Organisation

Landsbyggefonden er en selvejende institution med hjemsted i København. Vi støtter og udvikler alment boligbyggeri gennem forskellige låne- og tilskudsmuligheder til landets boligorganisationer. Fonden udarbejder også analyser af den almene boligsektor og driver en række IT-platforme.

Landsbyggefonden ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer. Vi har en selvstændig administration, der dagligt ledes af en direktion. Fonden er organiseret i tre faglige centre.

Bestyrelse:

  • Christian Høgsbro, København, formand
  • Jens Elmelund, København, næstformand
  • Erling Nielsen, Odense
  • Kaare Vestermann, Roskilde
  • Ulla K. Holm, Skive
  • Dorthe Larsen, Brøndby Strand
  • Hans K. Agerup, Herning
  • Jan Salling Kristensen, København
  • Laila Kildesgaard, København

1-5 er valgt af Boligselskabernes Landsforening
6-7 er valgt af Lejernes Landsorganisation i Danmark
8 er valgt af Københavns og Frederiksberg kommuner i fællesskab
9 er valgt af Kommunernes Landsforening

Direktion:

  • Bent Madsen, adm. direktør
  • Birger R. Kristensen, sekretariatschef

Landsbyggefonden ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer. Vi har en selvstændig administration, der dagligt ledes af en direktion. Fonden er organiseret i tre faglige centre.

Bestyrelse:

  • Christian Høgsbro, København, formand
  • Jens Elmelund, København, næstformand
  • Erling Nielsen, Odense
  • Kaare Vestermann, Roskilde
  • Ulla K. Holm, Skive
  • Dorthe Larsen, Brøndby Strand
  • Hans K. Agerup, Herning
  • Jan Salling Kristensen, København
  • Laila Kildesgaard, København

1-5 er valgt af Boligselskabernes Landsforening
6-7 er valgt af Lejernes Landsorganisation i Danmark
8 er valgt af Københavns og Frederiksberg kommuner i fællesskab
9 er valgt af Kommunernes Landsforening

Direktion:

  • Bent Madsen, adm. direktør
  • Birger R. Kristensen, sekretariatschef
Some tekst here
Her ser du facaden af vores bygning på Studiestræde 50

Mere om Landsbyggefonden

1. Organisation m.v.
Se mere/mindre

Ved boligforliget af 18. januar 1966 blev det bl.a. aftalt, at det ældre almene byggeri skulle betale bidrag til en landsbyggefond for det almene byggeri, og at fondens midler skulle anvendes til lån til nyt alment boligbyggeri.

Landsbyggefonden blev stiftet den 6. april 1967.

Landsbyggefonden er en selvejende institution oprettet ved lov. Fonden har til formål at fremme det almene byggeris selvfinansiering.

Fonden ledes af en bestyrelse på 9 medlemmer. Formanden for bestyrelsen og 4 andre medlemmer af denne vælges af Boligselskabernes Landsforening. 2 medlemmer af bestyrelsen, som skal være boligtagere i alment byggeri, vælges af Lejernes Landsorganisation i Danmark. 1 medlem vælges af Kommunernes Landsforening og 1 medlem vælges af Københavns og Frederiksberg kommuner i fællesskab. Alle valg sker for 4 år ad gangen.

Fonden har selvstændig administration, der ledes af en direktion bestående af direktør og sekretariatschef. Fonden er organiseret i tre centre.

Det administrative center forestår grundkapitalforvaltning, opkrævning af pligtmæssige bidrag og nye indbetalinger til landsdispositionsfonden, trækningsretssager, ekspedition af låne- og garantisager vedrørende særlig driftsstøtte og renovering m.v., boligportal/huslejeregister, kapitalforvaltning, bogføring, regnskabsaflæggelse samt personaleadministration.

Centret for Særlig Driftsstøtte forestår sagsbehandling vedrørende renovering m.v., kapitaltilførsel, huslejestøtte mv., boligsocial indsats og yder sekretariatsmæssig bistand til bestyrelse og direktion.

Center for Almen Analyse forestår garantiordning for afdelingsmidler, regnskabsindberetning på edb, regnskabsdatabasen, almen styringsdialog, benchmarking, temaundersøgelser og analyser, samt foretager regnskabsgennemgang og yder vejledning i regnskabsspørgsmål m.m.

Ordforklaringer

Boligportal

Internetbaseret portal, som giver boligsøgende en indgang til samtlige almene boligorganisationers boliger www.danmarkbolig.dk.

Huslejeregister

Et register som indgår i boligportalen og bl.a. danner grundlag for udbetaling af individuel boligstøtte.

Landsdispositionsfonden

Lovbestemt konto i Landsbyggefondens regnskab. Fonden kan yde særlig driftsstøtte til problemramte boligafdelinger. Oprettet ved lovændring i 1987.
2. Pligtmæssige bidrag
Se mere/mindre

A-indskud

A-indskud er bidrag, som hidrører fra afdelinger, der er taget i brug før 1.1.1963.

Bidragsordningen blev indført som led i boligforliget fra 1966. Bidragene (normaliserings-/vurderingsforhøjelser) er fastsat på grundlag af den lejevurdering, der fandt sted pr. 1.4.1967. Bidragene blev beregnet på grundlag af forskellen mellem den faktiske leje og den vurderede boligafgift. Bidragene blev fastsat til 70% af denne forskel og blev optrappet over en 8-årige periode fra 1967/68 til 1974/75, hvorefter bidraget var oppe på det fulde beløb. Bidraget er i årenes løb derefter blevet opkrævet med samme nominelle beløb.

Bidraget udgør nu 69 mill. kr. pr. år.

G-indskud

Ved 1974-boligforliget blev der gennemført en ny lov om boligbyggeri, som trådte i kraft den 1. april 1975. Denne lov krævede øgede midler fra Landsbyggefonden til udlån til nybyggeri og dermed nye bidrag fra ældre almene boligafdelinger.

Udover de oprindelige bidrag (A-indskud) skulle afdelinger, der var taget i brug før 1. januar 1965, betale nye bidrag (G-indskud).

Fra 1. januar 1983 blev afdelinger, der var taget i brug i perioden 1.1.1965 - 1.1.1970 ligeledes pålagt et bidrag til Landsbyggefonden.

Ændringen af lov om boligbyggeri i 1979 medførte at G-bidragene fremover ville blive reguleret hvert år 1. januar på basis af den konstaterede udvikling i byggeomkostningsindekset for montagebyggeri. Fra den 1. januar 1991 sker regulering i henhold til reguleringsindekset for boligbyggeri. Fra 1. januar 2006 reguleres beløbene én gang årligt på basis af den konstaterede udvikling i byggeomkostningsindekset for boliger i alt for 2. kvartal.

Bidraget ydes alene på boligarealet.

Bidrag pr. m²

Lejligheder taget i brug før 1965: 2014: 60,60 kr. 2015: 61,40 kr..

Lejligheder taget i brug 1.1.1965 - 1.1.1970: 2014: 27,10 kr. 2015: 27,45 kr.

Afdelinger der inden 1. januar 1983 har fået bevilget hel eller delvis fritagelse for hidtidige bidrag betaler27,10 kr. i 2014 og 27,45 kr. i 2015.

Landsbyggefonden kan bevilge fritagelse for indbetaling af den del af bidragene, der overstiger de i 1982 betalte bidrag, dvs. overstiger 12,30 kr. pr. m² til afdelinger, der i de seneste 3 år har modtaget driftsstøtte fra fonden samt til afdelinger, der modtager tilskud fra fonden, kommunen eller staten til nedbringelse af huslejen.

Er det nødvendigt til dækning af Landsbyggefondens udgifter kan fondens bestyrelse beslutte at opkræve et løbende bidrag fra afdelinger, som er taget i brug fra den 1. januar 1970. Afdelinger med boliger omfattet af Byggeskadefonden eller Byggeskadefonden for byfornyelsesforanstaltninger kan dog ikke pålignes bidrag. Bidraget kan ikke overstige de bidrag som opkræves for afdelinger taget i brug i perioden 1. januar 1965 - 31. december 1969.

Ibrugtagelsesår

Selvejende institutioner omdannet til afdelinger af almene boligorganisationer får ibrugtagelsesår registreret efter skæringsdato ved det offentlige støttetilsagn.

I forbindelse med store renoveringer/ombygninger til “moderne” boliger af nybyggeristandard kan der ansøges om ændring af ibrugtagelsesår til skæringsår for overgangen fra ombygning til drift.

Anvendelse af A- og G- indskud

A- og G-indskud indbetales kvartalsvis bagud inden en måned efter kvartalets udgang og indsættes på en konto i Landsbyggefonden. Hvert boligorganisation har sin egen konto, hvor 60% af selskabets indbetaling indsættes til brug ved udbetaling af tilskud efter trækningsrettens bestemmelser (før 1. januar 1997 75%).

Fra 1.1.1982 anvendes de pligtmæssige bidrag udelukkende som tilskud til delvis finansiering af afdelingernes forbedringsarbejder m.v. samt til til særlig driftsstøtte.

Der er udstedt indskudsbeviser for de indbetalte A- og G-indskud, som er indgået i fonden indtil 31.12.1981 og som er anvendt til finansiering af nybyggeri.

Ordforklaringer

Boligafdelinger

Byggeri med boliger tilhørende almene boligorganisationer. En afdeling er økonomisk uafhængig af andre afdelinger og af boligorganisationen. En boligafdeling kan indeholde erhvervs- og institutionsarealer.

Skæringsdato

Tidspunkt for et byggeris overgang fra anlæg til drift.
3. Nye indbetalinger til landsdispositionsfonden
Se mere/mindre

Lovgivning

Siden 1. januar 2000 har en andel af indbetalinger til boligorganisationens dispositionsfond ved udamortisering af lån fra en afdelings oprindelige finansiering skulle videreindbetales til Landsbyggefonden (landsdispositionsfonden).

De nye regler om indbetalingerne vedrørende udamortiserede lån betyder, at Landsbyggefonden har udarbejdet et regulativ, om indberetning fra de enkelte boligorganisationer og deres afdelinger. Det registreres, hvornår hvilke lån udløber, og hvilken forpligtelse det medfører for boligorganisationerne til at indbetale til fonden.

Forpligtigelsen omfatter alle indbetalinger på udamortiserede lån efter 1. januar 2000, uanset hvornår lånene er udamortiserede. Den gælder altså også lån, som er udamortiseret før år 2000.

Pligten til at indbetale til Landsbyggefonden gælder også for almene ældreboliger ejet af en kommune, en region eller en selvejende institution. Til gengæld er de også blevet omfattet af Landsbyggefondens dækning i forhold til eventuelle opståede problemer (særlig driftsstøtte).

Regler

I medfør af almenboligloven har Landsbyggefonden fastsat et regulativ om indbetalinger til landsdispositionsfonden fra almene boligafdelinger, selvejende ældreboliginstitutioner samt kommunale ældreboliger. Regulativet omhandler beboerbetaling/låneydelse vedrørende den oprindelige finansiering, hvor halvdelen (2000-2007) og 2/3 (2008-) af de likvide midler som fremkommer ved udamortisering, skal videreindbetales til Landsbyggefonden.

Registrering og indberetning

Den enkelte almene boligorganisation, selvejende ældreboliginstitution, kommune eller region, er selv ansvarlig for korrekt selvangivelse af lån, som udamortiseres. Fra realkreditinstitutterne og økonomistyrelsen får Landsbyggefonden oplysninger til rådighed, som kan støtte boligorganisationernes, institutionernes og kommunernes indberetning til fonden. Fonden påtager sig dog ikke ansvaret for rigtigheden af en indberetning. Dette ansvar påhviler boligorganisationen, institutionen eller kommunen. Indberetningen attesteres i øvrigt af henholdsvis boligorganisationens, institutionens eller kommunens revision. Der foretages indberetning til fonden for en bebyggelse, hvis bebyggelsen inden for resten af pågældende eller de følgende 5 år forventer udamortisering af lån vedrørende den oprindelige finansiering. Der opfordres dog til, at der indberettes for alle afdelinger.

Boligafdelinger (almene boligorganisationer) etableret med støtte efter sanerings- og byfornyelseslove eller uden offentlig støtte skulle indberette efter samme regler som byggeri støttet efter nybyggerireglerne.

Indbetalingspligten omfatter kun nettokapitaludgiften (beboerbetalingen) ved udamortiseringen af et lån.

Statens Administration og/eller Landsbyggefonden nedsætter ved udamortisering af rentesikringsbærende lån statens rentesikringstilskud ekstraordinært svarende til ydelsen på de(t) udamortiserede lån. Der fremkommer således ikke nødvendigvis likvide midler ved en sådan udamortisering og der skal derfor ikke indbetales til boligorganisationens dispositionsfond/landsdispositionsfonden. Først når rentesikringen er tilstrækkeligt aftrappet, vil udamortisering af lån medføre indbetaling til boligorganisationens dispositionsfond/landsdispositionsfonden. Ministeriet har i flere omgange gennemført en konvertering af nominallån til rentetilpasningslån. Beboerbetalingen reguleres efter hidtidige regler, dog maksimalt til den laveste af enten ydelsen på det indfriede lån eller den ydelse, der på konverteringstidspunktet kan beregnes på et tilsvarende fastforrentet nominallån. For lån med støtte efter 1994-omprioriteringsloven gælder særlige regler.

Lån vedrørende den oprindelige finansiering omfatter realkreditlån (beregnet efter sidste lånekonvertering), banklån, pantebrevslån, statslån, grundkapitallån, A-lån fra Landsbyggefonden o. lign.

Der er ikke indbetalingspligt vedrørende realkreditlån m.v. optaget til finansiering af forbedringsarbejder, byggeskaderenovering m.v., men de indberettes af hensyn til opbygning af låneregistreret og sammenligning med modtagne oplysninger fra Statens Administration og realkreditinstitutterne.

Indbetalingspligten omfatter alene lån optaget til finansiering af anskaffelsessummen. Den oprindelige anskaffelsessum skal kun tillægges yderligere beløb ved til- og påbygninger samt andre arbejder, der kan finansieres som nybyggeri. Anlægssummen for nybyggeriet tillægges anskaffelsessummen og lån optaget til finansiering heraf posteres på afdelingens balance (almene boligorganisationer). Beboerbetalingen på nye lån vil således ved udamortisering være omfattet af indbetalingspligten.

Indbetaling

Landsbyggefonden har indlæst de meddelte låneoplysninger m.v. i et elektronisk låneregister. Stikprøvevis er et antal indberetninger gennemgået og modtagne støtteoplysninger brugt til at opklare eventuelle misforståelser m.m.

Fonden angiver ved udsendelse af den årlige anmodning om indberetning de allerede registrerede oplysninger om udamortiserede lån m.v., således at det kun er eventuelle korrektioner og nye udamortiseringer, der i praksis skal registreres af boligorganisationerne.

Indbetaling sker i fire rater svarende til opkrævningstidspunkterne for de pligtmæssige bidrag.

Med hensyn til fritagelse for indbetalingspligten er det muligt for Landsbyggefonden at videreføre en fritagelse for hele indbetalingen til dispositionsfonden, hvis kommunalbestyrelsen har meddelt denne fritagelse før d. 20. oktober 1998. Sådanne fritagelser er f.eks. meddelt i alle landsdispositionsfondssager i perioden 1989-1998.

Efter lovændringens ikrafttræden og ændring af driftsbekendtgørelsen pr. 1. januar 1999 kan Landsbyggefonden efter indstilling fra kommunalbestyrelsen alene meddele fritagelse for den del af dispositionsfondsindbetalingerne, som ikke skal videreindbetales til landsdispositionsfonden, d.v.s. 1/2 (2000-2007) og 1/3 (2008-). Beliggenhedskommunen kan dog uden Landsbyggefondens medvirken fritage vedrørende selvstændige institutionsafdelinger. Der indbetales ikke til Landsbyggefonden vedrørende selvstændige erhvervs- og institutionsafdelinger samt sideaktivitetsafdelinger. Lån vedrørende erhvervsarealer i boligafdelinger er omfattet af indbetalingspligten til Landsbyggefonden.

Der er fritagelse for afvikling af “den 5. terminsydelse”, som er opstået i et antal afdelinger, hvor der er gennemført påbudt konvertering af realkreditlån. Indtil 1994 var der ikke periodiseringskrav vedrørende kapitaludgifter. Der kunne bogføres efter forfaldstidspunkter. I 1994 blev kravet om periodisering af kapitaludgifter gennemført i driftsbekendtgørelsen, dog således at eksisterende tilfælde af bogføring efter forfaldstidspunkt kunne videreføres indtil 2009. Uanset om man på nuværende tidspunkt har afviklet den 5. termin eller ej, giver manglende periodisering ved tvangskonverteringerne adgang til udskydelse af indbetalingspligten med et kvartal.

Hvis en boligafdeling har en lånefinansiering, som afviger væsentligt i forhold til byggeri opført på samme tidspunkt med hensyn til lånenes løbetid og forrentning m.v., kan Landsbyggefonden fastsætte en normalfinansiering for bebyggelsen på grundlag af den finansieringsordning, som var gældende for støttet byggeri på opførelsestidspunktet. Denne bestemmelse kan f.eks. have betydning for boligafdelinger (almene boligorganisationer), der er opført uden offentlig støtte.

Særlige forhold

Almene boligorganisationer med boligafdelinger støttet efter 1985-, 1994- og 2000-omprioriteringslovene skal være opmærksom på de særlige bestemmelser, der er gældende for disse bebyggelser.

Ved hel eller delvis afståelse af (f.eks. erhvervsarealer i) boligafdelinger tilhørende almene boligorganisationer skal afdelingens kreditorer primært inddækkes af provenuet. Overskydende beløb overføres til boligorganisationen efter gældende bestemmelser. Ved afståelsen reduceres normalt fremtidige indbetalinger til Landsbyggefonden. Fonden vil derfor beregne en kapitaliseret nutidsværdi af disse indbetalinger i ejendommens restlevetid og anmelde et krav i nettoprovenuet efter afståelsen.

Anvendes provenuet til nedbringelse af statslån eller statsgaranterede lån kan boligafdelingens låneydelser blive nedbragt så meget, at der opstår løbende likvide midler ved den ekstraordinære udamortisering af lån selv efter modregning af den bortfaldne huslejeindtægt ved afståelsen (af f.eks. erhvervsarealer). I denne situation skal der løbende foretages videreindbetaling af halvdelen af de fremkomne likvide midler til landsdispositionsfonden.

Ordforklaringer

Boligafdelinger

Byggeri med boliger tilhørende almene boligorganisationer. En afdeling er økonomisk uafhængig af andre afdelinger og af boligorganisationen. En boligafdeling kan indeholde erhvervs- og institutionsarealer.

Landsdispositionsfonden

Lovbestemt konto i Landsbyggefondens regnskab. Fonden kan yde særlig driftsstøtte til problemramte boligafdelinger. Oprettet ved lovændring i 1987.

Regulativ

Landsbyggefondens regler udstedt i medfør af loven vedrørende bl.a. indbetalinger til landsdispositionsfonden, støtte til opretning/renovering, særlig driftsstøtte og tilskud til forbedrings- og opretningsarbejder.
4. Grundkapital, nybyggeri
Se mere/mindre

Landsbyggefonden forestår udlån af grundkapitallån til offentligt støttet byggeri med almene boligorganisationer som bygherrer.

Ved ordningens etablering i 1975 blev grundkapitaludlånene finansieret delvist af staten og af de pligtmæssige bidrag, men fra 1. januar 1990 er det alene kapitalindskud i Landsbyggefonden fra beliggenhedskommunerne, som finansierer grundkapitaludlånene.

Grundkapitallånet udgør 14% af anskaffelsessummen for det konkrete nybyggeri. Ved lov var grundkapitallånet nedsat til 10% af anskaffelsessummen i perioden 1. juli 2012 til og med den 31. december 2016. Grundkapitallånet udbetales efter skema A-tilsagn mod indeståelseserklæring fra boligorganisationen eller tinglyst pantebrev i afdelingen, forudsat at afholdte udgifter dokumenteres.

Endelig regulering af grundkapitallånet udbetales først efter skema C-godkendelse (byggeregnskab) og tinglysning af pantebrev.

Berigtigelse af grundkapitallån sker i henhold til almenboligloven.

Indbetaling fra kommunen sker først efter anmodning fra fonden i hver enkelt sag. Når kommunen har indbetalt sit indskud i Landsbyggefonden, vil udbetaling kunne finde sted.

Såfremt kommunen ønsker at berigtige sin andel ved hel eller delvis modregning af grundkøbesummen, skal dette meddeles Landsbyggefonden.

Grundkapitallån er rentefrie. De afdrages, når ejendommens økonomi efter Landsbyggefondens skøn tillader det, herunder når ejendommens økonomi kan forbedres ved omprioritering, eller ændrede forhold for byggeriet taler derfor. Tilbagebetaling skal dog påbegyndes senest 50 år efter ejendommens ibrugtagelse. Kommunalbestyrelsen eller amtsrådet kan forlange, at fonden tager op til overvejelse, om afdragsfriheden skal ophøre.

5. Regulativ om tilskud fra Landsbyggefonden til forbedrings- og opretningsarbejder m.v. ("Egen trækningsret")
Se mere/mindre

Landsbyggefonden kan yde tilskud til almene boligorganisationer til delvis finansiering af forbedrings- og opretningsarbejder m.v. Tilskud ydes af midler fra de bidrag, som almene boligorganisationer efter den 1. januar 1980 indbetaler til fonden.

En almen boligorganisation har fortrinsret til tilskud fra fonden til forbedrings- og opretningsarbejder i organisationens afdelinger indenfor 75% af de indbetalinger, som organisationens byggefond har foretaget til Landsbyggefonden for tiden 1. januar 1982 til 31. december 1996 (overgangsperiode 1980-81).

Tilsvarende har boligorganisationen en fortrinsret til tilskud til disse arbejder på 60% af de indbetalinger, som organisationens byggefond har foretaget for tiden efter 31. december 1996. Tilskud kan ydes, uanset om den pågældende boligafdeling selv har indbetalt bidrag til organisationens byggefond.

Tilskud kan ydes til opførelse, om- og tilbygning, modernisering, miljøforbedrende foranstaltninger, særligt udgiftskrævende opretningsarbejder, brandsikring, byfornyelse og boligforbedring af almene boligorganisationers byggeri og bygninger med socialt og kulturelt formål i tilknytning til almene boligorganisationers byggeri.

Tilskud kan således eksempelvis ydes til:

  • Installation af centralvarme eller anden tidssvarende opvarmningsform
  • Tidssvarende boligforbedring af toilet- og badeforhold.
  • Arbejder, der udføres i forbindelse med brandsikring.
  • Isoleringsarbejder og andre energibesparende foranstaltninger.
  • Forbedring af køkkener.
  • Renovering af facader, altaner, tag m.v. ("Klimaskærmen")
  • Etablering og forbedring af vaskerier og andre fælleslokaler.
  • Forbedring af bebyggelsens omgivelser, f.eks. omlægning af gårdsplads og øvrige friarealer, etablering af lege- og opholdsarealer eller lignende arbejder, hvorved bebyggelsens omgivelser forbedres væsentligt.

Tilskud kan kun ydes til egentlige forbedringer, der hæver bygningens og boligens standard og tilfører ejendommen eller dens omgivelser og dermed boligerne en øget brugsværdi for beboerne.

Dog kan tilskud tillige ydes til større og særligt udgiftskrævende opretningsarbejder.

Der kan ikke ydes tilskud til finansiering af udgifter til vedligeholdelse eller til sådan hovedistandsættelse og fornyelse af tekniske installationer (planlagt og periodisk vedligeholdelse og fornyelse), hvortil der skal foretages årlige henlæggelser.

Tilskuddet kan i hvert enkelt tilfælde højest udgøre 2/3 af de af fonden godkendte rimelige udgifter ved arbejdets udførelse. Andre former for tilskud fratrækkes arbejdernes udgift inden fondens tilskud beregnes, ligesom eventuelle udgifter, hvortil der skal foretages årlige henlæggelser, udgår af tilskudsgrundlaget. Fondens bestyrelse kan vedtage nærmere regler for fastsættelse af fradrag i arbejdernes udgift. Der kan ikke ydes tilskud til arbejder, der er iværksat, inden tilsagn om tilskud er meddelt. Tilskud beregnes på baggrund af allerede indbetalte bidrag til Landsbyggefonden.

Med udtrykkeligt forbehold om tilstedeværelsen af de nødvendige midler kan fonden dog tillade, at der herudover beregnes tilskud på grundlag af bidrag, som først indbetales til fonden efter arbejdets færdiggørelse, dog ikke ud over 5 år fra dette tidspunkt.

Hvis forudsatte driftsbesparelser beregnet efter anerkendte totaløkonomiske principper ikke opfyldes efter gennemførelse af de tilskudsberettigede arbejder, kan boligorganisationen ansøge om en forhøjelse af tilskuddet efter Landsbyggefondens nærmere bestemmelse. Ansøgning skal ske inden 5 år efter færdiggørelsen af de tilskudsberettigede arbejder. Det samlede tilskud kan (stadig) ikke overstige 2/3 af de godkendte udgifter. Der er dermed etableret en ordning, som f.eks. kan medvirke til at reducere renoveringslåntagningen og dermed de løbende kapitaludgifter i afdelingen, hvis de forudsatte driftsbesparelser, herunder beregnede energibesparelser, helt eller delvist udebliver.

Denne særlige ordning giver mening, fordi der i en længere årrække har været en gennemsnitlig tilskudsprocent på under 30 %, altså mindre end halvdelen af den maksimale tilskudsprocent på 66 2/3 % af de godkendte tilskudsberettigede udgifter. Der er således typisk plads til en gardering i forhold til de enkelte sager. Boligorganisationen kan i dag få forøget tilskuddet ved byggeregnskabets behandling, hvis der er behov for det. Ved et eventuelt behov for yderligere midler, så fremsætter man selv ønske om forøgelse af tilskuddet, dog kun i alt op til maksimalt 66 2/3 % af de godkendte tilskudsberettigede udgifter.  Den nye ordning gælder for tilsagn meddelt fra 1. december 2013 og fremefter.

Boligorganisationens bestyrelse træffer beslutning om de forbedrings- og opretningsarbejder, der skal søges iværksat i organisationens afdelinger med tilskud fra Landsbyggefonden. Beslutningen træffes efter forudgående drøftelse med afdelingsbestyrelserne.

Ansøgning om tilskud til et forbedrings- og opretningsarbejde i en afdeling fremsendes af boligorganisationen til Landsbyggefonden med fyldestgørende beskrivelse af det udarbejdede projekt tillige med overslag over udgifterne ved arbejdets udførelse og oplysning om arbejdets forventede igangsætning og afslutning. Landsbyggefonden kan indkræve alle nødvendige oplysninger til bedømmelse af projektet m.m.

Når et forbedrings- og opretningsarbejde, hvortil der ydes tilskud er iværksat, skal det færdiggøres inden rimelig tid og uden unødigt ophold.

Tilsagn om tilskud meddeles, hvis de projekterende forbedringer m.v. og de anslåede udgifter ved gennemførelse efter fondens skøn opfylder betingelserne. Fonden kan stille særlige vilkår for ydelse af tilskud.

Når det forbedrings- og opretningsarbejde, hvortil der er ydet tilskud, er afsluttet, indsender boligorganisationen til Landsbyggefonden en af organisationens revisor attesteret opgørelse over de afholdte udgifter senest 6 måneder efter færdiggørelse. Tilskuddet beregnes herefter af Landsbyggefonden og udbetales til boligorganisationens byggefond, hvorfra det overføres til den boligafdeling, hvor arbejdet er udført.

Overstiger de afholdte udgifter efter Landsbyggefondens skøn sædvanlige udgifter ved tilsvarende arbejder, nedsættes det beløb, der lægges til grund ved tilskuddets berigtigelse med forskellen.

6. Den fælles moderniseringsfond nedlagt
Se mere/mindre

Pr. 1. januar 2003 er den fælles moderniseringsfond og landsdispositionsfonden sammenlagt og videreføres alene som landsdispositionsfonden, en lovbestemt konto i Landsbyggefondens regnskab.

Ordforklaringer

Landsdispositionsfonden

Lovbestemt konto i Landsbyggefondens regnskab. Fonden kan yde særlig driftsstøtte til problemramte boligafdelinger. Oprettet ved lovændring i 1987.
7. Støtte til renovering (opretning m.v.)
Se mere/mindre

Lovgivning

Ved ændring af lovgivningen pr. 1. januar 2003 er der etableret nye muligheder for Landsbyggefonden til at støtte opretning m.v. i alment byggeri (renoveringsstøtteordningen)..

Almene boligafdelinger har herved mulighed for at søge om støtte, til opretning, udbedring, vedligeholdelse, forbedring, ombygning, sammenlægning af lejligheder og miljøforbedring i alment byggeri.

Bagatelgrænse - 10% regel

Anlægsudgifterne efter fradrag af eventuelle forsikrings- eller erstatningsbeløb skal udgøre mindst 10% af bygningernes værdi, (beregnet på baggrund af sidste offentlige vurdering, forinden ansøgningens indsendelse til kommunalbestyrelsen).

Ved arbejder, som kun omfatter en del af en afdeling, beregnes bygningsværdien forholdsmæssigt.

10% - reglen kan dog fraviges:

  • Ved byggeri, hvortil der er bevilget driftstabslån eller drifts sikring i medfør af den tidligere lov om midlertidig offentlig støtte.
  • Ved byggeri, hvortil der er givet tilladelse til omprioritering eller bevilget støtte i medfør af lov om omprioritering m.m.
  • Ved byggeri, hvortil Landsbyggefonden har bevilget særlig driftsstøtte efter reglerne i almenboligloven.

Finansiering af opretning m.v.

  • 100% realkreditlån (type F1 30-årige rentetilpasningslån) efter fradrag af eget bidrag.
  • Landsbyggefonden betaler fuld ydelsesstøtte
  • Låntager betaler gennemsnitlig 0,85% kvartårlig af den regulerede hovedstol (excl. gebyrer)
  • Beliggenhedskommunen garanterer for den del af lånet, der skal have pant ud over 80% af ejendommens værdi
  • Landsbyggefonden regaranterer for halvdelen af kommunens garantiforpligtelse.

Det er Landsbyggefonden, som afgiver tilsagn om ydelsesstøtte på baggrund af boligorganisationens ansøgning og kommunalbestyrelsens indstilling.

Landsbyggefonden kan helt eller delvis bringe betaling af ydelsesstøtte til ophør, såfremt ejendommens økonomi forbedres, eller ændrede forhold for byggeriet taler derfor, herunder at der indtræder en stigning i det almindelige lejeniveau.

Ansøgninger rejses fra 1. januar 2012 på Landsbyggefondens digitale driftsstøtteportal, driftsstoette.lbf.dk.

Fra 1. juli 2011 er der endvidere etableret et nyt internetbaseret system til digital indberetning af renoveringsstøttesager: BOSSINF-RENOVERING (ministeriet, kommunerne, Byggeskadefonden og Landsbyggefonden). I forbindelse med at renoveringsstøttesager mv. omfattes af Byggeskadefonden pr. 1. juli 2011 overgik skema ABC-sagsbehandlingen af renoveringsstøttesager til digital håndtering fra samme dato. Iværksættelse skete i medfør af § 5, stk. 4, i fondens regulativ af 3. februar 2011 om støtte fra Landsbyggefonden til opretning mv. (renoveringsstøtteordningen). Behandlingen af de endelige skemaer ABC er således ændret fra papirgang til digital sagsbehandling.

Pr. 1. juli 2011 trådte en nyordning i kraft med skadedækning i Byggeskadefonden. Ordningen er obligatorisk for de renoveringer, der får støtte fra Landsbyggefonden efter trækningsretten, renoveringsstøtteordningen samt særlig driftsstøtte (kapitaltilførsel mv.). For øvrige arbejder er det frivilligt at blive omfattet af ordningen. For renoveringsstøttesager, der modtager tilsagn fra og med 1. juli 2011, gælder, at Landsbyggefonden åbner for indtastning mv. i BOSSINF-renovering. I alle andre obligatoriske sager samt i frivillige sager åbner Byggeskadefonden for indtastning mv.

For alle arbejder, der er påbegyndt inden den 1. juli 2011, men som afleveres efter samme dato, er der en overgangsordning, således at sager frivilligt kan omfattes af byggeskadeforsikringen. For de nærmere regler og betingelser henvises til vejledning udarbejdet af Byggeskadefonden, som er offentliggjort på hjemmesiden www.bsf.dk

For alle sager, der er omfattet af ovennævnte overgangsordning, gælder, at åbning for indtastning mv. sker via Byggeskadefonden.

Der skal foretage eftersyn af de udførte bygningsarbejder med henblik på at vurdere de i tilsagnet omhandlede bygningsdeles tilstand og registrere eventuelle skader inden 1 og 5 år fra arbejdets aflevering. Eftersynene skal foretages af uvildige.

Der skal afsættes tilstrækkelige midler til bidrag til Byggeskadefonden, svarende til 1 % af arbejdernes udgift ved skema C (byggeregnskab). Beløbet skal afholdes inden for den ved byggeriets påbegyndelse godkendte anskaffelsessum.

Efter nyt regulativ i februar 2011 omfatter renoveringsstøtteordningen fortsat de samme typer af almene boliger som hidtil – herunder almene ældreboliger ejet af en selvejende institution, en kommune eller en region. Endvidere omfattes selvejende almene ungdomsboliger med tilsagn efter 1. juli 2005 og de såkaldte friplejeboliger. Regulativ og vejledning er delt i 4 kapitler. Kapitel 1 omhandler renoveringsstøtteordningen, som er justeret på enkelte punkter. Kapitel 2 omhandler en ny ordning om støtte til infrastrukturændringer i særligt udsatte boligområder. Kapitel 3 omhandler evaluering mens kapitel 4 omhandler ikrafttrædelse samt en række overgangsregler. Årsagen til opdelingen er den lovmæssige baggrund for de to ordninger. Der er ikke helt sammenfald i ansøgermasse for de to ordninger. Renoveringsstøtte kan søges til alle boligafdelinger i drift. Støtte til ændringer af infrastruktur kan kun søges af afdelinger, der er medtaget på ministeriets liste over særligt udsatte boligområder, jf. almenboligloven § 61a.

Af særlige ændringer i regulativ og vejledning skal følgende anføres: Byggeskadebegrebet er afviklet i det nye regulativ og i stedet fokuseres i højere grad på udarbejdelsen af den helhedsbetonede plan for opretning og forbedring af afdelingen. Helhedsplanen baseres på en grundig beskrivelse og analyse af afdelingens økonomiske, sociale og (bygge-) tekniske og driftsmæssige forhold. På det grundlag udarbejdes de nødvendige forslag for en styrkelse af afdelingens konkurrenceevne og attraktionsværdi mv. Planen og de foreslåede strategier mv., strategi for opfyldelse af delmål og gennemførelse af helhedsplanen udarbejdes efter de samme principper og retningslinier, som gælder for boligsociale aktiviteter, huslejestøtte og anden særlig driftsstøtte mv .

For afdelinger med flere og store komplicerede forhold skal helhedsplanen afspejle dette og med særlig fokus på koordinering af de forskellige indsatsområder, samarbejdet med lokale myndigheder - og den fremtidige drift og forvaltning mv. af afdelingen. Prækvalificeringen af ansøgninger er skrevet ind i regulativet. Det indebærer som hidtidig praksis en foreløbig vurdering af afdelingens behov for støtte til bygningsmæssig opretning, ombygning og tilgængelighed vedrørende boliger, miljøforbedringer mv. På den baggrund tages der stilling til om en ansøgning opfylder forudsætningerne for en prækvalificering. Status herom med afsatte beløb til investeringer med støttede lån udsendes fortsat én gang årligt.

I forbindelse med udarbejdelse af byggeteknisk materiale – tilstandsrapporter mv. vil der på fondens hjemmeside kunne hentes yderligere oplysninger om de krav, som fonden stiller til den nødvendige byggetekniske dokumentation. Denne dokumentation er selvsagt afhængig af den opretning, man lokalt skønner nødvendig. Det skal understreges, at den byggetekniske dokumentation skal være grundig og fokusere på særlige og væsentlige forhold af ekstraordinær karakter - og præcis med hensyn til byggeteknisk forklaring på fejl, svigt og skader i bygningskonstruktioner mv.

Støtte til ændringer af infrastruktur

Efter en ny bestemmelse i almenboliglovens § 92b kan Landsbyggefonden yde støtte i form af tilskud til infrastrukturændringer, der gennemføres i særligt udsatte boligområder.

Særligt udsatte boligområder er ofte fysisk afskåret fra den øvrige by, hvilket kan være medvirkende til at boligområdet forbliver socialt, fysisk og kulturelt marginaliserede. Der er derfor skabt mulighed for at Landsbyggefonden kan støtte etableringen af fysisk sammenhæng mellem særligt udsatte boligområder og de omgivende bykvarterer.

Det kan f.eks. være etablering af veje ind gennem området, så der kommer større cirkulation i boligområdet og så boligområdet bliver delt op i mindre og overskuelige enheder samt forbedre adgangsveje til og i området.

Det kan også være etablering, omlægning eller sløjfning af torve, pladser, sti- eller vejsystemer, der har betydning for områdets tilknytning for det omgivende bysamfund eller omdisponerer områdets interne struktur.

Tilskuddet kan kun anvendes til de foranstaltninger, der gennemføres på boligorganisationens ejendom. Er det nødvendigt at gennemføre arbejder på tilstødende områder må udgifterne hertil således afholdes af kommunen.

Ansøgning om støtte fremsendes til Landsbyggefonden, som på baggrund af helhedsplanen afgør, om støtte kan ydes. Foreligger der ikke tilstrækkelige oplysninger anmoder fonden om supplerende oplysninger hos boligorganisationen, kommunen eller andre virksomheder.

Fonden kan stille vilkår og betingelser for støtten. Det kan f.eks. være, at der gennemføres foranstaltninger på områder, der ikke tilhører boligorganisationen.

Det er en forudsætning, at området er medtaget på ministeriets liste over særligt udsatte boligområder.

Det er endvidere en forudsætning, at kommunen og boligorganisationen udarbejder en helhedsplan med grundige analyser af, hvordan sammenhængen med den øvrige by sikres.

Kommunen skal endvidere som led i større infrastrukturinvesteringer i de større bysamfund parallelt bidrage til at bryde områdets isolation.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter skal godkende det enkelte tilsagn.

 

Byggeskadeudbedring for byggeri med tilsagn efter 30.6.1986:

Udenfor Landsbyggefondens regi er ved lov oprettet Byggeskadefonden, en selvejende institution. Fonden har til formål at foretage eftersyn og at yde støtte til udbedring af skader, som har deres årsag i forhold ved opførelsen af byggeriet og 20 år frem.

Fonden omfatter:

  • Byggeri, som modtager offentlige tilsagn til nybyggeri m.v. efter 30.6.1986.
  • Udbedringsarbejder, der udføres med støtte fra Byggeskadefonden.

Ved om- og tilbygninger skal bygherren foranledige, at der foretages bygningsgennemgang samt udfærdiges en rapport herom, inden der meddeles tilsagn.

Fonden skal forestå og afholde udgiften ved eftersyn.

Dækning fra fonden kan opnås for skader, der anmeldes til fonden inden 20 år fra byggeriets aflevering.

Bidrag indbetales kontant til Byggeskadefonden senest på byggeriets afleveringstidspunkt og efterreguleres for renoveringer ved byggeregnskabet (skema C).

Bidraget udgør 1% af den inden byggeriets påbegyndelse senest godkendte anskaffelsessum.

Det bemærkes, at der på byfornyelsesområdet er oprettet en tilsvarende fond, Byggeskadefonden vedrørende bygningsfornyelse.

Totaløkonomi for nybyggeri og renovering

Fra 1. januar 2010 er kravene til totaløkonomiske vurderinger konkretiseret. Siden januar 1998 har der været krav om totaløkonomisk vurdering i forbindelse med nybyggeri. Der har været metodefrihed vedrørende dokumentation for de totaløkonomiske overvejelser. I støttebekendtgørelsen stilles krav om brug af Landsbyggefondens totaløkonomimodel. Kravet gælder også renoveringssager støttet af Landsbyggefonden.

Udgangspunktet for Totaløkonomimodellen er arbejder med klimaskærmen, da det ved boligbyggeri udgør størstedelen af de omkostninger, som reelt kan totaløkonomisk vurderes, både i forbindelse med anlæg og drift. De vigtigste bygningsdele: facader, tag og vinduer, er således bearbejdet.

Behovsundersøgelse

På baggrund af erfaringer fra af fondens støtteordninger - omprioritering, særlig driftsstøtte og støtte til udbedring af byggeskader mv. – er der udarbejdet en rapport: ”Fysisk opretning og forbedring af almene boligafdelinger”. Den giver en nærmere analyse og beskrivelse af det fremtidige investeringsbehov til fysisk opretning og forbedring i den almen boligsektor. Som bilag til rapporten blev der udarbejdet et omfattende tabelværk baseret på Bygnings- og boligregistret (BBR).

Et generelt kvalitetsløft er nødvendigt for en stor del af de almene boliger. Det gælder ikke alene for bygningernes ydre og friarealerne, men også i høj grad om boligerne kan være attraktive i indretning, faciliteter, energiforbrug mv. Der lægges vægt på arkitektonisk kvalitet af bygninger og friarealer, beliggenhed, energi- og miljøforhold, trafik og støjforhold mv. Der er også omtalt emner som kriminalitetsforebyggelse (tryghed), boliger for ældre og handicappede (elevatorbetjening), udvidelsesmuligheder, indeklima og nye køkkener og badeværelser mv.

Disse kvalitetsparametre blev prissat og sat i forhold til et givet omfang i form af 3 scenarier:

Et minimumscenarie som lige netop holder boligen i en god stand, dog med minimumsforbedringer af f.eks. badeforhold mv. Udgifterne anslås over 20 år at udgøre ca. 49 mia. kr.

Mellemscenariet - også benævnt som kvalitetsscenariet - medfører en mere omfattende fornyelse af klimaskærmen og friarealerne, der sættes ind med dæmpning af trafikstøj mv. i 20 % af boligerne, halvdelen af boligerne forudsættes at få nye køkkener og badeværelser og forbedret ventilation mv. Alt forudsættes udført i en god kvalitet og formålet er at hæve disse boligers standard en del over gennemsnittet. Udgifterne anslås over 20 år at udgøre ca. 102 mia. kr.

Det ”store” scenarie indebærer et betydeligt kvalitetsløft, idet der sker en mere omfattende forbedring af både flere boliger og af de enkelte boliger. Det vil i særlig grad medføre et højere byggeteknisk og arkitektonisk kvalitetsniveau på bygninger, friarealer og beboerfaciliteter, samt forbedringer af køkken/bad og indeklima. Flere små boliger sammenlægges og/eller der skabes muligheder for udvidelser. Der tages hensyn til, at mange nye behov fortsat vil trænge sig på, bl.a. muligheder for hjemmearbejde, hvilket stiller nye krav til fleksible muligheder for boligens indretning. Boliger i dette scenarie og med et stærkt forøget kvalitetsniveau vil kunne være attraktive f.eks. for midaldrende, som vil skifte bolig før den 3. alder indtræder. Udgifterne er anslås over 20 år at udgøre ca. 135 mia. kr.

Rapporten giver således inspiration i forbindelse med opgørelse af et renoveringsbehov, fastlæggelse af indhold mv. af de nævnte kvalitetsparametre, omfang og kvalitetsniveau. Rapporten er fornyet i 2006 og 2014.

På baggrund af den stedfundne udvikling og de udfordringer sektoren står overfor, anses det for afgørende at udvikle de almene boliger i takt med den øvrige samfundsudvikling. Dette er især beskrevet i de indledende afsnit i publikationen ”Nye udfordringer for det almene boligbyggeri” (særskilt udsendt). Publikationen er udarbejdet 2014 og redigeret af Arkitema med bidrag fra AE-raadet.

Den nye undersøgelse følger principielt den samme systematik som i de to første undersøgelser. I beskrivelsen af udvalgte afdelinger i de forskellige tidsperioder er der her lagt mere vægt på at beskrive, hvilke udfordringer konkrete bebyggelser står overfor og hvilke indsatsområder (tiltag), som er relevante netop i de pågældende boligområder. De 15 eksempler udgør en bred vifte af typiske afdelinger og anses for at være repræsentative.

De økonomiske beregninger er bygget på det samme datagrundlag som i de to første rapporter. Der opereres fortsat med en bred vifte af forslag til genopretning og mulige forbedringer, som i forskellige kombinationer kan opfylde de beskrevne mål. Det gælder bl.a. opretning af klimaskærmen, modernisering af køkken og bad, etablering af øget tilgængelighed (bl.a. elevatorbetjening), tilpasning af boligstørrelser (sammenlægninger mv.), forbedring af indeklima, fjernelse af miljøfremmede stoffer samt forbedring af udearealer mv. Dertil kommer en indsats for støjbekæmpelse i boligen, tryghedsskabende foranstaltninger, varetagelse af bevaringshensyn og arkitektonisk kvalitet af bygninger og byrum mv.

På baggrund af erfaringstal fra gennemførte renoveringer af ældre boligtyper (byfornyelse) og gennemførte investeringer vedrørende byggeskader mv. (statens og Landsbyggefondens støtteordninger) er der på baggrund af et omfattende datamateriale foretaget beregninger baseret på BBR-registret. For overskuelighedens skyld og fordi der er forskelle på bygningstyper i forskellige årgange er der sket en opdeling af bygningsmassen i 4 tidsmæssigt sammenhængende grupper. For de 3 nyeste grupper er der foretaget beregninger over typiske investeringer som kendetegner gruppen for så vidt angår henholdsvis etageboliger og tæt/lave boliger. Efter justeringer af de forudsatte investeringer ender det samlede investeringsomfang nu på 169 mia. kr. over en 20 års periode, svarende til cirka 8½ mia. kr. pr. år eller ca. 17.700 kr. pr. bolig pr. år, hvilket er på linje med renoveringsudgifterne i private ejerboliger.

Finansieringen af renoveringsbehovet behandles ikke i analysen, men i den sidste 5 års periode har renoveringsstøtteordningen gennemsnitligt kunne give tilsagn om støttede lån for ca. 5½ mia. kr. pr. år, mens knap 3 mia. kr. pr. år er ustøttede arbejder.

Støtte til innovation

Efter en bestemmelse i almenboliglovens § 91 B har Landsbyggefonden 2007 - 2010 kunnet yde støtte til fremme af innovation i byggeriet.

Støtten kunne alene ydes i form af tilskud, som kan dække de merudgifter, der er forbundet med planlægning, gennemførelse og rapportering af forsøg- og udviklingsprojekter.

Støtten kunne alene ydes til almene boliger, herunder ældreboliger ejes af en kommune, en region eller en selvejende institution og ungdomsboliger ejet af en selvejende institution. Friplejeboliger er ikke omfattet.

Tilskud blev ydet i årene 2007-2010, men midlerne var begrænsede (4 x 5 mio. kr.).

Ordforklaringer

BBR

Det offentlige bygnings- og boligregister, som vedligeholdes ved indberetning til kommunerne.

Boligafdelinger

Byggeri med boliger tilhørende almene boligorganisationer. En afdeling er økonomisk uafhængig af andre afdelinger og af boligorganisationen. En boligafdeling kan indeholde erhvervs- og institutionsarealer.

Helhedsplan

Det er en forudsætning for at opnå renoveringsstøtte og driftsstøtte mv. fra fonden, at der foreligger en helhedsplan for det pågældende boligområde. Helhedsplanen udarbejdes med henblik på at opnå en samlet langsigtet helhedsorienteret løsning af alle boligafdelingens eller boligområdets problemer, herunder byggeteknisk, boligsocialt og økonomisk.

Regulativ

Landsbyggefondens regler udstedt i medfør af loven vedrørende bl.a. indbetalinger til landsdispositionsfonden, støtte til opretning/renovering, særlig driftsstøtte og tilskud til forbedrings- og opretningsarbejder.
8. Særlig driftsstøtte (kapitaltilførsel m.v.) til problemramte afdelinger
Se mere/mindre

Landsdispositionsfonden er en lovbestemt konto i Landsbyggefondens bogholderi.

Landsbyggefonden kan yde støtte som lån eller tilskud til almene boligafdelinger, hvor der er konstateret så væsentlige økonomiske problemer, at disse vil kunne vanskeliggøre afdelingens videreførelse.

Landsbyggefonden overfører hvert år halvdelen af indbetalingerne til den fælles moderniseringsfond til en landsdispositionsfond. Der tilskrives renter svarende til diskontoen.

Landsbyggefonden kan af midlerne fra landsdispositionsfonden, give tilsagn om udligning af opsamlede underskud m.m. og andre nødvendige foranstaltninger.

Støtten ydes som lån eller tilskud efter fondens nærmere bestemmelse.

Landsbyggefonden kan gøre støtten betinget af, at boligorganisationen og et eventuelt forretningsførerselskab eller et andelsselskab i videst muligt omfang medvirker til en genopretning af den pågældende afdelings økonomi.

Fonden kan herunder stille krav om, at boligorganisationen anvender eventuelle midler - f.eks. trækningsretten - til sådanne ombygninger m.v. i afdelingen, at disse svarer til en tredjedel af fondens støtte til fysiske investeringer i afdelingen.

Lånet kan henstå rente- og afdragsfrit uden tidsbegrænsning. Lånet kan dog forlanges forrentet og afdraget efter fondens bestemmelser, såfremt afdelingens økonomi forbedres.

Der er opnået en forståelse med realkreditinstitutterne om deres fortsatte medvirken i driftsstøtten på et akkordmæssigt grundlag. De enkelte institutter tager hver for sig stilling til eventuel medvirken i en konkret sag. På grundlag af denne aftale er fordelingsmodellen ved kapitaltilførsel således:

Boligorganisation

1/5

Realkreditinstitut

1/5

Landsdispositionsfond

2/5

Beliggenhedskommune

1/5

Herudover kan forudsættes bidrag fra egen trækningsret og fælles puljemidler i Landsdispositionsfonden.

Reglerne for kapitaltilførsel fra Landsdispositionsfonden m.fl. baseres på en samlet vurdering af afdelingens situation og behovet for renoveringsudgifter, beboeraktiviteter, udlejningsinitiativer m.v. Forslag til driftsstøtten beregnes herefter ved en tilbageregning for at sikre afdelingens økonomi og huslejeniveau på et acceptabelt niveau. Driftsstøtten har ikke mulighed for generelt at forskyde huslejeniveauet. Der søges en balance mellem omkostningslejen - efter eventuel renovering - og den markedsbestemte maximumsleje for det pågældende byggeri.

Landsbyggefonden har særlig hjemmel i almenboligloven til at forudsætte kommunens deltagelse i driftsstøtten, hvilket ikke har været fraveget i noget tilfælde. Tilsvarende bestemmelser gælder over for de implicerede boligorganisationer, forudsat at der er disponibel egenkapital e.lign. til rådighed.

Det bemærkes, at sagsbehandlingen vedrørende landsdispositionsfonden foregår ved indstilling til samarbejdsparterne i den særlige driftsstøtte (boligorganisationen, realkreditinstitutterne og beliggenhedskommunen).

Tidsforløbet i hver enkelt sag afhænger i høj grad af lokale forhold. Det samlede projekt skal eventuelt i flere omgange forelægges for afdelingsmødet (beboermødet) og kommunalbestyrelsen.

 

Tomgang og tilpasning

Udlejningsvanskelighederne er betydelige, 3.309 boliger i tomgang pr. 1. januar 2014. Heraf er 2.376 tomme boliger beliggende i 38 regionalt vanskeligt stillede kommuner. Den økonomiske krise og den demografiske udvikling skaber i disse år behov for et større antal driftsstøttesager. På grundlag af analyser af den lokale boligefterspørgsel forsøger fonden sammen med de berørte boligorganisationer og kommuner at tilpasse disse boligafdelinger til efterspørgslen. Det kan f.eks. være ved etablering af tilgængelighed, ombygninger, herunder til særlige grupper, omdannelse af boligarealer til erhverv mv. Hvis der ikke længere er boligbehov i et område, søges problemramte almene boliger afhændet/nedrevet. Løbende ansøgning I 2011 – 14 er der etableret løbende ansøgning også vedrørende de boligsociale aktivitetsmidler og huslejestøtte-midlerne. Endvidere er der afsat infrastrukturmidler i de særligt udsatte boligområder, tilskudsramme 150 mio. kr. pr. år 2011 – 16 og 500 mio. kr. til fondens andele vedrørende kapitaltilførsel mv. i forbindelse med nedrivninger i udsatte boligområder. Evaluering, vidensopsamling og erfaarbejde/læringsnetværk Lærings- og udviklingsnetværket i foreningen ”AlmenNet” samt evalueringen og erfa-arbejdet i ”Boligsocialnet” er fortsat med fondens støtte i 2013, udvidet rapportering af målopfyldelsen i de boligsociale projekter er indført, ligesom ”Center for Boligsocial Udvikling” med ministeriets og fondens støtte gennemfører vidensopsamling, udvikling af effektmålingsmetoder, rådgivning og processtøtte. Den centrale støtte til de mange udfordringer i lokalområderne er hermed ændret i den nye boligforligsperiode 2011 - 2014. Der er betydelige udfordringer i opnåelsen af de opstillede mål og fokuseringen af indsatsen må ske på områder, hvor der er erfaring for nytteværdi. Kapitaltilførsel, 5-delingsordningen Særlig driftsstøtte i form af kapitaltilførsel til problemramte afdelinger sker som nævnt i henhold til gældende regler for landsdispositionsfonden m.fl., jf. § 92, § 96 og § 97 i almenboligloven. Fonden har gennem årene søgt at fastholde flere parter om den nødvendige driftsstøtte. Udover 5-delingsordningen kan der forudsættes bidrag fra egen trækningsret og fælles puljemidler i landsdispositionsfonden.

Støttebehov

Reglerne for kapitaltilførsel fra landsdispositionsfonden m.fl. forudsætter en samlet vurdering af afdelingens situation og behovet for renoveringsudgifter, beboeraktiviteter, udlejningsinitiativer mv. Kommunal deltagelse og boligorganisationsbidrag Landsbyggefonden har særlig hjemmel i lov om almene boliger mv. til at forudsætte kommunens deltagelse i driftsstøtten, hvilket ikke har været fraveget i noget tilfælde. Tilsvarende bestemmelser gælder over for de implicerede boligorganisationer, forudsat at der er disponibel egenkapital eller lignende til rådighed. Sagsbehandlingen Antallet af sager, der er indstillede og reserverede omfatter ultimo 2013 171 afdelinger med 41.040 lejligheder - inkl. sager med tilbageholdte beløb.

Sagsbehandlingen vedrørende landsdispositionsfonden foregår ved indstilling til samarbejdsparterne i den særlige driftsstøtte - det vil sige boligorganisationen, realkreditinstitutterne og beliggenhedskommunen.

Tidsforløbet i hver enkelt sag afhænger i høj grad af lokale forhold. Det samlede projekt skal eventuelt i flere omgange forelægges for afdelingsmødet (beboermødet) og kommunalbestyrelsen. Nedrivning og omdannelse Der er lokalt ønsker om nedrivning af alment byggeri. Der skal i en sådan situation opstilles forskellige alternativer til belysning af det samfundsøkonomisk rigtige valg og eventuelle bypolitiske hensyn. I regi af kapitaltilførselsordningen har fonden 500 mio. kr. til rådighed i forbindelse med finansiering i udsatte boligområder af arealsalg, indfrielse af lån og neutralisering af låneydelser renoveringsstøtte vedrørende nedrivning mv., Fonden bidrager til opstilling af de fornødne alternativer inden boligorganisationen træffer sit valg og sagen forelægges for beliggenhedskommunen samt Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til godkendelse. Udlejningsvanskeligheder har især regionalt fremmet overvejelser om delvise nedrivninger i situationer, hvor renovering er nødvendig. Hvis der ikke er behov for konkrete almene boligbebyggelser, søges de afhændet med beliggenhedskommunens og ministeriets godkendelse. I driftsstøttesager i udsatte boligområder arbejdes der med omdannelse af boligarealer til erhvervslejemål for at åbne bebyggelserne op over for resten af byområdet.

Dispositionsfondsmidler I flere af de største af ovennævnte sager har det udover kapitaltilførsel været nødvendigt at forudsætte løbende driftsstøtte fra de pågældende boligorganisationers dispositionsfonde. I det omfang denne driftsstøtte i en periode overstiger midlerne i boligorganisationens dispositionsfond efter nærmere fastsat beregning dækkes manko ved driftslån fra landsdispositionsfonden.

Ventetid Nye sager skønnes p.t. at skulle vente i en kø i mindst 5 år på grund af begrænsede midler og ansøgningsmassens størrelse mv. Der er udsendes meddelelse til hver enkelt ansøgende boligafdeling om forventet sagsbehandlingstidspunkt og eventuelt afsat beløb til fondens andel af kapitaltilførsel og investeringstilskud.

 

DIGITALT SAGSBEHANDLINGSSYSTEM

Driftsstøtteportal 1. januar 2012 tog fonden en ny IT-platform i brug. Den nye platform skal anvendes i boligorganisationernes kommunikation med fonden, når der søges om driftsstøtte for såvel igangværende som nye ansøgninger om renoveringsstøtte, boligsocial indsats, huslejestøtte, kapitaltilførsel og fritagelser.

Formålet med den nye platform er:

  • At digitalisere den skriftlige kommunikation imellem ansøger, Landsbyggefoden og øvrige parter.
  • At gøre det enkelt for brugerne at følge sagsforløb og fremdrift i sagerne.
  • At give mulighed for enkelt at få overblik over status og nøgletal i sager i den enkelte organisation eller kommune.
  • At genbruge data fra fondens øvrige indberetningssystemer og dermed lette ansøgerne og højne kvaliteten af de anvendte data.

Foruden boligorganisationerne har kommunerne, revisorerne samt realkreditinstitutterne adgang til det nye system for at kunne følge alle igangværende sager.

Adgang til systemet sker via anvendelsen af digital signatur/NemID.

Sager påbegyndt før 2012 Sideløbende med udviklingen iværksatte fonden indscanning af dokumenter vedrørende igangværende sager. I overensstemmelse med retningslinier fra Statens Arkiver er den hidtil delvist analoge administration af landsdispositionsfondssagerne derfor afsluttet med udgangen af 2011.

Sager, som ikke er gennemført ved afslutningen af 2011 og som stadig har et driftsstøttebehov, er således blevet bedt om digitalt at ansøge på ny. Fonden har noteret hver sags historik og under respekt af trangs-kriteriet også sagens anciennitet. Hermed kan alle ansøgninger overføres til den digitale sagsbehandling med aktuelle data. Fonden vil dog fortsat have begrænsede midler til rådighed for den særlige driftsstøtte.

Reguleringskonti Der er vedtaget generelle fælles retningslinjer for de såkaldte reguleringskonti i de forskellige former for driftsstøttesager. På reguleringskontiene bogføres opsamlede beløb bl.a. på grund af eventuel tidsforskydning mellem tilsagnstidspunkt og låneoptagelse mv.

Ordforklaringer

Boligafdelinger

Byggeri med boliger tilhørende almene boligorganisationer. En afdeling er økonomisk uafhængig af andre afdelinger og af boligorganisationen. En boligafdeling kan indeholde erhvervs- og institutionsarealer.

Landsdispositionsfonden

Lovbestemt konto i Landsbyggefondens regnskab. Fonden kan yde særlig driftsstøtte til problemramte boligafdelinger. Oprettet ved lovændring i 1987.
9. Omprioritering
Se mere/mindre

1994 – Lov:

Loven indebar i hovedtræk, at der kunne gives støtte til afdelinger, hvor der på baggrund af en samlet vurdering af afdelingens forhold er konstateret væsentlige problemer af økonomisk, social eller anden karakter, herunder høj husleje, høj flyttefrekvens, stor andel af boligtager med sociale problemer, vold, hærværk eller nedslidning af bygninger og friarealer.

Støtten er givet i form af:

  • Reduktion af en afdelings kapitalydelser ved omprioritering indtil 10 mia. kr. af indestående nominallån og/eller IS 20-indekslån til nye 30 årige nominallån med løbende statslig ydelsessikring.
  • Supplerende støtte i form af en løbende huslejesikring betalt af Landsbyggefonden (Landsdispositionsfonden) og staten. Statens andel må ikke overstige 20 mill. kr. pr. år. Huslejesikringen aftrappes efter en særlig ordning.

Herudover er de gældende driftsstøttebestemmelser udnyttet, idet der har været behov for yderligere supplerende støtte. Det er bl. a. sket ved anvendelse af den såkaldte 5-delings ordning med hensyn til kapitaltilførsel som følge af driftstab o.lign.

2000 – Lov:

Ændringen af almenboligloven indgår i regeringens samlede handlingsplan for bedre integration og er en del af en samlet vifte over redskaber i by- og boligpolitikken, som kan anvendes til løsning af by- og boligsociale problemer, bl.a. med henblik på at forbedre forholdene i socialt belastede områder og undgå sociale ghettoer. Som led i bestræbelserne på at skabe en mere afbalanceret beboersammensætning i almene boligområder er der etableret mulighed for at yde en særlig støtte til disse områder, således at pris og kvalitet bringes i bedre overensstemmelse med henblik på at øge områdernes konkurrenceevne og dermed mulighed for at kunne tiltrække bredere grupper af beboere.

Der er åbnet mulighed for en samlet lettelse på 220 mill. kr. årligt, dels ved at kunne forlænge løbetiden på eksisterende lån for derved at mindske kapitaludgifterne, dels ved at Landsbyggefonden kan yde særlig driftsstøtte. Den samlede støtte kan anvendes til lejenedsættelse, fysisk renovering og andre særlige foranstaltninger.

Der er ved lovændringen endvidere vedtaget en ændring af udlejningsreglerne, der giver et nyt instrument til at løse boligsociale problemer og sikre en mere afbalanceret beboersammensætning i det almene byggeri. En kommune og en boligorganisation kan aftale udlejning efter særlige kriterier. Ved en kombination af nye regler om fleksibel udlejning og de eksisterende regler om kommunal anvisningsret er der mulighed for en mere helhedsorienteret udlejningspolitik i de almene boligområder.

Støtten gives i form af:

  • Omprioritering - inden for samlet årlig ydelsesreduktion på 80 mill. kr. – af indestående nominallån med rentesikrings- eller ydelsessikringstilskud til nye 30 årige rentetilpasningslån med løbende statslig ydelsesstøtte. Beboerbetalingen nedsættes med forskellen mellem ydelsen på det indfriede lån og ydelsen på det lån, der optages.
  • Supplerende støtte i form af løbende huslejebidrag betalt af Landsbyggefonden (landsdispositionsfonden) med ca. 48% og staten med ca. 52% i perioden 2001-2003. Fra 2004 betaler fonden udgiften 100%. Huslejebidragene aftrappes efter særlig ordning.

Lettelserne fortsætter udover 2004, men aftrappes efter de herom gældende regler. Herudover kan de gældende driftsstøttebestemmelser udnyttes, idet det antages, at der vil være behov for yderligere supplerende støtte.

Ordforklaringer

Huslejesikring

Supplerende støtte fra staten og Landsbyggefonden til løbende nedbringelse af huslejen i visse almene boligafdelinger støttet efter 1994-omprioriteringsloven. Huslejesikringen aftrappes efter særlig bestemmelse i lov.

Landsdispositionsfonden

Lovbestemt konto i Landsbyggefondens regnskab. Fonden kan yde særlig driftsstøtte til problemramte boligafdelinger. Oprettet ved lovændring i 1987.
10. Afløsning af tilbagekøbsrettigheder
Se mere/mindre

Der er i 2000 skabt mulighed for støtte fra Landsbyggefonden til frikøb af hjemfaldsklausuler, som påhviler eksisterende alment byggeri.

Hensigten med loven er at give kommunalbestyrelserne og boligorganisationernes øverste myndighed mulighed for at indgå aftaler om frikøb af ejendomme, hvorpå der er tinglyst tilbagekøbsklausuler. Loven indebærer endvidere, at der for fremtiden ikke er mulighed for, at ejere af alment byggeri kan erhverve ejendomme eller opføre byggeri på ejendomme, hvorpå der er tinglyst tilbagekøbsklausul, ligesom det heller ikke vil være muligt at omdanne sådanne ejendomme til almene ejendomme.

I mere end 100 år har en række kommuner – især Københavns Kommune – ved kommunale grundsalg til både private ejere og almene boligorganisationer som fast praksis betinget sig en tilbagekøbsklausul, hvorefter kommunen efter en periode (normalt 70-100 år) har ret til at tilbagekøbe ejendommen. Kommunens tilbagekøbspris svarer typisk til den oprindelige salgssum, i en række tilfælde med tillæg af bygningserstatning.

Loven indebærer, at der er mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan yde tilskud til de almene boligafdelinger, at boligorganisationen kan bidrage økonomisk til frikøb, at de enkelte afdelinger kan optage rentetilpasningslån, at kommunalbestyrelsen kan stille garanti for lånene, at Landsbyggefonden kan yde en nærmere angivet støtte i form af lån til boligorganisationerne, at boligorganisationerne får adgang til via dispositionsfonden at tilbagebetale disse lån, samt at staten yder lån til Landsbyggefonden i nødvendig omfang.

Det er boligorganisationens øverste myndighed, der kan indgå aftale med en kommunalbestyrelse om frikøb af en afdeling, hvorpå der er tinglyst en kommunal tilbagekøbsklausul. Det er således også øverste myndighed, der træffer beslutning om den nødvendige låneoptagelse og dermed om den lejeforhøjelse, der er nødvendig for at finansiere frikøbet.

Frikøbsprisen fastsættes efter aftale med de enkelte boligorganisationer og kommunalbestyrelsen. Der er indført en hjemmel for kommunen til at reducere frikøbssummen eller til at undlade at kræve betaling for ophævelsen af klausulen. Baggrunden herfor er boligsociale hensyn og det forhold, at der er ydet offentlig støtte til etablering og drift af de pågældende almene boligafdelinger.

Det er en forudsætning for indgåelse af en aftale om frikøb, at boligorganisationen medvirker økonomisk i finansieringen af frikøbet. Boligorganisationen skal bidrage med midler fra egenkapitalen. Da det vil være forskelligt fra boligorganisation til boligorganisation, hvor stor en del af egenkapitalen, der ud fra en samlet vurdering vil kunne indgå i finansieringen af frikøbet, fastsættes omfanget individuelt efter aftale med

Landsbyggefonden, idet der tages hensyn til de opgaver og forpligtelser i øvrigt, der involverer midler fra den pågældende boligorganisations egenkapital. Til finansiering af den resterende del af frikøbsprisen kan de berørte afdelinger optage realkreditlån med en maksimal løbetid på 35 år med pant i de pågældende afdelinger. Kommunalbestyrelsen kan garantere for den del af lånet, der på tidspunktet for lånets optagelse har pantsikkerhed ud over 80 pct. af ejendommens værdi.

Landsbyggefonden har med ministerens godkendelse fastsat et regulativ for hjemfaldsafløsning.

Støttemidler

Frikøbsaftaler skal finansieres af sektoren selv via aktivering af boligorganisationernes egenkapital og gennem lejeforhøjelse som følge af de optagne realkreditlån.

Udviklingen i egenkapitalen, herunder især de forventede indbetalinger til dispositionsfondene fra udamortiserede lån i de berørte boligorganisationer, vurderes ikke løbende at kunne sikre et rimeligt lejeniveau efter frikøbet. I det omfang dette er tilfældet, kan Landsbyggefonden efter ansøgning fra den pågældende boligorganisation yde støtte i form af lån til boligorganisationen til delvis betaling af ydelserne på de realkreditlån, der optages i de berørte afdelinger.

Landsbyggefonden kan efter ansøgning fra boligorganisationen yde 3 former for lån:

  • Landsbyggefonden kan yde løbende ydelsesstøtte til den del af ydelsen på lånet, der ligger ud over en maksimal beboerbetaling, der fastsættes af Landsbyggefonden. Ligger ydelsen på lånet under den maksimalt fastsatte beboerbetaling, yder Landsbyggefonden som udgangspunkt ikke ydelsesstøtte.
  • Landsbyggefonden kan i en kortere overgangsperiode yde et driftsbidrag, således at den endelige lejeforhøjelse ikke pålægges lejerne fuldt ud det første år. Driftsbidrag gives dermed over flere år til en gradvis opregulering af lejen til den maksimale beboerbetaling.
  • Der er mulighed for, at Landsbyggefonden herudover kan yde et særligt driftsbidrag til ekstra lejenedsættelse i afdelinger med så væsentlige økonomiske problemer som følge af frikøbet, at disse vil kunne vanskeliggøre afdelingens videreførelse. Det understreges, at det særlige driftsbidrag alene kan ydes med henblik på at modvirke følgerne af frikøbet i de berørte boligafdelinger. Bidraget ydes som lån fra Landsbyggefonden til boligorganisationen.

Støtte og bidrag ydes som lån fra Landsbyggefonden til den pågældende boligorganisation og skal tilbagebetales og forrentes af boligorganisationen efter vilkår, der fastsættes af Landsbyggefonden med by- og boligministerens godkendelse. Lånet forudsættes forrentet med en rente, der sikre udgiftsneutralitet for fonden, og afvikles i takt med, at boligorganisationen får midler hertil.

Hvis indbetalingerne fra de berørte boligorganisationer ikke er tilstrækkelige til at dække Landsbyggefondens behov for midler til udlån, er det i loven fastsat, at staten har mulighed for i nødvendigt omfang at yde lån til dækning af fondens udgifter til ydelsesstøtte, driftsbidrag og særlig driftsbidrag. Lånet forudsættes forrentet med en rente, der sikrer udgiftsneutralitet for staten.

Det er en forudsætning i den københavnske aftale, at staten i nødvendigt omfang yder Landsbyggefonden statslån til dækning af fondens nettoudlæg til ydelsesstøtte og driftsbidrag. Til finansiering af det særlige driftsbidrag er det herudover forudsat i aftalen, at der ydes statslån inden for en ramme på 60 mill. kr. Det forudsættes, at statslånet påbegyndes afviklet i takt med, at Landsbyggefonden tilbagebetales fra de berørte boligorganisationer. Fra den 1. januar 2010 påbegynder landsdispositionsfonden af egne midler tilbagebetaling af restgæld, således at fondens lån vil være fuldt tilbagebetalt incl. påløbne renter inden den 1. januar 2015.

Ordforklaringer

Boligafdelinger

Byggeri med boliger tilhørende almene boligorganisationer. En afdeling er økonomisk uafhængig af andre afdelinger og af boligorganisationen. En boligafdeling kan indeholde erhvervs- og institutionsarealer.

Hjemfaldsafløsning

Ordning, hvorefter en ejer kan købe sig fri af en på ejerens ejendom påhvilende kommunal hjemfaldsklausul, en tilbagekøbsdeklaration. Ved at betale kommunen nutidsværdien af den kommunale klausul, kan man opnå at få den tinglyste hjemfaldsklausul aflyst.

Landsdispositionsfonden

Lovbestemt konto i Landsbyggefondens regnskab. Fonden kan yde særlig driftsstøtte til problemramte boligafdelinger. Oprettet ved lovændring i 1987.

Regulativ

Landsbyggefondens regler udstedt i medfør af loven vedrørende bl.a. indbetalinger til landsdispositionsfonden, støtte til opretning/renovering, særlig driftsstøtte og tilskud til forbedrings- og opretningsarbejder.
11. Boligsocial indsats støttet af Landsbyggefonden
Se mere/mindre

I h. t. almenboligloven § 91a, kan Landsbyggefonden yde tilskud til en social og forebyggende indsats i problemramte boligområder gennem boligsociale aktiviteter og huslejestøtte. I perioden 2006-10 var Landsbyggefondens økonomiske ramme til boligsociale indsatser på i alt 2,2 mia. kr. over fem år, hvoraf 1 mia. blev anvendt huslejestøtte. I perioden 2011-14 har Landsbyggefonden kunne yde støtte til boligsociale indsatser inden for en økonomisk ramme på i alt 1,76 mia. kr. over fire år, hvoraf halvdelen har været anvendt til huslejenedsættelser.

Bemærk at krav og retningslinjer varierer afhængigt af, om der er tale om bevillinger fra 2006-10-midlerne eller 2011-14-midlerne. Neden for er skitseret rammerne for 2011-14 midlerne.


Huslejestøtte inden for rammerne af 2011-14 midlerne

Huslejestøtte kan særskilt gives til problemramte afdelinger efter en konkret vurdering. Udmelding og senere tilsagn gives under forudsætning af at indsatsen indgår i en helhedsplan med tilhørende finansieringsplan. Støtten ydes enten som egentlig nedsættelse af balancelejen og/eller som kompensation for nye kapitaludgifter ved fysiske (støttede) arbejder, højt huslejeniveau, driftsvanskeligheder m.v.

Huslejestøtte ydes på baggrund af oplysninger om det nuværende huslejeniveau, evt. nødvendige renoveringsarbejder m.m., den lokale konkurrencesituation, herunder også den interne konkurrence, afdelingens attraktionsværdi herunder afdelingens alder, beboersammensætningen og regnskabet m.v. Fonden udarbejder en huslejemodel, der systematisk kan måle behovet for huslejenedsættelser i de ansøgende afdelinger. På baggrund af modellens resultater udarbejder fonden en foreløbig liste over afdelinger, som kan forvente at komme i betragtning til huslejenedsættelse. Herefter vil disse afdelinger få besked om, hvilke krav fonden har til den endelige helhedsplan.

Afdelinger, som ikke imødekommes hvad angår huslejenedsættelse efter almenboligloven § 91a, viderebehandles i landsdispositionsfonden som "almindelige" driftsstøttesager, inden eventuelle endelige afslag meddeles.


Boligsociale tiltag inden for rammerne af 2011-14 midlerne

Landsbyggefonden kan yde tilskud til boligsociale aktiviteter i udsatte almene boligområder, hvor der er konstateret væsentlige problemer af økonomisk, social eller anden karakter, herunder høj husleje, høj flyttefrekvens, stor andel af boligtagere med sociale problemer, vold, hærværk eller nedslidning af bygninger og friarealer. Der kan ydes tilskud til boligsociale aktiviteter inden for følgende 7 indsatsområder:

  1. Børn, unge og familie
  2. Uddannelse, beskæftigelse og erhverv
  3. Beboernetværk, inddragelse og demokrati
  4. Sundhed
  5. Udsatte grupper
  6. Kultur og fritid
  7. Image og kommunikation

Den boligsociale indsats skal tilrettelægges i et tæt samarbejde mellem boligorganisation, kommune, politi, frivilligorganisationer og ikke mindst beboerne selv. Det er navnlig vigtigt, at der indgås samarbejde med kommunen og dennes forvaltninger. Det kan være gennem løbende dialog og drøftelse af boligområdets situation, udarbejdelse af den overordnede vision for boligområdet og konkrete mål for indsatsen, samt gennem konkret samarbejde og fælles opgaveløsning i den lokale indsats.


Ansøgningsprocedure

I modsætning til de tidligere puljeansøgninger med faste ansøgningstidspunkter, kan støtten til de boligsociale aktiviteter inden for 2011-14 midlerne søges løbende indenfor en årlig ramme, hvor ansøgninger behandles løbende på baggrund af en prækvalifikationsansøgning.

Alle sager behandles i fondens IT-baserede sags- og arkiveringssystem driftstoette.lbf.dk

En prækvalifikationsansøgning om støtte til en boligsocial indsats skal indeholde en kortfattet beskrivelse på maksimalt 5 sider, et udfyldt ansøgningsskema for hver af de deltagende afdelinger, statistiske nøgletal for boligområdet (KÅS-tal), et budgetoverslag med min. 25% lokal medfinansiering samt en kommunal anbefaling.

Med udgangspunkt i dette materiale foretager fonden en vurdering af hver enkelt ansøgning, og det besluttes på den baggrund, om ansøgningen skal prækvalificeres til støtte til en boligsocial indsats eller om der skal gives afslag på ansøgningen.

I en række sager foretager fonden en besigtigelse og indgår i en nærmere drøftelse med ansøger inden beslutningen om prækvalifikation tages. Vurderingen består af både et kvantitativt og kvalitativt element.

Det kvantitative element baserer sig på fondens beregningsmodel over de statistiske nøgletal for boligområder. Via beregningsmodellen tilskrives det ansøgende boligområde et beboerindeks, der overordnet set beskriver boligområdets socioøkonomiske struktur set i forhold til den gennemsnitlige almene sektor, hvad angår arbejdsmarkedstilknytning, antallet af indvandrere/efterkommere fra ikke-vestlige lande og andre nøgletal. I den kvantitative vurdering indgår tillige faktorer som boligområdets størrelse, øvrig dokumentation af boligområdets problemkompleks samt en vurdering af budgetforslaget sammenholdt med fondens samlede støttemuligheder.

Det kvalitative element udgøres af en vurdering af det indsendte materiale med særlig henblik på de påtænkte indsatser set i relation til afdelingens/områdets problemstillinger og muligheder, herunder ikke mindst de organisatoriske forhold, der ligger til grund for gennemførelsen af den påtænkte indsats.

De sager, der på denne baggrund bliver prækvalificeret, skal herefter udarbejde en helhedsplan efter nærmere aftale med fonden.

Udarbejdelse af helhedsplan

Efter at en sag er blevet prækvalificeret til en boligsocial indsats, indledes et rådgivningsforløb mellem Landsbyggefonden og ansøger. Rådgivningsforløbet har fokus på at kvalificere den boligsociale indsats fagligt og samtidig sikre, at indsatsen lever op til Landsbyggefondens formelle krav. Et sådant forløb tager mellem 8 og 14 måneder og indbefatter som minimum 3 møder. Møderne har til hensigt at kvalificere den boligsociale indsats fagligt og sikre, at helhedsplanen lever op til fondens formelle krav. Ansøger anbefales at invitere kommunen med til møderne.

Tidligt i processen sættes der fokus på at få sikret sammenhæng mellem problemkompleks og den kommende boligsociale indsats i det pågældende boligområde samt på at få prioriteret indsatsen ud fra prækvalifikationsbeløbet. Der tages afsæt i de statistiske nøgletal fra boligområdet suppleret med andre relevante lokale data af kvantitativ såvel som kvalitativ karakter.

Desuden fastlægges det, hvilke af de 7 indsatsområder, der skal arbejdes med i helhedsplanen for at adressere boligområdets problemkompleks samt hvilke konkrete aktiviteter, de enkelte indsatsområder skal indeholde.

Senere i processen skal ansøger fremlægge et gennemarbejdet udkast til en helhedsplan, der beskriver en samlet langsigtet helhedsorienteret løsning af afdelingens problemer. Helhedsplanen skal blandt andet indeholde formulering af målsætninger og succeskriterier for både den samlede indsats samt de enkelte aktiviteter, målgruppe- og aktivitetsbeskrivelser, konkrete aftaler med samarbejdsparter, milepælsplaner, målopfyldelsesskema samt et budgetforslag.

Der stilles krav om minimum 25 % i lokal medfinansiering.

Helhedsplanen skal være godkendt af kommunalbestyrelsen i beliggenhedskommunen før Landsbyggefoden kan give endeligt tilsagn til indsatsen.


Indberetningskrav

Landsbyggefonden stiller en række til løbende indberetning fra de boligsociale indsatser.

For det første skal boligorganisationen hvert år opgøre forbruget af de boligsociale midler i form af en reguleringskontoopgørelse. Reguleringskontoopgørelsen skal følge kalenderåret og skal senest være fonden i hænde den 30. juni det efterfølgende år.    

For det andet stiller fonden krav om, at der løbende dokumenteres og indberettes på resultatopnåelse i de boligsociale indsatser. De boligsociale projekter skal således en gang årligt indberette de resultater, de har opnået via de aftalte indsatser og aktiviteter. Til dette formål har fonden udviklet såkaldte målopfyldelsesskemaer, som de boligsociale projekter skal anvende til den årlige indberetning. Via disse målopfyldelsesskemaer skal alle de boligsociale projekter indrapportere oplysninger om fremdriften i samtlige indsatsområder og aktiviteter og forventninger til næste års resultater via opstillingen af målbare succeskriterier for de pågældende indsatsområder og aktiviteter. Disse oplysninger anvendes både som dokumentation for, hvilke resultater de boligsociale projekter opnår via støtte fra fonden, og som datakilde for Center for Boligsocial Udvikling (CFBU) og andre vidensproducenter på feltet.

Endelig skal ansøgerne en gang årligt udarbejde milepælsplaner for det følgende kalenderår.


Vidensproduktion, evaluering og erfaringsudveskling

Med henblik på kvalificering af den samlede boligsociale indsats efter almenboligloven § 91a sikrer Landsbyggefonden, at der løbende sker vidensdeling, efteruddannelse, faglige sparring samt evaluering af de boligsociale indsatser i Danmark. 

Landsbyggefonden yder således støtte til det faglige netværk Boligsocialnet, der drives i samarbejde mellem BL og KL, ligesom fonden støtter Center for Boligsocial Udvikling, der producerer viden om boligsocialt arbejde i Danmark. Ligeledes sikrer Landsbyggefonden, at der foretages landsdækkende evalueringer af de gennemførte boligsociale indsatser for hver bevillingsperiode.

Ordforklaringer

Helhedsplan

Det er en forudsætning for at opnå renoveringsstøtte og driftsstøtte mv. fra fonden, at der foreligger en helhedsplan for det pågældende boligområde. Helhedsplanen udarbejdes med henblik på at opnå en samlet langsigtet helhedsorienteret løsning af alle boligafdelingens eller boligområdets problemer, herunder byggeteknisk, boligsocialt og økonomisk.

Landsdispositionsfonden

Lovbestemt konto i Landsbyggefondens regnskab. Fonden kan yde særlig driftsstøtte til problemramte boligafdelinger. Oprettet ved lovændring i 1987.
12. Almen Analyse
Se mere/mindre

Overordnet

Center for Almen Analyse varetager området for regnskabsindberetning og regnskabsgennemgang samt vejledning om regnskabsmæssige forhold mv. i forbindelse med de ca. 9.000 regnskaber, som de almene boligorganisationer årligt indberetter til Landsbyggefonden.

Herudover fokuserer centret på udarbejdelsen af bearbejdede statistikker, nøgletal og analyser af almene boligorganisationers anlæg og drift på baggrund af de indberettede regnskabstal, data fra Danmarks Statistik mv. I den forbindelse har Almen Analyse udviklet forskellige IT-værktøjer som fx Regnskabsdatabasen og Tvillingeværktøjet.

Hensigten er bl.a., at styrke opbygningen af en referenceramme for forvaltningsrevision, herunder benchmarking, nøgletal og effektivitet samt understøtte budgetlægningen og styringsdialogen i den almene boligsektor.

Almen Analyse foretager endvidere en lang række kontrol- og beregningsopgaver bl.a. til brug for fondens øvrige virksomhed.

Regnskabsindberetning

De almene boligorganisationer har siden 1999 indberettet regnskaber i elektronisk form til fonden. Fonden modtager årligt ca. 9.000 regnskaber for almene boligorganisationer og afdelinger. Indberetningen sker via et webbaseret regnskabsindberetningssystem, der løbende videreudvikles og optimeres.

Regnskaberne er således hurtigere tilgængelige i fondens regnskabsdatabase, hvilket øger aktualiteten af de tilgængelige regnskabsdata bl.a. til brug for boligorganisationernes arbejde med budgetter og forvaltningsrevision, fondens udarbejdelse af statistikker og analyser samt til brug i styringsdialogen mellem kommuner og boligorganisationer.

IT-værktøjer til arbejdet med nøgletal, benchmarking mv.

På grundlag af de indberettede regnskaber fra boligorganisationer har Landsbyggefonden opbygget en offentlig tilgængelig regnskabsdatabase på fondens hjemmeside. Databasen indeholder bl.a. et nøgletalskatalog med forudbestemte nøgletal m.v., ligesom der er etableret søgefunktioner, hvor man kan finde hele regnskaber eller regnskabsoplysninger efter eget valg. Der er mulighed for overførsel af regnskaber eller nøgletal m.v. til egen PC eller lignende med henblik på egen bearbejdning.

Landsbyggefonden har derudover udviklet et offentligt tilgængeligt webbaseret tvillingeværktøj til brug for benchmarking i den almene boligsektor.

Tvillingeværktøjet giver mulighed for en hurtig og nem benchmarking af en konkret boligorganisation eller afdeling med et ønsket antal sammenlignelige ”tvillinger”.

Tvillingerne findes på baggrund af udvalgte stamdata, socioøkonomiske data eller en kombination heraf.

IT-værktøjerne har bl.a. til hensigt, at være en hjælp til arbejdet med sammenligninger og benchmarking i den almene boligsektor, herunder i forbindelse med budgetlægningen i boligorganisationerne, arbejdet med forvaltningsrevision, samt at bidrage til styringsdialogen mellem boligorganisationer og kommuner.

Statistikker, analyser og temaundersøgelser

Landsbyggefonden har fokus på udarbejdelse af statistikker, analyser og temaundersøgelser. De udarbejdede statistikker, analyser mv. har ligeledes til hensigt, at bidrage til arbejdet med nøgletal, benchmarking, at være en hjælp i budgetlægningen, at udbygge referencerammen for forvaltningsrevision samt at bidrage til dokumentationen til brug for styringsdialogen mv. Fonden udarbejder og udgiver fast en årlig husleje- og udgiftsstatistik samt en årlig statistik om beboere i den almene boligsektor baseret på oplysninger fra Danmarks Statistik.

Endvidere udarbejder fonden løbende forskellige temastatistikker om forhold og emner i den almene boligsektor. Fonden blev i 2012 autoriseret til brug af udvalgte datasæt i Danmarks Statistik. Fonden anvender bl.a. data herfra i udarbejdelsen af allerede kendte statistikker, i nye statistikker og analyser af udvalgte områder, i større temaundersøgelser samt til udviklingen af beboerindeks og boligsocialt monitoreringssystem, som anvendes i fondens boligsociale funktion samt til udviklingen af Tvillingeværktøjet. 

Regnskabsgennemgang

De indberettede regnskaber gennemgås af Almen Analyse efter overordnede kriterier. Et vigtigt formål med gennemgangen er at forebygge tab for fondens garantiordning. Garantiordningen indebærer, at fonden garanterer for afdelingernes henlagte midler og driftsmidler, som forvaltes af boligorganisationerne. Det er sjældent, at garantiordningen benyttes.

Regnskabsgennemgangen foregår som udgangspunkt ved hjælp af en række nøgletal. Efter behov indhentes flere oplysninger, og der kan eventuelt udarbejdes en mere detaljeret regnskabsgennemgang. Et andet formål med gennemgangen er at undersøge, om der kan konstateres mere generelle regnskabsmæssige problemer. Hvis der konstateres sådanne generelle problemer, kan Almen Analyse iværksætte forskellige informationstiltag rettet mod hele eller dele af sektoren.

Det skal understreges, at Almen Analyse ikke har tillagt egentlige tilsynsbeføjelser. Det har kun det offentlige tilsyn, og det vil i første række sige de kommunale myndigheder.

Vejledning og undervisning

Formålet med vejledningen og undervisningen er bl.a. at bistå boligorganisationerne med at opnå et mere ensartet regnskabsmateriale og afklare spørgsmål om regelgrundlaget i forbindelse med regnskabsmæssige forhold i boligorganisationerne. Vejledningen gives skriftligt ved nøgletals- og regnskabsgennemgange, endvidere er der ydet vejledning i forbindelse med besvarelse af mange telefoniske og skriftlige henvendelser fra boligorganisationer, revisorer, kommuner m.fl.

Medarbejdere fra Almen Analyse har desuden undervist og holdt oplæg for ansatte og beboervalgte i boligorganisationer, revisorer og kommuner i en række forskellige sammenhænge. 

Styringsdialog 

Landsbyggefonden har i samarbejde med ministeriet og kommunerne stået for udviklingen af IT-platformen almenstyringsdialog.dk.  Driftsansvaret varetages af Almen Analyse. Almen Analyse foretager løbende tilpasninger, ændringer og nye funktioner i platformen efter nærmere aftale med ministeriet. Til brug for ministeriets og fondens løbende vurderinger, indsamler Almen Analyse erfaringer med boligorganisationernes og kommunernes brug af systemet, samtidig med at der ydes omfattende vejledning til brugerne.

Omdannelse

Almen Analyse giver en driftsøkonomisk vurdering af selvejende institutioner i forbindelse med disses omdannelse til almene boligorganisationer. Vurderingen indgår i kommunens behandling af sagen.

Ledige boliger

Landsbyggefonden har udviklet en offentligt tilgængelig webbaseret platform for statistik om ledige boliger. Platformen indeholder en lang række muligheder for at se og danne ledighedsstatistik, og giver hurtig og nem adgang til en lang række data om ledige boliger i den almene boligsektor.

Platformen indeholder bl.a. en fast månedlig opgørelse af de ledige boliger med tilhørende kortvisning. Derudover indeholder platformen mulighed for brugerne til selv at kunne udsøge tidsseriedata for ledige boliger fordelt på regioner, kommuner, boligorganisationer og afdelinger. Endvidere kan de seneste ledighedstal ses på byggeafsnit. 

Ordforklaringer

Referenceramme

Generelle nøgletal, beskrivelser m.m. som den enkelte boligorganisation kan sætte sin virksomhed i forhold til.
13. Garantiordningen
Se mere/mindre

Garantiordningen trådte i kraft pr. 15. juni 1984, og den dækker et hvert tab på almene boligafdelingers midler, som almene boligorganisationer har i forvaltning. Motiveringen er, at en afdelings beboere skal være sikrede mod tab i enhver situation, også selv om organisationens ledelse ikke har overholdt udlånsbestemmelserne eller på anden måde har disponeret uforsvarligt over afdelingens midler. Fondens dækning af en afdelings tab betragtes som udlæg for organisationen og kan, når organisationens økonomi tillader det, blive krævet tilbagebetalt med tillæg af renter.

I 1988 blev garantiordningen ændret, således at fælles anbringelse af likvide midler fra flere godkendte almene boligorganisationer nu kan anmeldes til Landsbyggefonden. Der forudsættes indsendelse af ekstra regnskabsmateriale attesteret af revisor. Dette skal ske med henblik på at begrænse risikoen for, at krav mod en boligorganisation på grund af unøjagtigheder i bogføringen kan overføres til andre af de samarbejdende boligorganisationer.

I 1999 er reglerne for garantiordningen ændret, således at kapitalplacering i investeringsforeninger (specialforeninger) kan anmeldes til fonden, jf. krav herom i driftsbekendtgørelsen.

14. Boligportal
Se mere/mindre

Ved boligforlig 2005 aftaltes at der skulle etableres en boligportal i regi af Landsbyggefonden. Socialministeriet udsendte i december 2006 den afsluttede rapport fra en af nedsat arbejdsgruppe vedrørende en fælles boligportal. Rapporten lagde op til at den fælles boligportal skulle gøre det muligt for interesserede at få et overblik over boligtilbuddene i det almene byggeri. Man skal kunne lave ansøgninger med udgangspunkt i f.eks. lejlighedens størrelse, huslejens størrelse, beliggenhed, mulighed for at holde husdyr o.s.v. Portalen skal derudover yde forbrugervenlig information om diverse regler og fakta om den almene boligsektor.

Der skal anvendes et fælles huslejebegreb for at muliggøre sammenligninger mellem forskellige lejligheder. Oplysninger om ventetider skal bygge på boligorganisationernes forventning om ventetider i den pågældende afdeling. Endelig skal portalen indeholde oplysninger om de enkelte boligers egnethed for ældre og handicappede - i praksis ved at der sker en integration til handicapbolig.dk.

Portalen skal videreformidle ønsker om opskrivning til den pågældende boligorganisation/opskrivningssamarbejde, men der er ikke lagt op til, at der skal kunne ske en fælles opskrivning. Indberetninger til portalen bliver obligatorisk for boligorganisationerne.

Opgaven med at etablere boligportalen er nu overgået til Landsbyggefonden. Der er nedsat en LBF-styregruppe med deltagelse af Socialministeriet, Kommunernes Landsforening og Boligselskabernes Landsforening. Der er besluttet en tidsplan, hvorefter portalen vil kunne tages i brug i 2008.

Fra 1. januar 2007 er åbnet en ny portal, Borger.dk, der skal være indgangen til al offentlig information i Danmark - i praksis formentlig i form af, at der er nogle generelle overordnede informationssider og herefter links til relevante myndigheders hjemmesider. Boligportalen skal indgå som link i den nye portal.

Ordforklaringer

Boligportal

Internetbaseret portal, som giver boligsøgende en indgang til samtlige almene boligorganisationers boliger www.danmarkbolig.dk.
15. Friplejeboliger
Se mere/mindre

Folketinget har vedtaget lov om friplejeboliger. Loven er trådt i kraft d. 1. februar 2007. Loven udbygger den øgede valgfrihed for borgeren på plejeboligområdet, som blev indført med det frie valg af plejeboliger over kommunegrænser pr. 1. juli 2002. Loven fastsætter rammer for frit valg for borgeren mellem kommunale og private plejeboliger uden for den kommunale boligforsyning. Samtidig gives fonde, herunder selvejende institutioner, og andre private leverandører adgang til at etablere og drive friplejeboliger i konkurrence med de kommunale plejeboligtilbud. Landsbyggefonden pålægges en række opgaver i forhold til friplejeboligerne, f.eks. indbetalinger ved udamortisering, særlig driftsstøtte og provenu/underskud ved afhændelse. Der er en årlig ramme på etablering af 500 friplejeboliger.