Vejen til sundhed for både beboere og bygning kan gå gennem ventilationsrøret

Boligselskabet Sct. Jørgen i Holstebro installerede topmoderne mekaniseret ventilation med varmegenvinding i forbindelse med en total renovering i en afdeling. Et ideelt system skal kunne tilpasses beboernes behov i hvert rum i boligen, siger en professor i ventilationssystemer. Hensigten er at sikre komfort og spare energi på samme tid.

Hen over træloftet i en række af rækkehuse løber to store rør, som hver måler 50 centimeter i diameter og er omgivet af skinnende folie oven på isolering. Med passende intervaller er de store rør forbundet med mindre rør, der forsvinder ned i hver bolig.

Det labyrintiske skue er et billede på moderne ventilation i boligbyggeri – i dette tilfælde mekanisk ventilation med varmegenvinding.

For midtvejs i loftets længde står en kasse, som gemmer på hovedelementet i ventilationsanlægget. Heriblandt en såkaldt krydsveksler og filtre, hvor udsuget varm luft fra boliger bruges til at varme frisk, kølig udendørs luft op, der skal pustes ind i boligen som led i ventilation. Ved varmegenvindingen spares der energi.

”Det kræver noget plads,” lyder det tørt fra projektchef Michael Sand Pedersen, mens han fremviser anlægget sammen med vicevært Torben Abildgaard.

Fakta om Boligselskabet Sct. Jørgen i Holstebro

Boligselskabet Sct. Jørgen i Holstebro består af etageejendomme med lejligheder, rækkehuse, studieboliger samt senior- og ældreboliger. De fleste boliger ligger i Holstebro, men der er også boliger i Borbjerg og Skave nordøst for byen.

Sct. Jørgen administreres sammen med Arbejdernes Andelsboligforening i Struer af Nordvest Administration.

Sct. Jørgen har 19 afdelinger. Heimdalsparken i Holstebro er afdeling 24. Etageejendommene er opført i løbet af 1960'erne og tidligt i 1970'erne. Nogle af dem er omfattende renoveret - også med hensyn til energi. Andre har gennemgået mindre moderniseringer.

De 31 rækkehuse i Heimdalsparken var tidligere treetages ejendomme. Forvandlingen skete i 2013-2015. Rækkehusene har boenheder på to, tre og fire rum.

Kilde: Boligselskabet Sct. Jørgen

Rækkehusene er en del af Heimdalsparken i Boligselskabet Sct. Jørgen i Holstebro. Her blev der installeret ny ventilation i forbindelse med en total renovering i 2013-2015, som fremtryllede 31 moderne rækkehuse i lyse sten.

Efter nedstigningen fra loftet ad en smal stige gennem en lem til entréen i en af boligerne er det videre ned i kælderen. En måler på væggen viser flowet i hele anlægget samt luftfugtighed og temperatur.

Vicevært Torben Abildgaard oplever det som nemt at styre ventilationsanlægget. Det sker fra en måler i et kælderrum, hvor ovenlyset ikke ville samarbejde under Landsbyggefondens besøg. Derfor måtte Torben Abildgaard tage en lommelygte til hjælp
”Så da vi skulle renovere her, var vi fast besluttet på, at vi skulle have ordentlig ventilation også.”

Michael Sand Pedersen, Boligselskabet Sct. Jørgen.

”Det er ikke så kompliceret at styre. Jeg tjekker måleren én gang om måneden, og jeg ved ud fra den opsamlede erfaring, hvordan jeg skal justere på basis af tallene og tidspunktet på året,” siger Torben Abildgaard.

Høj luftfugtighed og skimmelsvamp

Etageejendommene i Heimdalsparken er opført i flere tempi. Det meste er 40-50 år gammelt, og ventilationen består kun i udsugning og luftkanaler.

”Vi har haft problemer med høj luftfugtighed og skimmelsvamp. Boligerne er utætte, og folk siger, at de har svært ved at varme boligerne op. Forholdene påvirker også beboernes adfærd. Nogle stopper luftkanalerne til for at blokere for kold luft. Nogle sætter bløde plader på væggene for at holde kulden ude. Men det forværrer kun problemerne, hvis man ikke lufter ordentlig ud,” siger Michael Sand Pedersen.

”Så da vi skulle renovere her, var vi fast besluttet på, at vi skulle have ordentlig ventilation også,” siger Michael Sand Pedersen.

Sådan måles indeklimaet

Det er ikke nok for at få en vurdering af indeklimaet og dets indvirkning på menneskers og bygningers sundhed at måle luftfugtigheden. Det er afgørende også at finde årsagerne til fugt og risikoen for svigt i forhold til mennesker og skader på bygninger.

Luftfugtigheden kan vurderes ud fra bygningskonstruktioner og sammenhænge med andre bygningsdele på basis af det oprindelige projekt og tegninger samt udvalgte materielle undersøgelser, hvor der er fare for kuldebroer og andre steder med fugt.

Det kan være nødvendigt at skabe et mere præcist billede af fugttilstanden gennem diverse tekniske metoder. Undersøgelserne skal være repræsentative og omfatte 10-20 procent af boligerne.

Herefter kan der laves en samlet oversigt over årsager, omfang og virkninger, som danne grundlag for forslag til løsninger.

Kilde: Notat om fugtmålinger mv. fra Landsbyggefonden, juli 2011

"Hvad der er godt for mennesker, er typisk også godt for bygninger."

Alireza Afshari, professor i ventilationsteknik.

Den rette temperatur – det rette indeklima

Og hvad er så ordentlig ventilation? Det kan Alireza Afshari, professor i ventilationsteknik på Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet København, svare på.

”Den grundlæggende opgave er at flytte luft fra A til B ved brug af mindst mulig energi, så længe målet om at sikre den rette temperatur og det rette indeklima nås. Det skal være komfortabelt. Tingene skal gå hånd i hånd. Hvad der er godt for mennesker, er typisk også godt for bygninger. Uden tilstrækkeligt luftskifte, er der risiko for skimmelsvamp, og det kan beboerne blive syge af,” siger Alireza Afshari.

Fakta om ventilation

Der er flere former for ventilation i boligbyggeri:

Naturlig ventilation, som er udskiftning af luft ved at tage luft ind udefra gennem kanaler i ydervægge og åbne vinduer.

Mekanisk ventilation, der foregår ved hjælp af en eller flere eldrevne ventilatorer, som suger luft ud af byggeriet og måske også tager luft ind.

Naturlig og mekanisk ventilation kombineres ofte som såkaldt hybrid ventilation.

Balanceret mekanisk ventilation indebærer, at der er balance mellem frisk luft, som tages ind, og dårlig luft, som suges ud.

I større bygninger, som er nye eller har gennemgået en nylig renovering, er der tit installeret et balanceret mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding. Anlægget sørger for passende luftudskiftning hele tiden og genbruger samtidig op til 90 procent af den opvarmede luft, der suges ud. Herved spares der energi.

Det er vigtigt med ventilation, fordi der kommer partikler, røg og fugt fra madlavning og brusebad. Dårlig luft i boligen kan medføre hovedpine og irritation af slimhinder. Dårlig luft i form af fugt i boligen kan give risiko for skimmelsvampe og råd.

Behovet for ventilation i en bolig afhænger primært af, hvor tæt og isoleret byggeriet er, og hvor stor boligen er.

Kilde: Bolius

Han oplyser, at Bygningsreglementets energibestemmelser medfører, at der typisk installeres mekaniske ventilationsanlæg med varmegenvinding i nybyggeri. Sådanne anlæg er også et foretrukket valg ved mange renoveringer nu.

Fugtgener er fortid

Rækkehusene i Heimdalsparken er resultatet af en renovering, som indebar en nedrivning af de to øverste etager i treetages boligejendomme og så bygge op igen. Kun fundamentet og ydermure blev genbrugt. Laila Bruun viser på sin smartphone en videooptagelse af en temmelig dramatisk og ret usædvanlige proces.

Laila Bruun har været beboer i Heimdalsparken i 24 år, og desuden er hun næstformand i afdelingens bestyrelse. Hun oplevede i etageejendommen, at der var meget fugt i boligen, og at det var svært at få et behageligt luftskifte.

”Her har vi et stabilt indeklima. Det er ikke nødvendigt at sove med åbne vinduer, badeværelset er fugtfrit på få minutter, og køkkenet er ikke fedtet,” siger Laila Bruun, som har inviteret indenfor i sit rækkehus.

Køkkenet har udsugning gennem emhætten og samtidig indblæsning af opvarmet, genvundet luft gennem en ventil i loftet. Laila Bruun er meget tilfreds.

En ventil i hvert rum

Planen for ventilationsanlægget blev udarbejdet i samarbejde med et ingeniørfirma. Der er et anlæg i hver række af rækkehuse.

Anlægget består af udsugning i køkken og badeværelse og indblæsning af opvarmet luft i alle opholdsrum. Indblæsningen sker gennem en ventil i loftet i hvert af disse rum.

”Vi var i samarbejdet med ingeniørerne meget optaget af at sammenholde ventilationen med indretningen, så ventilerne blev placeret et sted, så de ikke gav gener fra træk,” siger Michael Sand Pedersen.

Luftmængden i ventilerne er fastsat efter boligens størrelse og rumtypen. Ventilerne kan kun reguleres af viceværten – altså af en teknisk kyndig.

Laila Bruun, næstformand i afdelingsbestyrelsen, sammenligner her ventilationen før, da bygningen var en treetages ejendom, med nu, hvor den er en række af rækkehuse med et moderne system. Hun har boet i Heimdalsparken i 24 år. På billedet ses også i midten projektchef Michael Sand Pedersen og på højre side vicevært Torben Abildgaard

Mens Laila Bruun intet har at udsætte på teknologien, er der andre beboere, som synes, at der er lidt for varmt i soveværelset med det nye system, fortæller Torben Abildgaard. Der er også beboere, der spørger til muligheden for ventiler, der er mindre støjende. 

Varierende brugerbehov

Netop disse finere detaljer er, hvad Alireza Afshari og hans forskergruppe arbejder med for tiden. De er ved at udvikle nye ventilations- og styresystemer, der kan tilpasses varierende brugerbehov, samtidig med at systemerne bruger et minimum af energi.

”For eksempel skal der gerne være mere køligt i soveværelset og børneværelset om natten end om dagen. Man sover der i otte timer i døgnet, så det er vigtigt, at indeklimaet er rigtigt. For eksempel er der behov for hurtig luftopvarmning i badeværelset,” siger Alireza Afshari.

Afshari og hans kolleger er ved at udforme et system, som er baseret på mange små ventilatorer i stedet for én stor ventilator. Det giver mulighed for en bedre styring i forhold til brugernes behov. Det mindsker også behovet for energi.

Det siger reglerne

Ifølge Bygningsreglementet skal der være en ventilation i nyt boligbyggeri, således at der sker et luftskifte på minimum 0,30 liter pr. sekund pr. kvadratmeter boligareal. Det svarer almindeligvis til, at luften i boligen udskiftes helt i løbet af to timer.

Ud over det generelle krav til luftskiftet er der specifikke krav til ventilationen i forskellige rum i boligen afhængig af, om det er et etagebyggeri eller et enfamiliehus.

I nyt etagebyggeri er der nu krav om et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding.

I ældre boligbyggeri skal der være ventilation, som er forsvarlig i forhold til beboernes og bygningens sundhed. Generelt skal bygningerne opretholde de egenskaber for ventilation, som var krævet ved opførelsen.

I Bygningsreglementet er desuden angivet, hvordan ventilationen generelt bør være i byggeri. Disse krav gælder også ved "gennemgribende renoveringer":

  • Bygninger skal ventileres med ventilation, så der "opnås tilfredsstillende luftkvalitet og fugtforhold".
  • Tilførsel af luft udefra skal foregå gennem åbninger eller ventilationsanlæg. Ventilationen bør let kunne reguleres og helst med filtrering af den indkomne luft. Vær opmærksom, på om der bør gøres noget for at dæmpe lyden fra ventilationsanlægget. Den maksimalt tilladte støj er på 30 dB.
  • Det skal sikres, at der ikke er træk som følge af ventilation i rum, hvor personer opholder sig i længere tid.
  • Der må ikke flyttes luft fra et mere luftforurenet rum til et mindre luftforurenet rum - for eksempel fra køkken og badeværelse til stue og soveværelse.
  • Ventilationsåbninger og ventilationsanlæg må ikke tilføre mikroorganismer og andre stoffer udefra, der forværrer indeklimaet.

Kilde: Bygningsreglementet

”Der skal helst være mulighed for individuel regulering. Det giver brugerne en frihedsgrad, som påvirker deres oplevelse af ventilationen. Der skal ikke gerne være støjgener, for hjemmet er et helle, hvor man skal kunne slappe af,” siger Alireza Afshari.

Han opfordrer desuden til, at beboerne er involveret i udformningen af ventilationssystemet, følger installationen og uddannes i funktionen og driften af systemet. Der skal være plads til at tilpasse systemet efter ibrugtagning ud fra beboernes erfaringer med det. Og beboerne skal vide, hvor de kan få hjælp. I modsat fald er der risiko for dårlige erfaringer og et øget energiforbrug.

Adfærd er også en faktor

De gode råd kan frit benyttes af almene boligorganisationer, som står over for at installere et nyt ventilationssystem. I Heimdalsparken er man på vej med endnu en total renovering, der består i at reducere treetages boligejendomme til rækkehuse. I samme forbindelse skal der laves et ventilationssystem. Kun nedrivningstilladelsen mangler.

I mellemtiden forsøger den daglige ledelse i Heimdalsparken at tilskynde beboerne til en bedre adfærd i forhold til ventilation, når ledelsen støder på problemer, der kan skyldes beboernes tørring af tøj i boligen og madlavning i halve dage. Vicevært Torben Abildgaard afleverer i disse tilfælde et kort til beboerne, der ligner et dankort, men i virkeligheden er en fugtighedsmåler.

På kortet angives, hvordan beboerne skal reagere, afhængig af om farven, der kommer frem, er grøn, gul eller rød.

Fotos i artiklen: Lars Just

God ventilation gør det ikke alene. Det er også vigtigt, at beboerne har en fornuftig adfærd i forhold til indeklimaet i deres bolig. Hvis det kniber, kan et særligt kort til måling af luftfugtighed vise problemets alvor og foreslå, hvad beboerne kan gøre.

 

;