Boligområder i bevægelse

Hent fil
header image

Bebyggelsen og dens udfordringer

Der var stor tiltro til fremtiden, da Gellerupparken blev planlagt i 1960’erne, og begejstringen var stor, da de første boliger stod klar til indflytning i starten af 1970’erne. Boligstandarden var høj, uderummene var frisættende, og fra de øverste lejligheder var udsigten – dengang som nu – helt fantastisk. Det er som bekendt ikke disse kvaliteter, der præger billedet, når bydelen omtales i dag. Gellerupparken er blevet det århusianske synonym for et udsat boligområde, og det er problematisk, for med et samlet boligareal på cirka 200.000 m² og en udstrækning [Fodnote 26], der svarer til indre by i Aarhus, udgør bydelen en væsentlig del af den samlede by.

Gellerupparken ligger i Brabrand, cirka 6 km vest for Aarhus centrum. Som bydel grænser den op til store veje: Silkeborgvej mod syd, Åby Ringvej mod øst og Hejredalsvej mod vest. Mod nord grænser Gellerupparken op til boligområdet Toveshøj, der ofte betragtes som en del af Gellerupparken. I nabolaget findes en blanding af parcelhuskvarterer, ejerlejlighedsbebyggelser og erhvervsbyggeri. 

Boligområdet består af boligblokke i fire- og otteetagers højde, opført som montagebyggeri i beton med flade tage. De fleste af boligblokkene er orienteret nord-syd, med vestvendte altaner til lejlighederne på etagerne og med adgang til små forhaver i flere af stuelejlighederne. I mange almene bebyggelser er den slags forhaver populære, men i Gellerupparken er de mindre attraktive, da flere beboere finder det utrygt, at der med adgangen til haven samtidig etableres en direkte adgang til boligen udefra. Det fortæller lidt om den utryghed, der præger bydelen.

Bebyggelsen og dens udfordringer

Der var stor tiltro til fremtiden, da Gellerupparken blev planlagt i 1960’erne, og begejstringen var stor, da de første boliger stod klar til indflytning i starten af 1970’erne. Boligstandarden var høj, uderummene var frisættende, og fra de øverste lejligheder var udsigten – dengang som nu – helt fantastisk. Det er som bekendt ikke disse kvaliteter, der præger billedet, når bydelen omtales i dag. Gellerupparken er blevet det århusianske synonym for et udsat boligområde, og det er problematisk, for med et samlet boligareal på cirka 200.000 m² og en udstrækning [Fodnote 26], der svarer til indre by i Aarhus, udgør bydelen en væsentlig del af den samlede by.

Gellerupparken ligger i Brabrand, cirka 6 km vest for Aarhus centrum. Som bydel grænser den op til store veje: Silkeborgvej mod syd, Åby Ringvej mod øst og Hejredalsvej mod vest. Mod nord grænser Gellerupparken op til boligområdet Toveshøj, der ofte betragtes som en del af Gellerupparken. I nabolaget findes en blanding af parcelhuskvarterer, ejerlejlighedsbebyggelser og erhvervsbyggeri. 

Boligområdet består af boligblokke i fire- og otteetagers højde, opført som montagebyggeri i beton med flade tage. De fleste af boligblokkene er orienteret nord-syd, med vestvendte altaner til lejlighederne på etagerne og med adgang til små forhaver i flere af stuelejlighederne. I mange almene bebyggelser er den slags forhaver populære, men i Gellerupparken er de mindre attraktive, da flere beboere finder det utrygt, at der med adgangen til haven samtidig etableres en direkte adgang til boligen udefra. Det fortæller lidt om den utryghed, der præger bydelen.

Ordforklaringer

Helhedsplan

Det er en forudsætning for at opnå renoveringsstøtte og driftsstøtte mv. fra fonden, at der foreligger en helhedsplan for det pågældende boligområde. Helhedsplanen udarbejdes med henblik på at opnå en samlet langsigtet helhedsorienteret løsning af alle boligafdelingens eller boligområdets problemer, herunder byggeteknisk, boligsocialt og økonomisk.
Potentialer. Gellerupparken er et af de mest kendte af 1970’ernes danske boligområder. Boligerne er gode, og uderummene er store og rummer enorme potentialer.

Gellerupparken beskrives ofte som monofunktionel, men det er en misforståelse, for bydelen dækker stort set alle dagliglivets behov. Der er skole, børneinstitutioner, bibliotek, svømmehal, idrætsfaciliteter, kirke og to store indkøbscentre (City Vest og Bazar Vest) med butikker, kontorer, lægehus, cafeer, fitness center og meget andet. De fleste af disse funktioner er imidlertid tiltænkt bebyggelsens egne beboere, og da mange af funktionerne er placeret i udkanten af Gellerupparken, trækker de ikke nabolagets beboere ind i bydelen. Bydelens fysiske udformning og infrastruktur betyder nemlig, at Gellerupparken udgør en isoleret ø, der er svagt forbundet med det øvrige Aarhus. Det er problematisk, for med boligområdets mange sociale udfordringer kan den fysiske isolation føre til social isolation, og kommunen frygter, at det store boligområde udvikler sig til et afskåret parallelsamfund.

De sociale udfordringer i boligområdet består blandt andet i, at mange af beboerne er økonomisk trængte. Deres indkomst halter bagud sammenlignet med den gennemsnitlige indkomst i resten af Aarhus Kommune – i 2014 var den gennemsnitlige husstandsindkomst i Gellerupparken knap 323.000 kroner, mens den i Aarhus som helhed var næsten 500.000 kroner. Det skyldes blandt andet, at næsten to tredjedele af beboerne i alderen 18-64 år står uden for arbejdsmarkedet i Gellerupparken, mens det for hele kommunen er tilfældet for under en tredjedel. Særlig høj er andelen af beboere, der modtager kontanthjælp, idet andelen i Gellerupparken er ca. 13 procent, mens andelen i hele kommunen er 2 procent [Fodnote 27].

En anden social udfordring er den store andel af etniske minoriteter. Mere end otte ud ti beboere i Gellerupparken er fra ikke-vestlige lande, og det giver udfordringer i boligområdet såvel som i de nærliggende skoler og institutioner. Det skal ses i sammenhæng med, at der i Gellerupparken er en stor andel af udsatte børn og unge. Børn og unge under 18 år udgør godt 40 procent af beboerne i boligområdet, og når vi medregner de unge op til 29 år, udgør de seks ud af ti beboere. Store dele af den danske ungdom vokser op i de mest udsatte boligområder.

“Jeg synes, at det er godt at åbne lidt mere op for det i stedet for at der er en masse blinde veje. Så ligesom gøre det mere åbent, så man kan komme hurtigere rundt først og fremmest, og så der ikke er så mange blindgyder.”

BEBOER I GELLERUPPARKEN

Planerne for den fysiske omdannelse

Den planlagte omdannelse af Gellerupparken er et bystrategisk projekt. Det er intentionen at udvikle boligområdet for at opnå en mere blandet beboersammensætning og bryde boligområdets isolation, så det virker mere inviterende over for resten af byens borgere. Det skal ske med en lang række fysiske indsatser, hvoraf de væsentligste beskrives her. 

For det første vil trafikstrømmene i og omkring Gellerupparken blive ændret. Der etableres således et vejnet, der kobler boligområdet sammen med den omkringliggende by, og som potentielt kan bringe borgere fra den øvrige del af Brabrand ind i boligområdet. Vejnettet skal endvidere dele Gellerupparken op i mindre kvarterer, der skal have hver sin formmæssige identitet, og hvert kvarter markeres med en portal, der også skal gøre det lettere at orientere sig i bydelen. Et enkelt sted nedrives en del af en boligblok, så der kan etableres en port i blokkens nederste etager for at lede en ny adgangsvej igennem den. Dermed skabes et symbolsk billede på, at der nu slås hul i den barriere, der i årevis har ligget som en mur omkring boligområdet.

Rygraden i det nye vejnet er den nye bygade, Karen Blixens Boulevard, som løber mellem Bazar Vest og City Vest. Her skal den kommende letbane blande sig med den øvrige trafik, for boulevarden udformes efter principper om shared space, der handler om at sammenblande forskellige former for trafik, dog på de svage trafikanters betingelser. Udover Karen Blixens Boulevard anlægges Loopet, der som en intern ringvej skal forbinde Gellerupparkens forskellige kvarterer, samt en række tværgader, der skal sikre trafikken på tværs af Gellerupparken og forbinde det med det øvrige Brabrand.

For det andet er det tanken at tilføre boligområdet en række nye funktioner, ikke kun langs dets udkant, men også centralt i bebyggelsen. I skrivende stund er et kommunalt kontordomicil med plads til 1000 ansatte ved at blive opført langs den nordlige del af Karen Blixens Boulevard, og en ny sports- og kulturcampus er også under planlægning. Det er tanken, at der med tiden skal opføres yderligere kontorbyggeri med butikker, restauranter og cafeer i stueetagerne langs boulevarden. Det skal skabe byliv, der i projektet ses som middel til at skabe tryghed i området. 

Visionen er optimistisk. Man forestiller sig, at der med tiden kommer et summende byliv på Karen Blixens Boulevard, hvor trafikken og de blandende funktioner skal bidrage til at skabe bymæssige oplevelser og levende byrum. Det er positivt, at der ikke kun satses på kontor og erhverv, da de primært fører liv ind i området mellem klokken 8 og klokken 16, men omvendt er de øvrige funktioner svære at trække til forstæderne, og det er deres tilstedeværelse, der kommer til at afgøre, om visionen holder på sigt.

Bygade. Centralt i Gellerupparken er Karen Blixens Boulevard blevet anlagt som en ny bygade. Her som den blev præsenteret i konkurrenceprojektet.

For det tredje indeholder dispositionsplanen en målsætning om at etablere nye ejer- og boligformer. Det sker for at tiltrække nye beboere til bydelen og for at fastholde ressourcestærke beboere i boligområdet. Hejredalskollegiet er blevet nedrevet for at gøre plads til en ny Ungdomsby, og andre steder tænkes tæt-lavt boligbyggeri opført for at bidrage til arkitektonisk variation i området. Ud mod Åby Ringvej er der planlagt et nyt kvarter med ejerboliger og erhverv. Det skal bidrage til den bymæssige fortætning af Gellerupparken og skabe en visuel og funktionel sammenkobling mellem Gellerupparken og dens østlige naboer. En af de eksisterende boligblokke langs Gudrunsvej er foreslået solgt som ejerlejligheder, og sammen med opførelsen af nye ejerboliger er det planen, at andelen af almene familieboliger i Gellerupparken skal være reduceret fra de nuværende 90 procent til 30 procent i 2030.

Ambitiøs. De igangværende og planlagte forandringer i Gellerupparken er omfattende og spiller ind på stort set alle niveauer fra boligforbedringer til store bystrategiske omdannelser med nedrivning af boligblokke, opførelse af nybyggeri og anlæg af nye veje.
“Det at de vil bringe alle lejligheder up-to-date sådan fra en ende af og ikke bare med sådan lidt småreparationer hist og her, som de jo altid har gjort, men faktisk – nu tager vi en sammenhængende plan og gør hele lortet i stand.”

BEBOER I GELLERUPPARKEN

Endelig skal der ske en massiv indsats for at forbedre uderummene. Gellerupparken har hidtil været præget af tæt bevoksning, der skaber fysiske og visuelle barrierer i kvarteret, og det har været medvirkende til, at mange beboere føler sig utrygge. Der tyndes derfor ud i beplantningen, så der bliver frit udsyn, og der etableres en bypark, der strækker sig som et grønt bælte gennem boligområdet og forbinder Hasle Bakker mod nord med Brabrand Ådal mod syd. Byparken vil blive anlagt øst for Karen Blixens Boulevard, og ifølge dispositionsplanen vil den sammenkoble Gellerupparken og Toveshøj med en bro over Edwin Rahrs Vej. Varierende beplantning skal gøre det nemmere at orientere sig i parken, og regnvandsbassiner og lokal afledning af regnvand (LAR) udformes med blik for at skabe biodiversitet og naturoplevelser.

Dispositionsplanen indeholdt oprindeligt ingen planer for hverken bygningsrenovering eller boligforbedring. I 2015 besluttede Brabrand Boligforening imidlertid at søge Landsbyggefonden om midler til renovering af boligblokkene, og en renoveringsplan blev godkendt af beboerne i foråret 2016. Den fysiske renovering vil blandt andet indbefatte boligforbedringer som renovering af badeværelser, reparation af gulve, vægge og lofter, udskiftning af døre og vinduer, inddækning af altaner, nye ventilationssystemer samt modernisering af varmeanlæg. Gavle og tage efterisoleres, opgange og elevatorer renoveres, og der skabes bedre gennemgang fra indgangsside til haveside. Herudover indeholder renoveringsplanen blandt andet forslag til sammenlægning og ombygning af lejligheder. I skrivende stund er væsentlige dele af lejlighedsforbedringerne – udover tre prøveblokke i Gellerupparken og Toveshøj – dog uden finansiering. I prøveblokkene vil der blive eksperimenteret med nye boligformer, og der arbejdes desuden med fortætning og nybyggeri i de grønne områder imellem blokkene.

Boligsociale indsatser

En igangværende boligsocial helhedsplan for Gellerupparken og Toveshøj løber frem til udgangen af 2017. Den har fokus på en række temaer, som alle almene boligorganisationer i Aarhus arbejder med i fællesskab med Aarhus Kommune. I Gellerupparken har det ført til udpegningen af fire særlige indsatsområder: 1) uddannelse, beskæftigelse og erhverv, 2) børn, unge og familier, 3) beboernetværk, inddragelse og demokrati samt 4) kommunikation og image. Udover den boligsociale helhedsplan er Gellerupparken omfattet af kombineret udlejning. 

De boligsociale indsatser i Gellerupparken er særligt intensive i forhold til børn og unge. Der arbejdes på at få de 1 til 5-årige indmeldt i et kommunalt dagtilbud, og der arbejdes på at fastholde de ældre børn og unge i uddannelse og at give dem fritidstilbud. Det sker blandt andet for at nedbringe antallet af unge, der kommer ind på en kriminel løbebane. I Gellerupparken havde 4 procent af de 10 til 17-årige mindst én sigtelse i 2015, mens det til sammenligning var tilfældet for ca. 1 procent af de 10 til 17-årige på landsplan. Både i Gellerupparken og på landsplan synes der at være en nedadgående tendens [Fodnote 28], men selvom kriminaliteten objektivt set falder, betyder det ikke nødvendigvis, at trygheden stiger. Det kræver et længere og sejere træk at øge trygheden.