”Nu har vi bragt naturen ind i området og meget tættere på folks hverdag.”

Gellerupparken og Toveshøj har med Byparken, der er etableret på udearealet mellem blokkene, fået et ”vildt” landskab med naturoplevelser og mødesteder for beboerne. Forvandlingen fremmer biodiversiteten. Tendensen genfindes andre steder i landet, blandt andet hos vægtige aktører som KAB og Boligkontoret Danmark.

I den ene retning er der spredte grupper af træer med blandt andet hæg, tjørn og fyr, til den anden side er der græs, der har fået lov at gro så højt, at det ligner en eng.

Nedenfor ligger en sø med naturlig vandtilførsel, der er omkranset af siv samt pil, el, sumpcypres og vandgraner. I baggrunden ses boligblokkene.

Bakker og dale mellem blokkene

Udsigten fra midt i Gellerup Bypark er blevet en fryd for naturelskere. Det langstrakte, skrånende udeareal mellem blokkene i Brabrand vest for Aarhus er omdannet til et varieret landskab med bakker og dale.

I den ene retning er der spredte grupper af træer med blandt andet hæg, tjørn og fyr, til den anden side er der græs, der har fået lov at gro så højt, at det ligner en eng.

Nedenfor ligger en sø med naturlig vandtilførsel, der er omkranset af siv samt pil, el, sumpcypres og vandgraner. I baggrunden ses boligblokkene.

Bakker og dale mellem blokkene

Udsigten fra midt i Gellerup Bypark er blevet en fryd for naturelskere. Det langstrakte, skrånende udeareal mellem blokkene i Brabrand vest for Aarhus er omdannet til et varieret landskab med bakker og dale.

FAKTA OM GELLERUPPARKEN OG TOVESHØJ

Gellerupparken og Toveshøj hører under Brabrand Boligforening og ligger vest for Aarhus.

Begge almene boligområder er opført i årene omkring 1970.

Gellerupparken består af næsten 1.500 boliger. Toveshøj omfatter lidt over 600 boliger.

Boligerne i Gellerupparken er boligblokke i fire og otte etager, mens Toveshøj består af blokke i fire etager. Alle boliger i de to afdelinger har altan.

På billedet ses den lange rutsjebane, som snoer sig gennem Byparkens vilde landskab.

I Gellerupparken og Toveshøj er der ved at blive gennemført en helhedsplan, som medfører en fysisk åbning af boligområderne, samt at der gøres plads til erhverv, butikker, institutioner og kultur.

Blokkene renoveres i etaper, og der bliver nye lejlighedstyper i samme forbindelse.

Byparken indgår i helhedsplanen og skal forvandle udearealerne mellem blokkene.

Designet er udarbejdet af SLA i samarbejde med EFFEKT, ligeledes et arkitektfirma, og rådgivningsvirksomheden COWI, som vandt en arkitektkonkurrence om parken.

Brabrand Boligforening er en af landets største almene boligorganisationer med cirka 5.500 boliger fordelt på 28 afdelinger, og yderligere en afdeling er under opførelse.

Boligerne udgøres af næsten 4.700 familieboliger og lidt over 800 ungdomsboliger.

Brabrand Boligforening samarbejder generelt med Aarhus Kommune om udviklingen af Gellerupparken og Toveshøj på basis af helhedsplanen for området.

Boligforeningen og kommunen driver konkret et informations- og aktivitetscenter i Gellerupparken, og desuden er der ved at blive opført en såkaldt sports- og kulturcampus i Gellerupparken.

Uden for Gellerupparken-Toveshøj har Brabrand Boligforening et samarbejde med Aarhus Kommune om Generationernes Hus på Aarhus Ø, der indeholder flere typer af boliger og til flere generationer. Hertil kommer fælles institutioner og faciliteter.

Kilde: Brabrand Boligforening

Gellerupparken og Toveshøj hører under Brabrand Boligforening, og Byparken indgår i en helhedsplan for området med renoveringer og fysiske omdannelser, som boligorganisationen udformede i samarbejde med Aarhus Kommune.

Byparken, som er større end 25 fodboldbaner, var helt færdig i 2019. Prisskiltet er på over 100 millioner kroner.

Dyr og planter lokker beboere ud

Det er Karsten Thorlund, leder af Aarhus-kontoret i arkitektfirmaet SLA og projektchef på etableringen af Byparken, der er guide på en efterårsdag med lejlighedsvis sol.

”Vi ville gerne signalere en mærkbar forandring. Vi ønskede at skabe en stærkere forbindelse mellem mennesker og natur,” beretter han og fortsætter:

Gellerupparken og Toveshøj hører under Brabrand Boligforening, og Byparken indgår i en helhedsplan for området med renoveringer og fysiske omdannelser, som boligorganisationen udformede i samarbejde med Aarhus Kommune.

Byparken, som er større end 25 fodboldbaner, var helt færdig i 2019. Prisskiltet er på over 100 millioner kroner.

Dyr og planter lokker beboere ud

Det er Karsten Thorlund, leder af Aarhus-kontoret i arkitektfirmaet SLA og projektchef på etableringen af Byparken, der er guide på en efterårsdag med lejlighedsvis sol.

”Vi ville gerne signalere en mærkbar forandring. Vi ønskede at skabe en stærkere forbindelse mellem mennesker og natur,” beretter han og fortsætter:

FAKTA OM BIODIVERSITET

På billedet ses en vildtvoksende planteart, med gult blomsterhoved.

Biodiversitet - eller biologisk diversitet - handler almindeligvis om mangfoldigheden af dyre- og plantearter på et bestemt areal. Ikke kun giver det gode oplevelser, at der er en rigdom af forskellige planter og dyr - det er også med til at sikre balance i naturen i forhold til:

- Produktion af fødevarer (fx insekters evne til at bestøve)

- Bremsning af klimaændringer (fx planters optagelse af CO2)

- Sikring af rent vand (fx filtreringen af vand, som foretages af undervandsplanter, muslinger og tang).

Danmark er tilsluttet Biodiversitetskonventionen i FN, og landet har således forpligtet sig internationalt til at øge bestræbelserne på at bevare en biologisk mangfoldighed.

”Før var der flade plæner og dybe bøgehække i flere niveauer. Udearealet var ret bart og ensartet, og store dele blev ikke brugt så meget.”

”Nu har vi bragt naturen ind i området og meget tættere på folks hverdag,” siger Karsten Thorlund.

 

”Før var der flade plæner og dybe bøgehække i flere niveauer. Udearealet var ret bart og ensartet, og store dele blev ikke brugt så meget.”

”Nu har vi bragt naturen ind i området og meget tættere på folks hverdag,” siger Karsten Thorlund.

 

På billedet ses Kristian Thorslund fra arkitektfirmaet SLA. Han ligger på den nyetablerede eng blandt vildtvoksende græs.
Karsten Thorlund fra arkitektfirmaet SLA er projektchef på Byparken. Han observerer, at beboerne mødes ude i områder i stedet for kun at holde sig tæt på blokkene.

”Før holdt de fleste sig inde ved blokkene. Nu kommer de ud på udearealet for at opleve planterne og dyrene,” fortæller han.

”De mødes med andre. Der er flere opholdssteder,” konstaterer Karsten Thorlund i parkens centrum, som udgøres af en hvid pavillon, der i folkemunde kaldes ”Rotunden” og ”Tankstationen”.

”Før holdt de fleste sig inde ved blokkene. Nu kommer de ud på udearealet for at opleve planterne og dyrene,” fortæller han.

”De mødes med andre. Der er flere opholdssteder,” konstaterer Karsten Thorlund i parkens centrum, som udgøres af en hvid pavillon, der i folkemunde kaldes ”Rotunden” og ”Tankstationen”.

MANGFOLDIGHED I FULDT FLOR

På billedet ses plantearten markfrytle.

Karsten Thorlund oplyser, at Byparken har været med til at øge den biologiske mangfoldighed i området.

Han henviser til en undersøgelse, foretaget af SLA’s biologer, der viser, at der er 87 tilkomne plantearter i området, hvilket skal sammenlignes med 44 spontane plantearter inden parkens etablering.

Blandt nyhederne er markfrytle, som er et græs med kugleformede blomster, samt fire arter af ærenpris og bredbladet dunhammer.

Hertil skal lægges de 164 arter, som er sået eller plantet i forbindelse med anlæggelsen af parken.

Der er også gjort en ny opdagelse af dyrearter. Heriblandt harer, sommerfuglen aurora med delvist orange vinger, guldsmeden blå libel med en lavendelfarvet krop, vandnymfer og flere arter af humlebier.

Snoet promenade

Den hvide pavillon ligger ved en hvid betonpromenade, der snor sig som en hovedstrøm ned gennem parken.

På den bugtede sti, som flere steder hæves og bliver til siddepladser, er der med mellemrum opsat naturlige spærringer - to-tre forsamlede træer eller kampesten. Det skal bremse for scootere og anden hurtig trafik på stien.

 

Snoet promenade

Den hvide pavillon ligger ved en hvid betonpromenade, der snor sig som en hovedstrøm ned gennem parken.

På den bugtede sti, som flere steder hæves og bliver til siddepladser, er der med mellemrum opsat naturlige spærringer - to-tre forsamlede træer eller kampesten. Det skal bremse for scootere og anden hurtig trafik på stien.

 

På billedet ses et af de nye mødesteder i Gellerrupparken og Toveshøj, kaldet "Rotunden" eller "Tankstationen". I baggrunden ses etagebyggeriet, og i forgrunden leger et barn på sin legetøjsknallert med sin far.
”Rotunden” eller ”Tankstationen” er et af flere nye mødesteder i Gellerupparken og Toveshøj.

”Spærringerne er også et statement, der skal tilskynde gående til at kigge sig omkring snarere end at stirre ned på mobiltelefonen,” smiler Karsten Thorlund.

Hovedpromenaden er forbundet med mindre stier med grus, som ”knaser” hørligt, når man går på dem, og aktiverer høresansen.

Der er blevet plantet over 1.200 træer og buske i Byparken. Nogle er fyrretræer, som også er grønne i vinterhalvåret og desuden pirrer lugtesansen med deres stærke duft.

Nogle er ”eksotiske” træer, som understreger boligområdets status som det mest internationale kvarter i Aarhus.

 

”Spærringerne er også et statement, der skal tilskynde gående til at kigge sig omkring snarere end at stirre ned på mobiltelefonen,” smiler Karsten Thorlund.

Hovedpromenaden er forbundet med mindre stier med grus, som ”knaser” hørligt, når man går på dem, og aktiverer høresansen.

Der er blevet plantet over 1.200 træer og buske i Byparken. Nogle er fyrretræer, som også er grønne i vinterhalvåret og desuden pirrer lugtesansen med deres stærke duft.

Nogle er ”eksotiske” træer, som understreger boligområdets status som det mest internationale kvarter i Aarhus.

 

På billedet ses et af de 1.200 nye træer og buske.
Mange af de over 1.200 nye træer og buske er stedsegrønne, og således er der også noget grønt at kigge på i vinterhalvåret.

Der er også lunde med frugttræer, bærbuske, krydderurter, og der er boldbaner og legepladser. Hertil kommer fælles urtehaver med højbede.

Flere steder ligger der gamle, fældede træer, som sammen med hensygnende popler er ideelle bosteder for insekter og samtidig tilfører parken karakter og alder.

”Hensigten er at give mulighed for naturoplevelser,” sammenfatter Karsten Thorlund.

”Noget af det smukkeste”

Flere beboere i Gellerupparken og Toveshøj udtrykker glæde over den nye naturpark.

Allan Fisker har boet i området, næsten siden det blev bebygget:

”Det er noget af det smukkeste, der er lavet i mine 46 år her. Der er rigtig mange ude i området.”
”Der er en mangfoldighed af planter, og der er noget at se på hele året. Det er nyt,” siger Lars Skydsgaard. Han tilføjer, at han ubesværet navigerer på sin ladcykel på promenaden.

 

Der er også lunde med frugttræer, bærbuske, krydderurter, og der er boldbaner og legepladser. Hertil kommer fælles urtehaver med højbede.

Flere steder ligger der gamle, fældede træer, som sammen med hensygnende popler er ideelle bosteder for insekter og samtidig tilfører parken karakter og alder.

”Hensigten er at give mulighed for naturoplevelser,” sammenfatter Karsten Thorlund.

”Noget af det smukkeste”

Flere beboere i Gellerupparken og Toveshøj udtrykker glæde over den nye naturpark.

Allan Fisker har boet i området, næsten siden det blev bebygget:

”Det er noget af det smukkeste, der er lavet i mine 46 år her. Der er rigtig mange ude i området.”
”Der er en mangfoldighed af planter, og der er noget at se på hele året. Det er nyt,” siger Lars Skydsgaard. Han tilføjer, at han ubesværet navigerer på sin ladcykel på promenaden.

 

I venstre side af billedet ses Allan Fisker på sin cykel, som er fyldt med papkasser. I højre side af billedet ses et portrætbillede af Lars Skydsgaard, som er beboer i området.
Allan Fisker (til venstre) konstaterer, at mange beboere bruger Byparken. Lars Skydsgaard glæder sig over mangfoldigheden af planter.

”Jeg kan godt lide, at der er lidt vildt her,” siger Ester Engrob Nielsen, som kom til Brabrand fra Vestjylland for halvandet år siden. Hun tilføjer, at hun også tit møder nogen på promenaden at tale med.

Mere åbenhed og transparens giver tryghed

Og hvordan med trygheden i området? Karsten Thorlund fortæller, at SLA har været opmærksom på, at parken også skal virke åben og transparent.

Lars Skydsgaard bor i en stuelejlighed ud til parken. Han bekræfter, at der er et bedre overblik nu.

”Før var der tæt krat og kroge, der blev brugt til gemmesteder,” siger Lars Skydsgaard.

 

”Jeg kan godt lide, at der er lidt vildt her,” siger Ester Engrob Nielsen, som kom til Brabrand fra Vestjylland for halvandet år siden. Hun tilføjer, at hun også tit møder nogen på promenaden at tale med.

Mere åbenhed og transparens giver tryghed

Og hvordan med trygheden i området? Karsten Thorlund fortæller, at SLA har været opmærksom på, at parken også skal virke åben og transparent.

Lars Skydsgaard bor i en stuelejlighed ud til parken. Han bekræfter, at der er et bedre overblik nu.

”Før var der tæt krat og kroge, der blev brugt til gemmesteder,” siger Lars Skydsgaard.

 

På billedet ses Ester Engrob Nielsen i portrætformat. Hun smiler og gnider sine hænder i tilfredshed. I baggrunden ses grønne træer og buske i ufokuseret.
Ester Engrob Nielsen nyder, at der er ”lidt vildt” i Byparken.

Anett Sällsäter Christiansen er formand for Toveshøj-afdelingen og har i den egenskab deltaget i hele planlægningen og anlæggelsen af Byparken.

Hun fortæller, at beboerne har fået flere ønsker med i udformningen af udearealet. Blandt andet er en poppelallé bevaret. Der er også sket en justering af oplægget med hensyn til den lokale plæne i Toveshøj.

En park for hele byen

Direktør Keld Laursen fra Brabrand Boligforening er meget tilfreds med ”forskønnelsen” af området:

”Man forundres. Man begejstres.”

”Den vilde park er en fin kontrast til boligblokkenes strenge arkitektur. Byparken er en mulighed for at opleve naturen og mangfoldigheden tæt på. Alle synes at befinde sig godt ude i området,” siger han.

Keld Laursen oplyser, at kommende fysiske forandringer i Gellerupparken og Toveshøj nødvendigvis må medføre en tilpasning af Byparken.

Blandt andet skal der opføres en skole inden for blokkene. Dette er et led i bestræbelserne på at gøre bydelen til en blandet by.

”Byparken får en mere kommunal fremtid på grund af tilføjelserne. Vi må forsøge at skabe overgange i parken i samarbejde med Aarhus Kommune,” siger Keld Laursen og slutter af:

”Jeg ser gerne, at Gellerup Bypark bliver en offentlig park på længere sigt.”

 

Anett Sällsäter Christiansen er formand for Toveshøj-afdelingen og har i den egenskab deltaget i hele planlægningen og anlæggelsen af Byparken.

Hun fortæller, at beboerne har fået flere ønsker med i udformningen af udearealet. Blandt andet er en poppelallé bevaret. Der er også sket en justering af oplægget med hensyn til den lokale plæne i Toveshøj.

En park for hele byen

Direktør Keld Laursen fra Brabrand Boligforening er meget tilfreds med ”forskønnelsen” af området:

”Man forundres. Man begejstres.”

”Den vilde park er en fin kontrast til boligblokkenes strenge arkitektur. Byparken er en mulighed for at opleve naturen og mangfoldigheden tæt på. Alle synes at befinde sig godt ude i området,” siger han.

Keld Laursen oplyser, at kommende fysiske forandringer i Gellerupparken og Toveshøj nødvendigvis må medføre en tilpasning af Byparken.

Blandt andet skal der opføres en skole inden for blokkene. Dette er et led i bestræbelserne på at gøre bydelen til en blandet by.

”Byparken får en mere kommunal fremtid på grund af tilføjelserne. Vi må forsøge at skabe overgange i parken i samarbejde med Aarhus Kommune,” siger Keld Laursen og slutter af:

”Jeg ser gerne, at Gellerup Bypark bliver en offentlig park på længere sigt.”

 

På billedet ses et lettere åbent landskab, hvor man kan se vandfaldet i hjørnet af Byparken. I baggrunden ses et højt etagebyggeri.
Vandfaldet i hjørnet af Byparken ved butikscentret CityVest tjener som en invitation til udefrakommende om at nyde det nye landskab.

Allerede ved anlæggelsen af Byparken var visionen om at åbne området for folk udefra tænkt ind.

I den nederste ende af parken er der over for butikscentret CityVest bygget et vandfald i flere trin. Vandfaldet, der har fået navnet ’Fossen’, er samtidig en bred trappe, der inviterer op i Gellerup Bypark.

Allerede ved anlæggelsen af Byparken var visionen om at åbne området for folk udefra tænkt ind.

I den nederste ende af parken er der over for butikscentret CityVest bygget et vandfald i flere trin. Vandfaldet, der har fået navnet ’Fossen’, er samtidig en bred trappe, der inviterer op i Gellerup Bypark.

LANDSBYGGEFONDEN OG BIODIVERSITET

Der er mulighed for at opnå støtte fra Landsbyggefonden til ”miljøarbejder på friarealer” ved etageejendomme, hvor udearealerne jo overvejende er fælles, men ikke ved tæt-lav bebyggelse.

Der er en tryghedsskabende dimension i store dele af det miljøarbejde, der udføres med støtte fra Landsbyggefonden.

I den konkrete sammenhæng (Gellerupparken og Toveshøj) handler det primært om øget cirkulation og en højere grad af transparens. Større og mindre infrastrukturelle tiltag skal medvirke til en øget trafikgennemstrømning og aktivitet i området.

Desuden er der fældet skov, jævnet støjvolde og opsat ny belysning for at styrke overblik og gennemskuelighed.

Se også LBF Magasinets artikel om tryghedsskabende belysning.

Desuden er der frasolgt en række arealer til andre boligformål. Dermed søger man i Gellerupparken og i Toveshøj en mere blandet by med en mere forskelligartet beboersammensætning.

Landsbyggefondens støtte til miljøarbejder kan blandt andet også  gives til nye anvendelser af ”begrønnede områder” og kan godt omfatte ”vild” bynatur.

Landsbyggefonden har ikke mulighed for at støtte fremme af biodiversitet specifikt. Støtten består typisk i et rammebeløb på basis af en overordnet plan fra den almene boligafdeling/boligorganisation.

Landsbyggefonden afholdte d. 29. oktober 2020 konferencen ’Bystrategisk Udsyn’. Da konferencens deltagere blev spurgt om, hvilke emner, de gerne så på den bystrategiske dagsorden, var begrebet ’biodiversitet’ den absolutte højdespringer:

Billedet er en ordsky over emner, som deltagerne til Landsbyggefondens konference i efteråret 2020 har skrevet. Top 10 udgøres af: Biodiversitet, fællesskaber, håndtering af nedbør, boligsocialt arbejde, forudsætninger for byliv, mødesteder i byen, bæredygtighed, mere end beton, partnerskaber, sammenhængskraft.

Andre grønne frontløbere

Også andre steder i landet er der initiativer om at skabe mere ”vilde” udearealer og fremme biodiversitet i almene boligområder.

Landsbyggefondens Magasin har talt med nøglepersoner hos to store selskaber, der administrerer almene boliger.

Det er Sara Berg, specialkonsulent i KAB og projektleder for mere ”vild” natur i boligafdelingerne, og Jesper Telcs, chef for grøn omstilling i Boligkontoret Danmark.

Begge fremhæver behovet for at inddrage beboere og driftspersonale i forandringerne:

 

Andre grønne frontløbere

Også andre steder i landet er der initiativer om at skabe mere ”vilde” udearealer og fremme biodiversitet i almene boligområder.

Landsbyggefondens Magasin har talt med nøglepersoner hos to store selskaber, der administrerer almene boliger.

Det er Sara Berg, specialkonsulent i KAB og projektleder for mere ”vild” natur i boligafdelingerne, og Jesper Telcs, chef for grøn omstilling i Boligkontoret Danmark.

Begge fremhæver behovet for at inddrage beboere og driftspersonale i forandringerne:

 

Læs deres svar på disse spørgsmål:

Hvorfor er der interesse for biodiversitet?
Se mere/mindre

Sara Berg: ”Biodiversitet er kommet på den samfundsmæssige dagsorden, og der er også plads i byerne til en større mangfoldighed af dyr og planter. Der er mulighed for at gøre udearealer mere spændende og understøtte dansk natur, hvis man lader sig inspirere af gamle landskaber - mark, eng og skov. ’Vildere’ udearealer kan desuden medføre, at der dannes nye beboerfællesskaber.”

Jesper Telcs: ”Ud over coronakrisen og klimakrisen har vi en biodiversitetskrise. Blandt beboere bliver der talt om, hvad der kan gøres i boligområdet for at fremme FN-målene om bæredygtighed. Mere biodiversitet er en af måderne - enten i forbindelse med en renovering af bygninger eller i mindre skala. Mere mangfoldige udearealer kan også indbyde til nye sociale fællesskaber.”

På billedet ses et nærbillede af en sø, hvor der langsomt udvikler sig nyt plante-og dyreliv. Vandet er meget klart, men man kan skimte aktivitet på bunden af søen.

Et af de nye elementer på udearealet en sø, hvor der langsomt udvikler sig nyt plante- og dyreliv.

Hvad skal der til for at fremme biodiversitet?
Se mere/mindre

Sara Berg: ”Det er vigtigt for at fremme biodiversitet, at beboerne vil denne forandring. De skal være indstillet på, at det smukke ikke nødvendigvis er det hårdt plejede og stringente. De skal være parat til at justere på deres natursyn, og det er mange klar til. Det konkrete arbejde sker ude i afdelingerne, men vi kan fra centralt hold hjælpe afdelinger til at skaffe professionel rådgivning til at komme i gang. Det skal selvfølgelig ikke blive så vildt, at området ikke føles trygt. Her handler det om at undgå skjulesteder og arbejde med belysningen. Driftspersonalet skal helst være med i hele forløbet. Efter forandringen skal græsset måske slås på en anden måde, og beplantninger skal håndteres anderledes. Det vil være relevant med kurser i bæredygtig drift. Men driftspersonaltet har en unik viden og kan blive ambassadører for biodiversiteten.”

Jesper Telcs: ”Initiativet skal komme fra beboerne, så de tager ejerskab til de ’nye’ udearealer – og vi mærker allerede nu, hvordan ønskerne om at skabe mere biodiversitet spirer rundt om i boligafdelingerne. Driftspersonalet er en stor medspiller og bør tilbyde kurser. Der skal planlægges på en anden måde, og der skal arbejdes på en anden måde i det daglige. Reaktionerne har været positive. Fra den centrale administration arbejder vi målrettet på at understøtte afdelingerne i den grønne omstilling.”

På billedet ses et nærbillede af et nedfalden træ under solskinnet, med et stort gråt etagebyggeri i baggrunden.