Evaluering af de boligsociale indsatser under 2015-2018-midlerne

Evalueringen af 2015-2018-midlerne består af en række delanalyser, der belyser effekter, resultater og sammenhænge knyttet til de tre overordnede målsætninger for de boligsociale indsatser under 2015-18-midlerne:

  • Strategisk styring og udvikling, særligt den entydige ledelse af de boligsociale indsatser med henblik på at sikre fremdrift og koordinering i udviklingen af boligområder og målgrupper.
  • Tryghed og trivsel, særligt oplevet tryghed, sammenhængskraft og handlekraft i boligområderne.
  • Brud med negativ social arv, særligt uddannelse, beskæftigelse og forebyggelse af kriminalitet hos børn og unge samt tidligt forebyggende familieindsatser.

Fredag d. 13. december 2019 offentliggøres en delrapport vedr. tryghed og trivsel. Et temahæfte, der fremhæver de væsentligste konklusioner, og den fulde rapport kan ses her: https://Tema_LBF_TG.pdf og https://LBF_tryghed_og_trivsel.

I rapporten undersøges tryghed og trivsel. Undersøgelsen skal gøre os klogere på, hvordan trygheds- og trivselsbilledet ser ud i boligområder, der modtager en boligsocial bevilling, hvad der konstituerer tryghed, samt hvordan boligsociale indsatser bidrager til at styrke trygheden i tæt samarbejde med politi og kommuner. Denne viden skal være med til at målrette fremtidige indsatser i boligområderne. Undersøgelsen er baseret på en gennemført survey i 2018 (førmåling) og følges op af en eftermåling i 2021/22.

Rapporten viser, at 7 ud af 10 beboere i udsatte boligområder, der modtager en boligsocial bevilling, føler sig trygge, hvor de bor. I befolkningen er det 9 ud af 10. Det hænger bl.a. sammen med, at der er en større social udsathed i de udsatte boligområder, og socialt udsatte beboere har oftere en mindre grad af tryghed og lavere grad af trivsel.

Tryghed og trivsel undersøges og analyseres ud fra seks dimensioner, der på forskellig vis rummer aspekter af tryghed og trivsel. Disse seks dimensioner er: Oplevet tryghed, social sammenhængskraft, kollektiv handlekraft, tillid, tilfredshed med boligområdet og livskvalitet.

Tryghed og trivsel varierer hovedsageligt mellem beboere, uanset hvilket område, de bor i, og kun en lille del af forskellene i tryghed og trivsel kan forklares af forskelle mellem områderne. Det vil sige, at selvom omfanget af tryghed og trivsel er forskelligt fra boligområde til boligområde, så er forskellene små. De forskelle, der er, kan skyldes mange forskellige forhold som f.eks. boligområdernes fysiske udtryk, lokale udfordringer med tryghed, mediernes omtale mv.

Beboere med en lavere grad af tryghed og trivsel er typisk beboere uden uddannelse eller beskæftigelse, mens beboere, der har en højere grad af tryghed og trivsel, typisk er beboere med ikke-vestlig baggrund, ældre og børnefamilier.

Undersøgelsen viser også, at der ikke er et klart billede af, at de såkaldte ghettoområder ligger markant lavere på tryghed og trivsel end andre udsatte områder, der modtager støtte til en boligsocial indsats.

Resultaterne af rapporten fremlægges løbende for helhedsplanernes projektledere og bestyrelser med henblik på kontinuerligt at understøtte de boligsociale indsatser.

Evalueringen af de boligsociale indsatser under 2015-18-midlerne blev igangsat ultimo 2017 og forventes afsluttet i 2022. Den varetages af et konsortium bestående af Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og SBi – Statens Byggeforskningsinstitut. Nærværende rapport er udarbejdet af VIVE.

Med venlig hilsen
LANDSBYGGEFONDEN

Bent Madsen signature
Bent Madsen
Birger R. Kristensen signature
Birger R. Kristensen

Evalueringen af 2015-2018-midlerne består af en række delanalyser, der belyser effekter, resultater og sammenhænge knyttet til de tre overordnede målsætninger for de boligsociale indsatser under 2015-18-midlerne:

  • Strategisk styring og udvikling, særligt den entydige ledelse af de boligsociale indsatser med henblik på at sikre fremdrift og koordinering i udviklingen af boligområder og målgrupper.
  • Tryghed og trivsel, særligt oplevet tryghed, sammenhængskraft og handlekraft i boligområderne.
  • Brud med negativ social arv, særligt uddannelse, beskæftigelse og forebyggelse af kriminalitet hos børn og unge samt tidligt forebyggende familieindsatser.

Fredag d. 13. december 2019 offentliggøres en delrapport vedr. tryghed og trivsel. Et temahæfte, der fremhæver de væsentligste konklusioner, og den fulde rapport kan ses her: https://Tema_LBF_TG.pdf og https://LBF_tryghed_og_trivsel.

I rapporten undersøges tryghed og trivsel. Undersøgelsen skal gøre os klogere på, hvordan trygheds- og trivselsbilledet ser ud i boligområder, der modtager en boligsocial bevilling, hvad der konstituerer tryghed, samt hvordan boligsociale indsatser bidrager til at styrke trygheden i tæt samarbejde med politi og kommuner. Denne viden skal være med til at målrette fremtidige indsatser i boligområderne. Undersøgelsen er baseret på en gennemført survey i 2018 (førmåling) og følges op af en eftermåling i 2021/22.

Rapporten viser, at 7 ud af 10 beboere i udsatte boligområder, der modtager en boligsocial bevilling, føler sig trygge, hvor de bor. I befolkningen er det 9 ud af 10. Det hænger bl.a. sammen med, at der er en større social udsathed i de udsatte boligområder, og socialt udsatte beboere har oftere en mindre grad af tryghed og lavere grad af trivsel.

Tryghed og trivsel undersøges og analyseres ud fra seks dimensioner, der på forskellig vis rummer aspekter af tryghed og trivsel. Disse seks dimensioner er: Oplevet tryghed, social sammenhængskraft, kollektiv handlekraft, tillid, tilfredshed med boligområdet og livskvalitet.

Tryghed og trivsel varierer hovedsageligt mellem beboere, uanset hvilket område, de bor i, og kun en lille del af forskellene i tryghed og trivsel kan forklares af forskelle mellem områderne. Det vil sige, at selvom omfanget af tryghed og trivsel er forskelligt fra boligområde til boligområde, så er forskellene små. De forskelle, der er, kan skyldes mange forskellige forhold som f.eks. boligområdernes fysiske udtryk, lokale udfordringer med tryghed, mediernes omtale mv.

Beboere med en lavere grad af tryghed og trivsel er typisk beboere uden uddannelse eller beskæftigelse, mens beboere, der har en højere grad af tryghed og trivsel, typisk er beboere med ikke-vestlig baggrund, ældre og børnefamilier.

Undersøgelsen viser også, at der ikke er et klart billede af, at de såkaldte ghettoområder ligger markant lavere på tryghed og trivsel end andre udsatte områder, der modtager støtte til en boligsocial indsats.

Resultaterne af rapporten fremlægges løbende for helhedsplanernes projektledere og bestyrelser med henblik på kontinuerligt at understøtte de boligsociale indsatser.

Evalueringen af de boligsociale indsatser under 2015-18-midlerne blev igangsat ultimo 2017 og forventes afsluttet i 2022. Den varetages af et konsortium bestående af Vive – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og SBi – Statens Byggeforskningsinstitut. Nærværende rapport er udarbejdet af VIVE.

Med venlig hilsen
LANDSBYGGEFONDEN

Bent Madsen signature
Bent Madsen
Birger R. Kristensen signature
Birger R. Kristensen