Forskerne fortæller: Til kamp mod forstadens isolerede øer

Landet over bruger vi mange ressourcer på at renovere fx almene boligområder - men ofte uden blik for helheden, de skal indgå i, mener forsker Bente Melgaard. Vi skal bort fra forstadskvarterer som halvtriste, isolerede øer og i stedet skabe meningsfulde koblinger inden for og mellem kvartererne. Her skal hverdagslivet – hvor og hvordan mennesker faktisk lever deres liv – være afsæt og rettesnor for byudviklingen. Problemstillingen bliver endevendt i hendes igangværende ph.d.-projekt, der vil munde ud i et idékatalog til brug for kommuner og boligorganisationer.

"Vi kan for eksempel renovere de almene områder nok så flot, men hvis alle andre folk i bydelen ikke har oplevet, at der er sket en ændring eller ikke kan se den rent fysisk, fordi de almene områder ofte ligger gemt væk bag volde, beplantning og separat infrastruktur, så høster vi ikke det fulde potentiale."

Bente Melgaard, Arkitekt MAA

”Vi kan for eksempel renovere de almene områder nok så flot, men hvis alle andre folk i bydelen ikke har oplevet, at der er sket en ændring eller ikke kan se den rent fysisk, fordi de almene områder ofte ligger gemt væk bag volde, beplantning og separat infrastruktur, så høster vi ikke det fulde potentiale.”

Hvordan får vi vores investeringer i renoveringer til at bon’e ud på alle bundlinjer – den økonomiske, den sociale og den kulturelle? Arkitekt og ph.d.-studerende Melgaard forsker i social bæredygtighed og segregering – med særligt fokus på byrummet og bylivets betingelser i forstaden. Hendes ph.d.-projekt beskæftiger sig med sammenhængen mellem almene boligområder, de omkringliggende kvarterer af parcelhuse og industri og byens kerne.

Forskning i hverdagshøjde

Melgaards tilgang til projektet var ganske radikal. Hun valgte at rykke sin familie op og bosætte sig i en lejlighed i Løgets Kvarter i Søndermarken i Vejle.

Hendes forskning vil munde ud i et idékatalog til sammenhængsskabende byrum – hvor kommuner og boligorganisationer i hele landet kan finde både problemstillinger og løsningsforslag beskrevet. I første omgang vil kataloget indgå i den offentliggjorte afhandling.

Forskningsprojektet er blevet til i et samarbejde mellem Melgaard, Statens Byggeforskningsinstitut og Vejle Kommune. Drivkraften var en fælles undren: Hvad skaber det gode byliv i forstæderne, hvordan undgår vi en bykerne, der bare er omkranset af en masse isolerede øer?  Generelt er der en manglende fokus på forstaden, hvor befolkningstætheden er mindre, men hvor hverdagslivet oftest leves.

”Jeg flyttede ind i et alment område med min familie af flere grunde. Dels for, på antropologisk vis, at leve midt i den hverdag, jeg ville vide mere om, dels for at dyrke en god og stærk dialog med mine partnere i projektet.”

  

Fokus på mellemrummene mellem forstadens elementer

Melgaards afsæt har været livet i forstædernes almene boligområder. Det er en væsentlig pointe for hende, at det handler om at lægge en fælles strategi for nedbrydning af den “os-og-dem-opdeling”, der ofte præger hele forstaden, og søge at koble byområdets elementer:

”Der er ofte fokus på enkeltelementer i en renovering af det almene byggeri eller et nyt tiltag i en grundejerforening – men opmærksomheden stopper ofte ved matrikelgrænsen, og det har ofte noget at gøre med finansieringen.  Men  sammenhæng i forstaden er en fælles udfordring, og den skal løftes i flok. Det er ikke kun en sag for kommunen eller alene for det almene byggeri – løsningen skal findes i fællesskab.”

Potentialet for forandring findes i mellemrummene mellem byens elementer, pointerer forskeren, i de naturlige samlingssteder eller hot spots af befolkningstæthed, der formes af menneskers hverdag - fx ved legepladsen, børnehaven eller Brugsen - hvor folk rent faktisk er og lige har fem minutter til en snak.

 

Kendskabet rækker ikke meget længere end næsetippen

Mange af de erkendelser og indsigter, der ender i det endelige projekt, stammer fra adskillige samtaler med beboere fra Søndermarken i Vejle. Særligt ét fænomen var tydeligt for Melgaard:

”Omkring trefjerdedele af de beboere i både det almene område og i parcelhuskvarterne, som jeg har interviewet,  mener ikke, at det er en sammenhængende bydel, de bor i. Når jeg spurgte ind til, hvor de boede, nævnte de ikke det generelle navn på bydelen, men nævnte straks et vejnavn eller afdelingens nummer.”

Og det stod hurtigt klart for Melgaard, at mange beboere har en meget lille radius, når det kommer til kendskabet til deres omgivelser. De forholder sig typisk til, hvad de støder ind i i deres hverdag i boligområderne. Og mindre til, hvad der måtte foregå en halv kilometer væk. Det er en grundlæggende udfordring, når man taler om større sammenhæng i boligområderne, slår hun fast.

Du skal også smage på mulden 

Melgaard peger på, at det i højere grad handler om at gøre menneskets hverdag – det, som arkitekt og professor  Jan Gehl kalder ’livet mellem husene’ – til rettesnor for den udvikling, vi ønsker at skabe i vores byområder. Dels gennem fænomener, der kan tælles og puttes ind i statistikker, dels ved at tale med mennesker og forstå deres hverdag. Den gode udvikling skal have øje for begge – det er ikke nok, at man alene tæller og googler, man skal også ned i materien og smage på mulden.

Måden, som Melgaard vil frem til sine løsninger på, går ikke gennem en række idealistiske og verdensfjerne teorier:

”Det handler ikke om, at akademiker-Bente som en anden faldskærmssoldat skal kastes ned i et boligområde og fortælle, hvor fint og fornemt det hele skal være. Jeg er selv en del af en børnefamilie og kender alt til, hvor travlt man har, og hvor lidt overskydende tid der er til at afsøge nye veje.”

Ud over de typiske udfordringer med at få børnefamilie-logistikkens ender til at mødes blev især Oskar på fem og Ida på tre en form for nøgle til hverdagslivet i en almen boligforening:

”Det har været vigtigt for mig, at man pludselig oplever, at den lille bag på cyklen råber ’Stop, stop – jeg vil af og lege hér’. Der har jeg blandt andet brugt mine egne børn i projektet for at finde frem til samlingsstederne i de forskellige kvarterer.”

Du skal også smage på mulden 

Melgaard peger på, at det i højere grad handler om at gøre menneskets hverdag – det, som arkitekt og professor  Jan Gehl kalder ’livet mellem husene’ – til rettesnor for den udvikling, vi ønsker at skabe i vores byområder. Dels gennem fænomener, der kan tælles og puttes ind i statistikker, dels ved at tale med mennesker og forstå deres hverdag. Den gode udvikling skal have øje for begge – det er ikke nok, at man alene tæller og googler, man skal også ned i materien og smage på mulden.

Måden, som Melgaard vil frem til sine løsninger på, går ikke gennem en række idealistiske og verdensfjerne teorier:

”Det handler ikke om, at akademiker-Bente som en anden faldskærmssoldat skal kastes ned i et boligområde og fortælle, hvor fint og fornemt det hele skal være. Jeg er selv en del af en børnefamilie og kender alt til, hvor travlt man har, og hvor lidt overskydende tid der er til at afsøge nye veje.”

Ud over de typiske udfordringer med at få børnefamilie-logistikkens ender til at mødes blev især Oskar på fem og Ida på tre en form for nøgle til hverdagslivet i en almen boligforening:

”Det har været vigtigt for mig, at man pludselig oplever, at den lille bag på cyklen råber ’Stop, stop – jeg vil af og lege hér’. Der har jeg blandt andet brugt mine egne børn i projektet for at finde frem til samlingsstederne i de forskellige kvarterer.”

"Du er nødt til at møde folk, der hvor de er – på legepladsen, der hvor de handler – der hvor tætheden af mennesker i forstaden bliver tilstrækkelig stor. Og de steder skal vi så bygge videre på, dér hvor der allerede er lidt liv. Og så bliver infrastrukturen nødt til at spille med."

 

Infrastruktur som med- eller modspiller

"I en sammenhængsskabende byplanlægning handler det om at skabe rammer for, at vi kan trække folk ud af bilerne – ud på deres ben eller op på cyklerne."

Bente Melgaard, Arkitekt MAA

Konkret kunne der være tale om bedre formidling af de mange eksisterende tilbud. Dels måske gennem traditionelle former for kommunikation som skiltning, dels gennem mere nyskabende formidlingsformer som eksempelvis interaktive kort eller smartphone-apps, der bygger på brugergenereret indhold fra områdets beboere. Så der sker meningsfulde koblinger mellem mennesker og by.

Gennemtænkte færdselsårer og stisystemer spiller også en væsentlig rolle:

”Forstaden er traditionelt bygget op omkring bilerne, der fragter folk fra hjem og til arbejde. I en sammenhængsskabende byplanlægning handler det om at skabe rammer for, at vi kan trække folk ud af bilerne – ud på deres ben eller op på cyklerne. Og så er det, at vi skal sørge for, at infrastrukturen  går forbi områdets tilbud, så det rent faktisk bliver muligt at se, hvad der foregår bag støjvolde og ligusterhække.”

Men hvor skal løsningerne komme fra – helt konkret? Melgaard er overbevist om, at den sammenhængende by ikke skabes med mursten og mørtel alene. 

"Det er vigtigt, at kommunikationen flyder og binder sammen - ad kendte og nygravede kanaler.

Éns udfordringer fra Gedser til Skagen

Udfordringen med at skabe sammenhæng internt i forstaden og mellem by og forstad er landsdækkende, understreger Melgaard. Vejle bliver i denne sammenhæng et laboratorium, som forskeren suger data og viden fra, men selve udfordringen med at skabe bymæssige koblinger kendes landet over.

Fotos i artiklen: Lars Just

Éns udfordringer fra Gedser til Skagen

Udfordringen med at skabe sammenhæng internt i forstaden og mellem by og forstad er landsdækkende, understreger Melgaard. Vejle bliver i denne sammenhæng et laboratorium, som forskeren suger data og viden fra, men selve udfordringen med at skabe bymæssige koblinger kendes landet over.

Fotos i artiklen: Lars Just

”Projektet skal blandt andet munde ud i et idékatalog over tilpassede former for forstadsrum. Her kan kommuner og boligorganisationer landet over blive inspireret og finde bud på løsningsforslag.”

 

Artiklen ”Til kamp mod forstadens isolerede øer” er den første i serien ”Forskerne Fortæller”, hvor Landsbyggefonden retter fokus mod den vifte af erhvervs-ph.d.-projekter, som Landsbyggefonden er med til at finansiere. Kommende artikler i LBF Magasinet vil zoome ind på emner som fremtidssikring af den almene boligmasse, fastholdelse af ressourcestærke beboere, social bæredygtighed i en kobling af fysiske og sociale rum samt på udvikling af fællesskabsrelaterede boformer i udvalgte mindre byer i provinsen.

;