Beboerstatistikken som styringsredskab

Landsbyggefondens Beboerstatistik fra 2013 kaster lys over fraflytninger i den almene sektor. Fraflytningsaktiviteten kan sige noget om, hvor velfungerende boligområdet er. Samtidig er der en række udgifter og administrative opgaver forbundet med fraflytningerne. Statistikken anvendes bl.a. i den årlige styringsdialog mellem de almene boligorganisationer og kommunerne. Derfor er fraflytningsprocenten et nøgletal, der er omgærdet med stor interesse.

"Jeg benchmarker mig op mod statistikkens tal – de kan altså både støtte og skubbe til mit arbejde."

Tommy Mølgaard, udlejningschef i AAB Vejle

”Som udlejningschef ser jeg meget på udviklingen – bl. a. ser jeg på flytteprocenten og får et indtryk af, hvordan vi i AAB Vejle ligger i forhold til vores naboorganisationer i regionen, fortæller Tommy Mølgaard. ”Hvis vi ligger højere eller lavere, kan jeg gå tilbage til mit bagland, og vi kan sammen analysere på årsagerne – og på, om der skal gøres en aktiv indsats for at ændre tilstanden. Jeg benchmarker mig op mod beboerstatistikkens tal – de kan altså både støtte og skubbe til mit arbejde”.

Beboerstatistikken nuancerer nøgletallene

Landsbyggefondens beboerstatistik 2013 indeholder et tema om fraflytninger inden for og uden for den almene boligsektor i året 2012. I tabellerne er der udelukkende medtaget fraflytninger af personer mellem 18 og 64 år for at mindske effekterne af livsforløb.

Hent Beboerstatistikken for 2013

Eksempelvis medtages børn ikke i statistikken, da deres flytning bestemmes af deres forældre, deres indkomst vil ikke kunne sammenlignes med en voksens indkomst, og de har ofte endnu ikke fuldført en uddannelse. Tilsvarende vil der for personer på 65 år og derover være en større sandsynlighed for, at de er på vej ud af arbejdsmarkedet og dermed har en lavere indkomst end tidligere i livet. 

Evy Ivarsson Nielsen er chef for Center for Almen Analyse i Landsbyggefonden, og hun står dermed bag Beboerstatistikken. Hun påpeger: ”Vi udarbejder rapporten som led i at skabe en referenceramme for forvaltningsrevisionen, herunder til brug for sammenligninger og benchmark, samt  at bidrage til styringsdialogen i den almene boligsektor. Vi leverer en lang række driftsøkonomiske nøgletal, som landets boligorganisationer kan måle sig op ad”.  Hensigten med Beboerstatistikken er at bidrage til et mere nuanceret billede af de driftsøkonomiske nøgletal.  Analyseenheden zoomer ind på en særlig udfordring for den almene sektor. ”Ved at kigge på den generelle statistik og på de enkelte bagvedliggende indikatorer kan vi og statistikkens læsere få et nuanceret anvendeligt perspektiv på en konkret problemstilling – eksempelvis fraflytning. ”

Høj flytteaktivitet i den almene sektor

I 2012 var der knapt 131.745 fraflytninger i den almene sektor blandt de 18-64-årige. Ca. 44% af fraflytningerne foregik inden for den samme boligafdeling eller fra én almen boligafdeling til en anden, mens de resterende flytninger søgte ud af den almene sektor. Antallet af flytninger overstiger antallet af flyttede personer – svarende til, at en person i gennemsnit er fraflyttet en bolig 1,1 gange. Fraflytningerne fordelte sig med 13.026 flytninger inden for samme afdeling, 44.399 flytninger fra en afdeling til en anden og 74.320 flytninger ud af den almene boligsektor.

Høj flytteaktivitet i den almene sektor

I 2012 var der knapt 131.745 fraflytninger i den almene sektor blandt de 18-64-årige. Ca. 44% af fraflytningerne foregik inden for den samme boligafdeling eller fra én almen boligafdeling til en anden, mens de resterende flytninger søgte ud af den almene sektor. Antallet af flytninger overstiger antallet af flyttede personer – svarende til, at en person i gennemsnit er fraflyttet en bolig 1,1 gange. Fraflytningerne fordelte sig med 13.026 flytninger inden for samme afdeling, 44.399 flytninger fra en afdeling til en anden og 74.320 flytninger ud af den almene boligsektor.

Der er således en større procentdel, som vælger helt at forlade den almene boligsektor. Den høje flytteaktivitet medfører en række udgifter og administrative opgaver for boligorganisationer som AAB Vejle.

Mange fraflyttere bliver i den almene sektor

Statistikken afslører interessante regionale forskelle i flyttemønstrene inden for den almene sektor landet over. Man kan således se, at i Region Hovedstaden var tilbøjeligheden til at flytte internt i afdelingen større end i de øvrige regioner. Beslutningen om at flytte til en anden afdeling blev oftest truffet i Region Midtjylland og mest sjældent i Region Nordjylland. Tilbøjeligheden til at flytte helt ud af den almene sektor var størst i Region Nordjylland og mindst i Region Hovedstaden. I skemaform ser tallene sådan ud:

RegionerBeboereFraflytninger  Andel
Hovedstaden  231.260 44.464  19,2 % 
Sjælland  68.112 17.310  25,4 % 
 Syddanmark  107.933 27.446  25,4 % 
 Midtjylland  114.267 31.041  27,2 % 
 Nordjylland  42.314 11.484  27,1 % 
I alt 563.886 131.745 23,4 % 

Mange fraflyttere bliver i den almene sektor

Statistikken afslører interessante regionale forskelle i flyttemønstrene inden for den almene sektor landet over. Man kan således se, at i Region Hovedstaden var tilbøjeligheden til at flytte internt i afdelingen større end i de øvrige regioner. Beslutningen om at flytte til en anden afdeling blev oftest truffet i Region Midtjylland og mest sjældent i Region Nordjylland. Tilbøjeligheden til at flytte helt ud af den almene sektor var størst i Region Nordjylland og mindst i Region Hovedstaden. I skemaform ser tallene sådan ud:

RegionerBeboereFraflytninger  Andel
Hovedstaden  231.260 44.464  19,2 % 
Sjælland  68.112 17.310  25,4 % 
 Syddanmark  107.933 27.446  25,4 % 
 Midtjylland  114.267 31.041  27,2 % 
 Nordjylland  42.314 11.484  27,1 % 
I alt 563.886 131.745 23,4 % 

Flyttetilbøjeligheden størst blandt unge

Flyttetilbøjeligheden er størst i aldersgruppen 18-24 år og tilbøjeligheden til at flytte bliver mindre med alderen, hvilket også var tilfældet blandt de øvrige flyttetyper. Sammenlignes regionerne med hensyn til sammenhængen mellem fraflytninger og alder på personerne, der flyttede, ses samme tendens. Det var de 18-24 årige, der havde den største flyttetilbøjelighed (antal fraflytninger i gruppen/det samlede antal fraflytninger * 100), og flyttetilbøjeligheden var faldende med alderen, som det fremgår af nedenstående figur.

Flyttetilbøjeligheden størst blandt unge

Flyttetilbøjeligheden er størst i aldersgruppen 18-24 år og tilbøjeligheden til at flytte bliver mindre med alderen, hvilket også var tilfældet blandt de øvrige flyttetyper. Sammenlignes regionerne med hensyn til sammenhængen mellem fraflytninger og alder på personerne, der flyttede, ses samme tendens. Det var de 18-24 årige, der havde den største flyttetilbøjelighed (antal fraflytninger i gruppen/det samlede antal fraflytninger * 100), og flyttetilbøjeligheden var faldende med alderen, som det fremgår af nedenstående figur.

De unges flyttemønstre kommer ikke bag på Evy Ivarsson Nielsen: ”Vi havde på forhånd en antagelse om, at flyttemønstrene bliver formet af livsmønstrene. Når der sker en ændring i en beboers liv, det kunne være en familieforøgelse, vil man typisk flytte til en større lejlighed. På samme vis er det ikke overraskende, at mange unge flytter efter valg af uddannelse eller arbejde”.

Beboerstatistikken kan være et styringsredskab

”Vores analyse kunne komme frem til, at vi sætter det som resultatmål, at vi vil bevæge os i retning af statistikkens tal – og finde konkrete redskaber, der kunne hjælpe os derhen.”

Tommy Mølgaard, udlejningschef i AAB Vejle

Tilbage i Vejle overvejer Tommy Mølgaard, hvad det ville betyde, hvis beboerstatistikken indikerede, at hans boligorganisation havde en højere fraflytningsprocent: ”Det ville jeg ikke være glad for. Jeg ville tænke, at så er der et eller andet med fastholdelsen, der gør, at mine lejere flytter mere, end de gør generelt i regionen. Så må der være noget, vi kan gøre bedre.” Han bemærker, at hvis det er muligt at henvise til åbenlyse årsager til tallenes sammensætning (eksempelvis store renoveringsprojekter) vil diskussionen næppe have et liv i bestyrelseslokalet. Men der kan også være mere dybtliggende problemstillinger, der er udslagsgivende for et spænd mellem afdelingens tal  og rapportens. ”Vores analyse kunne komme frem til, at vi sætter det som resultatmål, at vi vil bevæge os i retning af statistikkens tal – og finde konkrete redskaber, fx at vi opsætte servicemål eller kampagner, der kunne hjælpe os derhen.”

;