2017: Boligområder i bevægelse

Hent fil

Noter

  1. Montagecirkulæret blev udstedt af Boligministeriet i 1960. Baggrunden var boligmangel og behov for masseproduktion af boliger, og ved at bygge boliger med betonelementer var det tanken, at man kunne overkomme en væsentlig flaskehals i byggeriet, nemlig manglen på faglært arbejdskraft. Formålet var at sætte skub i industrialiseringen af byggeriet, og ved at garantere opførelsen af 7.500 boliger bygget som montagebyggeri blev det gjort attraktivt for producenter og entreprenører at satse på at udvikle det industrialiserede byggeri.
  2. Diagrammet indeholder boligantallet 2010-19, der bygger på et kvalificeret bud på, hvor mange boliger, der opføres i perioden 2016-19. Vi har taget gennemsnittet af, hvor meget der er bygget hvert år i perioden 2010-15 og brugt det som pejling på, hvor meget der bliver bygget i perioden 2016-19.
  3. Tallene stammer fra Lind og Møllers bog, Folkebolig. Boligfolk.
  4. Se bl.a. Betænkning nr. 655, København 1972 og Den bygge- og boligpolitiske udvikling 1972 og 1973, Boligministeriet [1974].
  5. Eftertiden har dog vist, at de fysiske indsatser langt fra var tilstrækkelige, og at de manglede kvalitet, både byggeteknisk og æstetisk.
  6. Udsatte boligområder er her defineret som boligområder, der har modtaget støtte fra Landsbyggefondens 2006- 2010 midler. Kilde: Christensen et al 2015, SFI.
  7. Der var heller ikke mange statslige støttekroner i kvarterløftprojekterne. Man fik det til at se stort ud ved at medregne fondsstøttede sager, omprioriteringer og løbetidsforlængelser – altså penge taget fra de lokale dispositionsfonde og Landsbyggefonden.
  8. Der er solgt 62 almene boliger i perioden 2001-2010. Heraf er 61 boliger solgt til lejere (m. tilbudspligten), og en enkelt var en tomgangslejlighed, som køberen ikke boede i før købet. Oplysningerne stammer fra Landsbyggefonden.
  9. De boligsociale indsatser blev finansieret af Landsbyggefonden sammen med minimum 25 procent lokal medfinansiering, typisk fra kommuner og boligorganisationer. De boligsociale midler skulle udmøntes i aktiviteter rettet mod integration, erhverv og beskæftigelse og kriminalitet. 35 procent af de samlede boligsociale midler er således gået til indsatser, der retter sig mod børn og unge. 24 procent er anvendt til at øge beboernetværk og det sociale liv i boligområderne. 15 procent er anvendt til beskæftigelses- og uddannelsesindsatser. De resterende midler er anvendt til indsatser med fokus på sundhed, image og kommunikation, nye samarbejdsformer og forsøg med udlejningsregler og anvisning.
  10. Ifølge tænketankens rapport var 66 procent af de ansatte i byggebranchen beskæftiget med renovering i 2012.
  11. Lovforslaget kan ses på: https:// www.retsinformation.dk/pdfPrint. aspx?id=151913.
  12. I den øvrige boligsektor udgør familier 23 procent af hustandene (Kilde: Beboere i den almene boligsektor, 2015. København; Landsbyggefonden, 2015).
  13. Kilde: Beboere i den almene boligsektor, 2015. København; Landsbyggefonden, p. 9.
  14. Bygningsfredningsloven af 2007, § 1.
  15. Der forskes (med støtte fra bl.a. Landsbyggefonden) i mere brugerstyrede anlæg, så der forventes en fremtidig udvikling på området.
  16. I Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v. fra 2013 står der i § 6b., at ‘boligorganisationen skal drage omsorg for, at de almene boligafdelinger er økonomisk og socialt velfungerende’,mens § 6e slår fast, at boligorganisationens ledelse skal ‘arbejde for at fremme et velfungerende beboerdemokrati’. Resten af Almenboligloven handler primært om krav til økonomisk ansvarlighed samt forsvarlig drift, udvikling og modernisering.
  17. Danmarks Statistik, Befolkningsfremskrivninger 2010-2050.

  18. På landsplan er det kun tilfældet for knap 6 procent. Tallene her stammer fra Rigspolitiets Tryghedsindeks 2015.

  19. Kilde: http://www.xn-nabohjlp-o0a.dk/om-kampagnen/

  20. Kilde: Richter-Friis van Deurs, 2008. Dårlig plads mellem husene. Arkitektur der forandrer, Gads Forlag.

  21. De Utrolige År er en serie af evidensbaserede programmer til forældre, børn og pædagoger/lærere. Programmerne fokuserer på de udviklingsmæssige stadier for børn i aldersgruppen 3-6 år som eksempelvis emotionelle og sociale kompetencer, selvregulering, etablering af venskaber og udvikling af skoleparathed. Disse kompetencer bliver styrket gennem børnestyret leg, social og følelsesmæssig coaching af barnet, coaching i vedholdenhed og skolemæssige kompetencer. Der er dokumenteret positiv effekt, og flere studier viser, at børns adfærdsvanskeligheder reduceres, ligesom stress hos forældrene reduceres. Kilde: http://vidensportal.dk/temaer/udadreagerende-adfaerd/indsatser/de-utrolige-arforaeldreprogrammet-basic-forskole. Home start er målrettet småbørnsfamilier med henblik på regelmæssig støtte, praktisk hjælp og venskabelig kontakt. Støtten foregår primært i hjemmet og har til formål at forebygge kriser og opbrud gennem tidlig intervention. Kilde: home-start.dk.

  22. Fredningen blev stillet i bero allerede i 2013, og i stedet er der i forbindelse med renoveringen blevet indgået et samarbejde mellem de fire boligorganisationer på Bellahøj, Københavns Kommune, Landsbyggefonden og Kulturstyrelsen, hvor Kulturstyrelsen fungerer som særlig rådgiver i forbindelse med renoveringen.

  23. De nævnte rådgivere vandt helhedsog renoveringsplanen, men arkitektonisk kommer der til at ske meget, når de efterfølgende arkitekter skal fortolke designmanualen.

  24. Vinderprojektet var ‘Grønby Strand’, udarbejdet at Team DOMUS. Projektet har dannet grundlag for udarbejdelse af designmanualer for henholdvis udeområder, lavhuse, og højhuse. Efterfølgende skal designmanualerne fungere som rettesnor for de kommende konkretiseringer af renoveringerne. Her har hvert boligselskab mulighed for at søge egne rådgivere, mens vinderteamet skal fungere som koordinatorer i det videre forløb.

  25. Nedenstående beskrivelse er baseret på et interview med Bo Mouritzen, der arbejder med den boligsociale helhedsplan i Brøndby Strand. Interviewet blev gennemført af Pernille Hedegaard Christensen fra SBi i efteråret 2016.

  26. Sammen med Toveshøj dækker Gellerupparken et areal på 75 hektarer.

  27. Data er hentet fra Landsbyggefonden og gælder perioden 2009-2014.

  28. Udviklingen i en enkelt bebyggelse skal aflæses med forsigtighed. Kriminalitetsraterne kan eksempelvis være afhængige af, om nogle af de unge, der er særlig toneangivende i et kriminelt miljø, er væk fra boligområdet på grund af afsoning.

  29. Det boligsociale sekretariat i Lejerbo København 2012. s.10.

  30. Arkitekten DK, 1976, side 14.

  31. Tallene stammer fra Danmarks Statistik, Statistikbanken.

  1. Montagecirkulæret blev udstedt af Boligministeriet i 1960. Baggrunden var boligmangel og behov for masseproduktion af boliger, og ved at bygge boliger med betonelementer var det tanken, at man kunne overkomme en væsentlig flaskehals i byggeriet, nemlig manglen på faglært arbejdskraft. Formålet var at sætte skub i industrialiseringen af byggeriet, og ved at garantere opførelsen af 7.500 boliger bygget som montagebyggeri blev det gjort attraktivt for producenter og entreprenører at satse på at udvikle det industrialiserede byggeri.
  2. Diagrammet indeholder boligantallet 2010-19, der bygger på et kvalificeret bud på, hvor mange boliger, der opføres i perioden 2016-19. Vi har taget gennemsnittet af, hvor meget der er bygget hvert år i perioden 2010-15 og brugt det som pejling på, hvor meget der bliver bygget i perioden 2016-19.
  3. Tallene stammer fra Lind og Møllers bog, Folkebolig. Boligfolk.
  4. Se bl.a. Betænkning nr. 655, København 1972 og Den bygge- og boligpolitiske udvikling 1972 og 1973, Boligministeriet [1974].
  5. Eftertiden har dog vist, at de fysiske indsatser langt fra var tilstrækkelige, og at de manglede kvalitet, både byggeteknisk og æstetisk.
  6. Udsatte boligområder er her defineret som boligområder, der har modtaget støtte fra Landsbyggefondens 2006- 2010 midler. Kilde: Christensen et al 2015, SFI.
  7. Der var heller ikke mange statslige støttekroner i kvarterløftprojekterne. Man fik det til at se stort ud ved at medregne fondsstøttede sager, omprioriteringer og løbetidsforlængelser – altså penge taget fra de lokale dispositionsfonde og Landsbyggefonden.
  8. Der er solgt 62 almene boliger i perioden 2001-2010. Heraf er 61 boliger solgt til lejere (m. tilbudspligten), og en enkelt var en tomgangslejlighed, som køberen ikke boede i før købet. Oplysningerne stammer fra Landsbyggefonden.
  9. De boligsociale indsatser blev finansieret af Landsbyggefonden sammen med minimum 25 procent lokal medfinansiering, typisk fra kommuner og boligorganisationer. De boligsociale midler skulle udmøntes i aktiviteter rettet mod integration, erhverv og beskæftigelse og kriminalitet. 35 procent af de samlede boligsociale midler er således gået til indsatser, der retter sig mod børn og unge. 24 procent er anvendt til at øge beboernetværk og det sociale liv i boligområderne. 15 procent er anvendt til beskæftigelses- og uddannelsesindsatser. De resterende midler er anvendt til indsatser med fokus på sundhed, image og kommunikation, nye samarbejdsformer og forsøg med udlejningsregler og anvisning.
  10. Ifølge tænketankens rapport var 66 procent af de ansatte i byggebranchen beskæftiget med renovering i 2012.
  11. Lovforslaget kan ses på: https:// www.retsinformation.dk/pdfPrint. aspx?id=151913.
  12. I den øvrige boligsektor udgør familier 23 procent af hustandene (Kilde: Beboere i den almene boligsektor, 2015. København; Landsbyggefonden, 2015).
  13. Kilde: Beboere i den almene boligsektor, 2015. København; Landsbyggefonden, p. 9.
  14. Bygningsfredningsloven af 2007, § 1.
  15. Der forskes (med støtte fra bl.a. Landsbyggefonden) i mere brugerstyrede anlæg, så der forventes en fremtidig udvikling på området.
  16. I Bekendtgørelse af lov om almene boliger m.v. fra 2013 står der i § 6b., at ‘boligorganisationen skal drage omsorg for, at de almene boligafdelinger er økonomisk og socialt velfungerende’,mens § 6e slår fast, at boligorganisationens ledelse skal ‘arbejde for at fremme et velfungerende beboerdemokrati’. Resten af Almenboligloven handler primært om krav til økonomisk ansvarlighed samt forsvarlig drift, udvikling og modernisering.
  17. Danmarks Statistik, Befolkningsfremskrivninger 2010-2050.

  18. På landsplan er det kun tilfældet for knap 6 procent. Tallene her stammer fra Rigspolitiets Tryghedsindeks 2015.

  19. Kilde: http://www.xn-nabohjlp-o0a.dk/om-kampagnen/

  20. Kilde: Richter-Friis van Deurs, 2008. Dårlig plads mellem husene. Arkitektur der forandrer, Gads Forlag.

  21. De Utrolige År er en serie af evidensbaserede programmer til forældre, børn og pædagoger/lærere. Programmerne fokuserer på de udviklingsmæssige stadier for børn i aldersgruppen 3-6 år som eksempelvis emotionelle og sociale kompetencer, selvregulering, etablering af venskaber og udvikling af skoleparathed. Disse kompetencer bliver styrket gennem børnestyret leg, social og følelsesmæssig coaching af barnet, coaching i vedholdenhed og skolemæssige kompetencer. Der er dokumenteret positiv effekt, og flere studier viser, at børns adfærdsvanskeligheder reduceres, ligesom stress hos forældrene reduceres. Kilde: http://vidensportal.dk/temaer/udadreagerende-adfaerd/indsatser/de-utrolige-arforaeldreprogrammet-basic-forskole. Home start er målrettet småbørnsfamilier med henblik på regelmæssig støtte, praktisk hjælp og venskabelig kontakt. Støtten foregår primært i hjemmet og har til formål at forebygge kriser og opbrud gennem tidlig intervention. Kilde: home-start.dk.

  22. Fredningen blev stillet i bero allerede i 2013, og i stedet er der i forbindelse med renoveringen blevet indgået et samarbejde mellem de fire boligorganisationer på Bellahøj, Københavns Kommune, Landsbyggefonden og Kulturstyrelsen, hvor Kulturstyrelsen fungerer som særlig rådgiver i forbindelse med renoveringen.

  23. De nævnte rådgivere vandt helhedsog renoveringsplanen, men arkitektonisk kommer der til at ske meget, når de efterfølgende arkitekter skal fortolke designmanualen.

  24. Vinderprojektet var ‘Grønby Strand’, udarbejdet at Team DOMUS. Projektet har dannet grundlag for udarbejdelse af designmanualer for henholdvis udeområder, lavhuse, og højhuse. Efterfølgende skal designmanualerne fungere som rettesnor for de kommende konkretiseringer af renoveringerne. Her har hvert boligselskab mulighed for at søge egne rådgivere, mens vinderteamet skal fungere som koordinatorer i det videre forløb.

  25. Nedenstående beskrivelse er baseret på et interview med Bo Mouritzen, der arbejder med den boligsociale helhedsplan i Brøndby Strand. Interviewet blev gennemført af Pernille Hedegaard Christensen fra SBi i efteråret 2016.

  26. Sammen med Toveshøj dækker Gellerupparken et areal på 75 hektarer.

  27. Data er hentet fra Landsbyggefonden og gælder perioden 2009-2014.

  28. Udviklingen i en enkelt bebyggelse skal aflæses med forsigtighed. Kriminalitetsraterne kan eksempelvis være afhængige af, om nogle af de unge, der er særlig toneangivende i et kriminelt miljø, er væk fra boligområdet på grund af afsoning.

  29. Det boligsociale sekretariat i Lejerbo København 2012. s.10.

  30. Arkitekten DK, 1976, side 14.

  31. Tallene stammer fra Danmarks Statistik, Statistikbanken.


Ordforklaringer

Boligafdelinger

Byggeri med boliger tilhørende almene boligorganisationer. En afdeling er økonomisk uafhængig af andre afdelinger og af boligorganisationen. En boligafdeling kan indeholde erhvervs- og institutionsarealer.

Helhedsplan

Det er en forudsætning for at opnå renoveringsstøtte og driftsstøtte mv. fra fonden, at der foreligger en helhedsplan for det pågældende boligområde. Helhedsplanen udarbejdes med henblik på at opnå en samlet langsigtet helhedsorienteret løsning af alle boligafdelingens eller boligområdets problemer, herunder byggeteknisk, boligsocialt og økonomisk.