Sociale renoveringer bekæmper ensomhed

Måden, vi indretter og strukturerer almene boligområder, kan skabe grobund for gode fællesskaber mellem beboerne og med omverdenen. Derfor er sociale renoveringer et væsentligt fokusområde for Landsbyggefonden. Vi er taget til Vojens, hvor et pilotprojekt skal høste viden og erfaringer.

Kan et stisystem blive mødestedet for et nyt kærestepar i Vojens?

Måske, i hvert fald kan muligheden for nye møder mellem beboere og naboer fra byen opstå med et nyt loopformet stisystem, der efter planen vil sno sig mellem blokkene og give adgang til og fra området i den sydlige ende af Vojens.

Kærligheden kan som bekendt slå ned i både unge og ældre mennesker, men især blandt mange enlige og ældre er ensomheden en lurende fare – der kan have store personlige og samfundsmæssige omkostninger.

Ifølge Realdania anslås således ensomhed at koste samfundet omkring 7 milliarder kroner årligt.

I dag skønnes 104.000 ældre at være ramt af ensomhed. Med befolkningsudviklingen vil antallet af ældre stige, så mere end 25 % af befolkningen i 2040 er over 60 år.

Dermed er der udsigt til et stigende antal ensomme ældre i hele Danmark.

Med mindre man gør noget.

Kan et stisystem blive mødestedet for et nyt kærestepar i Vojens?

Måske, i hvert fald kan muligheden for nye møder mellem beboere og naboer fra byen opstå med et nyt loopformet stisystem, der efter planen vil sno sig mellem blokkene og give adgang til og fra området i den sydlige ende af Vojens.

Kærligheden kan som bekendt slå ned i både unge og ældre mennesker, men især blandt mange enlige og ældre er ensomheden en lurende fare – der kan have store personlige og samfundsmæssige omkostninger.

Ifølge Realdania anslås således ensomhed at koste samfundet omkring 7 milliarder kroner årligt.

I dag skønnes 104.000 ældre at være ramt af ensomhed. Med befolkningsudviklingen vil antallet af ældre stige, så mere end 25 % af befolkningen i 2040 er over 60 år.

Dermed er der udsigt til et stigende antal ensomme ældre i hele Danmark.

Med mindre man gør noget.

De store grønne græsarealer ligger ofte tomme hen. Med en ny sti mellem blokkene skal beboerne have meget bedre adgang til at mødes og have fællesaktiviteter i deres hverdag.

Udfordringer søges tacklet af sociale renoveringer

De sociale fællesskaber er en grundsten i de almene boligers historie. En væsentlig del af Landsbyggefonden støttemidler (fx Renoveringsstøtten) til fysiske renoveringer favner således også de sociale tiltag.

Men der er brug for mere viden om og erfaring i at skabe de fysiske rammer for mere nære møder for beboerne i hverdagen. Det skal projektet ”Sociale renoveringer” i et partnerskab mellem Landsbyggefoden, BL og Realdania være med til at løfte.

Tilbage i Vojens har Boligselskabet af 1943 (B43) flere afdelinger, blandt andet på Dybbølgade og Søndergade, hvor tre afdelinger er opført imellem 1958 – 1968, dengang da byen var en driftig produktionsby med både kølefabrikken Gram og slagteriet som store arbejdspladser.

”Det var reelt behovet for boliger til arbejderne, der gjorde, at boligerne blev opført. Og man havde fortrinsret til en bolig her, når man arbejdede dér,” fortæller formand for B43, Leif Nielsen.

Lejlighederne har ikke været igennem så omfattende en fysisk renovering siden opførslen som den, der nu skal gennemføres over tre år.

”Der er afsat 125 mio. kr. til en fysisk renovering af facade, tag, opgange, ventilationssystem, køkken og bad,” fortæller forretningsfører i B43, Lisa Nielsen.

Men lige nu handler forventningerne mest om det ekstra projekt, som er blevet knyttet til den fysiske renovering; nemlig flere ændringer for at begrænse ensomheden.

Hvad er det, vi taler om, når vi taler om sociale renoveringer?

En almen renoveringssag har i nogle tilfælde mulighed for at få økonomisk støtte igennem Landsbyggefonden og kommunerne. Landsbyggefonden støtter både fysiske og sociale indsatser.

Der findes to fysiske støtteordninger: Renoveringsstøtteordningen og infrastrukturpuljen. Renoveringssagen gå hånd i hånd med andre indsatser for at forbedre trivsel og de sociale forhold omkring bebyggelsen og dens beboere.

Der er ingen støttepulje med fokus på ensomhed i lovgivningen, og ensomheden er ikke en teknisk udfordring, som kan afhjælpes igennem udskiftning af en bygningsdel. Derimod er der en række af de fysiske arbejder i en renovering, som uden de store justeringer kan påvirke livet i en boligforening i en mere social retning.

Kilde ”Hvordan skaber vi sociale renoveringer, der forebygger ensomhed”, BL, LBF, Realdania 2017

Partnerskabet ”Sociale renoveringer” er i gang med fire udvalgte pilotprojekter i Kalundborg, Rødovre, Aarhus og Vojens. Der er især fokus på ældre og ensomhed.

Med projektet følger 400.000 kroner fra Realdania til rådgivning og udvikling af hvert af projekterne. I Vojens arbejdes der som sagt med et stisystem med aktiviteter omkring samt indretningen af et tilhørende fælleshus.

Dertil kommer ekstra demonstrationsmidler fra Landsbyggefonden til at udføre de projekter, der bliver udvalgt i de sociale renoveringer.

Partnerskabet ”Sociale renoveringer” er i gang med fire udvalgte pilotprojekter i Kalundborg, Rødovre, Aarhus og Vojens. Der er især fokus på ældre og ensomhed.

Med projektet følger 400.000 kroner fra Realdania til rådgivning og udvikling af hvert af projekterne. I Vojens arbejdes der som sagt med et stisystem med aktiviteter omkring samt indretningen af et tilhørende fælleshus.

Dertil kommer ekstra demonstrationsmidler fra Landsbyggefonden til at udføre de projekter, der bliver udvalgt i de sociale renoveringer.

Flere ældre fremover kan betyde flere ensomme

I 2016 fik Realdania foretaget en analyse af ældres livskvalitet, som viste, at 104.000 ældre skønnes at være ramt af ensomhed. Og særligt den økonomisk dårligt stillede del af befolkningen er ramt.

Befolkningsfremskrivningen siger, at hver fjerde dansker i 2040 vil være over 60 år, og dermed kan samfundet få flere ensomme ældre.

Derfor har gode hverdagsfællesskaber i de almene boligområder stort fokus i de sociale renoveringer.

Stier, bænke og amoriner til kamp mod ensomhed

Det var på en beboerworkshop i B43, at tanken om nye kærestepar blev luftet.

I marts 2019 var en håndfuld beboere, forretningsfører Lisa Nielsen og formand Leif Nielsen på en af flere workshops sammen med to rådgivere fra Rambøll, arkitekt Ofri Earon og projektassistent Jenni Herløv.

Her skulle de gennemgå idéerne til det nye stisystem. Idéen bestod i, at stien skal løfte boligområdets grønne områder og trække andre folk fra byen ind og være med til at skabe liv i området.

”Den sti er mere end en sti til at gå på. Der er flere funktioner: at gå tur, lufte hunden, ryge en cigaret og falde i snak med naboer. Den kan understøtte naboskab, enten spontant eller planlagt.”

Det forklarer Ofri Earon begejstret på workshoppen, hvor hun vister tegninger frem af projektet med den snoede sti ind mellem blokkene.

Stier, bænke og amoriner til kamp mod ensomhed

Det var på en beboerworkshop i B43, at tanken om nye kærestepar blev luftet.

I marts 2019 var en håndfuld beboere, forretningsfører Lisa Nielsen og formand Leif Nielsen på en af flere workshops sammen med to rådgivere fra Rambøll, arkitekt Ofri Earon og projektassistent Jenni Herløv.

Her skulle de gennemgå idéerne til det nye stisystem. Idéen bestod i, at stien skal løfte boligområdets grønne områder og trække andre folk fra byen ind og være med til at skabe liv i området.

”Den sti er mere end en sti til at gå på. Der er flere funktioner: at gå tur, lufte hunden, ryge en cigaret og falde i snak med naboer. Den kan understøtte naboskab, enten spontant eller planlagt.”

Det forklarer Ofri Earon begejstret på workshoppen, hvor hun vister tegninger frem af projektet med den snoede sti ind mellem blokkene.

En snoet sti, der binder området bedre sammen, var blandt de tegninger, der gemte sig på arkitekt Ofri Earons computer.

På workshoppen sad deltagerne to og to og kom med ideer til aktiviteter på en sti, som den skitserede – og hvem der kommer til at bruge de nye funktioner.

Kim Andersen på 40 år og John Diedrichsen på 64 år talte om bænke som gode steder at mødes.

”En single kan jo godt møde en kæreste på en bænk,” foreslog Kim.

I dag er de store græsarealer mellem blokkene som regel mennesketomme, og som formand Leif Nielsen bemærkede, er græsplænerne mest til børnene.

Som der ikke er så mange af mere.

Idéer og visioner fik frit løb, da en gruppe beboere satte det lange lys på og spejdede ind i boligområdets fremtid.

For i dag har Vojens ikke de store arbejdspladser, og her bor ikke længere en masse børnefamilier. B43 har også mange ældre beboere, pt. er der 94 lejere, hvoraf de 37 er over 60 år.

Fælles indsats sætter fokus på at bekæmpe ensomheden

Landsbyggefonden, BL og Realdania er gået sammen om at undersøge, hvordan man kan renovere bygninger og udearealer med et fokus på at løfte det sociale liv. Især med fokus på at bekæmpe ensomhed blandt ældre beboere.

Projektet ”Sociale renoveringer” støtter rådgivning til fire pilotprojekter, som alle får koblet det sociale aspekt til en planlagt fysisk renovering af afdelingerne:

  • Afdeling 6, 7 og 8, Boligselskabet af 1943, Vojens.
  •  Afdeling 8, 9 og 14, FOB, Kalundborg
  • Tjørneparken, Lejerbo, Rødovre.
  • Bispehaven, Østjysk Bolig, Aarhus.

Som inspiration er udgivet publikationen ”Sociale renoveringer”, hvor Rambøll har leveret analyse og indhold.

Videns- og netværksorganisationen AlmenNet har søsat hjemmesiden www.socialerenoveringer.dk

Høns for nogle og banko for alle

”Vi vil gerne have en hængekøje, det vil være afslappende for os voksne, når vi har været i nyttehaverne,” lød forslaget fra Karina Hansen, 37 år, og Ilse Andersen, 54 år, til beboerworkshoppen i Vojens, og den idé var alle med på.

Et fælleshus med plads til at holde private fester, fællesspisning og banko var alle også enige om, kunne blive godt for beboerne.

Og naboer fra de andre kvarterer skulle være velkomne til bankospil.

Ofri Earon og Jenni Herløv fra Rambøll havde taget en masse inspirationsbilleder med til at tale ud fra.

Et af dem var med bier, hvilket fik Kim og John til at fabulere over muligheden for bistader og måske endda høns.

Kent Jørgensen, 49 år, var i gruppe med forretningsfører Lisa Nielsen, og de foreslog at få et ”suttetræ”, som børnehaver kunne komme ind og hænge børnenes aflagte sutter på.

Og for de unge skulle der være et wifi-område.

 

Høns for nogle og banko for alle

”Vi vil gerne have en hængekøje, det vil være afslappende for os voksne, når vi har været i nyttehaverne,” lød forslaget fra Karina Hansen, 37 år, og Ilse Andersen, 54 år, til beboerworkshoppen i Vojens, og den idé var alle med på.

Et fælleshus med plads til at holde private fester, fællesspisning og banko var alle også enige om, kunne blive godt for beboerne.

Og naboer fra de andre kvarterer skulle være velkomne til bankospil.

Ofri Earon og Jenni Herløv fra Rambøll havde taget en masse inspirationsbilleder med til at tale ud fra.

Et af dem var med bier, hvilket fik Kim og John til at fabulere over muligheden for bistader og måske endda høns.

Kent Jørgensen, 49 år, var i gruppe med forretningsfører Lisa Nielsen, og de foreslog at få et ”suttetræ”, som børnehaver kunne komme ind og hænge børnenes aflagte sutter på.

Og for de unge skulle der være et wifi-område.

 

Kent Jørgensen, 49 år, med hunden Tulle foran den blok, hvor han bor. Bænken har han sat op på græsset foran, for at beboerne har et sted at sidde.

Evalueringsprojekt i støbeskéen

Om nogle år, når de fire projekter er kommet godt i gang, skal Statens Byggeforskningsinstitut inddrage de fire projekter med sociale renoveringer i et evalueringsprojekt.

Professor Claus Bech-Danielsen, SBi, er i gang med planlægningen af det forløb:

Ligesom publikationen ”Sociale renoveringer” fremhæver han også gode kantzoner ved boligerne som oplagte mødesteder.

”De store grønne græsarealer kan være svære at indtage. Det er bedre med små intime områder,” påpeger han og fortsætter:

”Det må gerne være halvprivate områder, hvor man kan være lidt for sig selv, men samtidig er synlig for det store fællesskab.”

Nyttehaver er en god aktivitet, som alle kan være med til og falde i snak om, mener Claus Bech-Danielsen.

På workshoppen skulle beboerne skrive forslag til aktiviteter på små post-it-lapper og sætte på plantegninger over området.

Og selvom ikke alle ældre kan være med til fysiske aktiviteter, så har SBi gode erfaringer med, at aktiviteter for unge skaber liv i et område.

Blandt andet fra en multibane i Helsingør, som mange også bare sidder og kigger på.

”De ældre og de ensomme kommer nok ikke selv til at bruge aktiviteten, men det at sidde på en bænk at se på, at der er liv i området, giver en anledning til at komme ud. Og måske kan man falde i snak med andre om det, der sker,” siger han og tilføjer:

”Det kan føles underligt, hvis man bare sidder alene på en bænk midt på en græsplæne.”

”Sociale renoveringer” zoomer især ind på fire emner

De fire pilotprojekter skal vise, hvordan enkle fysiske tiltag kan skabe nye og trygge rammer for møder mellem beboerne.Det at kunne gå en tur og hilse på hinanden er i sig selv et godt mål. I arbejdet med publikationen om sociale renoveringer er der udpeget fire emner:

  • Boligens kantzoner med åbenhed i facaden
  • Boligens tilgængelighed og variation
  • Fælles arealer med faciliteter og haver
  • Forbindelse til omverdenen med stier og adgangsveje.

Læs mere om de fire pilotprojekter på www.socialerenoveringer.dk

Mulighed for fællesskab i det store og i det små

Selvom det sociale aspekt er del af de almene boligers DNA, så forklarer Claus Bech-Danielsen, at det typisk er med fokus på store fællesskaber i fælleshuse og store områder:

”Sociale renoveringer og ensomhed handler mere om hverdagsmøderne. Dér, hvor man naturligt kan falde i snak, for eksempel ved hoveddøren eller ved småaktiviteter.”

Det er også Landsbyggefondens fokus for indsatsen, fordi det især er beboergruppen af enlige og ældre, som er hårdest ramt af ensomhed.

”Det er dem, som ikke bliver trukket naturligt ud af boligen. Når de kommer ud, skal de kunne møde andre. Det skal have den effekt, at de kommer oftere ud,” siger Sune Skovgaard, konsulent i Landsbyggefonden.


De sociale renoveringer skal også være en magnet

I Vojens foreslog arkitekt Ofri Earon, der også er medforfatter på publikationen om sociale renoveringer, at beboerne kunne få flytbare stole til stien.

Det er et enkelt greb, som kan have en god effekt for beboernes fælles liv – her bliver plads til alle.

”Stolene skal være ikoniske for området, så de hører til her. Med flytbare stole kan man sidde, hvor man vil, og hvor mange man vil sammen,” forklarede hun.

 

Mulighed for fællesskab i det store og i det små

Selvom det sociale aspekt er del af de almene boligers DNA, så forklarer Claus Bech-Danielsen, at det typisk er med fokus på store fællesskaber i fælleshuse og store områder:

”Sociale renoveringer og ensomhed handler mere om hverdagsmøderne. Dér, hvor man naturligt kan falde i snak, for eksempel ved hoveddøren eller ved småaktiviteter.”

Det er også Landsbyggefondens fokus for indsatsen, fordi det især er beboergruppen af enlige og ældre, som er hårdest ramt af ensomhed.

”Det er dem, som ikke bliver trukket naturligt ud af boligen. Når de kommer ud, skal de kunne møde andre. Det skal have den effekt, at de kommer oftere ud,” siger Sune Skovgaard, konsulent i Landsbyggefonden.


De sociale renoveringer skal også være en magnet

I Vojens foreslog arkitekt Ofri Earon, der også er medforfatter på publikationen om sociale renoveringer, at beboerne kunne få flytbare stole til stien.

Det er et enkelt greb, som kan have en god effekt for beboernes fælles liv – her bliver plads til alle.

”Stolene skal være ikoniske for området, så de hører til her. Med flytbare stole kan man sidde, hvor man vil, og hvor mange man vil sammen,” forklarede hun.

 

Som forretningsfører for boligselskabet har Lisa Nielsen store planer og håb for boligområdets fremtid.

B43 har overvejet at købe en nabogrund med en ejendom, der kan rives ned og give plads til nye boliger.

Med renoveringen bliver de tre afdelinger 6, 7 og 8 lagt sammen til én, og med nye boliger får området et løft og skal gerne tiltrække flere yngre beboere.

På workshoppen var alle også enige om, at både de fysiske og de sociale tiltag med den nye aktive sti og fælleshus vil invitere flere ind i området.

”Måske kommer folk udefra og ser det og får lyst til at bo her, fordi det ser godt ud,” sagde John.

Første spadestik for den fysiske renovering i Vojens er sat til d. 25. april 2019, og om tre år vil området være klar med både nyrenoverede boliger og forhåbentligt et nyt stisystem med fælleshus.

Arkitekter i Rambøll har skrevet analyser i publikationen ”Sociale renoveringer”, som giver oplæg til nye fysiske indretninger i de almene boligområder.

Alle fotos i artiklen: Lene Esthave

;