Energirenovering i pagt med fremtiden

Frederikshavn Boligforening har indledt en ambitiøs renovering med fokus på et ultralavt energiforbrug, vedvarende energikilder og øget energibevidsthed blandt beboerne. Varmeforbruget nærmer sig nul i det første projekt, som giver nyttige erfaringer. Pilotprojektet involverede mange interne og eksterne parter, og midler fra blandt andet Trækningsretten var med til at løfte projektet fra jorden.

Engang var det en kulkælder. Nu er rummet domineret af et fletværk af lysegrå og sorte rør, et antal målere med dirrende nåle og - mest af alt - en varmepumpe, som er forbundet med en jordboring på 120 meter. Sådan får lejlighederne oven over i ejendommen varme i form af gulvvarme i vinterhalvåret.

Stedet er en boligblok i Frederikshavn Boligforenings Afdeling 2 - Højbo nær bycentrum. Ejendommen har gennemgået en omfattende energirenovering, der også gav andre forbedringer i boligmiljøet.

Engang var det en kulkælder. Nu er rummet domineret af et fletværk af lysegrå og sorte rør, et antal målere med dirrende nåle og - mest af alt - en varmepumpe, som er forbundet med en jordboring på 120 meter. Sådan får lejlighederne oven over i ejendommen varme i form af gulvvarme i vinterhalvåret.

Stedet er en boligblok i Frederikshavn Boligforenings Afdeling 2 - Højbo nær bycentrum. Ejendommen har gennemgået en omfattende energirenovering, der også gav andre forbedringer i boligmiljøet.

Jordvarme­systemet kan giver varme i vinter­halvåret, men det er desuden i stand til at sørge for passiv køling om sommeren, hvor der ellers kunne blive varmt i de mere energi­effektive boliger, forklarer Karl Erik Slynge, admini­strer­ende direktør i entrepre­nørfirmaet Trigon.
Vi kendte systemet. Vi vidste, at det virkede.

Karl Erik Slynge, administrerende direktør i Trigon

»Vi kendte systemet. Vi vidste, at det virkede,« siger Karl Erik Slynge. Han er administrerende direktør i entreprenørfirmaet Trigon, der har hentet teknologien fra offshore-sektoren.

 Effekten er ikke udeblevet. Varmeforbruget er faldet med 85-90 procent.

 Jordvarmesystemet kan også bruges til at nedkøle boligerne i sommermånederne, når det er nødvendigt. Det foregår ved at hente vand med en konstant temperatur på otte grader op fra jordboringen og fordele i gulvvarmesystemet.

 »Det er nedkølingen, ikke opvarmningen, som kan være et problem i lavenergihuse,« forklarer Karl Erik Slynge.

Investering i erfaringer

Renoveringen har medført en række forbedringer ud over øget energieffektivitet. 30 éns boliger er forvandlet til 24 moderne lejligheder i forskellige størrelser - alle med nyt køkken og bad og en udvidet altan. Der er vinduesflade i hele opgangens højde, som sikrer masser af lys på trapperne, og der er installeret elevator til boligerne i den hævede stueetage. Blokken har fået en lys, pudset facade. 

Det har givet et prisskilt på i alt 30 millioner kroner.

»Vi skyder en del penge fra boligorganisationens dispositionsfond i projektet. Det er i princippet penge fra alle afdelinger. Det er ud fra en logik om, at læringen herfra bliver til gavn for alle i Frederikshavn Boligforening,« siger Jesper Nymark. Han oplyser, at boligorganisationen har hentet 2,5 millioner kroner gennem Trækningsretten, som er egne opsparede midler hos Landsbyggefonden.

Hertil kommer, at Landsbyggefonden har støttet dele af pilotprojektet i form af et lån på to tredjedele af omkostningerne.

Investering i erfaringer

Renoveringen har medført en række forbedringer ud over øget energieffektivitet. 30 éns boliger er forvandlet til 24 moderne lejligheder i forskellige størrelser - alle med nyt køkken og bad og en udvidet altan. Der er vinduesflade i hele opgangens højde, som sikrer masser af lys på trapperne, og der er installeret elevator til boligerne i den hævede stueetage. Blokken har fået en lys, pudset facade. 

Det har givet et prisskilt på i alt 30 millioner kroner.

»Vi skyder en del penge fra boligorganisationens dispositionsfond i projektet. Det er i princippet penge fra alle afdelinger. Det er ud fra en logik om, at læringen herfra bliver til gavn for alle i Frederikshavn Boligforening,« siger Jesper Nymark. Han oplyser, at boligorganisationen har hentet 2,5 millioner kroner gennem Trækningsretten, som er egne opsparede midler hos Landsbyggefonden.

Hertil kommer, at Landsbyggefonden har støttet dele af pilotprojektet i form af et lån på to tredjedele af omkostningerne.

Langsigtet mål om nulenergi

Det var et sammenfald af faktorer, som udløste beslutningen om den gennemgribende renovering af Højbo-ejendommen.

Vi overvejede først at holde os til døre og vinduer. Men så tænkte vi: Hvorfor ikke gå videre, når vi nu skal i gang.

Jesper Nymark, teknisk chef i Frederikshavn Boligforening

Bygningen blev opført i gule mursten lige efter Anden Verdenskrig. Der var kuldebroer med træk, fugt og så meget tab af varme, at flere parkerede i gule murstenbiler nedenfor blev afiset om vinteren. Der var også problemer med lys og lyd.

»Der var et tydeligt behov for energirenovering. Vi overvejede først at holde os til døre og vinduer. Men så tænkte vi: Hvorfor ikke gå videre, når vi nu skal i gang. Den største udfordring var finansiering. Vi vidste, at vi stod foran en tilsvarende renovering i resten af boligorganisationen. Derfor vi fik idéen om at øve os og gøre arbejdet i Højbo til et pilotprojekt, som er en solid, ensartet ejendom,« fortæller Jesper Nymark, teknisk chef i Frederikshavn Boligforening. Pilotprojektet blev døbt »det nødvendige projekt«.

Vi overvejede først at holde os til døre og vinduer. Men så tænkte vi: Hvorfor ikke gå videre, når vi nu skal i gang.

Jesper Nymark, teknisk chef i Frederikshavn Boligforening

Bygningen blev opført i gule mursten lige efter Anden Verdenskrig. Der var kuldebroer med træk, fugt og så meget tab af varme, at flere parkerede i gule murstenbiler nedenfor blev afiset om vinteren. Der var også problemer med lys og lyd.

»Der var et tydeligt behov for energirenovering. Vi overvejede først at holde os til døre og vinduer. Men så tænkte vi: Hvorfor ikke gå videre, når vi nu skal i gang. Den største udfordring var finansiering. Vi vidste, at vi stod foran en tilsvarende renovering i resten af boligorganisationen. Derfor vi fik idéen om at øve os og gøre arbejdet i Højbo til et pilotprojekt, som er en solid, ensartet ejendom,« fortæller Jesper Nymark, teknisk chef i Frederikshavn Boligforening. Pilotprojektet blev døbt »det nødvendige projekt«.

Jesper Nymark, teknisk chef i Frederiks­havn Bolig­forening, finder det vigtigt at tænke på energi­mønstret flere årtier frem, når man gennem­fører energi­renovering. Energien i Danmark kommer i stigende grad fra vedvarende kilder.

Fremgangsmåden var også en følge af, at Frederikshavn Boligforening i 2012 udformede en grøn energipolitik - blandt andet under indtryk af den øgede opmærksomhed om de globale klimaændringer og fremvæksten af vedvarende energi. Politikken blev til i et samarbejde med bestyrelse og repræsentantskab, og den blev godkendt af beboerdemokratiet. Hovedmålet er nulenergi i 2050. På kort sigt skulle energiforbruget i alle bygninger nedskæres med 75 procent inden 2020.

Fordi det i mange henseender var et eksperiment, indgik Frederikshavn Boligforening tidligt et partnerskab med Trigon samt med Soft & Teknik, som havde erfaring i styring af forbrugssystemer, og med kommunikationsfirmaet Tankegang. Partnerne var meget aktive allerede i idéudviklingen. Senere blev over tre fjerdedele af de energiforbedrende aktiviteter udbudt og var således udsat for konkurrence. 

»Vi ville gerne sikre, at de lavere udgifter til energi ikke blev udhulet af en tilbøjelighed blandt beboerne til at bruge mere energi,« siger Jesper Nymark. Overvejelserne førte til en plan om en såkaldt energiskole. Beboerne skulle på et kursus lære om at være energibevidste. 

Fremgangsmåden var også en følge af, at Frederikshavn Boligforening i 2012 udformede en grøn energipolitik - blandt andet under indtryk af den øgede opmærksomhed om de globale klimaændringer og fremvæksten af vedvarende energi. Politikken blev til i et samarbejde med bestyrelse og repræsentantskab, og den blev godkendt af beboerdemokratiet. Hovedmålet er nulenergi i 2050. På kort sigt skulle energiforbruget i alle bygninger nedskæres med 75 procent inden 2020.

Fordi det i mange henseender var et eksperiment, indgik Frederikshavn Boligforening tidligt et partnerskab med Trigon samt med Soft & Teknik, som havde erfaring i styring af forbrugssystemer, og med kommunikationsfirmaet Tankegang. Partnerne var meget aktive allerede i idéudviklingen. Senere blev over tre fjerdedele af de energiforbedrende aktiviteter udbudt og var således udsat for konkurrence. 

»Vi ville gerne sikre, at de lavere udgifter til energi ikke blev udhulet af en tilbøjelighed blandt beboerne til at bruge mere energi,« siger Jesper Nymark. Overvejelserne førte til en plan om en såkaldt energiskole. Beboerne skulle på et kursus lære om at være energibevidste. 

Det digitale smiley-panel giver på en umiddelbar og let­forståelig måde besked om forbruget af vand, varme, el og luft­fugtighed. Når strømmen kommer fra ejendom­men selv, nemlig sol­panelerne, er det illustreret med solbriller på smiley'en.

Et andet aspekt var ønsket om, at beboerne skulle kunne følge energiforbruget løbende.  Beboerne skulle anspores til en fornuftig adfærd i boligerne, som nu blev tætte og havde en anden energiteknologi. Således opstod smiley-panelet.

»Smileys - det forstår alle!«

Anne Mette Tellefsen, som har inviteret indenfor, fremviser sit digitale smiley-panel, som sidder tæt ved hoveddøren inde i lejligheden. Hun er formand for afdelingsbestyrelsen i Højbo. 

Panelet viser ved hjælp af en glad eller sur smiley, om beboerens forbrug af varme, el og vand er lig med/under det forventede forbrug, eller om der foregår et overforbrug. Når strøm-smiley'en har solbriller på, er ejendommen selvforsynende med el fra solpanelerne, og dette er det optimale tidspunkt at køre på med meget strømforbrugende apparater. Der er også en særlig smiley, som viser luftfugtigheden i boligen. 

Det er desuden muligt at følge det løbende forbrug. 

»Jeg er decideret uteknisk. Smileys - det forstår alle! Man bliver som beboer mere bevidst om energiforbruget og kan gøre noget, hvis man får en sur smiley. Det er også noget, vi taler om indbyrdes,« siger Anne Mette Tellefsen, som tjekker sit forbrug mindst en gang om ugen.

»Smileys - det forstår alle!«

Anne Mette Tellefsen, som har inviteret indenfor, fremviser sit digitale smiley-panel, som sidder tæt ved hoveddøren inde i lejligheden. Hun er formand for afdelingsbestyrelsen i Højbo. 

Panelet viser ved hjælp af en glad eller sur smiley, om beboerens forbrug af varme, el og vand er lig med/under det forventede forbrug, eller om der foregår et overforbrug. Når strøm-smiley'en har solbriller på, er ejendommen selvforsynende med el fra solpanelerne, og dette er det optimale tidspunkt at køre på med meget strømforbrugende apparater. Der er også en særlig smiley, som viser luftfugtigheden i boligen. 

Det er desuden muligt at følge det løbende forbrug. 

»Jeg er decideret uteknisk. Smileys - det forstår alle! Man bliver som beboer mere bevidst om energiforbruget og kan gøre noget, hvis man får en sur smiley. Det er også noget, vi taler om indbyrdes,« siger Anne Mette Tellefsen, som tjekker sit forbrug mindst en gang om ugen.

Anne Mette Tellefsen, formand for afdelings­bestyrelsen i Højbo, tjekker sit smiley-panel mindst en gang om ugen.

Hele energisystemet er bundet sammen af en såkaldt central tilstandskontrol. Ejendomsfunktionær i Højbo Søren Emil Jensen kan følge med i energistrømmene på sin computer på et kontor i en naboejendom. Der er flerfarvede diagrammer over pumper, ventiler, rør og flow på skærmen.

Jeg kan gøre noget ved problemer, før beboerne selv oplever dem.

Søren Emil Jensen, ejendomsfunktionær i Højbo

»Jeg får advarsler, før noget går galt. Jeg kan gøre noget ved problemer, før beboerne selv oplever dem,« siger Søren Emil Jensen. 

Men giver det ikke beboerne en følelse af at være overvåget? Hertil lyder svaret, at også i gamle dage holdt viceværten øje med beboernes energiadfærd. Anne Mette Tellefsen finder ingen grund til bekymring.

»Det er bedre at spare penge, som kan bruges til et bedre boligmiljø, end det er at fyre for fuglene,« siger beboerformanden.

Jeg kan gøre noget ved problemer, før beboerne selv oplever dem.

Søren Emil Jensen, ejendomsfunktionær i Højbo

»Jeg får advarsler, før noget går galt. Jeg kan gøre noget ved problemer, før beboerne selv oplever dem,« siger Søren Emil Jensen. 

Men giver det ikke beboerne en følelse af at være overvåget? Hertil lyder svaret, at også i gamle dage holdt viceværten øje med beboernes energiadfærd. Anne Mette Tellefsen finder ingen grund til bekymring.

»Det er bedre at spare penge, som kan bruges til et bedre boligmiljø, end det er at fyre for fuglene,« siger beboerformanden.

Overvåg­ningen af energi­systemet i Højbo-afdelingen har i nogen grad skiftet karakter for ejendoms­funktionær Søren Emil Jensen. Når det gælder den energi­reno­verede ejendom, kan han følge varme og andre energi­strømme på en computer­skærm på sit kontor.

Energirenovering i stor og lille skala

Ude på gaden - og i nogen afstand fra syd - er det muligt at se sorte paneler med solceller, der dækker hele taget af en bygning. Panelerne bidrager med el til både varmepumperne og det fælles forbrug af strøm, når solen skinner.

Energirenovering i stor og lille skala

Ude på gaden - og i nogen afstand fra syd - er det muligt at se sorte paneler med solceller, der dækker hele taget af en bygning. Panelerne bidrager med el til både varmepumperne og det fælles forbrug af strøm, når solen skinner.

Panelerne med solceller dækker stort set hele tagfladen mod syd.

Resten af komponenterne i den ambitiøse energirenovering er mere traditionelle: Vinduer med tre lag glas, nye døre, meget kraftig isolering af ydervægge og loft, energibesparende inventar og hårde hvidevarer samt mere energivenlig belysning, nemlig LED-lys.

Elregningen er blevet væsentligt mindre på grund af den delvise selvforsyning, og vandforbruget er gået lidt ned.

Resten af komponenterne i den ambitiøse energirenovering er mere traditionelle: Vinduer med tre lag glas, nye døre, meget kraftig isolering af ydervægge og loft, energibesparende inventar og hårde hvidevarer samt mere energivenlig belysning, nemlig LED-lys.

Elregningen er blevet væsentligt mindre på grund af den delvise selvforsyning, og vandforbruget er gået lidt ned.

Reno­veringen omfattede også andre aspekter end energi­forhold. Blandt andet blev altanerne udvidet. Her er det fra venstre ejendoms­funktionær Søren Emil Jensen, beboer­formand Anne Mette Tellefsen og teknisk chef Jesper Nymark.

»Det er bare livskvalitet,« siger Anne Mette Tellefsen. Udskiftningen i beboerskaren er mindre nu end før renoveringen. Søgningen til boligerne er øget, hvilket afspejler sig i en længere venteliste.

Det er bare livskvalitet.

Anne Mette Tellefsen, formand for afdelingsbestyrelsen i Højbo

Formålet med pilotprojektet i Højbo var at gøre sig erfaringer, der kunne bruges i de kommende renoveringer i Frederikshavn Boligforening. To aspekter bliver ikke ført videre. Det ene er vertikal jordvarme. Varmepumperne sluger relativt meget energi. Det andet er energiskolen, hvor Højbo skød over målet i forhold til beboernes engagement. Energibevidstheden understøttes i stedet gennem en hjemmeside om fornuftige energivaner foruden smiley-panelet. 

»Udviklingen er dynamisk med hensyn til, hvilken teknologi vi vil bruge ved energirenoveringerne i de næste afdelinger. Der kommer også hele tiden ny teknologi. Hvad der var aktuelt for Højbo i 2013, er måske ikke aktuelt på alle punkter andre steder i 2017,« siger Jesper Nymark og nævner finansieringsmulighederne som en anden vigtig faktor. 

Det er bare livskvalitet.

Anne Mette Tellefsen, formand for afdelingsbestyrelsen i Højbo

Formålet med pilotprojektet i Højbo var at gøre sig erfaringer, der kunne bruges i de kommende renoveringer i Frederikshavn Boligforening. To aspekter bliver ikke ført videre. Det ene er vertikal jordvarme. Varmepumperne sluger relativt meget energi. Det andet er energiskolen, hvor Højbo skød over målet i forhold til beboernes engagement. Energibevidstheden understøttes i stedet gennem en hjemmeside om fornuftige energivaner foruden smiley-panelet. 

»Udviklingen er dynamisk med hensyn til, hvilken teknologi vi vil bruge ved energirenoveringerne i de næste afdelinger. Der kommer også hele tiden ny teknologi. Hvad der var aktuelt for Højbo i 2013, er måske ikke aktuelt på alle punkter andre steder i 2017,« siger Jesper Nymark og nævner finansieringsmulighederne som en anden vigtig faktor. 

Anne Mette Tellefsen fortæller, at hun blev inspireret af smiley-panelet til at købe en mini-udgave af plakaten, der tilsyne­ladende opfordrer til at være bevidst om brugen af energi. Plakaten stammer fra Anden Verdens­krig og handler i virkeligheden om, at danskerne skulle vise samfunds­sind ved at efterleve kravet om mørk­lægning under den tyske besættelse.

Højbo-blokken har haft en del besøg fra interesserede almene boligorganisationer i Danmark. Også folk fra udlandet har meldt deres ankomst. Det glæder Jesper Nymark sig over. 

"Der er heldigvis kommet gang i videndeling i den almene boligsektor. Andre boligorganisationer har spurgt: I har givet den fuld skrue. Hvad kan vi nøjes med?« siger den tekniske chef.

Fotos i artiklen: Lars Just

;