To nye rapporter afslutter evalueringen af boligsociale helhedsplaner finansieret af Landsbyggefondens 2015-18-midler

Print

Print Print icon

Bedre livskvalitet, tillid, tilfredshed og livschancer i udsatte boligområder.

VIVE og BUILD, AAU har evalueret 66 boligsociale helhedsplaner, som er igangsat i perioden 2016-2019 og støttet af Landsbyggefondens 2015-18-midler.

Evalueringen blev sat i gang efteråret 2017 og afsluttes hermed med offentliggørelse af to rapporter:

  • Tryghed og trivsel i udsatte boligområder
  • Sammenhængen mellem tryghed og trivsel, chanceulighed og organisering i de boligsociale helhedsplaner

Evalueringen bygger på omfattende register- og surveydata samt kvalitative casestudier. Den belyser de boligsociale helhedsplaners bidrag til:

  • At skabe brud med negativ social arv, herunder at styrke uddannelse og på sigt beskæftigelse, at forebygge kriminalitet hos børn og unge samt at øge trivsel i udsatte familier
  • At øge tryghed og trivsel, herunder oplevet tryghed, sammenhængskraft og handlekraft i boligområderne
  • At styrke strategisk styring og udvikling, herunder handlekraftig ledelse, udvikling og fremdrift i udsatte boligområder og samarbejdet mellem kommuner og boligorganisationer på langsigtet og dagligt niveau. 

Hovedkonklusionerne er:

  • Det samlede trygheds- og trivselsbillede i boligområder med en boligsocial helhedsplan er blevet bedre fra 2018 til 2021. Forbedringen er drevet af en signifikant positiv udvikling på dimensionerne: tillid, tilfredshed med boligområdet og livskvalitet. I samme periode er tilliden og tilfredshed tilsvarende forbedret i befolkningen. Kun graden af social sammenhængskraft er blevet mindre i boligområderne.
  • Tilliden er generelt øget i boligområder med en boligsocial helhedsplan. Det gælder både i forhold til, om man har tillid til politi, til retsvæsen/domstole, og til folketings- og lokalpolitikere. Tilliden til politiet er øget fra 2018 til 2021 både for borgerne i de undersøgte boligområder og i befolkningen.
  • Borgernes tilfredshed med deres boligområder er steget fra 2018 til 2021. Relativt flere borgere i boligområder med en boligsocial helhedsplan er i 2021 glade for at bo i deres boligområde sammenlignet med 2018. Konkret er andelen steget fra 76 procent til 83 procent. I den almene sektor generelt er 83 procent glade for at bo i deres boligområde, mens andelen i befolkningen er 93 procent i 2021.
  • I udsatte boligområder med en boligsocial helhedsplan klarer børn og unge med forældre i restgruppen sig bedre på skole- og uddannelsesparametre end børn og unge med forældre i restgruppen, der ikke bor i disse boligområder. Der er således tegn på, at boligsociale helhedsplaner kombineret med den lokale velfærd lykkes med at understøtte og kompensere for social oprindelse.
  • Børn og unge med etnisk herkomst i et land i Mellemøsten, Nordafrika, Pakistan eller Tyrkiet, som bor i boligområder med en boligsocial helhedsplan, har fra 2000 og frem øget deres livschancer markant sammenlignet med børn og unge, der ikke har en etnisk herkomst i disse lande, og som bor i disse boligområder. Ligeledes klarer børn og unge med herkomst i et af disse lande, der bor i udsatte boligområder med en boligsocial helhedsplan, sig også over tid markant bedre end børn og unge med samme herkomst, men som ikke bor i disse boligområder.
  • Samspillet mellem den kommunale myndighedstilgang og den boligsociale tilgang er afgørende for løsningen af komplekse problemer i udsatte boligområder. Det har positiv betydning for børn og unges trivsel og udvikling, når kommunale og boligsociale medarbejdere samarbejder om at løse vanskelige problemer hos børn og unge i udsatte positioner med et tydeligt afsæt i egne rammer, forpligtelser og muligheder og et samarbejde, hvor parterne anerkender behovet for hinandens afsæt og samtidig kan se ud over egen opgaveløsning.
  • De boligsociale helhedsplaners særlige styrke ligger i geografisk nærhed og tilstedeværelse, det indgående kendskab til beboerne, en fleksibel tilgang, muligheden for tillidsopbygning uden myndighedsrolle samt brobygningen til den ordinære kommunale kernedrift. Disse karakteristika er opbygget over en årrække, og er med til at sikre nye tilgange, samarbejder og relationer, der spiller en central rolle i at løse komplekse udfordringer for borgere og boligområder.
  • Helhedsplanernes organisering, hvor der er etableret klare rammer for samarbejdet og ledelsesmæssig prioritering i kraft af boligsociale bestyrelser, har en positiv betydning for arbejdet med tidlig forebyggelse, skole og uddannelse samt tryghed. Samarbejdet mellem kommunale og boligsociale aktører bidrager til en mere helhedsorienteret og sammenhængende opgaveløsning til gavn for det enkelte individ, familier og boligområder.
  • Mulighederne for at gennemføre indsatserne øges, når der er en sammenhæng mellem langsigtede strategiske beslutninger i de boligsociale bestyrelser og den daglige prioritering og implementering på styre-/følgegruppe- og medarbejderniveau. Herunder kontinuerlig og tydeligt kommunikeret opbakning fra ledelsen og en fælles strategisk fortælling om, at kommunale og boligsociale aktører samarbejder om at skabe bedre løsninger.

Du kan finde de to netop offentliggjorte rapporter via nedenstående links:

Med venlig hilsen
LANDSBYGGEFONDEN

Bent Madsen
Bent Madsen Adm. Direktør
Leif Tøiberg
Leif Tøiberg Seniorkonsulent
Ordforklaringer

Helhedsplan

Det er en forudsætning for at opnå renoveringsstøtte og driftsstøtte mv. fra fonden, at der foreligger en helhedsplan for det pågældende boligområde. Helhedsplanen udarbejdes med henblik på at opnå en samlet langsigtet helhedsorienteret løsning af alle boligafdelingens eller boligområdets problemer, herunder byggeteknisk, boligsocialt og økonomisk.