"Nye udfordringer for det almene boligbyggeri"

I 2001 og i 2006 har Landsbyggefonden fremsendt analyser om de almene boligers konkurrenceevne på boligmarkedet.

Landsbyggefonden har som led i vurderingen af det langsigtede behov for ekstraordinær fysisk opretning og forbedringer i almene boliger, fundet det væsentligt at få ajourført undersøgelsen fra 2006. På baggrund af den stedfundne udvikling og de udfordringer sektoren står overfor, anses det for afgørende at udvikle de almene boliger i takt med den øvrige samfundsudvikling. Dette er især beskrevet i de indledende afsnit i publikationen ”Nye udfordringer for det almene boligbyggeri” (særskilt udsendt). Publikationen er udarbejdet og redigeret af Arkitema med bidrag fra AE-raadet.

Den nye undersøgelse følger principielt den samme systematik som i de to første undersøgelser. I beskrivelsen af udvalgte afdelinger i de forskellige tidsperioder er der her lagt mere vægt på at beskrive, hvilke udfordringer konkrete bebyggelser står overfor og hvilke indsatsområder (tiltag), som er relevante netop i de pågældende boligområder. De 15 eksempler udgør en bred vifte af typiske afdelinger og anses for at være repræsentative.

De økonomiske beregninger er bygget på det samme datagrundlag som i de to første rapporter. Der opereres fortsat med en bred vifte af forslag til genopretning og mulige forbedringer, som i forskellige kombinationer kan opfylde de beskrevne mål. Det gælder bl.a. opretning af klimaskærmen, modernisering af køkken og bad, etablering af øget tilgængelighed (bl.a. elevatorbetjening), tilpasning af boligstørrelser (sammenlægninger mv.), forbedring af indeklima, fjernelse af miljøfremmede stoffer samt forbedring af udearealer mv. Dertil kommer en indsats for støjbekæmpelse i boligen, tryghedsskabende foranstaltninger, varetagelse af bevaringshensyn og arkitektonisk kvalitet af bygninger og byrum mv.

På baggrund af erfaringstal fra gennemførte renoveringer af ældre boligtyper (byfornyelse) og gennemførte investeringer vedrørende byggeskader mv. (statens og Landsbyggefondens støtteordninger) er der på baggrund af et omfattende datamateriale foretaget beregninger baseret på BBR-registret. For overskuelighedens skyld og fordi der er forskelle på bygningstyper i forskellige årgange er der sket en opdeling af bygningsmassen i 4 tidsmæssigt sammenhængende grupper. For de 3 nyeste grupper er der foretaget beregninger over typiske investeringer som kendetegner gruppen for så vidt angår henholdsvis etageboliger og tæt/lave boliger. Efter justeringer af de forudsatte investeringer ender det samlede investeringsomfang nu på 169 mia. kr. over en 20 års periode, svarende til cirka 8½ mia. kr. pr. år eller ca. 17.700 kr. pr. bolig pr. år, hvilket er på linje med renoveringsudgifterne i private ejerboliger.

Finansieringen af renoveringsbehovet behandles ikke i analysen, men i den sidste 5 års periode har renoveringsstøtteordningen gennemsnitligt kunne give tilsagn om støttede lån for ca. 5½ mia. kr. pr. år, mens knap 3 mia. kr. pr. år er ustøttede arbejder.

Yderligere eksemplarer kan i begrænset omfang rekvireres hos fonden, Birthe Jøhncke, direkte tlf. 3376 2103, mail: bjn@lbf.dk. Bl.a. på Landsbyggefondens hjemmeside er der 4 web-film, der beskriver temaer fra publikationen.

Med venlig hilsen

LANDSBYGGEFONDEN

Bent Madsen                      Birger R. Kristensen

I 2001 og i 2006 har Landsbyggefonden fremsendt analyser om de almene boligers konkurrenceevne på boligmarkedet.

Landsbyggefonden har som led i vurderingen af det langsigtede behov for ekstraordinær fysisk opretning og forbedringer i almene boliger, fundet det væsentligt at få ajourført undersøgelsen fra 2006. På baggrund af den stedfundne udvikling og de udfordringer sektoren står overfor, anses det for afgørende at udvikle de almene boliger i takt med den øvrige samfundsudvikling. Dette er især beskrevet i de indledende afsnit i publikationen ”Nye udfordringer for det almene boligbyggeri” (særskilt udsendt). Publikationen er udarbejdet og redigeret af Arkitema med bidrag fra AE-raadet.

Den nye undersøgelse følger principielt den samme systematik som i de to første undersøgelser. I beskrivelsen af udvalgte afdelinger i de forskellige tidsperioder er der her lagt mere vægt på at beskrive, hvilke udfordringer konkrete bebyggelser står overfor og hvilke indsatsområder (tiltag), som er relevante netop i de pågældende boligområder. De 15 eksempler udgør en bred vifte af typiske afdelinger og anses for at være repræsentative.

De økonomiske beregninger er bygget på det samme datagrundlag som i de to første rapporter. Der opereres fortsat med en bred vifte af forslag til genopretning og mulige forbedringer, som i forskellige kombinationer kan opfylde de beskrevne mål. Det gælder bl.a. opretning af klimaskærmen, modernisering af køkken og bad, etablering af øget tilgængelighed (bl.a. elevatorbetjening), tilpasning af boligstørrelser (sammenlægninger mv.), forbedring af indeklima, fjernelse af miljøfremmede stoffer samt forbedring af udearealer mv. Dertil kommer en indsats for støjbekæmpelse i boligen, tryghedsskabende foranstaltninger, varetagelse af bevaringshensyn og arkitektonisk kvalitet af bygninger og byrum mv.

På baggrund af erfaringstal fra gennemførte renoveringer af ældre boligtyper (byfornyelse) og gennemførte investeringer vedrørende byggeskader mv. (statens og Landsbyggefondens støtteordninger) er der på baggrund af et omfattende datamateriale foretaget beregninger baseret på BBR-registret. For overskuelighedens skyld og fordi der er forskelle på bygningstyper i forskellige årgange er der sket en opdeling af bygningsmassen i 4 tidsmæssigt sammenhængende grupper. For de 3 nyeste grupper er der foretaget beregninger over typiske investeringer som kendetegner gruppen for så vidt angår henholdsvis etageboliger og tæt/lave boliger. Efter justeringer af de forudsatte investeringer ender det samlede investeringsomfang nu på 169 mia. kr. over en 20 års periode, svarende til cirka 8½ mia. kr. pr. år eller ca. 17.700 kr. pr. bolig pr. år, hvilket er på linje med renoveringsudgifterne i private ejerboliger.

Finansieringen af renoveringsbehovet behandles ikke i analysen, men i den sidste 5 års periode har renoveringsstøtteordningen gennemsnitligt kunne give tilsagn om støttede lån for ca. 5½ mia. kr. pr. år, mens knap 3 mia. kr. pr. år er ustøttede arbejder.

Yderligere eksemplarer kan i begrænset omfang rekvireres hos fonden, Birthe Jøhncke, direkte tlf. 3376 2103, mail: bjn@lbf.dk. Bl.a. på Landsbyggefondens hjemmeside er der 4 web-film, der beskriver temaer fra publikationen.

Med venlig hilsen

LANDSBYGGEFONDEN

Bent Madsen                      Birger R. Kristensen