Uddannelsesløft i udsatte boligområder med en boligsocial helhedsplan

Print

Print Print icon

VIVE har undersøgt boligsociale indsatsers bidrag til at mindske chanceulighed i udsatte boligområder med en boligsocial helhedsplan støttet af Landsbyggefonden, kommuner og boligorganisationer.

Evalueringen bygger på omfattende registerdata, surveydata og interviews på tværs af 66 boligsociale helhedsplaner finansieret af Landsbyggefondens 2015-18-midler. Evalueringens resultater og konklusioner er omsat i en fuld forskningsrapport, et kortere hæfte med en opsummering af rapportens hovedkonklusioner - og en artikel samt film, der formidler de boligsociale indsatser og hovedkonklusionerne på en kort og levende måde.   

Evalueringen viser følgende klare konklusioner:

  • I udsatte boligområder med en boligsocial helhedsplan klarer børn og unge med forældre, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse (restgruppen), sig bedre på en række skole- og uddannelsesparametre end børn og unge med forældre i restgruppen, der ikke bor i disse boligområder.
  • Børn og unge med etnisk herkomst i et MENAPT-land[1], der bor i udsatte boligområder med en boligsocial helhedsplan, har i perioden fra 2000 og frem øget deres livschancer markant mere sammenlignet med børn og unge i disse boligområder, der ikke har en etnisk herkomst i et MENAPT-land. Ligeledes klarer børn og unge med herkomst i et MENAPT-land, der bor i udsatte boligområder med en boligsocial indsats, sig også markant bedre over tid end børn og unge med herkomst i et MENAPT-land, som ikke bor i disse boligområder.
  • Der er klare tegn på, at der er sket en øget polarisering blandt børn og unge med oprindelse i restgruppe over tid. Uddannelse har en stor kompenserende betydning for, at børn med forældre, der hverken er i uddannelse eller beskæftigelse, ikke selv kommer i NEET-gruppen[2], når de har nået det 29. år.
  • Størstedelen af de knap 1200 børn og unge, der har deltaget i evalueringens spørgeskemaundersøgelse, har en høj grad af livsmestring. Omkring 80 pct. svarer gennemgående, at de er glade for at gå i skole, føler sig som en del af et fællesskab, sjældent eller aldrig er ensomme og generelt er tilfredse med deres liv. Omvendt er der gennemgående omkring 20 pct., som har en lav grad af livsmestring på flere dimensioner. Særligt pigerne – især piger, som ikke har oprindelse i et MENAPT-land – oplever i højere grad at være ensomme og mindre tilfredse med deres liv og den, de er.

Mere om boligsociale indsatser for restgruppen og rapportens resultater:

Mere om boligsociale helhedsplaner, støttet af Landsbyggefonden:

[1] I MENAPT- landegruppen indgår Syrien, Kuwait, Libyen, Saudi-Arabien, Libanon, Somalia, Irak, Qatar, Sudan, Bahrain, Djibouti, Jordan, Algeriet, Forenede Arabiske Emirater, Tunesien, Egypten, Marokko, Iran, Yemen, Mauretanien, Oman samt Afghanistan, Pakistan samt Tyrkiet. 

[2] Not in Employment, Education or Training.

Med venlig hilsen
LANDSBYGGEFONDEN

Bent Madsen
Bent Madsen Adm. Direktør
Leif Tøiberg
Leif Tøiberg Driftsdirektør
Ordforklaringer

Helhedsplan

Det er en forudsætning for at opnå renoveringsstøtte og driftsstøtte mv. fra fonden, at der foreligger en helhedsplan for det pågældende boligområde. Helhedsplanen udarbejdes med henblik på at opnå en samlet langsigtet helhedsorienteret løsning af alle boligafdelingens eller boligområdets problemer, herunder byggeteknisk, boligsocialt og økonomisk.