LBF-orienterer nr. 313 20/12-2002

Ny renoveringsstøtteordning fra 1.1.2003.


Lovændring.
Ved udgangen af 2002 ophæves i kraft af Folketingets vedtagelse af lovforslag L 53 den nugældende adgang for Landsbyggefonden til at støtte byggeskadeudbedring m.v., jf. almenboligloven § 91, stk. 2. – 6. Denne ordning har i hovedtræk fungeret på det samme grundlag siden 1978, først i statens regi 1978-90, siden i kraft af støtte fra Landsbyggefonden 1991-2002.

Boligforlig. På grundlag af boligpakkeforliget i oktober 2002 har Folketinget nu bl.a. vedtaget en ny renoveringsstøtteordning, hvor Landsbyggefonden i stedet fra 1. januar 2003 kan yde støtte til opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i alment byggeri, jf. ny affattelse af almenboligloven § 91. En ny støtteordning, som sigter på en bredere indsats for at fastholde/øge konkurrenceevnen og boligkvaliteten i eksisterende alment byggeri. Ansøgning baseres på en samlet helhedsbetonet plan for løsning af et boligområdes konkurrence- og bygningsmæssige problemer.

Endvidere sammenlægges den fælles moderniseringsfond og landsdispositionsfonden til én lovbestemt konto i Landsbyggefondens regnskab og videreføres under betegnelsen landsdispositionsfonden.

Landsdispositionsfonden. Til landsdispositionsfonden overføres fra 2003 – på grundlag af lovændringen og gældende vedtagelser - 40% af de pligtmæssige bidrag (A- og G-indskud) og aktuelt halvdelen af de midler, der fremkommer ved udamortisering af de oprindelige finansieringslån i boligafdelinger med tilsagn før 1999. Senere tilgår også andel af midler fra boligafdelinger med tilsagn efter 1998.

Landsdispositionsfonden skal fortsat dække udgifter til særlig driftsstøtte, herunder tidligere driftsstøtteordninger og ydelsesstøtte vedrørende byggeskadefinansieringsordning 1991 – 2002. Fremtidigt dækker fonden endvidere udgifter vedrørende den ny renoveringsstøtteordning, den ny beboerrådgiverordning og om et antal år andel af statens udgifter til det almene nybyggeri. Indtil de nye indbetalinger får et tilstrækkeligt omfang om ca. 10 år, giver loven fonden mulighed for optagelse af lån med statsgaranti til finansiering af eventuel midlertidig manko.

Regulativ og vejledning. Landsbyggefondens bestyrelse har med Erhvervs- og Boligstyrelsens godkendelse vedtaget regulativ og vejledning for den nye støtteordning gældende fra 1. januar 2003. Regulativ og vejledning vedlægges.

Det bemærkes, at alment byggeri omfattet af Byggeskadefonden eller Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse i modsætning til de nugældende regler fremtidigt kan opnå støtte fra den ny renoveringsstøtteordning. Støtte til byggeskadeudbedring kan dog for de omfattede byggerier kun opnås hos byggeskadefondene.

Samtidig er ansøgerkredsen udvidet til også at omfatte almene ældreboliger, der er ejet af en selvejende institution, en kommune eller en amtskommune.

Investeringsramme. Der er foreløbig fastsat en maksimalramme for omfanget af fysiske investeringer, der kan støttes af Landsbyggefonden. Den udgør i perioden 2003-2008 1.500 mill. kr. pr. år. Mindst 50 mio. kr. af denne investeringsramme skal anvendes til at gøre boligorganisationernes byggeri mere egnet for handicappede. Fonden forventer dog, at de faktiske investeringer i tilgængelighed integreret i helhedsbetonede planer for de enkelte boligbebyggelser samlet bliver større end det nævnte minimumsbeløb. De nævnte beløb reguleres én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang 1. januar 2004.

Egetbidrag. Arbejderne finansieres i videst muligt omfang gennem lejeforhøjelser. Det er herudover en forudsætning for støtte fra Landsbyggefonden, at boligorganisationen efter aftale med fonden finansierer arbejderne med midler fra boligorganisationens egenkapital eller med boligorganisationens trækningsretsmidler i det omfang det er økonomisk muligt og forsvarligt.

Overgangssager. Efter den nuværende ordning er der meddelt ”forhåndstilsagn” svarende til en anlægssum på ca. 4½ mia. kr. Disse sager overføres automatisk af fonden til behandling efter de nye regler uden fornyet ansøgning. I disse tilfælde udgør afdelingens betaling (beboerbetalingen) på realkreditlånet i udgangspunktet 3,4 procent pr. år ekskl. gebyrer. I forhold til nye ansøgninger kan beboerbetalingen blive forskellig fra sag til sag, men skal i gennemsnit pr. tilsagnsårgang udgøre 3,4 procent pr. år ekskl. gebyrer. Overgangssagerne vil selvsagt lægge beslag på en stor del af investeringsrammen, specielt i de første år.

Demonstrationsprojekter. Landsbyggefonden har besluttet at indkalde ansøgninger til et antal demonstrationsprojekter, som skal bidrage til afklaring af vægtningen af de nye støtteområder og fungere som inspiration på disse områder for andre boligorganisationer m.fl.

Ansøgninger indkaldes ved et særskilt ”Landsbyggefonden orienterer” i januar 2003. Ansøgningsfristen vil blive 1. maj 2003, hvor der dog ikke vil blive krævet endelig kommunal behandling af en ansøgning. Der efterspørges ikke ansøgninger om demonstrationsprojekter vedrørende montagebyggeriet fra 1960’erne og 1970’erne, men derimod f.eks. om afdelinger fra 1940’erne og 1950’erne.

Landsbyggefonden er parat med nærmere vejledning, hvis ændringerne giver anledning hertil. Der henvises specielt til at kontakte Anker Jensen, direkte tlf. 3376 2110 og Birger R. Kristensen, direkte tlf. 3376 2112.

Med venlig hilsen
LANDSBYGGEFONDEN

Gert Nielsen Birger R. Kristensen

Ny renoveringsstøtteordning fra 1.1.2003.


Lovændring.
Ved udgangen af 2002 ophæves i kraft af Folketingets vedtagelse af lovforslag L 53 den nugældende adgang for Landsbyggefonden til at støtte byggeskadeudbedring m.v., jf. almenboligloven § 91, stk. 2. – 6. Denne ordning har i hovedtræk fungeret på det samme grundlag siden 1978, først i statens regi 1978-90, siden i kraft af støtte fra Landsbyggefonden 1991-2002.

Boligforlig. På grundlag af boligpakkeforliget i oktober 2002 har Folketinget nu bl.a. vedtaget en ny renoveringsstøtteordning, hvor Landsbyggefonden i stedet fra 1. januar 2003 kan yde støtte til opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i alment byggeri, jf. ny affattelse af almenboligloven § 91. En ny støtteordning, som sigter på en bredere indsats for at fastholde/øge konkurrenceevnen og boligkvaliteten i eksisterende alment byggeri. Ansøgning baseres på en samlet helhedsbetonet plan for løsning af et boligområdes konkurrence- og bygningsmæssige problemer.

Endvidere sammenlægges den fælles moderniseringsfond og landsdispositionsfonden til én lovbestemt konto i Landsbyggefondens regnskab og videreføres under betegnelsen landsdispositionsfonden.

Landsdispositionsfonden. Til landsdispositionsfonden overføres fra 2003 – på grundlag af lovændringen og gældende vedtagelser - 40% af de pligtmæssige bidrag (A- og G-indskud) og aktuelt halvdelen af de midler, der fremkommer ved udamortisering af de oprindelige finansieringslån i boligafdelinger med tilsagn før 1999. Senere tilgår også andel af midler fra boligafdelinger med tilsagn efter 1998.

Landsdispositionsfonden skal fortsat dække udgifter til særlig driftsstøtte, herunder tidligere driftsstøtteordninger og ydelsesstøtte vedrørende byggeskadefinansieringsordning 1991 – 2002. Fremtidigt dækker fonden endvidere udgifter vedrørende den ny renoveringsstøtteordning, den ny beboerrådgiverordning og om et antal år andel af statens udgifter til det almene nybyggeri. Indtil de nye indbetalinger får et tilstrækkeligt omfang om ca. 10 år, giver loven fonden mulighed for optagelse af lån med statsgaranti til finansiering af eventuel midlertidig manko.

Regulativ og vejledning. Landsbyggefondens bestyrelse har med Erhvervs- og Boligstyrelsens godkendelse vedtaget regulativ og vejledning for den nye støtteordning gældende fra 1. januar 2003. Regulativ og vejledning vedlægges.

Det bemærkes, at alment byggeri omfattet af Byggeskadefonden eller Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse i modsætning til de nugældende regler fremtidigt kan opnå støtte fra den ny renoveringsstøtteordning. Støtte til byggeskadeudbedring kan dog for de omfattede byggerier kun opnås hos byggeskadefondene.

Samtidig er ansøgerkredsen udvidet til også at omfatte almene ældreboliger, der er ejet af en selvejende institution, en kommune eller en amtskommune.

Investeringsramme. Der er foreløbig fastsat en maksimalramme for omfanget af fysiske investeringer, der kan støttes af Landsbyggefonden. Den udgør i perioden 2003-2008 1.500 mill. kr. pr. år. Mindst 50 mio. kr. af denne investeringsramme skal anvendes til at gøre boligorganisationernes byggeri mere egnet for handicappede. Fonden forventer dog, at de faktiske investeringer i tilgængelighed integreret i helhedsbetonede planer for de enkelte boligbebyggelser samlet bliver større end det nævnte minimumsbeløb. De nævnte beløb reguleres én gang årligt med udviklingen i nettoprisindekset, første gang 1. januar 2004.

Egetbidrag. Arbejderne finansieres i videst muligt omfang gennem lejeforhøjelser. Det er herudover en forudsætning for støtte fra Landsbyggefonden, at boligorganisationen efter aftale med fonden finansierer arbejderne med midler fra boligorganisationens egenkapital eller med boligorganisationens trækningsretsmidler i det omfang det er økonomisk muligt og forsvarligt.

Overgangssager. Efter den nuværende ordning er der meddelt ”forhåndstilsagn” svarende til en anlægssum på ca. 4½ mia. kr. Disse sager overføres automatisk af fonden til behandling efter de nye regler uden fornyet ansøgning. I disse tilfælde udgør afdelingens betaling (beboerbetalingen) på realkreditlånet i udgangspunktet 3,4 procent pr. år ekskl. gebyrer. I forhold til nye ansøgninger kan beboerbetalingen blive forskellig fra sag til sag, men skal i gennemsnit pr. tilsagnsårgang udgøre 3,4 procent pr. år ekskl. gebyrer. Overgangssagerne vil selvsagt lægge beslag på en stor del af investeringsrammen, specielt i de første år.

Demonstrationsprojekter. Landsbyggefonden har besluttet at indkalde ansøgninger til et antal demonstrationsprojekter, som skal bidrage til afklaring af vægtningen af de nye støtteområder og fungere som inspiration på disse områder for andre boligorganisationer m.fl.

Ansøgninger indkaldes ved et særskilt ”Landsbyggefonden orienterer” i januar 2003. Ansøgningsfristen vil blive 1. maj 2003, hvor der dog ikke vil blive krævet endelig kommunal behandling af en ansøgning. Der efterspørges ikke ansøgninger om demonstrationsprojekter vedrørende montagebyggeriet fra 1960’erne og 1970’erne, men derimod f.eks. om afdelinger fra 1940’erne og 1950’erne.

Landsbyggefonden er parat med nærmere vejledning, hvis ændringerne giver anledning hertil. Der henvises specielt til at kontakte Anker Jensen, direkte tlf. 3376 2110 og Birger R. Kristensen, direkte tlf. 3376 2112.

Med venlig hilsen
LANDSBYGGEFONDEN

Gert Nielsen Birger R. Kristensen

Ordforklaringer

Boligafdelinger

Byggeri med boliger tilhørende almene boligorganisationer. En afdeling er økonomisk uafhængig af andre afdelinger og af boligorganisationen. En boligafdeling kan indeholde erhvervs- og institutionsarealer.

Landsdispositionsfonden

Lovbestemt konto i Landsbyggefondens regnskab. Fonden kan yde særlig driftsstøtte til problemramte boligafdelinger. Oprettet ved lovændring i 1987.

Regulativ

Landsbyggefondens regler udstedt i medfør af loven vedrørende bl.a. indbetalinger til landsdispositionsfonden, støtte til opretning/renovering, særlig driftsstøtte og tilskud til forbedrings- og opretningsarbejder.