Boligområder i bevægelse

Hent fil
header image

Bebyggelsen og dens udfordringer

Hvis ejendomsmæglernes velkendte slogan stod til troende ville Brøndby Strand Parkerne ikke have nogen problemer, for beliggenheden fejler ikke noget. Der er kun få hundrede meter til stranden, og med S-toget kan beboerne komme ind til centrum af København på 19 minutter. Befolkningen i Københavns sydvestlige arbejderkvarterer cyklede hertil i mellemkrigstiden for at nyde badelivet om sommeren, og da udbygningen af Vestegnens forstæder tog fart i efterkrigstiden, blev Brøndby Strand set som et eftertragtet sted at få fast bopæl. Historien har imidlertid lært os, at opførelsen af efterkrigstidens boligområder gik vel stærkt – byggeteknikken i det industrialiserede betonbyggeri var ny og uprøvet, og for en bydel som Brøndby Strand Parkerne har det betydet, at det nu er fjerde gang, at bygningerne skal renoveres. Det er helt afgørende, at det gøres grundigt og ordentligt denne gang.

Bebyggelsen og dens udfordringer

Hvis ejendomsmæglernes velkendte slogan stod til troende ville Brøndby Strand Parkerne ikke have nogen problemer, for beliggenheden fejler ikke noget. Der er kun få hundrede meter til stranden, og med S-toget kan beboerne komme ind til centrum af København på 19 minutter. Befolkningen i Københavns sydvestlige arbejderkvarterer cyklede hertil i mellemkrigstiden for at nyde badelivet om sommeren, og da udbygningen af Vestegnens forstæder tog fart i efterkrigstiden, blev Brøndby Strand set som et eftertragtet sted at få fast bopæl. Historien har imidlertid lært os, at opførelsen af efterkrigstidens boligområder gik vel stærkt – byggeteknikken i det industrialiserede betonbyggeri var ny og uprøvet, og for en bydel som Brøndby Strand Parkerne har det betydet, at det nu er fjerde gang, at bygningerne skal renoveres. Det er helt afgørende, at det gøres grundigt og ordentligt denne gang.

Ordforklaringer

Boligafdelinger

Byggeri med boliger tilhørende almene boligorganisationer. En afdeling er økonomisk uafhængig af andre afdelinger og af boligorganisationen. En boligafdeling kan indeholde erhvervs- og institutionsarealer.

Helhedsplan

Det er en forudsætning for at opnå renoveringsstøtte og driftsstøtte mv. fra fonden, at der foreligger en helhedsplan for det pågældende boligområde. Helhedsplanen udarbejdes med henblik på at opnå en samlet langsigtet helhedsorienteret løsning af alle boligafdelingens eller boligområdets problemer, herunder byggeteknisk, boligsocialt og økonomisk.

Brøndby Strand Parkerne, der er et af Danmarks største boligområder, består af en kombination af højhuse, lave rækkehuse og fire etagers boligblokke. Højhusene og rækkehusene vender ud mod Strandesplanaden, mens boligblokkene er placeret omkring åbne gårdrum i hele bebyggelsens nordlige længde. Højhusene er placeret i fire klynger med tre i hver, og til hver klynge hører centerbygninger med butikker, institutioner og fællesfaciliteter. De lavere boligblokke er udformet med et væld af forskydninger, der giver dybde og variation i facaderne, og boligblokkene er blandt de smukkeste danske eksempler på industrialiseret boligbyggeri. 

Som det var typisk i efterkrigstidens boligområder er Brøndby Strand Parkerne opført med en konsekvent adskillelse mellem bløde og hårde trafikanter. Det sker ved, at trafikken er opdelt i to niveauer, idet et hævet dæk er for fodgængere, mens et underliggende niveau er forbeholdt biler. Det separerede trafiksystem gør det imidlertid vanskeligt for gående at orientere sig i bebyggelsen, og det skaber utryghed i gaderummene på det nederste niveau, der er omgivet af parkeringskældre og høje mure.


Pejlemærker. Med deres 15 etager fungerer højhusene som markante pejlemærker for hele Brøndby Kommune.

Brøndby Strand Parkerne, der er et af Danmarks største boligområder, består af en kombination af højhuse, lave rækkehuse og fire etagers boligblokke. Højhusene og rækkehusene vender ud mod Strandesplanaden, mens boligblokkene er placeret omkring åbne gårdrum i hele bebyggelsens nordlige længde. Højhusene er placeret i fire klynger med tre i hver, og til hver klynge hører centerbygninger med butikker, institutioner og fællesfaciliteter. De lavere boligblokke er udformet med et væld af forskydninger, der giver dybde og variation i facaderne, og boligblokkene er blandt de smukkeste danske eksempler på industrialiseret boligbyggeri. 

Som det var typisk i efterkrigstidens boligområder er Brøndby Strand Parkerne opført med en konsekvent adskillelse mellem bløde og hårde trafikanter. Det sker ved, at trafikken er opdelt i to niveauer, idet et hævet dæk er for fodgængere, mens et underliggende niveau er forbeholdt biler. Det separerede trafiksystem gør det imidlertid vanskeligt for gående at orientere sig i bebyggelsen, og det skaber utryghed i gaderummene på det nederste niveau, der er omgivet af parkeringskældre og høje mure.


Pejlemærker. Med deres 15 etager fungerer højhusene som markante pejlemærker for hele Brøndby Kommune.

“Selv om jeg nu har boet herude i 20 år, så kan jeg stadigvæk have lidt svært ved at finde rundt …”

BEBOER I BRØNDBY STRAND PARKERNE

Boligområdet er nedslidt, og bygningerne lever ikke op til nutidige krav til eksempelvis energiforbrug og tilgængelighed. Dertil kommer, at der er fundet PCB i højhusene. Ud over de bygningsfysiske udfordringer har de fire boligorganisationer også en række sociale udfordringer at slås med. Som det fremgår af diagrammet herunder står mere end hver tredje beboer i den arbejdsdygtige alder uden for arbejdsmarkedet, 59 procent af beboerne er indvandrere eller efterkommere af indvandrere, og der er over 60 forskellige nationaliteter repræsenteret blandt beboerne. Der er endvidere en relativ stor gruppe af beboerne, der har en årlig indkomst på under 100.000 kr. Det sociale underskud blandt beboerne er en særlig udfordring, da der er mange børn og unge i boligområdet. Mere end fire ud af ti beboere i Brøndby Strand Parkerne er under 29 år, og mere end hver fjerde er under 18 år. 

 

“Selv om jeg nu har boet herude i 20 år, så kan jeg stadigvæk have lidt svært ved at finde rundt …”

BEBOER I BRØNDBY STRAND PARKERNE

Boligområdet er nedslidt, og bygningerne lever ikke op til nutidige krav til eksempelvis energiforbrug og tilgængelighed. Dertil kommer, at der er fundet PCB i højhusene. Ud over de bygningsfysiske udfordringer har de fire boligorganisationer også en række sociale udfordringer at slås med. Som det fremgår af diagrammet herunder står mere end hver tredje beboer i den arbejdsdygtige alder uden for arbejdsmarkedet, 59 procent af beboerne er indvandrere eller efterkommere af indvandrere, og der er over 60 forskellige nationaliteter repræsenteret blandt beboerne. Der er endvidere en relativ stor gruppe af beboerne, der har en årlig indkomst på under 100.000 kr. Det sociale underskud blandt beboerne er en særlig udfordring, da der er mange børn og unge i boligområdet. Mere end fire ud af ti beboere i Brøndby Strand Parkerne er under 29 år, og mere end hver fjerde er under 18 år. 

 

Planerne for den fysiske omdannelse

På baggrund af de beskrevne udfordringer udskrev de fire boligorganisationer i 2014 en indbudt idékonkurrence om fysisk renovering og omdannelse af Brøndby Strand Parkerne. I konkurrenceprogrammet blev det efterlyst, at bygningerne skulle styrkes arkitektonisk og fremtidssikres ved blandt andet at reducere energiforbruget. Der blev endvidere efterlyst et koncept for at fortætte de fire centerområder, og der skulle satses på bæredygtige løsninger, blandt andet skulle potentialet for at udnytte lokal afledning af regnvand (LAR) til at skabe landskabelige og urbane kvaliteter udnyttes. Endelig skulle der etableres nye stisystemer med henblik på at skabe sammenhænge i boligområdet og at knytte Brøndby Strand Parkerne bedre sammen med nabokvartererne.


Landskab. Brøndby Strand Parkerne består af forskellige bygningstyper, der ligger ud til grønne uderum.

Planerne for den fysiske omdannelse

På baggrund af de beskrevne udfordringer udskrev de fire boligorganisationer i 2014 en indbudt idékonkurrence om fysisk renovering og omdannelse af Brøndby Strand Parkerne. I konkurrenceprogrammet blev det efterlyst, at bygningerne skulle styrkes arkitektonisk og fremtidssikres ved blandt andet at reducere energiforbruget. Der blev endvidere efterlyst et koncept for at fortætte de fire centerområder, og der skulle satses på bæredygtige løsninger, blandt andet skulle potentialet for at udnytte lokal afledning af regnvand (LAR) til at skabe landskabelige og urbane kvaliteter udnyttes. Endelig skulle der etableres nye stisystemer med henblik på at skabe sammenhænge i boligområdet og at knytte Brøndby Strand Parkerne bedre sammen med nabokvartererne.


Landskab. Brøndby Strand Parkerne består af forskellige bygningstyper, der ligger ud til grønne uderum.

I vinderprojektet, der efterfølgende blev udmøntet i en designmanual [Fodnote 24], er der både arbejdet med bystrategiske indsatser og med mere traditionelle fysiske forbedringer af bygninger og uderum. Et af de væsentligste bystrategiske initiativer er bearbejdningen af områderne omkring de fire klynger af højhuse. Ved hver klynge etableres en bydelsplads, der skal åbne boligområdet op mod Esplanadeparken og være dets ansigt udadtil, og det er tanken, at bydelspladserne med tiden skal tilføres funktioner og aktiviteter, der kan tiltrække andre borgere fra Brøndby og skabe grobund for byliv i boligområdet. Det springende punkt bliver, om der kan findes investorer, der gør det muligt at realisere de nye byggerier og funktioner.


Højhusene. På det øverste billede herover, ses højhusene som de ser ud før de renoveres, og på det nederste som de blev fremstillet i konkurrence­projektet. Der er fundet PCB i højhusene, hvilket fordyrer renoveringen betydeligt.

I konkurrenceforslaget tænkes Esplanadeparken omdannet med LAR-løsninger og øget biodiversitet som bærende elementer – sådan som det blev efterspurgt i konkurrenceprogrammet. Parken udformes som et sammenhængende grønt rum med en smuk landskabelig bearbejdning og fyldt med spændende aktiviteter. Det kan imidlertid diskuteres, om LAR-løsninger giver mening og er rentable på dette sted, og det er derfor usikkert, om planerne bliver realiseret. 

Ønsket om at skabe bedre stiforbindelser i området løser vinderforslaget med etablering af ‘Strædet’, der udformes som en sammenhængende forbindelse på langs af bebyggelsen for cyklister og gående. Strædet er udformet, så man kan komme gennem boligområdet uden at støde på trapper, tunneller eller gangbroer, og langs Strædet bliver der mulighed for ophold og leg. Ved højhusene skal stiforbindelsen smelte sammen med de nye bydelspladser, hvor det travle byliv tænkes udfoldet.

“Hvis man ændrer Brøndby Strand som de der tegninger, vi har modtaget, så er det ikke Brøndby Strand mere for mig. Så er det Ørestaden. Det ligner nøjagtigt alt det, der er ude i Ørestaden, og jeg synes simpelthen, at det er noget af det mest kedelige. Jeg er tilfreds med Brøndby Strand, som det er.”

BEBOER I BRØNDBY STRAND PARKERNE

Det er tanken, at boligområdet skal opdeles visuelt i fire delområder med hver sin farveholdning og med hver sin materialesammensætning på højhusenes facader. Den arkitektoniske bearbejdning af højhusene skal således være med til at give de tilhørende bydelspladser hver sin identitet, og etagerne på gade- og parkeringsniveau skal åbnes op og kædes sammen, så der skabes transparente og imødekommende ankomstarealer. For facaderne i både højhusene og på boligblokkene udfærdiges en designmanual, der ikke fastlægger én løsning, men som tilbyder en palet af forskellige løsningsmuligheder, og det er dermed bestræbelsen at skabe variation og mangfoldighed i det arkitektoniske udtryk og at give de nuværende beboere forskellige valgmuligheder. Helt afgørende bliver det, at de markante forskydninger i boligblokkenes smukke facader bevares.  

Boligerne opgraderes, og boligernes altan- og udestuer inddrages i et vist omfang i boligens opvarmede zone. Derudover er det planen at sikre et bredt boligudbud i bebyggelsen. Det er i den forbindelse interessant, at boligafdelingerne har planer om at tilføje alternative boformer som fx ældrebofællesskaber i fremtiden.

“Hvis man ændrer Brøndby Strand som de der tegninger, vi har modtaget, så er det ikke Brøndby Strand mere for mig. Så er det Ørestaden. Det ligner nøjagtigt alt det, der er ude i Ørestaden, og jeg synes simpelthen, at det er noget af det mest kedelige. Jeg er tilfreds med Brøndby Strand, som det er.”

BEBOER I BRØNDBY STRAND PARKERNE

Det er tanken, at boligområdet skal opdeles visuelt i fire delområder med hver sin farveholdning og med hver sin materialesammensætning på højhusenes facader. Den arkitektoniske bearbejdning af højhusene skal således være med til at give de tilhørende bydelspladser hver sin identitet, og etagerne på gade- og parkeringsniveau skal åbnes op og kædes sammen, så der skabes transparente og imødekommende ankomstarealer. For facaderne i både højhusene og på boligblokkene udfærdiges en designmanual, der ikke fastlægger én løsning, men som tilbyder en palet af forskellige løsningsmuligheder, og det er dermed bestræbelsen at skabe variation og mangfoldighed i det arkitektoniske udtryk og at give de nuværende beboere forskellige valgmuligheder. Helt afgørende bliver det, at de markante forskydninger i boligblokkenes smukke facader bevares.  

Boligerne opgraderes, og boligernes altan- og udestuer inddrages i et vist omfang i boligens opvarmede zone. Derudover er det planen at sikre et bredt boligudbud i bebyggelsen. Det er i den forbindelse interessant, at boligafdelingerne har planer om at tilføje alternative boformer som fx ældrebofællesskaber i fremtiden.

Planlagte boligsociale indsatser

Der er iværksat en boligsocial helhedsplan i Brøndby Strand for perioden 2017-2020 [Fodnote 25]. Årsagen er den høje koncentration af beboere uden for arbejdsmarkedet, en overrepræsentation af dømte og en underrepræsentation af uddannede. Der er endvidere fokus på, at relativt mange af boligområdets børn er overvægtige og ikke går i daginstitution. Der er dog store forskelle på omfanget af de boligsociale problemer på tværs af de syv boligafdelinger i Brøndby Strand Parkerne. 

Den boligsociale helhedsplan sigter primært mod at bryde den sociale arv samt at øge beboernes trivsel og tryghed. Det vil ske med indsatser, der er fordelt på følgende fire temaer: 1) Tryghed og trivsel, 2) Forebyggelse og forældreansvar, 3) Kriminalpræventive indsatser og 4) Uddannelse og beskæftigelse. Temaerne er defineret af Landsbyggefonden og er fælles for alle boligsociale helhedsplaner.

Nogle af aktiviteterne i den boligsociale helhedsplan 2017-2020 bindes op på den fysiske helhedsplan. Der er eksempelvis planlagt samarbejde mellem de to helhedsplaner i forhold til borgerinddragelse, men den fysiske renovering er blevet forsinket, og det er derfor svært at få borgerinddragelsen op at køre. Det forsinker den samlede indsats.

Planlagte boligsociale indsatser

Der er iværksat en boligsocial helhedsplan i Brøndby Strand for perioden 2017-2020 [Fodnote 25]. Årsagen er den høje koncentration af beboere uden for arbejdsmarkedet, en overrepræsentation af dømte og en underrepræsentation af uddannede. Der er endvidere fokus på, at relativt mange af boligområdets børn er overvægtige og ikke går i daginstitution. Der er dog store forskelle på omfanget af de boligsociale problemer på tværs af de syv boligafdelinger i Brøndby Strand Parkerne. 

Den boligsociale helhedsplan sigter primært mod at bryde den sociale arv samt at øge beboernes trivsel og tryghed. Det vil ske med indsatser, der er fordelt på følgende fire temaer: 1) Tryghed og trivsel, 2) Forebyggelse og forældreansvar, 3) Kriminalpræventive indsatser og 4) Uddannelse og beskæftigelse. Temaerne er defineret af Landsbyggefonden og er fælles for alle boligsociale helhedsplaner.

Nogle af aktiviteterne i den boligsociale helhedsplan 2017-2020 bindes op på den fysiske helhedsplan. Der er eksempelvis planlagt samarbejde mellem de to helhedsplaner i forhold til borgerinddragelse, men den fysiske renovering er blevet forsinket, og det er derfor svært at få borgerinddragelsen op at køre. Det forsinker den samlede indsats.

Boligblokkene. I bebyggelsens nordlige længde er fireetages boligblokke placeret omkring åbne gårdrum. Med facadernes mange forskydninger i både plan og snit er de blandt de smukkeste danske eksempler på industrialiseret boligbyggeri.