Kan-selv-vil-selv-generationen flokkes om seniorbofællesskaber

Seniorbofællesskaber skyder op stadigt flere steder – og et alment boligområde kan være en næringsrig grobund. I Vapnagaard i Helsingør blev en boligblok omdannet til et seniorbofællesskab i forbindelse med en renovering af samtlige ejendomme. Beboerne passer godt på hinanden i seniorblokken, der bliver et plus for hele bebyggelsen.

“Det er fantastisk at bo sådan et sted. Det er helt vildt, så meget sammenhold der er her.”

Udtalelserne kommer fra Pia Rasmussen, 61 år og forhenværende bagerjomfru. Hun taler om den såkaldte seniorblok i den almene boligafdeling Vapnagaard i Helsingør - et af stadigt flere seniorbofællesskaber i Danmark. 

Pia Rasmussen flyttede til en toværelses-lejlighed i denne blok, da stedet blev etableret som et seniorbofællesskab. Detteskete i forbindelse med en omfattende renovering af hele bebyggelsen på 57 blokke, som er af gule mursten og med vægpaneler. Renoveringen blev udført i perioden 2012-2015 efter et langt tilløb.

“Det er fantastisk at bo sådan et sted. Det er helt vildt, så meget sammenhold der er her.”

Udtalelserne kommer fra Pia Rasmussen, 61 år og forhenværende bagerjomfru. Hun taler om den såkaldte seniorblok i den almene boligafdeling Vapnagaard i Helsingør - et af stadigt flere seniorbofællesskaber i Danmark. 

Pia Rasmussen flyttede til en toværelses-lejlighed i denne blok, da stedet blev etableret som et seniorbofællesskab. Detteskete i forbindelse med en omfattende renovering af hele bebyggelsen på 57 blokke, som er af gule mursten og med vægpaneler. Renoveringen blev udført i perioden 2012-2015 efter et langt tilløb.

FAKTA OM VAPNAGAARD OG SENIORBLOKKEN

Vapnagaard ligger i det sydlige Helsingør og består af 57 boligblokke. Med over 1.700 boliger og næsten 4.000 beboere er det byens største bebyggelse.

Boligerne spænder fra toværelses- til femværelses-lejligheder. Nogle har egne haver. Andre har inddækkede altaner. 

Vapnagaard blev opført i årene 1969-1972. Siden da er bebyggelsen blevet renoveret flere gange – senest i 2012-2015.

Seniorblokken i Vapnagaard ligger blandt de øvrige blokke og består af tre opgange med i alt 32 lejligheder. Hertil kommer et fælleslokale, der er indrettet i stueetagen i den midterste opgang. Der er et motionsrum i den høje kælder under blokken.

Seniorblokken er reserveret til beboere, der er fyldt 55 år og ikke har hjemmeboende børn.

Vapnagaard hører under den almene boligorganisation Boliggården, som råder over cirka 6.000 lejemål i Helsingør og omegn.

Pia Rasmussen kom oprindelig til Vapnagaard i 2011 fra en lejlighed i Nødebo nær Hillerød, efter at hendes mand døde. Hun havde bekendte i Vapnagaard.

”Jeg har altid tænkt, at det ville være rart med en elevator, når jeg bliver gammel,” siger hun. Og hun fik mere end det.

Under renoveringen blev alt pillet ud, bortset fra de bærende vægge, og blokken blev udstyret med elevatorer i de tre opgange. Hver af de 32 lejligheder er niveaufri med brede døråbninger og et meget rummeligt badeværelse. Hertil kommer - nok så vigtigt - at beboerne er fælles om et lokale, som ligger i den midterste opgang i stueetagen. Lokalet er indrettet i en lejlighed, der har inddækket altan ligesom de øvrige lejligheder.

Pia Rasmussen kom oprindelig til Vapnagaard i 2011 fra en lejlighed i Nødebo nær Hillerød, efter at hendes mand døde. Hun havde bekendte i Vapnagaard.

”Jeg har altid tænkt, at det ville være rart med en elevator, når jeg bliver gammel,” siger hun. Og hun fik mere end det.

Under renoveringen blev alt pillet ud, bortset fra de bærende vægge, og blokken blev udstyret med elevatorer i de tre opgange. Hver af de 32 lejligheder er niveaufri med brede døråbninger og et meget rummeligt badeværelse. Hertil kommer - nok så vigtigt - at beboerne er fælles om et lokale, som ligger i den midterste opgang i stueetagen. Lokalet er indrettet i en lejlighed, der har inddækket altan ligesom de øvrige lejligheder.

Seniorblokken er indrettet med henblik på tilgængelighed. Så der er blandt andet et stort badeværelse og flere skydedøre i hver lejlighed og en elevator i hver opgang (tilmed med en rød løber som gulvbeklædning.

Pia Rasmussen peger på, at etableringen af en ramme for fællesskab fremmer en tæt indbyrdes kontakt.

”Vi viser omsorg for hinanden,” siger hun og erklærer sig villig til at betale prisen for at have del i fællesrummet i form af en lidt højere husleje end i en tilsvarende bolig i Vapnagaard.

Seniorblokken ligger i den sydlige del af bebyggelsen ved et grønt bælte og er omgivet af lignende blokke, hvilket også sikrer samkvem med andre grupper af beboere.

Pia Rasmussen retter på frisuren i elevatoren. Hun forbereder sig på at møde andre beboere.

Populær boform for ældre

Nye projekter om seniorbofællesskaber skyder op rundt om i landet, langt overvejende som nybyggeri, men der er også flere eksempler på, at bofællesskaberne er oprettet ved renoveringer. Interessen for seniorbofællesskaber er hastigt voksende i Danmark i disse år. Ifølge Realdania er der over 10 gange så mange, der seriøst overvejer at flytte i seniorbofælleskab, som der er tilgængelige boliger i seniorbofællesskaber i øjeblikket.

Også den almene boligsektor deltager i bestræbelserne på at imødekomme efterspørgslen. En betydelig andel af de eksisterende seniorbofællesskaber drives af den almene sektor.

Margrethe Kähler er tidligere chefkonsulent i Ældre Sagen og beskæftiger sig fagligt med fænomenet seniorbofællesskaber.

”Mennesket er grundlæggende socialt og trives bedst ved at være sammen med andre. Mange ældre tilhører kan-selv-vil-selv-generationen. De er handlekraftige. Det er folk, der befinder sig i fællesskaber, så længe de er erhvervsaktive, men hvad så bagefter? Nogle bor allerede alene på grund af brudte familier. Andre indser, at de gerne vil ruste sig til det brud, der følger, når partneren dør,” siger Margrethe Kähler om bølgen af seniorbofællesskaber.

Seniorblokken i Vapnagaard ligger ved et grønt bælte. Beboerne kan også samles under åben himmel.

Hun tilføjer, at mange bærer på gode oplevelser fra at bo i kollektiv i deres ungdom.

”De forstår betydningen af et socialt netværk og vil meget gerne deltage i noget, der lægger op til fællesskab - ikke et kollektiv med fællesøkonomi, men et fællesskab med egen bolig og et fælles mødested,” siger Margrethe Kähler.

Hun konstaterer, at der er kommet flere former for seniorbofællesskaber – nogle er indrettet i tæt-lav-bebyggelser, andre er lavet som opgangsfællesskaber i etageejendomme.

”Det er godt at tænke i flere modeller, så bofællesskaberne ikke kun er for velhavende ældre,” siger Margrethe Kähler, som mener, at almene boligorganisationer er godt rustede til at etablere seniorbofællesskaber på grund af deres struktur og organisation.

Et sted til selvhjulpne ældre

Idéen til seniorblokken i Vapnagaard blev fostret af en yderst initiativrig tidligere beboerformand. I begyndelsen var der en vis modvilje blandt beboerne, for de var bange for, at deres bolig skulle inddrages til formålet. Det fortæller Anje Holmstad, nuværende afdelingsformand, som var med i idégruppen.

Modstanden førte til, at der blev lavet et nyt oplæg, hvor seniorblokken blev udskilt strukturelt og økonomisk. Projektet blev udformet i et samarbejde med kommunen, som kunne se potentialet i at skabe et sted til selvhjulpne ældre, oplyser Anje Holmstad.

Et sted til selvhjulpne ældre

Idéen til seniorblokken i Vapnagaard blev fostret af en yderst initiativrig tidligere beboerformand. I begyndelsen var der en vis modvilje blandt beboerne, for de var bange for, at deres bolig skulle inddrages til formålet. Det fortæller Anje Holmstad, nuværende afdelingsformand, som var med i idégruppen.

Modstanden førte til, at der blev lavet et nyt oplæg, hvor seniorblokken blev udskilt strukturelt og økonomisk. Projektet blev udformet i et samarbejde med kommunen, som kunne se potentialet i at skabe et sted til selvhjulpne ældre, oplyser Anje Holmstad.

Beboerformand Anje Holmstad (til venstre) var med til at udforme projektet om seniorblokken. Driftschef Rebecca Dyrby siger, at seniorblokken sikrer et godt botilbud til ældre i Vapnagaard.

Vapnagaard er en by i byen på grund af sin størrelse. Rebecca Dyrby, driftschef i Vapnagaard, siger, at det derfor giver mening, at bebyggelsen er forvandlet til et sted, hvor folk kan blive hele livet.

”Seniorblokken giver mulighed for, at beboerne fortsat kan bo her, når de kommer op i alderen og måske får problemer med bevægeapparatet. Seniorblokken kan også medvirke til at tiltrække nye beboere til Vapnagaard, fordi de kan se, at der er et sted i bebyggelsen til de ældste ,” siger Rebecca Dyrby. 

Hyppig komsammen

Tilgængelighed var et must i seniorblokken, men der var også en tanke fra start om at skabe et fællesskab for blokkens seniorer. Her er det fælleslokale omdrejningspunktet. Og netop i det fælleslokale har Pia Rasmussen sat en anden beboer fra opgangen stævne, nemlig Ingrid Høier på 78 år.

Ingrid Høier er en af to Ingrid’er i blokken, og de bliver kaldt ”dronningerne” efter den afdøde dronning Ingrid.

Hyppig komsammen

Tilgængelighed var et must i seniorblokken, men der var også en tanke fra start om at skabe et fællesskab for blokkens seniorer. Her er det fælleslokale omdrejningspunktet. Og netop i det fælleslokale har Pia Rasmussen sat en anden beboer fra opgangen stævne, nemlig Ingrid Høier på 78 år.

Ingrid Høier er en af to Ingrid’er i blokken, og de bliver kaldt ”dronningerne” efter den afdøde dronning Ingrid.

Pia Rasmussen og Ingrid Høier mødes her i det fælles lokale, som danner ramme om en stribe sociale aktiviteter.

”Der er ikke noget fnidder - og skulle det ske, får vi det hurtigt stoppet,” siger Ingrid Høier, som bor med sin mand på samme stueetage i opgangen. 

”Der er meget aktivitet her,” lyder det samstemmende fra Pia Rasmussen og Ingrid Høier.

De opremser, hvordan der hver tirsdag er hyggeaften med kaffe og kage og 15-20 deltagere. Onsdag er der bogklubaften. Fællesrummet bliver også anvendt til fejring af fødselsdage (”det sker næsten hver uge”) og til fælles markering af årets højtider.

Seniorblokken har desuden et motionsrum i den højloftede, hvidmalede kælder, der er veludstyret med kondicykler, løbebånd, romaskiner og et indbydende blåt bordtennisbord.

Anje Holmstad, beboerformanden i Vapnagaard, er åben over for, at der kommer flere seniorblokke. Men det kræver tilslutning fra et flertal af beboerne i afdelingen, erindrer hun om.

”Jeg kan kun anbefale at lave flere seniorbofællesskaber, og at ideen breder sig til andre almene boligorganisationer,” siger Ingrid Høier.

Inspiration til mere byggeaktivitet

Realdania har et erklæret formål om at skabe livskvalitet for danskerne gennem det byggede miljø. Her har man registreret den øgede interesse for seniorbofællesskaber.

”Men efterspørgsel og udbud passer ikke sammen, når det gælder seniorbofællesskaber. Nu er markedet ved at vågne,” siger Per Schulze, afgående programchef i Realdania.

Derfor forsøger Realdania at ”kickstarte” aktiviteterne på området. Det sker gennem strategiske partnerskaber om at lave eksempler på byggeri og indretning i flere boligsektorer, der kan skubbe til udviklingen. Flere af projekterne er i den almene boligsektor.

Inspiration til mere byggeaktivitet

Realdania har et erklæret formål om at skabe livskvalitet for danskerne gennem det byggede miljø. Her har man registreret den øgede interesse for seniorbofællesskaber.

”Men efterspørgsel og udbud passer ikke sammen, når det gælder seniorbofællesskaber. Nu er markedet ved at vågne,” siger Per Schulze, afgående programchef i Realdania.

Derfor forsøger Realdania at ”kickstarte” aktiviteterne på området. Det sker gennem strategiske partnerskaber om at lave eksempler på byggeri og indretning i flere boligsektorer, der kan skubbe til udviklingen. Flere af projekterne er i den almene boligsektor.

Vapnagaard har nået målet om at være en almen boligafdeling, hvor folk kan bo hele livet.

”I den almene sektor sætter huslejeloftet en økonomisk ramme for bofællesskabet. Men det er såmænd ikke meget anderledes end ved anlæg i den private sektor, hvor der er et krav om afkast af investeringerne,” siger Per Schulze.

Han tilføjer, at Realdania generelt har et mål med projekterne om, at 10 procent af de opførte boliger skal kunne betales med en normal folkepension.

”Det kan være en fordel, hvis alle kommende beboere i et seniorbofællesskab kender hinanden i forløbet, men i den almene sektor er der mere fleksibilitet, fordi beboerne ikke bliver ejer af deres bolig,” siger Per Schulze om erfaringerne.

Foreløbig er to af Realdania-projekterne i den almene boligsektor. Det ene projekt er et samarbejde med Himmerland Boligforening og Aalborg Kommune om et seniorbofællesskab med 21 boliger i Aalborg Øst, der står færdig næste år. Det andet er et samarbejde med KAB, Boligselskabet AKB, Albertslund og Albertslund Kommune om et seniorbofællesskab med 50 boliger i Roholmparken i Albertslund, vest for København. Dette bofællesskab ventes klar til indflytning i 2021.

Per Schulze oplyser, at Realdanias arbejde for at udvikle seniorbofællesskaber også består i oplysning og formidling om emnet.

”Det er svært at få folk til gøre at sig overvejelser om at deltage i et seniorbofællesskab, mens de stadig er erhvervsaktive. Vi vil gerne hjælpe dem til at se mulighederne og træffe en informeret beslutning,” siger Per Schulze.

Der er motionsrum med bordtennisbord og diverse fitnessmaskiner i den høje kælder under seniorblokken.

FAKTA OM SENIORBOFÆLLESSKABER

Et seniorbofællesskab består typisk af et antal selvstændige boliger, der er forbeholdt beboere over en vis alder uden hjemmeboende børn. Hertil kommer andel i fællesrum eller et fælleshus til fælles opgaver og aktiviteter samt socialt samvær.

En undersøgelse, foretaget for Realdania af VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, viser, at der er cirka 7.000 boliger i seniorbofællesskaber i Danmark (almene og andre). Til sammenligning er der ifølge undersøgelsen 80.000 ældre, som overvejer at flytte i seniorbofællesskab inden for de næste fem år.

Realdania-undersøgelsen viser desuden, at det at bo sammen med andre kan afhjælpe ensomhed. 91 procent af beboerne i seniorbofællesskaber fortæller, at de oplever øget livskvalitet, og 75 procent oplever bedre sociale relationer.

Ensomheden er størst i alderdommen, og en stigende andel af den danske befolkning bliver ældre. I 2040 vil hver fjerde dansker være over 65 år. Ensomhed rammer særlig hårdt blandt ældre med dårlig økonomi, oplyser Realdania.

Her er mere information om boliger til ældre: https://www.bolius.dk/tredjealder/

Her er mere information om Realdanias arbejde med at udvikle seniorbofællesskaber: https://realdania.dk/tema/seniorbofaellesskaber

 

;