Boligområder i bevægelse

Hent fil
header image

Beskrivelse af bebyggelsen

Mjølnerparken i København har gennem mange år været kendt som et udsat boligområde med store sociale og kulturelle udfordringer. Efter anlæggelsen af de to nye byparker, Superkilen og Mimersparken på hver sin side af Mjølnerparken, har boligområdet nu fået en mere attraktiv placering i byen. Den strøm af turister og cyklister, som ikke mindst Superkilen tiltrækker, har trukket Mjølnerparken ud af sit skjul og gjort området synligt i bybilledet. Bebyggelsen er dog stadig isoleret mellem de to parker, og kun de færreste begiver sig ind i boligområdet, der fortsat har et dårligt omdømme. Superkilen og Mimersparken har imidlertid givet Ydre Nørrebro et markant løft, og med den planlagte omdannelse af Mjølnerparken er det tanken, at boligområdet skal kobles på den positive udvikling.

Mjølnerparken er opført i slutningen af 1980’erne på et tidspunkt, hvor kritikken af efterkrigstidens boligblokke for alvor udfoldede sig. Som reaktion er boligområdet anlagt som en karrébebyggelse, der er opført i fem etager med røde mursten og med traditionelle saddeltage belagt med teglsten. Dermed har det formentlig været intentionen at tilpasse Mjølnerparken arkitektonisk til de omkringliggende boligkarreer på Nørrebro, men det er ikke lykkedes. Dertil er skalaen med fire sammenhængende boligkarreer for anderledes i bydelen, og bygningernes arkitektoniske udformning spejler ikke de kvaliteter, der findes i nabobebyggelserne. Mjølnerparken fremstår tung og klodset, blandt andet fordi vinduerne er relativt små i forhold til de massive facader, og fordi detaljer og materialer ikke er på niveau med det omgivende byggeri.

Beskrivelse af bebyggelsen

Mjølnerparken i København har gennem mange år været kendt som et udsat boligområde med store sociale og kulturelle udfordringer. Efter anlæggelsen af de to nye byparker, Superkilen og Mimersparken på hver sin side af Mjølnerparken, har boligområdet nu fået en mere attraktiv placering i byen. Den strøm af turister og cyklister, som ikke mindst Superkilen tiltrækker, har trukket Mjølnerparken ud af sit skjul og gjort området synligt i bybilledet. Bebyggelsen er dog stadig isoleret mellem de to parker, og kun de færreste begiver sig ind i boligområdet, der fortsat har et dårligt omdømme. Superkilen og Mimersparken har imidlertid givet Ydre Nørrebro et markant løft, og med den planlagte omdannelse af Mjølnerparken er det tanken, at boligområdet skal kobles på den positive udvikling.

Mjølnerparken er opført i slutningen af 1980’erne på et tidspunkt, hvor kritikken af efterkrigstidens boligblokke for alvor udfoldede sig. Som reaktion er boligområdet anlagt som en karrébebyggelse, der er opført i fem etager med røde mursten og med traditionelle saddeltage belagt med teglsten. Dermed har det formentlig været intentionen at tilpasse Mjølnerparken arkitektonisk til de omkringliggende boligkarreer på Nørrebro, men det er ikke lykkedes. Dertil er skalaen med fire sammenhængende boligkarreer for anderledes i bydelen, og bygningernes arkitektoniske udformning spejler ikke de kvaliteter, der findes i nabobebyggelserne. Mjølnerparken fremstår tung og klodset, blandt andet fordi vinduerne er relativt små i forhold til de massive facader, og fordi detaljer og materialer ikke er på niveau med det omgivende byggeri.

Ordforklaringer

Helhedsplan

Det er en forudsætning for at opnå renoveringsstøtte og driftsstøtte mv. fra fonden, at der foreligger en helhedsplan for det pågældende boligområde. Helhedsplanen udarbejdes med henblik på at opnå en samlet langsigtet helhedsorienteret løsning af alle boligafdelingens eller boligområdets problemer, herunder byggeteknisk, boligsocialt og økonomisk.
“Indvendigt er det jo nogle lækre lejligheder, og det er nogle gode, store altaner. Men det er jo ikke, fordi det er pænt udefra.”

BEBOER I MJØLNERPARKEN

Gaderne på tværs af Mjølnerparken skiller sig også ud fra omgivelserne, for i modsætning til traditionelle københavnske boligkarreer vender opgangenes hoveddøre ind mod gårdrummene. En række lave portrum i karreernes hjørner giver offentlig adgang til gårdene, der er temmelig nedslidte. Den overordnede adgang til Mjølnerparken sker mod syd fra Hothers Plads og mod nord fra Tagensvej, hvorfra en intern vej leder trafikken ned langs Mimersparken. Langs vejen er der parkering på begge sider.

Bygningerne har en række mindre byggetekniske problemer, boligerne er nedslidte og installationerne er mangelfulde, men de reelle problemer i Mjølnerparken er af social karakter. Selvom boligområdet i de seneste år har været inde i en positiv social udvikling, er der stadig en massiv koncentration af beboere, der er økonomisk, socialt og kulturelt udsat. Udfordringerne bunder især i en overrepræsentation af børn og unge, der har det svært i skolen og ikke deltager i hverken kommunale tilbud eller foreningsliv. Andre udfordringer opstår som følge af, at boligområdet primært bebos af beboere med etnisk minoritetsbaggrund. Det er tilfældet for omkring ni ud af ti beboere i Mjølnerparken, og af diagrammet på side 160 fremgår det endvidere, at beboerne i Mjølnerparken tilhører lavindkomstgrupperne.

“Indvendigt er det jo nogle lækre lejligheder, og det er nogle gode, store altaner. Men det er jo ikke, fordi det er pænt udefra.”

BEBOER I MJØLNERPARKEN

Gaderne på tværs af Mjølnerparken skiller sig også ud fra omgivelserne, for i modsætning til traditionelle københavnske boligkarreer vender opgangenes hoveddøre ind mod gårdrummene. En række lave portrum i karreernes hjørner giver offentlig adgang til gårdene, der er temmelig nedslidte. Den overordnede adgang til Mjølnerparken sker mod syd fra Hothers Plads og mod nord fra Tagensvej, hvorfra en intern vej leder trafikken ned langs Mimersparken. Langs vejen er der parkering på begge sider.

Bygningerne har en række mindre byggetekniske problemer, boligerne er nedslidte og installationerne er mangelfulde, men de reelle problemer i Mjølnerparken er af social karakter. Selvom boligområdet i de seneste år har været inde i en positiv social udvikling, er der stadig en massiv koncentration af beboere, der er økonomisk, socialt og kulturelt udsat. Udfordringerne bunder især i en overrepræsentation af børn og unge, der har det svært i skolen og ikke deltager i hverken kommunale tilbud eller foreningsliv. Andre udfordringer opstår som følge af, at boligområdet primært bebos af beboere med etnisk minoritetsbaggrund. Det er tilfældet for omkring ni ud af ti beboere i Mjølnerparken, og af diagrammet på side 160 fremgår det endvidere, at beboerne i Mjølnerparken tilhører lavindkomstgrupperne.

Superkilen. Med to nye byrum – Superkilen og Mimersparken – på hver side af Mjølnerparken hentes bebyggelsen ud af sit skjul, og den får en attraktiv placering på Nørrebro.
“Jeg håber i hvert fald, at man netop bevarer det positive ved Mjølnerparken, ikke? Det der med, at der er altså en forskellighed og en mangfoldighed, som man altså ikke finder andre steder. Det er helt unikt.”

BEBOER I MJØLNERPARKEN

Mjølnerparken er således endt i en negativ spiral. Området er præget af bandekriminalitet, og selvom flere beboere udtrykker tilfredshed med boligområdet, er utrygheden stor. Mjølnerparken har stået på ghettolisterne siden den første blev offentliggjort i 2010, og som mange andre udsatte boligområder har Mjølnerparken svært ved at tiltrække og fastholde ressourcestærke beboere.

Planerne for den fysiske omdannelse

Der blev i 2015 vedtaget en fysisk helhedsplan for udviklingen af Mjølnerparken. Den rummer en bred vifte af indsatser, der omhandler alt fra almindelig fysisk opgradering til mere omfattende bystrategiske forandringer. Den overordnede intention med den fysiske helhedsplan er at gøre op med boligområdets fysiske isolation, at ændre beboersammensætningen og at udvikle området til en levende bydel, hvor alle kan færdes trygt.

Helhedsplanens katalog af indsatser kan samles inden for tre overordnede temaer. For det første vil der blive skabt bedre boligkvalitet og et mere varieret boligtilbud. Det sker for at kunne tiltrække nye beboergrupper og at kunne fastholde ressourcestærke beboere i bebyggelsen. Eksisterende boliger renoveres med nyt køkken, bad, ventilation og nye vinduer, og nogle bygges om for at forbedre tilgængeligheden. Antallet af tilgængelige boliger tænkes således udvidet, så de i fremtiden udgør 22 procent af boligområdets boligudbud. Samtidig vil der blive nedlagt 164 boliger, nogle af dem for at give plads til erhverv og en daginstitution, men de fleste for at give plads til større familieboliger samt et nyt seniorbofællesskab. Endelig vil der blive opført nye attraktive tagboliger samt 46 almene ungdomsboliger. 

For det andet gennemføres der en række fysiske forandringer for at øge trygheden for beboere og deres besøgende. Det sker dels ved at få flere til at færdes og opholde sig i området, så den naturlige overvågning af aktiviteterne i området øges, og dels ved at gøre det sværere for kriminelle at færdes i området. Som led i den sidste bestræbelse vil den offentlige adgang til gårdrummene blive begrænset, blandt andet ved at de nye ungdomsboliger opføres som ‘infill-byggeri’, der afslutter karréerne, så de kan lukkes af. Gårdrummene får på den måde en mere privat karakter, så beboerne i højere grad kan indtage dem og gøre dem til deres egne. Samtidig er det tanken at flytte adgangen til kældrene ind i de aflukkede opgange og at opdele kældrene, så det ikke længere er muligt at bevæge sig rundt i dem på tværs af de enkelte opgange. Aktivitetslokaler og vaskerier flyttes fra kældrene op i synlige stueetager, og bebyggelsens trappeopgange bliver vendt, så indgangsdørene kommer ud i gaderummet. Det giver gadefacaderne et mere imødekommende udtryk, og det vil øge brugen af gaderummet og dermed styrke den naturlige overvågning af det offentlige rum.

For det tredje sigter den fysiske helhedsplan mod at koble Mjølnerparken bedre sammen med det øvrige Nørrebro. Til det formål vil der blive etableret en ny handelsgade ud mod Mimersparken, hvor det er tanken, at der skal være vaskerier, butikker og cafeer i boligområdets stueetager. Samtidig skal de eksisterende brandveje, der går på tværs af Mjølnerparken, omdannes og udformes med fortov, parkering og vejtræer, så de fremstår som egentlige boliggader. En cykelrute gennem boligområdet skal forbinde cykelruterne i Mimersparken og Superkilen, grønne stræder for fodgængere skal skabe bedre kontakt mellem boligområdet og Mimersparken, og kontakten til Superkilen skal forbedres, blandt andet ved at nedrive det nuværende fælleshus, fælde de omkringliggende hække og flytte en bræmme af parkeringspladser.

“Jeg håber i hvert fald, at man netop bevarer det positive ved Mjølnerparken, ikke? Det der med, at der er altså en forskellighed og en mangfoldighed, som man altså ikke finder andre steder. Det er helt unikt.”

BEBOER I MJØLNERPARKEN

Mjølnerparken er således endt i en negativ spiral. Området er præget af bandekriminalitet, og selvom flere beboere udtrykker tilfredshed med boligområdet, er utrygheden stor. Mjølnerparken har stået på ghettolisterne siden den første blev offentliggjort i 2010, og som mange andre udsatte boligområder har Mjølnerparken svært ved at tiltrække og fastholde ressourcestærke beboere.

Planerne for den fysiske omdannelse

Der blev i 2015 vedtaget en fysisk helhedsplan for udviklingen af Mjølnerparken. Den rummer en bred vifte af indsatser, der omhandler alt fra almindelig fysisk opgradering til mere omfattende bystrategiske forandringer. Den overordnede intention med den fysiske helhedsplan er at gøre op med boligområdets fysiske isolation, at ændre beboersammensætningen og at udvikle området til en levende bydel, hvor alle kan færdes trygt.

Helhedsplanens katalog af indsatser kan samles inden for tre overordnede temaer. For det første vil der blive skabt bedre boligkvalitet og et mere varieret boligtilbud. Det sker for at kunne tiltrække nye beboergrupper og at kunne fastholde ressourcestærke beboere i bebyggelsen. Eksisterende boliger renoveres med nyt køkken, bad, ventilation og nye vinduer, og nogle bygges om for at forbedre tilgængeligheden. Antallet af tilgængelige boliger tænkes således udvidet, så de i fremtiden udgør 22 procent af boligområdets boligudbud. Samtidig vil der blive nedlagt 164 boliger, nogle af dem for at give plads til erhverv og en daginstitution, men de fleste for at give plads til større familieboliger samt et nyt seniorbofællesskab. Endelig vil der blive opført nye attraktive tagboliger samt 46 almene ungdomsboliger. 

For det andet gennemføres der en række fysiske forandringer for at øge trygheden for beboere og deres besøgende. Det sker dels ved at få flere til at færdes og opholde sig i området, så den naturlige overvågning af aktiviteterne i området øges, og dels ved at gøre det sværere for kriminelle at færdes i området. Som led i den sidste bestræbelse vil den offentlige adgang til gårdrummene blive begrænset, blandt andet ved at de nye ungdomsboliger opføres som ‘infill-byggeri’, der afslutter karréerne, så de kan lukkes af. Gårdrummene får på den måde en mere privat karakter, så beboerne i højere grad kan indtage dem og gøre dem til deres egne. Samtidig er det tanken at flytte adgangen til kældrene ind i de aflukkede opgange og at opdele kældrene, så det ikke længere er muligt at bevæge sig rundt i dem på tværs af de enkelte opgange. Aktivitetslokaler og vaskerier flyttes fra kældrene op i synlige stueetager, og bebyggelsens trappeopgange bliver vendt, så indgangsdørene kommer ud i gaderummet. Det giver gadefacaderne et mere imødekommende udtryk, og det vil øge brugen af gaderummet og dermed styrke den naturlige overvågning af det offentlige rum.

For det tredje sigter den fysiske helhedsplan mod at koble Mjølnerparken bedre sammen med det øvrige Nørrebro. Til det formål vil der blive etableret en ny handelsgade ud mod Mimersparken, hvor det er tanken, at der skal være vaskerier, butikker og cafeer i boligområdets stueetager. Samtidig skal de eksisterende brandveje, der går på tværs af Mjølnerparken, omdannes og udformes med fortov, parkering og vejtræer, så de fremstår som egentlige boliggader. En cykelrute gennem boligområdet skal forbinde cykelruterne i Mimersparken og Superkilen, grønne stræder for fodgængere skal skabe bedre kontakt mellem boligområdet og Mimersparken, og kontakten til Superkilen skal forbedres, blandt andet ved at nedrive det nuværende fælleshus, fælde de omkringliggende hække og flytte en bræmme af parkeringspladser.

Københavnergade. Illustrationen viser en af de nye gader, der skal gå på tværs af Mjølner­parken og dele den op i mindre afsnit. Facaderne får varierende udtryk, og opgangenes hoveddøre flyttes ud i gaderummet. Gaderne kommer til at forbinde Superkilen og Mimers­parken.

Den arkitektoniske bearbejdning af Mjølnerparkens facader vil understøtte bestræbelserne på at knytte Mjølnerparken bedre sammen med naboområderne og skabe tværgående trafik mellem karreerne. I forbindelse med den planlagte renovering vil der således blive skabt variation mellem de enkelte bygningers facadeudtryk, og de fire karreer vil få hver sin identitet. Det vil uden tvivl bidrage til at nedtone oplevelsen af Mjølnerparkens store skala, og det er tanken, at boligområdet derved vil falde mere naturligt sammen med den omkringliggende bydel. Den arkitektoniske omhu i facadernes bearbejdning og kvaliteten af de valgte materialer vil blive helt afgørende for, om det kommer til at lykkes.

Planlagte boligsociale indsatser

Mjølnerparken har været omfattet af en lang række af boligsociale indsatser siden 1992. Den seneste boligsociale helhedsplan, der udløb i 2016, omfattede udover Mjølnerparken (og afdelingen på Hothers Plads) også seks andre Lejerbo-afdelinger på Nørrebro og i Nordvest i København. Igennem årene, hvor der har været boligsociale helhedsplaner i Mjølnerparken, har der været et stærkt fokus på beskæftigelse, børn og unge samt sociale og kulturelle tiltag.

Attraktion. Mjølnerparken set fra Super­kilen, der ligger som et attraktivt byrum langs Mjølnerparken.
Gårdrum. Mjølnerparken er formet som en karrébebyggelse. Gårdrummene vil i fremtiden blive lukket af og få en mere privat karakter. Det sker for at skabe tryghed og for at give beboerne større ejerskab til ude­rummene.
“På den ene side kommer der meget mere liv her […] og det kan da godt være positivt, men der er også den der isolation, jeg godt kan lide. Lige nu er der lidt stille og roligt… ja det tror jeg ikke, at der bliver mere.”

BEBOER I MJØLNERPARKEN

Når den seneste helhedsplan udløber, er det planen at en ny skal træde i kraft for området, finansieret af 2015-2018 midler. Den politisk definerede målsætning med de nye midler er at øge trygheden og bryde den sociale arv, og en kommende helhedsplan skal adressere disse fire indsatsområder: Tryghed og trivsel, kriminalpræventiv indsats, uddannelse og beskæftigelse samt forebyggelse og forældreansvar. Der er allerede arbejdet med de fire indsatsområder i Mjølnerparken tidligere, så en række af de igangværende aktiviteter vil blive videreført med de nye midler.

Der er blandt andet stor erfaring i Mjølnerparken med at arbejde ud fra ABCD-metoden (Asset Based Community Development). Den består i at identificere ressourcerne blandt beboerne i boligområdet fremfor at fokusere på det, de ikke har eller ikke kan. Der er også erfaring i boligområdet med at tænke innovativt i organiseringen af aktiviteter og i forhold til at rekruttere og fastholde beboerne i aktiviteter.

De boligsociale medarbejdere i Mjølnerparken har også gode erfaringer med at få arbejdsløse beboere tættere på arbejdsmarkedet. Det sker blandt andet ved at finde fritidsjob og jobtræne beboerne, så de får erfaring med at varetage et job. Der er især gode erfaringer med at få de unge tættere på arbejdsmarkedet. Eksempelvis aktiverer den selvejende institution Sjakket socialt udsatte børn og unge på Nørrebro gennem fritidsaktiviteter, ekskursioner og lektiehjælp. Derudover tager Sjakket løbende kontakt til forældrene og støtter dem i at tage mere aktivt del i deres børns liv. Som det fremgår af diagrammet øverst til højre, er det lykkedes at øge uddannelsesniveauet blandt de 18 til 29-årige ganske betydeligt.

Indsatserne rettet mod børn og unge fra 10-17 år sigter mod uddannelse og beskæftigelse, dels for at give de unge kompetencer og færdigheder, dels for at trække de unge bort fra hærværk og kriminalitet. Som nederste diagram viser, er andelen af 10 til 17-årige, som er blevet sigtet mindst én gang for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, faldet inden for den seneste årrække. 

Det er interessant at konstatere, at der er en vis sammenhæng mellem den fysiske og den boligsociale helhedsplan i Mjølnerparken. Eksempelvis har begge planer utryghed som et indsatsområde, og målsætningen i den boligsociale helhedsplan er, at den oplevede tryghed blandt beboerne som minimum bliver lige så god som på hele Nørrebro [Fodnote 29]. Et andet eksempel er, at man med begge helhedsplaner forsøger at skabe en balanceret beboersammensætning.

“På den ene side kommer der meget mere liv her […] og det kan da godt være positivt, men der er også den der isolation, jeg godt kan lide. Lige nu er der lidt stille og roligt… ja det tror jeg ikke, at der bliver mere.”

BEBOER I MJØLNERPARKEN

Når den seneste helhedsplan udløber, er det planen at en ny skal træde i kraft for området, finansieret af 2015-2018 midler. Den politisk definerede målsætning med de nye midler er at øge trygheden og bryde den sociale arv, og en kommende helhedsplan skal adressere disse fire indsatsområder: Tryghed og trivsel, kriminalpræventiv indsats, uddannelse og beskæftigelse samt forebyggelse og forældreansvar. Der er allerede arbejdet med de fire indsatsområder i Mjølnerparken tidligere, så en række af de igangværende aktiviteter vil blive videreført med de nye midler.

Der er blandt andet stor erfaring i Mjølnerparken med at arbejde ud fra ABCD-metoden (Asset Based Community Development). Den består i at identificere ressourcerne blandt beboerne i boligområdet fremfor at fokusere på det, de ikke har eller ikke kan. Der er også erfaring i boligområdet med at tænke innovativt i organiseringen af aktiviteter og i forhold til at rekruttere og fastholde beboerne i aktiviteter.

De boligsociale medarbejdere i Mjølnerparken har også gode erfaringer med at få arbejdsløse beboere tættere på arbejdsmarkedet. Det sker blandt andet ved at finde fritidsjob og jobtræne beboerne, så de får erfaring med at varetage et job. Der er især gode erfaringer med at få de unge tættere på arbejdsmarkedet. Eksempelvis aktiverer den selvejende institution Sjakket socialt udsatte børn og unge på Nørrebro gennem fritidsaktiviteter, ekskursioner og lektiehjælp. Derudover tager Sjakket løbende kontakt til forældrene og støtter dem i at tage mere aktivt del i deres børns liv. Som det fremgår af diagrammet øverst til højre, er det lykkedes at øge uddannelsesniveauet blandt de 18 til 29-årige ganske betydeligt.

Indsatserne rettet mod børn og unge fra 10-17 år sigter mod uddannelse og beskæftigelse, dels for at give de unge kompetencer og færdigheder, dels for at trække de unge bort fra hærværk og kriminalitet. Som nederste diagram viser, er andelen af 10 til 17-årige, som er blevet sigtet mindst én gang for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer, faldet inden for den seneste årrække. 

Det er interessant at konstatere, at der er en vis sammenhæng mellem den fysiske og den boligsociale helhedsplan i Mjølnerparken. Eksempelvis har begge planer utryghed som et indsatsområde, og målsætningen i den boligsociale helhedsplan er, at den oplevede tryghed blandt beboerne som minimum bliver lige så god som på hele Nørrebro [Fodnote 29]. Et andet eksempel er, at man med begge helhedsplaner forsøger at skabe en balanceret beboersammensætning.