Forskerne Fortæller: Udsatte boligområder er rige på værdier og ressourcer

Manglende viden er med til at fastholde negative fordomme om alment boligbyggeri ifølge antropolog og ph.d.-stipendiat Jonas Strandholdt Bach. Hans undersøgelser af beboerne i boligforeningerne i Gellerup-Toveshøj tegner et mere nuanceret billede af et område med stærkt fællesskab, som de færreste har lyst til at forlade.

Det kan være svært at få øje på det, når man som udenforstående går igennem det almene boligområde Gellerup-Toveshøj. Bortset fra et par chipsposer på græsplænen, enkelte tørklæde-klædte kvinder samt et par unge fyre på knallerter er der stort set tomt uden for boligblokkene. 

Ikke desto mindre foregår der noget bag murene, som man enten skal være beboer eller antropolog for at kende til.

Se animation: Kom tæt på en af Danmarks mest ambitiøse helhedsplaner!

Her kan du se en animeret fremstilling af de forandringer, som boligområdet Gellerup og Toveshøj undergår i disse år.

Ved opførelsen i starten af 1970’erne var boligområdet tænkt som et af verdens bedste boligområder med massevis af kulturelle og kommercielle tilbud til beboerne.

Over de følgende årtier udviklede virkeligheden sig imidlertid anderledes. Borgerne valgte i stigende grad boligområdet fra, og Gellerup og Toveshøj udviklede sig til et socialt udsat boligområde. Bag jordvolde og tæt beplantning lå et boligområde præget af ensartethed, blinde veje og med en udtalt mangel på lokalt særpræg. Også sammenhængen med byens øvrige vejnet og infrastruktur kaldte på en overhaling.

Disse problemstillinger søger områdets aktuelle helhedsplan at tackle. Mægtige fysiske forandringer kombineret med vedholdende boligsociale indsatser skal spille sammen for at skabe og fremtidssikre et velfungerende og visionært boligområde.

Mere end larmende knallerter

Området, der i officielle lister er opført blandt landets mest socialt udsatte boligbyggerier, gemmer samtidig på et stærkt og levende fællesskab, som de fleste parcelhuskvarterer kun kan misunde.

Det er fortællinger som denne, som man for sjældent hører ifølge antropolog og ph.d.-stipendiat ved Aarhus Universitet Jonas Strandholdt Bach, der er i gang med at kortlægge årsagerne til, hvorfor folk flytter til og fra Gellerup-Toveshøj.

»Det siger sig selv, ikke? Det er jo et lortested,« lød det prompte svar fra en af Jonas Strandholdt Bachs bekendte, da forskeren fortalte ham om sit projekt.

Reaktionen er typisk, når man snakker om særligt udsatte almene boligområder som Gellerup-Toveshøj, mener Jonas Strandholdt Bach.

Han voksede selv delvist op i Toveshøj og oplevede her, hvordan alle mennesker får en hverdag til at hænge sammen, selvom de bor i socialt udsatte områder. Hans antagelse var, at størstedelen af beboerne lignede danskerne på flere punkter, end man hører om i medierne.

»Det viser paradokset i folks forestilling om stedet. Det bliver hurtigt det eneste, man ved om Gellerup og Toveshøj, hvis man ikke kommer her,« siger han og hentyder til erfaringerne fra det lokale projekt Beboerguiderne.

Projektet går ud på, at lokale beboere viser udefrakommende, som ikke kender Gellerup-Toveshøj, rundt og introducerer dem til naboerne og området.

»Folk kan blive overraskede over, at der ikke kører unge rundt på knallerter og prøver at stjæle fra dem, men at der også er grønne områder og gode faciliteter, og at beboerne har en stor kærlighed til stedet,« siger Jonas Strandholdt Bach.

Fordommene om særligt udsatte almene boligområder som Gellerupparken kan ikke genkendes af beboerne. Godt naboskab og et stærkt foreningsliv, som sjældent ses i andre boligkvarterer, præger stedet ifølge antropolog og ph.d.-stipendiat Jonas Strandholdt Bach.

Netværk fastholder beboere

Som antropolog ser Jonas Strandholdt Bach en vigtig opgave i at undersøge beboernes egne fortællinger. For, som han siger, så kan det være med til at fjerne nogle af de ‘eksotiske forestillinger’ omkring de mange beboere med indvandrerbaggrund. Samtidig udstiller det også uvidenheden og fordommene hos de borgere, der ikke kender området.

Fordommene, viser det sig, er med til at fastholde området som et udelukkende negativt sted i folks bevidsthed, mens virkeligheden forholder sig anderledes.

Eksempelsvis kunne Jonas Strandholdt Bach observere, at de fleste af beboerne faktisk er glade for at bo i Gellerup-Toveshøj.

For nylig blev tre boligblokke revet ned og yderligere to rømmet som led i den nye helhedsplan for Gellerupparken. Over 1.000 beboere skulle flytte fra deres oprindelige lejlighed, men stik imod forventningerne valgte tre fjerdedele at få en ny lejlighed i Gellerup-Toveshøj i stedet for at flytte væk.

»Hvis Gellerup var så dårligt, hvorfor vælger de så at blive boende? Det er blandt andet, fordi de har et stærkt netværk i området,« siger Jonas Strandholdt Bach.

Jonas Strandholdt Bach er selv delvist opvokset i Toveshøj og håber at være med til at nuancere omverdenens kendskab til området med sin forskning.

Arbejdsløse er ressourcer

Når Jonas Strandholdt Bach snakker med beboerne, fremhæver de gang på gang det gode naboskab og fælleskabet som noget positivt ved Gellerup-Toveshøj.

»De fortæller, at man altid kan banke på ved nogen, man kender i området, og få hjælp til noget eller bare drikke en kop kaffe,« siger han.

Officielt ser det negativt ud, når 54 pct. af beboerne er arbejdsløse, men det kan faktisk gavne lokalområdet ifølge antropologen.

»Det er problematisk, at vi altid fremhæver de negative sider som det eneste. Det er selvfølgelig en udfordring, hvis man blandt andet ikke kan betale husleje, fordi man ikke har arbejde, men det betyder ikke nødvendigvis, at beboerne er dårlige naboer. Selv om man ikke kan varetage et fuldtidsjob, kan man måske godt rydde op, hjælpe naboerne, deltage i foreningslivet, passe børn osv.,« siger han og uddyber:

»Der ligger nogle ressourcer, som man overser, når man definerer et boligområde som socialt belastet. Dem kan man godt bruge mere effektivt som boligforening.«

Eksempelvis har kommunen, politiet, boligforeningen og en gruppe af frivillige i samarbejde dannet Beredskabet Gellerup, der hjælper politiet med at lægge en dæmper på kriminaliteten i området. Beredskabet har gennem de lokale foreninger i Gellerup kontakter til hundredvis af voksne beboere, der kan træde til på et øjeblik, når der er optræk til ballade. Politiet kontakter direkte Beredskabet, som på kort tid kan få 100 voksne til at møde op.

»Det er sværere for de unge at lave postyr, når deres onkel og far er til stede,« siger Jonas Strandholdt Bach og fremhæver det særlige foreningsliv i boligområdet.

Blandt de omkring 6.000 beboere i Gellerup-Toveshøj findes der samlet 80 foreninger. Brabrand Boligforening hjælper med at styrke foreningslivet ved at samle 31 af foreningerne i Foreningernes Hus og tilbyde hjælp til bestyrelsesarbejde, vedtægter, regler og regnskab - kort sagt de formelle ting, som nogle af beboerne ikke selv er bekendte med.

Gellerup-Toveshøj har et sprudlende foreningsliv med omkring 80 foreninger, der er med til at skabe fritidsaktiviteter og større tryghed blandt beboerne. Jonas Strandholdt Bach anbefaler generelt de almene boligforeninger til et større samarbejde med områdernes frivillige.

Balance mellem mennesker og beton

Gellerup står i øjeblikket over for store omvæltninger. Boligblokke forsvinder for at give plads til mindre karréer, caféer, restauranter, et kreativt laboratorium for blandt andet iværksætteri, et kommunalt kontorhus med plads til 1.000 medarbejdere samt en stor bygade, der forbinder indkøbscentrene Bazar Vest og City Vest. Formålet er at tiltrække nye og mere ‘ressourcestærke’ beboere, sådan som det blandt andet er set på Vesterbro i København.

En del af de nye fysiske tiltag er at skabe semi-private områder mellem boligerne og de fælles arealer i form af ophøjede græsområder foran boligerne. Det skal få flere af beboerne til at komme udenfor og dermed skabe mere trygge omgivelser.

En omfattende ombygning af Gellerupparken, som skal tiltrække flere ressourcestærke beboere udefra, er i gang.

Samtidig vil Brabrand Boligforening inddrage beboerne i at skabe mere interessante udendørsområder.

»Boligforeninger er ofte pressede med at vedligeholde parker. Den klassiske tilgang er, at det skal være effektivt og let at holde, f.eks. med flade græsarealer, der er lette at klippe. Men det er ikke så interessante områder at opholde sig i, så der laver boligforeningen et projekt, hvor beboerne kan være med. Samtidig sparer det foreningen for noget arbejde,« siger Jonas Strandholdt Bach, der dog også ser med forbehold på nogle af de mange nye fysiske ændringer.

»Man gør meget for nogle beboere, som ikke er her endnu. Lidt ligesom tidligere, da man byggede området til almindelige danske familier, og det endte med at være nogle helt andre, der brugte det,« siger han og afslutter:

»Man skal passe på de gode ting - livet mellem husene. Det er lige så nyttigt som de fysiske ændringer. Den balance mellem mennesker og sten er vigtig at fastholde.«

Gellerup-Toveshøj

Særligt udsat socialt boligområde i Brabrand med 6.042 beboere fordelt på 2.136 husstande.

Voksne uden for arbejdsmarkedet: 54,0 pct.

Andel ikke-vestlige indvandrere og efterkommere: 81,1 pct.

Andel kriminalitetssigtede unge (10-17 årige): 6,0 pct.

Andel hærværk og indbrud/forsøg på indbrud pr. bolig: 3,1 pct. (lå på 25,6 pct. i 2013)

Andel husstande, der er fraflyttet (kun eksterne fraflytninger): 11,8 pct.

Kilde: BoSocData (Aarhus Kommune og Boligforeningerne i Aarhus’ monitoreringssystem).

 

Artiklen ”Udsatte boligområder er rige på værdier og ressourcer” er den tredje i serien ”Forskerne Fortæller”, hvor Landsbyggefonden retter fokus mod den vifte af erhvervs-ph.d.-projekter, som Landsbyggefonden er med til at finansiere. Kommende artikler i LBF Magasinet vil zoome ind på emner som fremtidssikring af den almene boligmasse og på social bæredygtighed i en kobling af fysiske og sociale rum.

 

Artiklen ”Udsatte boligområder er rige på værdier og ressourcer” er den tredje i serien ”Forskerne Fortæller”, hvor Landsbyggefonden retter fokus mod den vifte af erhvervs-ph.d.-projekter, som Landsbyggefonden er med til at finansiere. Kommende artikler i LBF Magasinet vil zoome ind på emner som fremtidssikring af den almene boligmasse og på social bæredygtighed i en kobling af fysiske og sociale rum.

;