Ny rapport kaster lys over fremtidens renoveringsbehov i den almene sektor

Hvilke udfordringer skal typisk håndteres, når fremtidens renoveringsbehov i den almene sektor sættes i gang? Og hvad betyder rapportens budskaber i det praktiske renoveringsarbejde?

”Som praktiker ser jeg rapporten som et redskab til at gøre en abstrakt dagsorden konkret og nærværende”.

Sven Buch, Udviklingschef i Byggeteknisk afdeling, Himmerland Boligforening.

Rapporten ’Nye udfordringer for det almene boligbyggeri’ sætter spotlight på renoveringsbehovet i den almene sektor i de kommende 20 år. Med rapporten analyserer Landsbyggefonden en række igangværende renoveringsprojekter og peger på en række af de komponenter, der indgår i en renovering for i dag – og for fremtiden. Her er det afgørende, at både ’hårde’ og ’blødere’ elementer tænkes sammen i en bæredygtig helhed.

Rapportens hovedtemaer

Formålet med denne analyse er at belyse renoveringsbehovet i den almene boligsektor de næste 20 år. 'Nye udfordringer for det almene boligbyggeri' kan hentes elektronisk ved at klikke på rapportens forside. I rapporten tematiseres bl. a. følgende hovedtemaer, der indgår i en bæredygtig helhedstænkning:

Rapport -forside _small

  • Boligkvalitet. Ældre afdelinger har et stort behov for ombygning og eventuel sammenlægning af små boliger med meget små køkkener og baderum.
  • Arkitektonisk kvalitet. Ved renoveringer af bygninger skal der udvises særlig omhu ved udformning af nye facader og tilbygninger.
  • Bevaringshensyn. Dette vil spille en stor rolle ved renoveringer af det ældre almene boligbyggeri, idet denne boligmasse rumme en stor kulturarv. I de senere år er man heldigvis blevet opmærksom på den respekt, som bevaringshensynet kræver.
  • Tilgængelighed. Ældre og mennesker med funktionsnedsættelser har brug for tilgængelige boliger, hvilket ofte er en mangel i ældre etageboliger. Med den stadig større andel af ældre medborgere i samfundet er det nødvendigt at gøre en generel indsats for tilgængelighed i den almene sektors boliger.
  • Nabostøj. Dette er et problem i især ældre etageejendomme. Ved en ombygning og renovering kan en reduktion af støjgener indgå.
  • Trafikstøj. Støj og larm fra trafik kan belaste mange almene boliger i de større byer. Dette kan minimeres, når der samtidig sker en renovering og fornyelse af klimaskærmen.
  • Trafikseparering. Tidligere har dette været et passende greb for at skabe tryghed for bløde trafikanter og minimere intern biltrafik. I dag vil en mindre rigid intern trafikstruktur være til gavn for et mere levende og trygt bomiljø.
  • Infrastrukturændringer. I visse belastede boligområder vil infrastrukturændringer være nødvendige. Disse områder kan nemlig være præget af lukkethed i forhold til byen og omgivelserne.
  • Tryghed. Dette er et vigtigt element i oplevelsen af et godt boligmiljø. Kriminalitetsforebyggelse i bygninger og udearealer er vigtig for et godt omdømme.
  • Miljøforbedringer.  Forbedringer af udearealer med beplantning, leje- og opholdsarealer er i særlig grad vigtige ved etagebyggerier af ældre og nyere dato. Oplevelsesrigdom bør afløse monotoni.
  • Beboerfaciliteter. Disse er vigtige for understøttelse af beboerdemokratiet. Her kan det være beboerhuse og -lokaler, men det kan også være i form af pladser til aktiviteter som værksteder, idræt, hobbyaktiviteter mv., der kan styrke integrationen og sammenholdet.
  • Fugt- og skimmelsvampe. Disse gener er blevet et stort problem i mange ældre ejendomme. Det er problemer, det er nødvendigt at afhjælpe, hvilket i nogle tilfælde kan være kostbart, især hvis problemerne findes i facader, gulvkonstruktioner, krybekældre mv.
  • Miljøfremmede stoffer. Det har i mange år været kendt, at miljøfremmede stoffer kunne optræde i forbindelse med boliger. Først var der asbest, radon mv. Siden er især fjernelse af PCB og bly blevet alvorlige økonomiske belastninger ved renoveringer.
  • Nedrivning. For nogle boliger af meget ringe fysisk kvalitet, og for boliger i egne med vigende boligefterspørgsel, kan nedrivning af almene boliger desværre være nødvendig. I enkelte tilfælde kan etagebyggerier erstattes med rækkehuse, hvor man genanvender fundamenter og kældre.
  • Energibesparelser. Overvejelser om energibesparelser er uomgængelige i den almennyttige ældre boligmasse. Landsbyggefonden har i øjeblikket mulighed for at bidrage ved energirenoveringer i forbindelse med renoveringer af bygningernes klimaskærm. 
  • Lokal afledning af regnvand (LAR). LAR-initiativer er en aktiv håndtering af regnvand, så vandskader ikke sker. Klimaændringer og de øgede nedbørsmængder har i de seneste år medført markante oversvømmelser af blandt andet boligområder.

 

Se videoer fra  rapportens nedslagspunkter

I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten "Nye udfordringer for det almene boligbyggeri" har Landsbyggefonden udarbejdet fire webfilm, der visualiserer en del af rapportens anbefalinger.

Ta' med til Farum Midtpunkt, hvor vi ser på fjernelse af PCB, og til Nordborg på Als, hvor vi se skal på nedbygning:

Rapportens hovedtemaer

Formålet med denne analyse er at belyse renoveringsbehovet i den almene boligsektor de næste 20 år. 'Nye udfordringer for det almene boligbyggeri' kan hentes elektronisk ved at klikke på rapportens forside. I rapporten tematiseres bl. a. følgende hovedtemaer, der indgår i en bæredygtig helhedstænkning:

Rapport -forside _small

  • Boligkvalitet. Ældre afdelinger har et stort behov for ombygning og eventuel sammenlægning af små boliger med meget små køkkener og baderum.
  • Arkitektonisk kvalitet. Ved renoveringer af bygninger skal der udvises særlig omhu ved udformning af nye facader og tilbygninger.
  • Bevaringshensyn. Dette vil spille en stor rolle ved renoveringer af det ældre almene boligbyggeri, idet denne boligmasse rumme en stor kulturarv. I de senere år er man heldigvis blevet opmærksom på den respekt, som bevaringshensynet kræver.
  • Tilgængelighed. Ældre og mennesker med funktionsnedsættelser har brug for tilgængelige boliger, hvilket ofte er en mangel i ældre etageboliger. Med den stadig større andel af ældre medborgere i samfundet er det nødvendigt at gøre en generel indsats for tilgængelighed i den almene sektors boliger.
  • Nabostøj. Dette er et problem i især ældre etageejendomme. Ved en ombygning og renovering kan en reduktion af støjgener indgå.
  • Trafikstøj. Støj og larm fra trafik kan belaste mange almene boliger i de større byer. Dette kan minimeres, når der samtidig sker en renovering og fornyelse af klimaskærmen.
  • Trafikseparering. Tidligere har dette været et passende greb for at skabe tryghed for bløde trafikanter og minimere intern biltrafik. I dag vil en mindre rigid intern trafikstruktur være til gavn for et mere levende og trygt bomiljø.
  • Infrastrukturændringer. I visse belastede boligområder vil infrastrukturændringer være nødvendige. Disse områder kan nemlig være præget af lukkethed i forhold til byen og omgivelserne.
  • Tryghed. Dette er et vigtigt element i oplevelsen af et godt boligmiljø. Kriminalitetsforebyggelse i bygninger og udearealer er vigtig for et godt omdømme.
  • Miljøforbedringer.  Forbedringer af udearealer med beplantning, leje- og opholdsarealer er i særlig grad vigtige ved etagebyggerier af ældre og nyere dato. Oplevelsesrigdom bør afløse monotoni.
  • Beboerfaciliteter. Disse er vigtige for understøttelse af beboerdemokratiet. Her kan det være beboerhuse og -lokaler, men det kan også være i form af pladser til aktiviteter som værksteder, idræt, hobbyaktiviteter mv., der kan styrke integrationen og sammenholdet.
  • Fugt- og skimmelsvampe. Disse gener er blevet et stort problem i mange ældre ejendomme. Det er problemer, det er nødvendigt at afhjælpe, hvilket i nogle tilfælde kan være kostbart, især hvis problemerne findes i facader, gulvkonstruktioner, krybekældre mv.
  • Miljøfremmede stoffer. Det har i mange år været kendt, at miljøfremmede stoffer kunne optræde i forbindelse med boliger. Først var der asbest, radon mv. Siden er især fjernelse af PCB og bly blevet alvorlige økonomiske belastninger ved renoveringer.
  • Nedrivning. For nogle boliger af meget ringe fysisk kvalitet, og for boliger i egne med vigende boligefterspørgsel, kan nedrivning af almene boliger desværre være nødvendig. I enkelte tilfælde kan etagebyggerier erstattes med rækkehuse, hvor man genanvender fundamenter og kældre.
  • Energibesparelser. Overvejelser om energibesparelser er uomgængelige i den almennyttige ældre boligmasse. Landsbyggefonden har i øjeblikket mulighed for at bidrage ved energirenoveringer i forbindelse med renoveringer af bygningernes klimaskærm. 
  • Lokal afledning af regnvand (LAR). LAR-initiativer er en aktiv håndtering af regnvand, så vandskader ikke sker. Klimaændringer og de øgede nedbørsmængder har i de seneste år medført markante oversvømmelser af blandt andet boligområder.

 

Se videoer fra  rapportens nedslagspunkter

I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten "Nye udfordringer for det almene boligbyggeri" har Landsbyggefonden udarbejdet fire webfilm, der visualiserer en del af rapportens anbefalinger.

Ta' med til Farum Midtpunkt, hvor vi ser på fjernelse af PCB, og til Nordborg på Als, hvor vi se skal på nedbygning:

"I mit arbejde er det afgørende, at de mennesker, der skal sidde og tage beslutningerne, har en idé om, hvad det drejer sig om – og det er rapporten et solidt indspark til."

Sven Buch, Udviklingschef i Byggeteknisk afdeling, Himmerland Boligforening.

I felten kan rapportens anbefalinger bruges indirekte

Rapportens læsere er i første omgang det lands- og lokalpolitiske niveau. Sven Buch er dog ikke i tvivl om rapportens værdi for sektorens praktikere som ham selv:

”Rapporten er jo direkte henvendt til niveauet af beslutningstagere, men jeg bruger den indirekte. I mit arbejde er det afgørende, at de mennesker, der skal sidde og tage beslutningerne, har en idé om, hvad det drejer sig om – og det er rapporten et solidt indspark til”.

;