Gode almene familieboliger er også gode for ældre

Ældre udgør en stadigt stigende del af befolkningen. Det skal den almene boligsektor tage hensyn til ved renoveringer. Søhusene i Nakskov er et eksempel på, at godt alment byggeri på samme tid kan tiltrække ressourcestærke seniorer.

Det er et rækkehus i ét plan. Man kan uden at skulle bestige en trappe komme ind i boligen, og man kan uden at skulle forcere dørtrin komme rundt mellem rummene. En terrasse og den egentlig forhave vender mod syd. Der er desuden en terrasse mod nord, omgivet af blomsterbede, som 83-årige Leo Poulsen nu leder ud til.

”Vi kan være ude på alle tider af dagen, og det er nemt at komme ud,” siger Leo Poulsen.

Der er ingen niveauforskelle, hverken inde eller ude. Boligen og omgivelserne er indrettet, så Leo og Gerda Poulsen stadig er meget mobile.
Der er ingen niveauforskelle hverken inde eller ude. Boligen og omgivelserne er indrettet, så Leo og Gerda Poulsen stadig er meget mobile.

”Det er også let at komme rundt i området, og vi kan køre op at handle, selv om vi ikke har bil længere,” siger Leo Poulsen og peger på de to el-scootere, der står til opladning i et hjørne på den nordvendte terrasse.

Leo Poulsen og hans kone, Gerda Poulsen, som er 81 år, er blandt de nylige tilflyttere til Søhusene i Nakskov, en afdeling under Nakskov Almene Boligselskab. Søhusene gennemgik i 2014-2016 en omfattende renovering, hvor så godt som alle etageejendomme blev ”nedbygget” til rækkehuse i enten ét plan, splitplan eller to plan.

”Vi bor i et smørhul”

Leo og Gerda Poulsen var blandt de første, der rykkede ind efter renoveringen. De havde en ejendom i Knubbeløkke, 12 kilometer syd for Nakskov. Leo Poulsen har en fortid som smed, mens Gerda Poulsen var rengøringsassistent på en skole i de sidste år inden pensioneringen. De var på udkig efter en ældrevenlig bolig i byen og blev opmærksomme på en annonce om fremvisning i Søhusene.

Rækkehuset på 109 kvadratmeter, der er klædt i skifer, virkede lige tilpas med et køkken-alrum, der er gennemlyst og tilmed har ovenlys, et soveværelse, et kammer og et rummeligt badeværelse, hvor der er plads til at komme rundt med gangstativ/kørestol om nødvendigt. De slog til, og så måtte det gå med salget af ejendommen, som det bedst kunne. Ejendommen i Knubbeløkke blev solgt efter et år.

”Vi er super tilfredse med boligen. Den lever op til vores krav,” siger Leo Poulsen.

”Både bolig og have er nem at holde, og varmeregningen er lav,” tilføjer Leo Poulsen, hvis eneste anke er, at der ikke er glas i fordøren, hvilket gør entreen relativt mørk.

Parret glæder sig også over nærmiljøet. Leo Poulsen er med i kortklubben i afdelingen, mens Gerda Poulsen deltager i hyggeklubben, hvor de ”strikker og sludrer”.

”Vi har også kontakt med de andre folk i rækken. Der er Nakskov Fjord og anden natur nær bebyggelsen. Det er rart, for vi har en rutine om at gå tur to gange om dagen,” siger Gerda Poulsen.

Boligen har en overskuelig størrelse, der er terrasser og have, og der er naboer tæt på, konstaterer Leo og Gerda Poulsen med tilfredshed.
Boligen har en overskuelig størrelse, der er terrasser og have, og der er naboer tæt på, konstaterer Leo og Gerda Poulsen med tilfredshed.

”Vi bor i et smørhul,” siger Leo Poulsen og lader forstå, at det er hans yndlingsprædikat til stedet.

Øget behov for ældreegnede boliger

Søhusene i Nakskov er et eksempel på gode almene familieboliger, der også er ældreegnede. Den slags bliver der større behov for i den kommende årrække.

Flere faktorer medvirker til, at det er nødvendigt at sætte fokus på ældre i den almene sektor:

En voksende andel af befolkningen i Danmark er ældre. I 2030 vil cirka 29 procent være over 60 år mod omkring 25 procent nu. Det viser en fremskrivning fra Danmarks Statistik.

Urbaniseringen er en anden årsag – altså tendensen til, at mennesker i stigende grad flytter fra landdistrikter til byområder, som også ældre er omfattet af, fordi de vil tæt på offentlige serviceydelser, kollektive transportmidler og kulturtilbud.

Desuden er der bred enighed i det danske velfærdssamfund om målsætningen om, at folk skal bo længst muligt i egen bolig, fordi det generelt giver bedre trivsel. Det er i øvrigt også billigere for samfundsøkonomien.

Det øgede behov for ældrevenlige almene boliger betyder, at mange eksisterende familieboliger i forbindelse med renoveringer skal gøres mere tilgængelige. Hertil kræves blandt andet elevatorer, niveaufri adgang, indretning med brede døre og uden dørtrin samt større køkkener og badeværelser, der gør det muligt for gangbesværede og kørestolsbrugere at komme rundt.

Udviklingen understøttes af loven. I henhold til almenboligloven skal et vist beløb af støtten til renoveringer være øremærket til forbedringer, der gør boligerne mere egnede for mennesker med handikap.

Selv om rammerne er moderne, er der god mulighed for at sætte et personligt præg på boligen.
Selv om rammerne er moderne, er der god mulighed for at sætte et personligt præg på boligen.

”Når det er handikapvenligt, er det også ældrevenligt,” siger Sidse Grangaard, som er seniorforsker på Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet i København.

Sidse Grangaard oplyser, at reglerne for boligbyggeri i det seneste bygningsreglement (BR18, red.) er påvirket af den afdøde amerikanske arkitekt Ronald L. Maces filosofi om universelt design – at hvis boliger i indretningen tager hensyn til en mindre gruppe, vil det også være godt for flertallet.

Analyse af boligpræferencer

Søhusene hed oprindelig Riddersborgparken, som var opført i årene 1976-1982. Afdelingen var inden renoveringen præget af perioder med tomme boliger, dårlig økonomi, sociale problemer og kriminalitet, og den havde fået et stempel som en nedslidt ghetto.

Lukning af Nakskov Skibsværft og senere en økonomisk afmatning på Lolland og nettofraflytning fra øen gjorde det aktuelt at reducere antallet af boliger i forbindelse med renoveringen.

Nakskov Almene Boligselskab og Boligkontoret Danmark, som boligorganisationen administreres af, bestilte i samarbejde med Lolland Kommune en undersøgelse hos Statens Byggeforskningsinstitut af det fremtidige behov for boliger, herunder almene boliger, på Vestlolland. Der var særlig opmærksomhed på boligpræferencerne blandt midaldrende og ældre. Kommunen bidrog til grundlaget med diverse statistikker.

Analysen viste, at mange af de adspurgte svarede, at den nuværende bolig ikke var en ideel ”sidste” bolig. Deltagerne ønskede en bolig, der var bynær, uden vedligeholdelse og gerne med en lille have.

”Almene rækkehuse i ét plan nær Nakskovs centrum var et godt bud på denne efterspørgsel,” siger Søren Møgelgaard Jensen, projektchef hos Boligkontoret Danmark.

”Vi ville skabe attraktive almene familieboliger, som beboerne kan blive i gennem mange år, og som en sidegevinst er de derfor også ældreegnede,” siger han.

Der blev udskrevet en konkurrence om projektet, og byggeprogrammet blev gennemført i et tæt samarbejde med beboerdemokratiet og Lolland Kommune.

Etageejendomme blev forvandlet til rækkehuse med god tilgængelighed.
Etageejendomme blev forvandlet til rækkehuse med god tilgængelighed.

Under mottoet ”Færre bedre boliger” blev over 400 etageboliger ”nedskaleret” til cirka 100 rækkehuse. Resultatet er en ”haveby” med boliger med bedre tilgængelighed.

Informationskampagne og imageskift

Renoveringen blev fulgt op af en omfattende markedsføring af Søhusene for at tiltrække nye beboere og ændre områdets image.

Der blev holdt en navnekonkurrence, som gav afdelingen navnet Søhusene i stedet for Riddersborgparken.

Der har været informationsmøder, åbent hus-arrangementer, vandreture i boligområdet og et rejsegilde for alle Nakskovs borgere.

”Der var et ønske om at opnå en blandet beboersammensætning med flere ressourcestærke, blandt andet ved at tiltrække beboere, som ikke boede alment i forvejen, og det er lykkedes,” siger Bettina Garner, boligrådgiver i Nakskov Almene Boligselskab.

Alle boliger er udlejet, oplyser Bettina Garner, boligrådgiver i Nakskov Almene Boligselskab.
Alle boliger er udlejet, oplyser Bettina Garner, boligrådgiver i Nakskov Almene Boligselskab.

En aftale med Lolland Kommune om fleksibel udlejning har været med til at fremkalde dette skifte. Den fleksible udlejning betyder, at folk kan rykke frem på ventelisten, hvis de er over 55 år, har job og kommer fra en ejerbolig.

”Alle boliger er udlejet, og der er en voksende venteliste,” oplyser Bettina Garner.

Blandt tilflytterne er også Bettina Garners mor, Karin Garner på 79 år. Hun har tidligere arbejdet som ekspedient i en tøjbutik. Hun havde et hus i Ullerslev syv kilometer øst for Nakskov, og var på udkig efter en anden bolig, efter at hendes mand døde.

I Søhusene bor hun i et rækkehus på 74 kvadratmeter.

Karin Garner kommer fra et hus i en landsby uden for Nakskov. Hun synes, at hun har fundet sin idealbolig i Søhusene.
Karin Garner kommer fra et hus i en landsby uden for Nakskov. Hun synes, at hun har fundet sin idealbolig i Søhusene.

”Der er ingen trapper. Der er lidt have. Det svarer til min forestilling om en idealbolig,” siger Karin Garner.

Det almene kan noget særligt

Mette Mechlenborg, forsker på Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet i København, har sammen med en kollega lavet en evaluering af den fysiske renovering af 11 almene boligområder, blandt dem Søhusene. Hun er fuld af lovord.

”I Søhusene er der arbejdet på at trække kvaliteter fra parcelhuset ind i bebyggelsen. Over for ældre kan det almene tilbyde noget, som ejerboligen ikke kan. Det er hus med have, hvor folk slipper for den økonomiske usikkerhed med en bolig, der måske falder i værdi og er svær at sælge. De skal ikke tænke på vedligeholdelse, og de kan få et godt socialt netværk,” siger hun.

Søhusene er et eksempel på, at kvaliteter fra parcelhusene er trukket ind i et alment boligbyggeri, siger boligforsker Mette Mechlenborg.
Søhusene er et eksempel på, at kvaliteter fra parcelhusene er trukket ind i et alment boligbyggeri, siger boligforsker Mette Mechlenborg.

Mette Mechlenborg understreger, at renoveringen rækker videre end at opfylde faktuelle krav om tilgængelighed. Det handler om at højne boligens kvalitet, så man kan appellere til folk udefra og samtidig fastholde de nuværende beboere, uanset hvilken aldersgruppe de tilhører.

”Renoveringen med øget tilgængelighed giver også de nuværende beboere muligheden for at blive i bebyggelsen resten af livet. De kender afdelingens historie, har forståelse for at bo alment og hjælper med at værne om denne boform,” siger Mette Mechlenborg.

Viborg og Glostrup – to andre eksempler

Houlkærvænget under Boligselskabet Viborg og Stadionkvarteret under Glostrup Boligselskab er to andre eksempler på renoveringer, hvor der har været tænkt i at gøre almene familieboliger ældreegnede i forbindelse med store renoveringer.

Houlkærvænget i Viborg består af betonblokke fra tidligt i 1970’erne med i alt cirka 500 boliger, der ligger som en dobbelt hestesko.

Tilgængelighed var et nøgleord under renoveringen, da bebyggelsen risikerede at miste nogle af sine ældre beboere. En stor del af boligerne i den ydre hestesko blev totalrenoveret med elevatorer, og i partnerskab med kommunen blev indsatsen for tilgængelighed øget i hjørnet over mod et plejecenter, som Boligselskabet Viborg også driver. Der er lavet en såkaldt tilgængelighedssti tværs gennem det åbne areal i den dobbelte hestesko og ramper i stedet for trapper.

”Det giver mulighed for, at ægtefæller kan være tæt på hinanden, hvis den ene er på plejehjem, og den anden bor i egen bolig,” siger Grethe Hassing, direktør i Boligselskabet Viborg.

I et andet hjørne er der etableret et aktivitetshus, der fungerer som bebyggelsens ansigt udadtil og samler de fælles aktiviteter på et synligt mødested. Her kan beboerne ”være sammen med andre om noget”.

”Det er er lykkedes at opnå en bredere beboersammensætning. Også seniorer fra naboområder er flyttet ind,” siger Grethe Hassing.

Renoveringen er ved at være færdig. Hun tilføjer, at alle boliger har være lejet ud gennem hele forløbet.

Stadionkvarteret i Glostrup på Københavns Vestegn er ved at gennemgå en renovering i flere faser af over 1.200 boliger. Det er muret forstadsbyggeri fra 1950’erne og 1960’erne. Foruden udvendig og indvendig renovering vil en tredjedel af boligerne blive indrettet med særligt hensyn til gangbesværede, og der etableres elevator og niveaufri adgang. Det er boliger, som også vil være attraktive for børnefamilier.

”Der er et stigende behov for tilgængelighed. Der er en stor andel af ældre i Glostrup. Kommunen har en interesse i, at der er almene boliger til rådighed for dem – det gælder også den gruppe af ældre, der ikke bor alment. Vi yder vores bidrag til at løfte opgaven,” siger Claus Krag, direktør i Glostrup Boligselskab. Han tilføjer, at renoveringen vil være afsluttet medio 2019 – et halvt år før planlagt.

”Alle er med”

Når der gennemføres renoveringer i den almene sektor, kan det medføre en udfordring med at sikre, at huslejen bagefter ikke stiger så meget, at det udelukker grupper af borgere fra at bo i bebyggelsen.

Tilbage i Nakskov siger Bettina Garner, boligrådgiveren, at alle daværende beboere blev genhuset under renoveringen og efterfølgende fik et tilbud om at flytte tilbage til de nye omgivelser. Det var dog kun et fåtal, der valgte at takke ja til dette tilbud.

Både Bettina Garner og Liselotte Ploug, beboerformand i både Søhusene og Nakskov

Almene Boligselskab, fastslår imidlertid, at huslejestigningen ikke var en faktor her.

De fælles faciliteter og de fælles aktiviteter involverer alle – både beboere i rækkehuse og beboere i etageejendomme, siger Liselotte Ploug, der er beboerformand i både Søhusene og Nakskov Almene Boligselskab.
De fælles faciliteter og de fælles aktiviteter involverer alle – både beboere i rækkehuse og beboere i etageejendomme, siger Liselotte Ploug, der er beboerformand i både Søhusene og Nakskov Almene Boligselskab.

Hovedparten af beboerne ønskede – af forskellige grunde – at blive, hvor de var genhuset. For de flestes vedkommende var det i andre afdelinger af Nakskov Almene Boligselskab eller i andre almene boligorganisationer i Nakskov.

Søhusene har et fælleshus, café, overnatningsværelser, og Liselotte Ploug fremhæver, hvordan der er en række fælles aktiviteter, som også beboerne i de 46 boliger i etageejendommene deltager i. Der er ingen skel.

”Alle er med. Og det gælder også de unge,” siger Liselotte Ploug.

 

Fotos i artiklen: Ingrid Riis

FAKTA OM SØHUSENE

Søhusene hører under Nakskov Almene Boligselskab, som har i alt ni afdelinger og sammenlagt over 650 boliger.

Boligerne udlejes i samarbejde med Boligkontoret Danmark.

Søhusene har 191 boliger og består af rækkehuse samt etageejendomme med elevator. Afdelingen hed tidligere Riddersborgparken og skiftede navn til Søhusene i forbindelse med en omfattende renovering i 2014-2016.

Der blev opført 104 rækkehuse som følge af nedbygning af 13 etageejendomme.

Rækkehusene findes i tre udgaver – i ét plan, med split og i to plan.

To etageejendomme med 46 boliger er energirenoveret. De har elevator.

DET SIGER LOVEN

Bygningsreglementet (BR18) fastslår, at bygninger skal have adgangsforhold, der sikrer, at brugerne ved egen hjælp kan komme frem til dem, ind i dem samt frem til deres funktioner.

Almenboligloven fastslår, at Landsbyggefonden, når den yder tilskud til renoveringer og forbedringer i den almene boligsektor, skal øremærke mindst 400 millioner kroner årligt til at gøre byggeriet mere egnet for mennesker med handikap – og dermed også mere ældrevenligt. Det svarer til cirka en sjettedel af Landsbyggefondens årlige ramme.

;