Nyt regulativ om særlig driftsstøtte (kapitaltilførsel m.v.)

Landsbyggefondens bestyrelse har den 3. februar 2011 vedtaget et nyt regulativ vedrørende særlig driftsstøtte (kapitaltilførsel m.v.). Socialministeriet har godkendt regulativet d. 18. marts 2011. Det nye regulativ er tilgængeligt på fondens hjemmeside, men vedlægges foreløbig i fotokopi. Der vil senere komme en trykt udgave af regulativet.

Regulativet omfatter almene boligorganisationers boligafdelinger og finder tilsvarende anvendelse på almene ungdomsboliger ejet af en selvejende institution og almene ældreboliger ejet af en selvejende institution, en kommune eller en region.

Regulativ om særlig driftsstøtte fornys efter, at Folketinget i december 2010 har vedtaget ændringer af almenboligloven vedrørende en styrket indsats i ghettoområderne. Samtidig skal der sættes ind over for de udsatte boligområder generelt. Den forebyggende indsats skal prioriteres, så det undgås, at negative udviklingstendenser i de udsatte boligområder fører til, at der dannes flere ghettoområder.

Lovændringen indebærer bl.a., at der afsættes en ramme på 500 mio. kr. i alt i perioden 2011-2014 til finansiering af Landsbyggefondens andel af kapitaltilførselen ved nedrivninger i udsatte almene boligområder. Udsatte boligområder er typisk kendetegnet ved at være etagebyggerier med funktionsadskillelse og begrænset infrastruktur, som bevirker, at områderne ofte lukker sig om sig selv og forekommer isolerede i forhold til de omkringliggende byområder. For at vende udviklingen i områderne kan det være nødvendigt at gennemføre radikale fysiske forandringer, herunder at nedrive en eller flere boligblokke.

Erfaringer viser, at strategisk nedrivning af boliger kan fremme en positiv udvikling ved at skabe plads til andre boligformer, nye trafikforbindelser eller erhvervsarealer. På den måde opnås en bedre sammenhæng med omkringliggende byområder. Lovændringen indebærer, at nedrivning af almene boliger i et udsat boligområde eller ghettoområde i større udstrækning end hidtil kan godkendes, når nedrivningen kan bidrage til et samlet løft af området.

Rammen på 500 mio. kr. i perioden 2011-2014 vil primært være målrettet de mest udsatte boligområder, hvor behovet for omfattende fysiske forandringer vil være størst. Det vil fortsat være et krav, at beliggenhedskommunen godkender nedrivningerne og bidrager til at finansiere en andel af nedrivningsudgiften, således at nedrivningen sammentænkes med kommunens boligplanlægning. Herudover skal nedrivningen ske i tæt samarbejde med boligorganisationen og den lokale boligafdeling og være koordineret med en helhedsplan for boligområdet, hvorfor også boligorganisationen i alle tilfælde forudsættes at skulle bidrage til finansieringen. Endelig fastholdes, at socialministeren skal godkende nedrivning, såfremt der er tale om nedrivning af boliger.

Opmærksomheden ledes på en anden ændring i regulativet om særlig driftsstøtte (almenboligloven § 92) og regulativet vedrørende renoveringsstøtteordningen (almenboligloven § 91). Renoveringsarbejder i byggerier med almene familie-, ældre- og ungdomsboliger, kollegieboliger samt friplejeboliger omfattes af Byggeskadefonden fra 1. juli 2011.

Det betyder, at byggeskader vil kunne forebygges ved kvalitetssikring samt ved erfaringsopsamling og formidling af årsager til svigt og skader. Der vil blive fore-taget 1-års og 5-års eftersyn, så svigt og skader kan udbedres i tide, og Bygge-skadefonden kan yde dækning til udbedring af byggeskader, som bygningsejerne ikke kan få de ansvarlige til at udbedre, f.eks. hvis de er gået konkurs.

Ordningen er obligatorisk for de renoveringer, der får støtte fra Landsbyggefonden efter trækningsretten, renoveringsstøtteordningen samt særlig driftsstøtte (kapi-taltilførsel m.v.) eller får offentlig støtte efter renoveringsstøtteordningen for ungdomsboliger. For øvrige renoveringer er det frivilligt at blive omfattet af ordningen. Det forudsætter, at renoveringen medfører forbedringer og/eller fornyelser, og at arbejdet ikke alene består i vedligeholdelse. Bygningsejerens bidrag til Byggeskadefonden for at blive omfattet af ordningen er 1 pct. af de samlede udgifter til renoveringsprojektet. Byggeskadefonden offentliggør snarest på hjemmesiden, http://www.bsf.dk/, en detaljeret vejledning om ordningen og om tilmelding m.v.

For yderligere oplysninger om særlig driftsstøtte, formål og ansøgningers indhold henvises til Landsbyggefondens regulativ samt fondens hjemmeside: http://www.lbf.dk/ -> ”Driftsstøtte” -> ”Særlig driftsstøtte”. Henvendelse pr. telefon evt. til driftsstøttechef Leif Tøiberg Schüler eller driftsøkonomiske konsulenter Ove Arvidsen, Lizzie Jørgensen, Marianne E. Ekstrøm og Peter Mols.

Med venlig hilsen

LANDSBYGGEFONDEN

Bent Madsen Birger R. Kristensen

Regulativ særlig driftsstøtte

Landsbyggefondens bestyrelse har den 3. februar 2011 vedtaget et nyt regulativ vedrørende særlig driftsstøtte (kapitaltilførsel m.v.). Socialministeriet har godkendt regulativet d. 18. marts 2011. Det nye regulativ er tilgængeligt på fondens hjemmeside, men vedlægges foreløbig i fotokopi. Der vil senere komme en trykt udgave af regulativet.

Regulativet omfatter almene boligorganisationers boligafdelinger og finder tilsvarende anvendelse på almene ungdomsboliger ejet af en selvejende institution og almene ældreboliger ejet af en selvejende institution, en kommune eller en region.

Regulativ om særlig driftsstøtte fornys efter, at Folketinget i december 2010 har vedtaget ændringer af almenboligloven vedrørende en styrket indsats i ghettoområderne. Samtidig skal der sættes ind over for de udsatte boligområder generelt. Den forebyggende indsats skal prioriteres, så det undgås, at negative udviklingstendenser i de udsatte boligområder fører til, at der dannes flere ghettoområder.

Lovændringen indebærer bl.a., at der afsættes en ramme på 500 mio. kr. i alt i perioden 2011-2014 til finansiering af Landsbyggefondens andel af kapitaltilførselen ved nedrivninger i udsatte almene boligområder. Udsatte boligområder er typisk kendetegnet ved at være etagebyggerier med funktionsadskillelse og begrænset infrastruktur, som bevirker, at områderne ofte lukker sig om sig selv og forekommer isolerede i forhold til de omkringliggende byområder. For at vende udviklingen i områderne kan det være nødvendigt at gennemføre radikale fysiske forandringer, herunder at nedrive en eller flere boligblokke.

Erfaringer viser, at strategisk nedrivning af boliger kan fremme en positiv udvikling ved at skabe plads til andre boligformer, nye trafikforbindelser eller erhvervsarealer. På den måde opnås en bedre sammenhæng med omkringliggende byområder. Lovændringen indebærer, at nedrivning af almene boliger i et udsat boligområde eller ghettoområde i større udstrækning end hidtil kan godkendes, når nedrivningen kan bidrage til et samlet løft af området.

Rammen på 500 mio. kr. i perioden 2011-2014 vil primært være målrettet de mest udsatte boligområder, hvor behovet for omfattende fysiske forandringer vil være størst. Det vil fortsat være et krav, at beliggenhedskommunen godkender nedrivningerne og bidrager til at finansiere en andel af nedrivningsudgiften, således at nedrivningen sammentænkes med kommunens boligplanlægning. Herudover skal nedrivningen ske i tæt samarbejde med boligorganisationen og den lokale boligafdeling og være koordineret med en helhedsplan for boligområdet, hvorfor også boligorganisationen i alle tilfælde forudsættes at skulle bidrage til finansieringen. Endelig fastholdes, at socialministeren skal godkende nedrivning, såfremt der er tale om nedrivning af boliger.

Opmærksomheden ledes på en anden ændring i regulativet om særlig driftsstøtte (almenboligloven § 92) og regulativet vedrørende renoveringsstøtteordningen (almenboligloven § 91). Renoveringsarbejder i byggerier med almene familie-, ældre- og ungdomsboliger, kollegieboliger samt friplejeboliger omfattes af Byggeskadefonden fra 1. juli 2011.

Det betyder, at byggeskader vil kunne forebygges ved kvalitetssikring samt ved erfaringsopsamling og formidling af årsager til svigt og skader. Der vil blive fore-taget 1-års og 5-års eftersyn, så svigt og skader kan udbedres i tide, og Bygge-skadefonden kan yde dækning til udbedring af byggeskader, som bygningsejerne ikke kan få de ansvarlige til at udbedre, f.eks. hvis de er gået konkurs.

Ordningen er obligatorisk for de renoveringer, der får støtte fra Landsbyggefonden efter trækningsretten, renoveringsstøtteordningen samt særlig driftsstøtte (kapi-taltilførsel m.v.) eller får offentlig støtte efter renoveringsstøtteordningen for ungdomsboliger. For øvrige renoveringer er det frivilligt at blive omfattet af ordningen. Det forudsætter, at renoveringen medfører forbedringer og/eller fornyelser, og at arbejdet ikke alene består i vedligeholdelse. Bygningsejerens bidrag til Byggeskadefonden for at blive omfattet af ordningen er 1 pct. af de samlede udgifter til renoveringsprojektet. Byggeskadefonden offentliggør snarest på hjemmesiden, http://www.bsf.dk/, en detaljeret vejledning om ordningen og om tilmelding m.v.

For yderligere oplysninger om særlig driftsstøtte, formål og ansøgningers indhold henvises til Landsbyggefondens regulativ samt fondens hjemmeside: http://www.lbf.dk/ -> ”Driftsstøtte” -> ”Særlig driftsstøtte”. Henvendelse pr. telefon evt. til driftsstøttechef Leif Tøiberg Schüler eller driftsøkonomiske konsulenter Ove Arvidsen, Lizzie Jørgensen, Marianne E. Ekstrøm og Peter Mols.

Med venlig hilsen

LANDSBYGGEFONDEN

Bent Madsen Birger R. Kristensen

Regulativ særlig driftsstøtte

Ordforklaringer

Boligafdelinger

Byggeri med boliger tilhørende almene boligorganisationer. En afdeling er økonomisk uafhængig af andre afdelinger og af boligorganisationen. En boligafdeling kan indeholde erhvervs- og institutionsarealer.

Helhedsplan

Det er en forudsætning for at opnå renoveringsstøtte og driftsstøtte mv. fra fonden, at der foreligger en helhedsplan for det pågældende boligområde. Helhedsplanen udarbejdes med henblik på at opnå en samlet langsigtet helhedsorienteret løsning af alle boligafdelingens eller boligområdets problemer, herunder byggeteknisk, boligsocialt og økonomisk.

Regulativ

Landsbyggefondens regler udstedt i medfør af loven vedrørende bl.a. indbetalinger til landsdispositionsfonden, støtte til opretning/renovering, særlig driftsstøtte og tilskud til forbedrings- og opretningsarbejder.