[Fire nye webfilm] Boligsociale bestyrelser: Hvorfor og hvordan – og for hvem?

Entydig ledelse og slagkraftige bestyrelser for den boligsociale indsats leverer smørelse til den danske velfærdsmaskine. Landsbyggefonden har fået produceret fire webfilm, der beskriver samarbejdsorganiseringen. Vi tager til den københavnske Vestegn, hvor frugten af samarbejdet høstes.

Strandgårdsskolen i Ishøj er nabo til Vejleåparken.

Samarbejdet mellem Ishøj Kommune og Vejleåparkens boligsociale indsats betyder, at der er skabt meget bedre sammenhæng mellem skolen og boligområdet, som de fleste af eleverne kommer fra.

Landet over gennemføres boligsociale indsatser, der på forskellig vis er med til at bidrage til velfærden i det danske samfund. Gennem fire webfilm illustreres det, hvordan disse indsatser kan struktureres entydigt og strategisk på tværs af boligorganisationer og kommuner, så det optimale udbytte høstes. Værdien af denne strukturerede indsat ses blandt andet på uddannelsesområdet, hvor fremtidens samfundsborgere træder deres børnesko.

Strandgårdsskolen i Ishøj er nabo til Vejleåparken.

Samarbejdet mellem Ishøj Kommune og Vejleåparkens boligsociale indsats betyder, at der er skabt meget bedre sammenhæng mellem skolen og boligområdet, som de fleste af eleverne kommer fra.

Landet over gennemføres boligsociale indsatser, der på forskellig vis er med til at bidrage til velfærden i det danske samfund. Gennem fire webfilm illustreres det, hvordan disse indsatser kan struktureres entydigt og strategisk på tværs af boligorganisationer og kommuner, så det optimale udbytte høstes. Værdien af denne strukturerede indsat ses blandt andet på uddannelsesområdet, hvor fremtidens samfundsborgere træder deres børnesko.

Fire film om boligsocialt bestyrelsesarbejde

Bestyrelsens perspektiv: Fælles retning i den lokale indsats - bestyrelsesarbejdet i praksis

Skrevet d. 1-4-2019

Forskerens perspektiv: Styring og ledelse - bestyrelsens centrale rolle

Skrevet d. 1-4-2019

Kickoff og etablering - få bestyrelsen til at leve

Skrevet d. 1-4-2019

Landsbyggefondens perspektiv: Nye bestyrelser i den boligsociale indsats - hvad og hvorfor?

Skrevet d. 1-4-2019

Fire film om arbejdet i boligsociale bestyrelser

Landsbyggefonden har fået lavet fire korte film om entydig ledelse ’af de boligsociale indsatser på tværs af kommuner og boligorganisationer. Filmeneskal hjælpe bestyrelserne og sekretariaterne for de boligsociale indsatser med at lede, styre og forankre deres indsatser, så udbyttet bliver bedst muligt.

  • I den første film fortæller driftsstøttechef i Landsbyggefonden Leif Tøiberg, hvordan de nye bestyrelser kan sikre, at indsatserne understøtter den kommunale indsats, så boligorganisationerne kommer frem til en situation, hvor færre beboere får brug for støtte.  Han beskriver blandt andet en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem fx styregruppe og bestyrelse og understreger, at målet for de boligsociale indsatser kun kan nås, hvis der er et tæt samarbejde mellem skoler, institutioner – og andre kommunale instanser.
  • I den anden film beskriver professor Jacob Torfing, RUC, hvordan samskabelse mellem den boligsociale indsats og kommunen skaber mere offentlig værdi. Han understreger vigtigheden af, at de nye bestyrelser kan skære igennem og sørge for, at man når i mål. De skal sikre den strategiske målsætning og udvikle og forbedre de almene boligområder. 
    Han nævner, at bestyrelsen både skal sikre sig et godt vidensgrundlag, tage ansvar for at styre og lede processen og påtage sig ansvaret for ikke at undervurdere opgaven, men netop være en arbejdende bestyrelse – ikke bare en bestyrelse, der tjekker, at opgaverne bliver løst.
  • I de to sidste film belyser byggechef i AAB Andreas Dam og direktør i Ishøj Kommune Lisbeth Lenz, hvordan bestyrelsen kan lede og udvikle boligsociale indsatser og sikre, at den giver klarhed og mening for både kommuner og boligorganisationer - og at alle kompetencer bringes i spil.

De nævner også, at de i forbindelse med deres egne boligsociale indsatser er blevet smedet sammen i et tættere samarbejde, har mødtes flere gange end tidligere end normalt og virkelig har lært hinanden at kende. Det har givet en klar sagsgang og en sikker rollefordeling og betyder, at de sammen kan håndtere og udnytte de barrierer og muligheder, der viser sig i implementering af indsatserne. De nævner vigtigheden af at nedsætte en bestyrelse fra begyndelsen af en indsats, så den kan definere opgaverne og målsætningerne og sikre en proces, hvor eksterne parter inviteres til at deltage i udvikling af områderne.

Samarbejdet med de boligsociale indsatser åbner unikke muligheder for skolens elever 

Viceskoleleder på Strandgårdsskolen Tom Lillie fremhæver, at de aktiviteter, eleverne får tilbudt via de boligsociale indsatser, har gjort en kæmpe forskel, og at de ikke ville have været mulige for skolen at lave alene.

Samarbejdet med de boligsociale indsatser åbner unikke muligheder for skolens elever 

Viceskoleleder på Strandgårdsskolen Tom Lillie fremhæver, at de aktiviteter, eleverne får tilbudt via de boligsociale indsatser, har gjort en kæmpe forskel, og at de ikke ville have været mulige for skolen at lave alene.

Tom Lillie: ”Samarbejdet med de boligsociale indsatser giver os muligheder, vi ellers ikke har haft”.

Uddannelsesvalg med værdi for den enkelte og for samfundet

En af de helt store succeser er busture til omegnens ungdomsuddannelser, så de unge og deres forældre sammen bliver introduceret til andre fremtidsmuligheder end dem, de kender i forvejen eller som forældrene forestiller sig for de unge.

”Vi tager selvfølgelig udgangspunkt i de uddannelser, de unge har vist interesse for,” siger Tom Lillie. Han forklarer også, at nogle forældres ambitioner for børnene handler om, at de skal være læger eller advokater, men at det ikke altid modsvares af børnenes muligheder.

Derfor er han glad for, at skolen har mulighed for at supplere erhvervsvejledningen med besøg ude i virkeligheden, hvor de kan møde lærere og elever på for eksempel frisøruddannelsen, hotel- og restaurationsskolen, sosuskolen, andre erhvervsuddannelser og gymnasier.

Vejleåparken var, da den blev bygget i 1970-73, landets største boligbyggeri med over 2000 lejemål fordelt på 54 blokke. Bebyggelsen hed dengang Ishøjplanen. 

Uddannelsesvalg med værdi for den enkelte og for samfundet

En af de helt store succeser er busture til omegnens ungdomsuddannelser, så de unge og deres forældre sammen bliver introduceret til andre fremtidsmuligheder end dem, de kender i forvejen eller som forældrene forestiller sig for de unge.

”Vi tager selvfølgelig udgangspunkt i de uddannelser, de unge har vist interesse for,” siger Tom Lillie. Han forklarer også, at nogle forældres ambitioner for børnene handler om, at de skal være læger eller advokater, men at det ikke altid modsvares af børnenes muligheder.

Derfor er han glad for, at skolen har mulighed for at supplere erhvervsvejledningen med besøg ude i virkeligheden, hvor de kan møde lærere og elever på for eksempel frisøruddannelsen, hotel- og restaurationsskolen, sosuskolen, andre erhvervsuddannelser og gymnasier.

Vejleåparken var, da den blev bygget i 1970-73, landets største boligbyggeri med over 2000 lejemål fordelt på 54 blokke. Bebyggelsen hed dengang Ishøjplanen. 

Uddannelsesvalg med værdi for den enkelte og for samfundet

”Det udvider deres horisont med hensyn til erhvervsvalg – og peger i retning af uddannelser, som samfundet har brug for, og hvor der er gode jobmuligheder bagefter,” siger han.

Fordelen er, at busturene finder sted uden for arbejdstid, så forældrene kan komme med og med egene øjne se, hvilke muligheder der er. Den boligsociale indsats er blandt andet med til at inddrage forældrene og følge op på uddannelsesbesøgene gennem vedvarende dialog med børn og forældre uden for skoletiden.  Det er netop i et sådant koordineret samarbejde mellem velfærdsinstitutioner i lokalområdet og de boligsociale medarbejdere, at den største merværdi for den enkelte kan høstes.

”Det er også et tilbud til dem, der er uafklarede med hensyn til, hvad de har lyst til, eller dem, hvis drømme går modsat det, mor og far, drømmer om de skal være,” siger han. På den måde bliver hele uddannelsessystemets mangfoldighed bredt ud for dem.

Tom Lillie fremhæver, at det er en stor succes og understøtter skolens mål om at gøre eleverne så dygtige som muligt og forberede dem til livet som voksne.

Uddannelsesvalg med værdi for den enkelte og for samfundet

”Det udvider deres horisont med hensyn til erhvervsvalg – og peger i retning af uddannelser, som samfundet har brug for, og hvor der er gode jobmuligheder bagefter,” siger han.

Fordelen er, at busturene finder sted uden for arbejdstid, så forældrene kan komme med og med egene øjne se, hvilke muligheder der er. Den boligsociale indsats er blandt andet med til at inddrage forældrene og følge op på uddannelsesbesøgene gennem vedvarende dialog med børn og forældre uden for skoletiden.  Det er netop i et sådant koordineret samarbejde mellem velfærdsinstitutioner i lokalområdet og de boligsociale medarbejdere, at den største merværdi for den enkelte kan høstes.

”Det er også et tilbud til dem, der er uafklarede med hensyn til, hvad de har lyst til, eller dem, hvis drømme går modsat det, mor og far, drømmer om de skal være,” siger han. På den måde bliver hele uddannelsessystemets mangfoldighed bredt ud for dem.

Tom Lillie fremhæver, at det er en stor succes og understøtter skolens mål om at gøre eleverne så dygtige som muligt og forberede dem til livet som voksne.

Nu marcherer ildsjæle i takt

Et par af de andre vellykkede samarbejder drejer sig om uddannelsen som brandkadet. De unge kommer i praktik i en uge hos brandvæsenet og lærer førstehjælp, redning og brandslukning.

”Her bliver de sat i en situation, der ligger ud over hverdagssituationen, og i enkelte tilfælde har de efterfølgende bistået brandvæsenet, når der har været brand i en skraldespand eller andet,” fortæller Tom Lillie. Men den største forskel er, at brandvæsenet efterfølgende bliver helt anderledes modtaget, når det kommer til Vejleåparken.

”Det er vist historien om, at kendskab giver venskab,” nævner han.

Omkring 50 børn er blevet brandkadetter, og betydningen rækker videre end det.

”Det er oplevelser og erfaringer, som lærerne efterfølgende kan snakke ind i,” siger han.

Mens der kun er kapaciteter til, at et fåtal har mulighed for at blive brandkadetter, er der mange, der har mulighed for at deltage i andre aktiviteter, fx dans, musik eller fritidsjob, som styrker børnenes fritidsliv og muligheder.

”Det er sådan noget, skolen ikke har muligheder for at tilbyde kontinuerligt. Men det kan helhedsplanen (med de boligsociale indsatser, red.), og det er noget, der er med til at give børnene et rigere fritidsliv,” understreger Tom Lillie. 

Han fremhæver, at der også før den mere koordinerede indsats var en række ildsjæle, der lavede forskellige projekter i Vejleåparken, men nu er de mere sammenhængende. Der er også en række aktiviteter, som ikke har noget med skolen at gøre.

”Der bor 115 forskellige nationaliteter i Vejleåparken, og det handler selvfølgelig om at fokusere på, hvad vi kan være fælles om,” siger han og tilføjer: ”Aktiviteterne for børnene i vores skole er virkelig med til at binde lokalsamfundet og skolen sammen, efter medarbejderne i helhedsplanen er blevet vores samarbejdspartnere.”

Nu marcherer ildsjæle i takt

Et par af de andre vellykkede samarbejder drejer sig om uddannelsen som brandkadet. De unge kommer i praktik i en uge hos brandvæsenet og lærer førstehjælp, redning og brandslukning.

”Her bliver de sat i en situation, der ligger ud over hverdagssituationen, og i enkelte tilfælde har de efterfølgende bistået brandvæsenet, når der har været brand i en skraldespand eller andet,” fortæller Tom Lillie. Men den største forskel er, at brandvæsenet efterfølgende bliver helt anderledes modtaget, når det kommer til Vejleåparken.

”Det er vist historien om, at kendskab giver venskab,” nævner han.

Omkring 50 børn er blevet brandkadetter, og betydningen rækker videre end det.

”Det er oplevelser og erfaringer, som lærerne efterfølgende kan snakke ind i,” siger han.

Mens der kun er kapaciteter til, at et fåtal har mulighed for at blive brandkadetter, er der mange, der har mulighed for at deltage i andre aktiviteter, fx dans, musik eller fritidsjob, som styrker børnenes fritidsliv og muligheder.

”Det er sådan noget, skolen ikke har muligheder for at tilbyde kontinuerligt. Men det kan helhedsplanen (med de boligsociale indsatser, red.), og det er noget, der er med til at give børnene et rigere fritidsliv,” understreger Tom Lillie. 

Han fremhæver, at der også før den mere koordinerede indsats var en række ildsjæle, der lavede forskellige projekter i Vejleåparken, men nu er de mere sammenhængende. Der er også en række aktiviteter, som ikke har noget med skolen at gøre.

”Der bor 115 forskellige nationaliteter i Vejleåparken, og det handler selvfølgelig om at fokusere på, hvad vi kan være fælles om,” siger han og tilføjer: ”Aktiviteterne for børnene i vores skole er virkelig med til at binde lokalsamfundet og skolen sammen, efter medarbejderne i helhedsplanen er blevet vores samarbejdspartnere.”

Det spraglede lokalsamfund og skolens aktiviteter bindes sammen i organiseringen med de boligsociale medarbejdere.
Det spraglede lokalsamfund og skolens aktiviteter bindes sammen i organiseringen med de boligsociale medarbejdere.
;