Fjordgården fik fjernet bly og zink

Arbejdet med at fjerne miljøfremmede stoffer under en renovering er tidskrævende og koster mange penge. ”Ja, det er et større set-up. Men hvad er alternativet? Vi skal passe på folk og på miljøet. Der er ingen vej udenom. Tungmetal forgår ikke i naturen, så selvfølgelig skal det ikke derud,” mener Anders Mogensen fra Boligkontoret Danmark.

Foråret sniger sig ind på Fjordgården en lidt kølig tirsdag i slutningen af april. Solen sender sine første og spæde stråler ind over området, der ligger centralt i Nakskov med få minutters gang til byens forretninger.

Fjordgården er en attraktiv adresse med alle boliger udlejet. En større renovering, der bl.a. har givet flere tilgængelighedsboliger og bedre isolering, har bestemt ikke gjort bebyggelsen mindre attraktiv. Knap så spændende var de miljøfremmede stoffer, som dukkede op, da renoveringen gik i gang.

Foråret sniger sig ind på Fjordgården en lidt kølig tirsdag i slutningen af april. Solen sender sine første og spæde stråler ind over området, der ligger centralt i Nakskov med få minutters gang til byens forretninger.

Fjordgården er en attraktiv adresse med alle boliger udlejet. En større renovering, der bl.a. har givet flere tilgængelighedsboliger og bedre isolering, har bestemt ikke gjort bebyggelsen mindre attraktiv. Knap så spændende var de miljøfremmede stoffer, som dukkede op, da renoveringen gik i gang.

Fakta om Fjordgården

  • Fjordgården ejes af Nakskov Almennyttige Boligselskab og administreres af Boligkontoret Danmark.
  • Bebyggelsen har 41 boliger og består af etagebyggeri fra stue til 3. sal, opført i 1956. Afdelingen ligger i centrum af Nakskov.
  • Landsbyggefonden har støttet en del af arbejdet med at fjerne de miljøfremmede stoffer.

”Bebyggelsen er 60 år gammel, og vi havde mistanke om, at der var bly og zink i den gamle maling. Vi tog prøver og fik vores mistanke bekræftet,” siger Anders Mogensen, der var projektleder i renoveringen.

”Bebyggelsen er 60 år gammel, og vi havde mistanke om, at der var bly og zink i den gamle maling. Vi tog prøver og fik vores mistanke bekræftet,” siger Anders Mogensen, der var projektleder i renoveringen.

Anders Mogensen fra Boligkontoret Danmark var projektleder på renoveringen, der indebar fjernelse af miljøfremmede stoffer.

”For 60 år siden var det helt almindeligt at bruge fx. bly og zink i malingen. Det gav en flot og slidstærk overflade. I dag ved vi, at det er noget skidt, og vi ønsker det ikke ud i naturen.”

Anders Mogensen har arbejdet med byggeri hele sit liv. Han er selv uddannet murer og har fulgt udviklingen omkring arbejdet med de miljøfremmede stoffer.

Det er blevet et fag

”For 20 år siden talte man slet ikke om miljøfremmede stoffer. Jeg har da også selv været med til at rive ned. Det var helt normalt dengang. Man bar det hele ud i en container og kørte det på lossepladsen," fortæller projektlederen.

”I dag hedder det miljøsanering og er et selvstændigt fag. Du kan ikke beskæftige dig med det, hvis du ikke har de relevante kurser.”

Det er blevet et fag

”For 20 år siden talte man slet ikke om miljøfremmede stoffer. Jeg har da også selv været med til at rive ned. Det var helt normalt dengang. Man bar det hele ud i en container og kørte det på lossepladsen," fortæller projektlederen.

”I dag hedder det miljøsanering og er et selvstændigt fag. Du kan ikke beskæftige dig med det, hvis du ikke har de relevante kurser.”

Hvad er miljøfremmede stoffer?

Miljøfremmede stoffer er stoffer, som enten er skabt af mennesker og derfor slet ikke findes i naturen, eller naturlige stoffer, som forekommer i større koncentrationer, end man normalt finder i naturen. Som eksempler på den første type kan nævnes skadedyrs- og ukrudtsbekæmpelsesmidler, opløsningsmidler, medicin og blødgørere til plastik. Det skønnes, at der i Danmark findes op imod 20.000 forskellige menneskeskabte stoffer. Den sidste type omfatter f.eks. tungmetaller, okker og næringssalte.

Nogle af stofferne binder sig til organisk stof og tilbageholdes i et vist omfang i slammet i rensningsanlæg. Andre af stofferne er vandopløselige, og de forsvinder som regel ikke eller kun i begrænset omfang i rensningsanlæggene.

Kilde: Gyldendal, Den Store Danske.

Det tog håndværkerne en måned at sanere to opgange i Fjordgården for de miljøfremmede stoffer.

Sluser blev etableret, inden boligerne blev udsat for et undertryk således, at støv og partikler ikke kunne sprede sig. Området blev afspærret, og kun håndværkere med specialviden fik adgang iført masker og dragter.

”Ja, det er et større set-up. Og det er dyrt, rigtigt dyrt. Men hvad er alternativet? Vi skal passe på folk og på miljøet. Der er ingen vej udenom, tungmetal forgår ikke i naturen, så selvfølgelig skal det ikke derud.”

Det tog håndværkerne en måned at sanere to opgange i Fjordgården for de miljøfremmede stoffer.

Sluser blev etableret, inden boligerne blev udsat for et undertryk således, at støv og partikler ikke kunne sprede sig. Området blev afspærret, og kun håndværkere med specialviden fik adgang iført masker og dragter.

”Ja, det er et større set-up. Og det er dyrt, rigtigt dyrt. Men hvad er alternativet? Vi skal passe på folk og på miljøet. Der er ingen vej udenom, tungmetal forgår ikke i naturen, så selvfølgelig skal det ikke derud.”

Den flotte trappeopgang i bebyggelsen Fjordgaarden var malet med bly- og zinkholdig maling.

Anders Mogensen understreger dog, at bly og zink først bliver farlige stoffer, når man fx. begynder at slibe eller banke på dem, så der frigives støv eller partikler:

”Grænseværdierne ændrer sig hele tiden, og det sætter os under pres på tid og økonomi. Som samfund accepterer vi mindre og mindre af de skadelige stoffer, fordi vi hele tiden bliver klogere.”

Han fortsætter: ”Det synes jeg er fint, og vi bliver jo også bedre og bedre til at arbejde med de farlige stoffer, fordi det er noget vi tænker over og arbejder med næsten hver gang, vi har en renovering.”

Det hele pakket ind

Sigurd Kolbye er formand for Fjordgården og sad med i byggeudvalget, da arbejdet med den store renovering gik i gang.

”Helt fra starten var vi opmærksomme på, at der var miljøfarlige stoffer i de to opgange, der skulle totalrenoveres. Og jeg må sige, at vi som beboere følte os meget trygge ved arbejdet, siger Sigurd Kolbye.

”Beboerne i de to opgange blev genhuset og det hele pakket ind, inden håndværkerne gik i gang. Vi fik også at vide, at selvom der var bly og zink i malingen i de boliger, som ikke blev renoveret, så var det ikke farligt.”

Formanden var også rundt og tale med andre beboere om renoveringen.

Det hele pakket ind

Sigurd Kolbye er formand for Fjordgården og sad med i byggeudvalget, da arbejdet med den store renovering gik i gang.

”Helt fra starten var vi opmærksomme på, at der var miljøfarlige stoffer i de to opgange, der skulle totalrenoveres. Og jeg må sige, at vi som beboere følte os meget trygge ved arbejdet, siger Sigurd Kolbye.

”Beboerne i de to opgange blev genhuset og det hele pakket ind, inden håndværkerne gik i gang. Vi fik også at vide, at selvom der var bly og zink i malingen i de boliger, som ikke blev renoveret, så var det ikke farligt.”

Formanden var også rundt og tale med andre beboere om renoveringen.

Sigurd Kolbye medgiver, at den bekostelige miljørenovering i Fjordgaarden var den rette vej frem.

”Der er ingen her i Fjordgården, der har følt, at det var farligt at bo her, fordi der var miljøskadelige stoffer i fx malingen. Det er jo indkapslet. Og dengang man malede, vidste man jo heller ikke, at det var farligt.”

Bestyrelsen har også været opmærksom på, at det har været tidskrævende og dyrt at komme af med de miljøfremmede stoffer. Men som Sigurd Kolbye siger:

”Det skulle bare være i orden og laves ordentligt. Ja, det var dyrt, men der er jo ikke noget alternativ. Jeg er helt på linje med Anders Mogensen, når han siger, at vi ikke kan sende sådan nogle produkter ud i naturen.”

Miljøfremmede stoffer

Oversigt over de mest almindelige miljøfremmede stoffer
Se mere/mindre

Her kan du se en oversigt over de mest almindelige miljøfremmede stoffer. I alt findes der over 6.000 uønskede stoffer.
Oversigten ændrer sig løbende, når der kommer ny viden om nye stoffers indvirkning på mennesker og miljø.

  • Acrylamid
  • Visse alkaner og cycloalkaner
  • Alkylfenoler og alkylfenoletoxylater
  • Alkylsulfonsyrefenylester
  • Benzenamin, n-fenyl-, styreneret
  • Bifenyl
  • Bisfenol A
  • 2,2'-Bisfenol F diglycidylæter
  • Bly og blyforbindelser
  • Visse Bor-forbindelser 
  • Visse bromerede flammehæmmere
  • Butanonoxim
  • Cadmium og cadmiumforbindelser
  • Visse klorerede opløsningsmidler
  • Benzylklorid
  • Visse kromatforbindelser, fx zinkkromat
  • Kobolt(II)sulfat
  • Kreosotforbindelser med kræftfremkaldende "urenheder"
  • Cyclohexan-1,2-dicarboxylsyreanhydrid (uspec.)
  • Dibenzyl(metyl)benzen
  • 3,4-Dikloroanilin
  • Diethanolamin
  • N,N-Dimetylformamid
  • Ethanthiol
  • Fluorerede drivhusgasser (HFCer, PFCer, Svovlhexafluorid)
  • Formaldehyd
  • Formamid
  • Glutaral
  • Glycidylneodecanoat
  • Visse glykolætere
  • Hexahydro-4-metylphthalsyreanhydrid
  • Hydroxybenzener
  • Visse isocyanater
  • Kobber og kobberforbindelser
  • Kviksølv og kviksølvforbindelser
  • 4,4'-metylendianilin
  • Mercaptobenzothiazol (MBT)
  • Molybdæntrioxid
  • MTBE
  • Natriumhypoklorit
  • Calciumhypoklorit
  • Visse nikkelforbindelser
  • 4-Nitrotoluen
  • Oktadecyl-3-(3,5-di-tertiærbutyl-4-hydroxyfenyl)propionat
  • Oktametylcyclotetrasiloxan
  • Visse olieafledte stoffer
  • Visse organiske tinforbindelser
  • Overfladeaktive stoffer, der ikke nedbrydes fuldstændigt under anaerobe forhold
  • Visse parfumestoffer
  • Metylheptinkarbonat
  • 3-Buten-2-one, 3-metyl-4-(2,6,6-trimetyl-2-cyclohexen-1-yl
  • Pentaerythritol tetrakis(3-(3,5-di-tert-butyl-4-hydroxyfenyl) propionat
  • PFOS-forbindelser
  • Fenol, 2,6-bis(1,1-dimetyletyl)-4-metyl-fenylglycidylæter
  • Visse pigmenter og farvestoffer
  • Propylenoxid
  • Styren
  • Terfenyl
  • Thiram
  • Visse tjæreprodukter
  • Tjære, stenkul
  • Triglycidylisocyanurat
  • Trifenylfosfit
  • Tris(2-kloretyl)fosfat
  • Tris(2,4-di-tert-butylfenyl)fosfit
  • Zineb

Kilde: Miljøstyrelsen

Denne model indeholder omtrentlige angivelser af tidsperioder for anvendelse af miljøfarlige stoffer i byggeriet.

Det står der i Renoveringsstøtteordningen om miljøfremmede stoffer

Ved ansøgning om renoveringsstøtte forudsætter Landsbyggefonden, at bygherren/boligafdelingen gennemfører en screening af alle de bygningsdele, der vil blive berørt under udførelsen. Screeningen udføres på baggrund af dispositionsforslag, en skitse og de beskrevne arbejder i anlægsbudgettet. Håndteringen af disse stoffer fordeles på de berørte bygningsdele og fordeles på støttede og ustøttede arbejder.

Opmærksomheden henledes på:

  • Synlige materialer, som for eksempel maling, gulvlak, fuger mv.
  • Ikke synlige materialer som for eksempel fliseklæb.
  • Lukkede konstruktioner som for eksempel rørskakte og lette facadepartier mv. hvor der kan være skjulte fuger eller andet. Bygherren må forholde sig til, om de pågældende materialer vil kunne blive siddende i bygningen (for eksempel ved ikke at slibe en overflade) og i stedet afvaske / afrense uden mekanisk bearbejdning.
Sigurd Kolby er pavestolt over resultatet.

Fotos i artiklen: Patrick Kirkby og Thomas Brolyng Steen

 

;