Klog belysning blandt blokkene øger beboernes tryghed

LED-teknologi og andre tekniske forbedringer giver muligheder for at lave energibesparende og nuanceret udendørs belysning, som kan forebygge kriminalitet. Sådan er meldingen fra Urbanplanen på Amager i København, der har gennemført renovering af belysningen i flere etaper.

Mørket er faldet på i Dyvekevænget på det nordlige Amager i København, og tilmed regner det. Men der hviler et fint lys over en sti, der skærer gennem plænen ved mødet med bebyggelsen. Det er et lys, der bliver spredt fra relativt nye standere.

Lysstanderne har et LED-armatur, der udsender et lys, som dirigeres nedad af en overskærm. Lyset er fordelt på en behagelig måde af en hvidmalet reflektor. Blænding undgås på grund af en beskyttende ring om armaturet.

Der er i alt syv lysstandere, som har afløst 14 lavelamper på samme sted, der kun spredte lys lige omkring sig selv. Hertil kommer, at de lave standere ofte blev ødelagt, fordi de var ’i sparkehøjde’.

”Det her fungerer meget bedre. De gamle lamper lyste os op i hovedet,” siger Bent Kronborg Nielsen, medlem af afdelingsbestyrelsen i Dyvekevænget, om fornyelsen af den udendørs belysning, som blev afsluttet i 2018.

Mørket er faldet på i Dyvekevænget på det nordlige Amager i København, og tilmed regner det. Men der hviler et fint lys over en sti, der skærer gennem plænen ved mødet med bebyggelsen. Det er et lys, der bliver spredt fra relativt nye standere.

Lysstanderne har et LED-armatur, der udsender et lys, som dirigeres nedad af en overskærm. Lyset er fordelt på en behagelig måde af en hvidmalet reflektor. Blænding undgås på grund af en beskyttende ring om armaturet.

Der er i alt syv lysstandere, som har afløst 14 lavelamper på samme sted, der kun spredte lys lige omkring sig selv. Hertil kommer, at de lave standere ofte blev ødelagt, fordi de var ’i sparkehøjde’.

”Det her fungerer meget bedre. De gamle lamper lyste os op i hovedet,” siger Bent Kronborg Nielsen, medlem af afdelingsbestyrelsen i Dyvekevænget, om fornyelsen af den udendørs belysning, som blev afsluttet i 2018.

URBANPLANEN

Remisevænget Øst, Remisevænget Vest, Remisevænget Nord, Dyvekevænget samt Hørgården 1 og Hørgården 2 er almene boligbebyggelser på det nordlige Amager i København, der samlet bliver betegnet som Urbanplanen.

Afdelingerne råder over i alt cirka 2.500 boliger, og de hører under Boligforeningen 3B, som siden 1. januar 2019 er blevet administreret af KAB.

Byggeriet af Remisevænget- og Hørgården-afdelingerne blev gennemført i 1960’erne på initiativ af den daværende københavnske borgmester Urban Hansen, som lovede en massiv forøgelse af antallet af boliger i hovedstaden. Dyvekevænget er bygget senere, nemlig i 1996.

Boligforeningen 3B, Københavns Kommune samt lokale organisationer og institutioner har et formaliseret samarbejde om at udvikle området, der i sit centrum har en park, Remiseparken.

Tilsvarende lysstandere er opsat langs snoede langs stier, der løber mellem afdelingens gulstensblokke.

Tilsvarende lysstandere er opsat langs snoede langs stier, der løber mellem afdelingens gulstensblokke.

Bedre belysning er med til at mindske risikoen for kriminalitet, siger Bent Kronborg Nielsen, beboerrepræsentant i Dyvekevænget.

”Vi vil holde de dumme ting på afstand. Vi har prioriteret det i forhold til vores begrænsede økonomiske midler,” siger Bent Kronborg Nielsen, som roser samarbejdet om udskiftningen af belysning.

Dyvekevænget er en af seks afdelinger i den almene bebyggelse Urbanplanen, der i løbet af de seneste år har gennemgået en renovering af udendørsbelysning i flere etaper.

”Det har handlet meget om tryghed,” fortæller Thomas Neumann Høgh, lokal driftschef. Han siger, at ny lysteknologi desuden giver mulighed for at spare energi – især efter LED-teknologiens brede gennembrud.

”Formålet har været at kunne se, hvem der færdes i området, og undgå mørke opholdssteder,” siger Thomas Neumann Høgh, som er guide på en rundtur.

”Vi vil holde de dumme ting på afstand. Vi har prioriteret det i forhold til vores begrænsede økonomiske midler,” siger Bent Kronborg Nielsen, som roser samarbejdet om udskiftningen af belysning.

Dyvekevænget er en af seks afdelinger i den almene bebyggelse Urbanplanen, der i løbet af de seneste år har gennemgået en renovering af udendørsbelysning i flere etaper.

”Det har handlet meget om tryghed,” fortæller Thomas Neumann Høgh, lokal driftschef. Han siger, at ny lysteknologi desuden giver mulighed for at spare energi – især efter LED-teknologiens brede gennembrud.

”Formålet har været at kunne se, hvem der færdes i området, og undgå mørke opholdssteder,” siger Thomas Neumann Høgh, som er guide på en rundtur.

De nye lamper oplyser stierne i Dyvekevænget uden at blænde. Også de nærmeste omgivelser bliver synlige i mørket.

At kunne genkende ansigter

Tryghed, sikkerhed og stemning er tre nøgleord ved udendørs belysning i boligområder. Det fastslår Anne Bay, direktør i Dansk Center for Lys, som er en organisation for aktører, der arbejder med lys.

Med hensyn til tryghed er det vigtigt, at den udendørs belysning giver mulighed for at genkende ansigter på personer, pointerer Anne Bay. Kontrasterne mellem lys og mørke skal helst ikke være for store, for det kan give en frygt for, ”at nogen putter sig i mørket”. Her kan det være en hjælp, at der også er et vist lys på de nærmeste omgivelser ved stierne.

Sikkerhed opnås ved at sørge for tilstrækkeligt lys på gang- og cykelstier. Her vil det være nemmere at opnå en regelmæssig belysning med parklamper end med lave armaturer og pullerter (korte, tykke stolper med lys).

Stemningen skabes med et blødt lys på omgivelserne.

”Lysets fordeling er det vigtigste – også i forhold til tryghed. I virkeligheden kan man klare sig med temmelig lidt lys, hvis det til gengæld er blændfrit,” siger Anne Bay.

Hun opfordrer desuden til, at der i boligområder skabes glidende overgange mellem inde og ude. Man skal helst ikke blive blændet, når man træder ud af en opgang, lyder hendes råd.

At kunne genkende ansigter

Tryghed, sikkerhed og stemning er tre nøgleord ved udendørs belysning i boligområder. Det fastslår Anne Bay, direktør i Dansk Center for Lys, som er en organisation for aktører, der arbejder med lys.

Med hensyn til tryghed er det vigtigt, at den udendørs belysning giver mulighed for at genkende ansigter på personer, pointerer Anne Bay. Kontrasterne mellem lys og mørke skal helst ikke være for store, for det kan give en frygt for, ”at nogen putter sig i mørket”. Her kan det være en hjælp, at der også er et vist lys på de nærmeste omgivelser ved stierne.

Sikkerhed opnås ved at sørge for tilstrækkeligt lys på gang- og cykelstier. Her vil det være nemmere at opnå en regelmæssig belysning med parklamper end med lave armaturer og pullerter (korte, tykke stolper med lys).

Stemningen skabes med et blødt lys på omgivelserne.

”Lysets fordeling er det vigtigste – også i forhold til tryghed. I virkeligheden kan man klare sig med temmelig lidt lys, hvis det til gengæld er blændfrit,” siger Anne Bay.

Hun opfordrer desuden til, at der i boligområder skabes glidende overgange mellem inde og ude. Man skal helst ikke blive blændet, når man træder ud af en opgang, lyder hendes råd.

Udendørs mødesteder om aftenen

God og ordentlig udendørs belysning er med til at mindske kriminaliteten, erklærer Hans Peter de Place, forebyggelseskonsulent i Det Kriminalpræventive Råd.

Han foreslår, at der ved installation af lys etableres oplyste sociale mødesteder udendørs, hvor beboere kan mødes om aftenen.

”På den måde tager de ejerskab til uderummet i boligområdet – også når det er mørkt. Samtidig bliver det sværere for folk, der laver kriminalitet, at indtage det,” siger Hans Peter de Place.

Udendørs mødesteder om aftenen

God og ordentlig udendørs belysning er med til at mindske kriminaliteten, erklærer Hans Peter de Place, forebyggelseskonsulent i Det Kriminalpræventive Råd.

Han foreslår, at der ved installation af lys etableres oplyste sociale mødesteder udendørs, hvor beboere kan mødes om aftenen.

”På den måde tager de ejerskab til uderummet i boligområdet – også når det er mørkt. Samtidig bliver det sværere for folk, der laver kriminalitet, at indtage det,” siger Hans Peter de Place.

Tryghedsvandringer kan være med til at identificere, hvor der er behov for mere lys.

En anden ting er at sikre, at cykelskure, carporte, fælleshuse og andet på udearealer er delvist gennemsigtige og velbelyste, for så er de også overskuelige.

Hans Peter de Place anbefaler at bruge såkaldte tryghedsvandringer til at finde steder, hvor det er muligt at øge trygheden. Her kan beboere, boligorganisation og fagfolk på en fælles gåtur i området konstatere, om der er den rigtige belysning de rigtige steder.

”Vi ved fra tilbagemeldinger, at det er en dialog, der virker,” siger Hans Peter de Place.

TRYGHEDSVANDRING

En tryghedsvandring er en gåtur rundt i et boligområde for at finde steder med lav tryghed. Fremgangsmåden kan være et godt redskab til at planlægge renovering af den udendørs belysning og skal selvsagt gennemføres i mørke i så fald.

En tryghedsvandring er måde for fagfolk at indsamle erfaringer fra beboerne og administration i et boligområde om de specifikke lokale forhold.

Det er vigtigt på tryghedsvandringen også at kigge efter steder, der er behagelige og trygge at færdes i, for de kan inspirere til forbedringer.

Det Kriminalpræventive Råd har udgivet et hæfte om tryghedsvandring i et alment boligområde:
https://www.dkr.dk/media/8283/tryghedsvandring-i-alment-boligomraade.pdf

Tryghedsskabende tiltag

Tilbage i Urbanplanen fortæller Thomas Neumann Høgh, driftschefen, at der med mellemrum gennemføres tryghedsvandringer i afdelingerne – i flere tilfælde også med deltagelse af politiet.

I Remisevænget Øst, som rundturen også omfatter, fremviser han en række forbedringer af den udendørs belysning. De første blev gennemført i forbindelse med en generel renovering i 2010-2012, hvor bl. a. betonfacader blev blødt op med glaspaneler, og der kom ny beplantning og belægning og andre ændringer på udearealer. Arbejdet er udført i forbindelse med områdets helhedsplan, der har modtaget støtte fra Landsbyggefondens Renoveringsordning. Lampestandere blev i samme omgang trukket ud fra blokkene for at opfylde et krav om brandveje. Samtidig blev de udstyret med et varmere lys.

Tryghedsskabende tiltag

Tilbage i Urbanplanen fortæller Thomas Neumann Høgh, driftschefen, at der med mellemrum gennemføres tryghedsvandringer i afdelingerne – i flere tilfælde også med deltagelse af politiet.

I Remisevænget Øst, som rundturen også omfatter, fremviser han en række forbedringer af den udendørs belysning. De første blev gennemført i forbindelse med en generel renovering i 2010-2012, hvor bl. a. betonfacader blev blødt op med glaspaneler, og der kom ny beplantning og belægning og andre ændringer på udearealer. Arbejdet er udført i forbindelse med områdets helhedsplan, der har modtaget støtte fra Landsbyggefondens Renoveringsordning. Lampestandere blev i samme omgang trukket ud fra blokkene for at opfylde et krav om brandveje. Samtidig blev de udstyret med et varmere lys.

Projektører med blødt lys over parkeringspladsen er et af flere tryghedsskabende tiltag i afdelingen i Remisevænget Øst.

En anden tryghedsskabende foranstaltning var at montere lyspaneler på bygningernes gavle. De er placeret højt under udhæng.

”Det giver mulighed for at følge med i, hvad der sker om hjørnerne, når det er mørkt,” siger Thomas Neumann Høgh.

Der er opsat projektører i fjerde sals højde over afdelingens parkeringsplads, som hjælper til at få et overblik over et ofte øde areal, selv om lyset ikke er skarpt.

”Der har været et generelt ønske om at undgå, at den udendørs belysning er til gene inde i boligerne,” siger driftschefen.

Fordi træhegnet er delvist gennemsigtigt og gennemlyst, er det muligt at følge med i, hvad der sker på den anden side.

Og endelig er der ved at blive rejst et træhegn – med mellemrum mellem brædderne – som adskillelse mellem Remisevænget Øst fra Dyvekevænget i stedet for en betonmur. Fordi der er opsat lys på stedet, kan beboerne nu se, hvad der foregår på den anden side af skellet - på trods af mørke.

”Beboerne reagerer positivt på tiltagene,” siger Thomas Neumann Høgh.

Han tilføjer, at renoveringens seneste fase består i at skifte til LED fra 2016 og frem, da LED-teknologi kom ned i en rimelig pris. Samtidig er antallet af armaturer øget. LED-belysning er billigere i brug og giver varmere lysfarver, bemærker han.

Generelt kan der ifølge fagfolk opnås en energibesparelse på 50 procent med LED.

GODE RÅD OM UDENDØRS BELYSNING

  • Belysningen skal øge sikkerhed ved at fremhæve trin og forhindringer og således forebygge ulykker
  • Belysningen skal fremme tryghed ved at give overblik, oplyse mørke pletter og gøre det muligt at se ansigter
  • Belysningen skal sætte en stemning og give identitet i et boligområde ved at understøtte bygningernes kvaliteter og områdets identitet
  • Belysningen skal helst opfylde formålene om sikkerhed, tryghed og stemning ved samtidig at bruge en minimal mængde energi
  • Belysningen skal tilpasses i farvetemperatur og mængde til stedet, så boligområdet for eksempel ikke fremstår ”koldt” og ”menneskefjendsk”
  • Belysningen skal helst være rettet nedad eller til siden, så den ikke blænder
  • Belysningen skal helst ikke placeres meget lavt – i så fald bliver kun et meget begrænset område lyst op. Og hvis en lavt placeret belysning rettes opad, kan det give en effekt af uhygge
  • Belysningen skal helst ikke inkludere farvet belysning eller effektbelysning, fordi det sjældent opfylder formålene om tryghed, sikkerhed og stemning
  • Belysningen kan på steder med kun lidt trafik udstyres med bevægelsessensorer, der straks aktiverer lyset ved menneskelig aktivitet og lader det stå tændt et stykke tid
  • Belysningen kan eventuelt dæmpes udvalgte steder om natten for at spare energi

Kilder: Dansk Center for Lys, Energispring under Københavns Kommune samt Landsbyggefonden

”Der er kommet mere fokus på at bruge belysning på en nuanceret måde”, siger en repræsentant for virksomhed, som sælger udendørs belysnings-løsninger.

Husk også detaljer og drift!

Når udendørs belysning skal opsættes eller renoveres i et boligområde, har parterne grundlæggende forskellige tilgange til opgaven. Arkitekter er meget optaget af æstetik og funktionalitet, rådgivende ingeniører tænker overvejende i mulighederne for at styre anlægget, og el-installatører har et fokus på økonomi, fordi de er blevet bedt om at komme med en lav pris.

Det siger Henning Meiltoft, som hos virksomheden Fagerhult sælger udendørs belysning til større kunder.

”Vores ønskescenarie er, at arkitekter er med til at bestemme detaljerne om belysningen, herunder lysstyrke og lysretning,” siger Henning Meiltoft. Denne vurdering kan også læses som et råd til almene boligorganisationer.

”Der er kommet mere fokus på at bruge belysning på en nuanceret måde,” siger han videre.

Behovsstyret belysning ved hjælp af bevægelsessensorer er en anden voksende trend. Ligesom LED-teknologien i sig selv er det energibesparende.

Henning Meiltoft anbefaler at holde øje med, at belysningen opfylder standarderne for belysning og kommer fra en certificeret leverandør.

LED-teknologien er stadig ved at modnes, så man skal være en kritisk forbruger ved valget af armaturer, siger direktøren for Dansk Center for Lys.

”Man skal vælge armaturerne med omhu. Der er meget skrammel på markedet,” samstemmer Anne Bay fra Dansk Center for Lys. LED-teknologien er stadig ved at modnes og er som udgangspunkt mere følsom over for fugt og varme end traditionel lysteknologi, anfører hun.

Anne Bay fremhæver, at et driften er et vigtigt og ofte overset aspekt ved et projekt om udendørs belysning i et boligområde.

”Hvem skal sørge for at vedligeholde anlægget? Hvad koster driften? Hvor længe holder det?”. Dette er ifølge Anne Bay relevante spørgsmål at rejse.

MERE VIDEN

Bo Trygt er en vejledning fra AlmenNet om, hvordan man kan opnå større tryghed i almene boligområder – blandt andet gennem den udendørs belysning:
https://almennet.dk/media/355359/bo-trygt-v2.pdf

Trygge boligområder er et hæfte fra Det Kriminalpræventive Råd, der indeholder forslag til kriminalpræventiv renovering, herunder den udendørs belysning:
https://www.dkr.dk/media/8262/trygge-boligomraader.pdf

Lys på livet-rapporten beskriver erfaringerne fra et forsøgsprojekt om ”den gode belysning” i et alment boligområde, nemlig Gadehavegård i Høje Taastrup vest for København:
https://www.trm.dk/da/publikationer/2015/lys-paa-livet-liv-og-tryghed-gennem-nyt-lys

Lyspaneler på gavlene i Remisevænget Øst giver mulighed for at følge med i, hvad der sker om hjørnerne om aftenen og natten.
;