Børn og unges uddannelseschancer - De boligsociale indsatsers bidrag

I denne rapport undersøges skole- og uddannelsesmæssige udfordringer, som børn og unge oplever i de udsatte boligområder. Desuden illustreres det, hvordan der iværksættes boligsociale aktiviteter, der har til formål at fastholde børn og unge i et skoleforløb og motivere dem til at gennemføre en uddannelse. Rapporten præsenterer derud over centrale aktørers vurderinger af den boligsociale indsats’ gennemslagskraft samt viden om organisering og samarbejde mellem de forskellige aktører involveret i boligsociale indsatser rettet mod skole og uddannelse.

Baggrund

Denne evalueringsrapport er en af fem rapporter, der zoomer ind på støtten på 1,76 mia. kr., som Landsbyggefonden under 2011-14-midlerne har uddelt til boligsociale indsatser og huslejestøtte. I evalueringen sættes der fokus på aktiviteter, der er målrettet:

  • Kriminalitetsforebyggelse
  • Skolegang og uddannelse
  • Forældrekompetencer og børns trivsel
  • Beskæftigelse og aktiviteter, der flytter ledige beboere tættere på arbejdsmarkedet
  • Huslejenedsættelser

Metode

Rapporten er baseret på en omfattende analyse af de helhedsplaner, der arbejder med, at børn og unge fastholdes i en skolegang og gennemfører et uddannelsesforløb. Datagrundlaget består i registerdata, der beskriver karakteristika ved børn og unge og deres udvikling i forhold til skole og uddannelse fra 2004 og frem, spørgeskemadata til 103 centrale aktører, der arbejder med skole og uddannelse og det boligsociale område, samt kvalitative data fra interview med 42 boligsociale projektledere og medarbejdere, 40 samarbejdspartnere og 62 beboere, der deltager i boligsociale aktiviteter, der har fokus på skole og uddannelse.