Boligområder i bevægelse

Hent fil
header image

Bebyggelsen og dens udfordringer

To gange har Vejleåparken opnået international anerkendelse for boligområdets arkitektoniske kvalitet og høje boligstandard. Det var dengang, Vejleåparken hed Ishøjplanen, og når vi taler med beboere, der har boet i området fra starten, er stoltheden stadig stor over de internationale priser. Trods hæderen har boligområdet været kritiseret for at være ensartet og monotont, og et utal af gange er boligområdet i medierne blevet fremstillet som utrygt og problemramt. Vejleåparken var på den første ghettoliste i 2010, men har siden ikke været at finde på ghettolisterne.

Vejleåparken er opført i 1970-1973 og var på det tidspunkt Danmarks største boligområde med mere end 2000 lejemål. Bebyggelsen består af 54 boligblokke i fire etagers højde, placeret omkring et fodgængerstrøg, der var tænkt som det urbane modstykke til karréstrukturens grønne gårdrum i midten. Ankomsten til boligerne skete fra gaderummene, der udelukkende er tilgængelige for gående.

Bebyggelsen og dens udfordringer

To gange har Vejleåparken opnået international anerkendelse for boligområdets arkitektoniske kvalitet og høje boligstandard. Det var dengang, Vejleåparken hed Ishøjplanen, og når vi taler med beboere, der har boet i området fra starten, er stoltheden stadig stor over de internationale priser. Trods hæderen har boligområdet været kritiseret for at være ensartet og monotont, og et utal af gange er boligområdet i medierne blevet fremstillet som utrygt og problemramt. Vejleåparken var på den første ghettoliste i 2010, men har siden ikke været at finde på ghettolisterne.

Vejleåparken er opført i 1970-1973 og var på det tidspunkt Danmarks største boligområde med mere end 2000 lejemål. Bebyggelsen består af 54 boligblokke i fire etagers højde, placeret omkring et fodgængerstrøg, der var tænkt som det urbane modstykke til karréstrukturens grønne gårdrum i midten. Ankomsten til boligerne skete fra gaderummene, der udelukkende er tilgængelige for gående.

Før. Vejleåparken blev bygget med de bedste intentioner, men på grund af dårlig økonomi og indflytning af mange socialt udsatte beboere udviklede boligområdet sig til at blive socialt trængt og udfordret.

Bebyggelsen blev opført som en af de nye bydele langs Køge Bugt og var en del af en større byplanstrategi vest/sydvest for København. Vejleåparken er centralt placeret i Ishøj Kommune tæt på Ishøj Bycenter og S-togsstationen. Mod øst er der ti minutters gang til Ishøj Strandpark, og mod nord fortsætter bebyggelsen i to hovedstrøg via gangbroer over Stenbjerggårds Allé direkte ind i Ishøj Bycenter. Her er der supermarked, specialbutikker, hotel, apotek, politistation, optiker, rådhus, bibliotek og svømmehal. Mod syd afsluttes bebyggelsen af Strandgårdsskolen og grønne enge omkring Lille Vejleå. Boligområdet ligger på et næsten 1,5 km² stort areal.

Nu. Vejleåparken som den ser ud i dag. Betonen blev gemt væk bag en skalmur i forbindelse med en renovering i 2004-2007. I samme omgang blev uderummene også renoveret. De glasinddækkede altaner blev tilføjet i 1990’erne.

Boligområdet blev betragtet som et mønsterbyggeri for sin tid, hvor idealet var store, selvstændige enheder, hvor børnefamiliers daglige behov var dækket ind. Der var adgang til butikker, institutioner og rekreative områder, og i lejlighederne var boligkvaliteten høj. Lejlighederne fandtes i forskellige størrelser, fra 1 til 5-værelses, og alle lejligheder, på nær de små hybler, havde en altan. Vejleåparken blev imidlertid færdigbygget under oliekrisen, og den efterfølgende lavkonjunktur fik afgørende indflydelse på boligområdets udvikling. Forventningen til, at ressourcestærke børnefamilier flyttede ind blev langt fra indfriet, og udlejningen af boliger blev yderligere spoleret af, at S-togslinjen til Ishøj blev udskudt. Det betød, at der var mange tomme boliger, og det resulterede i store driftsunderskud i boligafdelingerne. Problemet blev dog relativt hurtigt løst, da de tomme boliger blev anvist til socialt udsatte borgere og til de såkaldte gæstearbejdere fra Tyrkiet og Pakistan.

Vejleåparken er således et klassisk eksempel på et boligområde, der er planlagt med de bedste intentioner, og som på grund af en dårlig økonomi, arkitektoniske problemer og en massiv indflytning af socialt udsatte beboere udviklede sig til at blive et socialt trængt boligområde.

Skala. Med renoveringen i 2004-2007 blev Vejleåparken brudt op i mindre enheder, og de gaderum, der oprindeligt var tænkt som urbane gågader, blev omdannet til grønne rum.

De problemer, som Vejleåparken i dag kæmper med, er blandt andet relateret til børn og unge. Dem er der mange af i boligområdet. Som det fremgår af diagrammet længere nede er seks ud ti beboere i Vejleåparken under 29 år, og mere end hver fjerde beboer er under 18 år. Børn og unge fylder derfor meget i bybilledet, og deres udfordringer er massive. De mangler fritidstilbud, hjælp til skole og uddannelse og hjælp til at undgå eller komme ud af en kriminel løbebane.

“Da jeg startede i 2008 var der mange bilafbrændinger og afbrændinger af skure, maskiner og materiel, hærværk og masser af kriminalitet. Det er der ikke mere, fordi der er gjort en kæmpe indsats med eksempelvis ‘Nabohjælp’. Det har altså bare betydet rigtig meget for trygheden.”

LEDER AF HELHEDSPLANEN

De voksne beboere har også mange udfordringer. Mange står uden for arbejdsmarkedet og mangler kompetencer til at komme i job. Der er også udfordringer i forhold til beboere med etnisk minoritetsbaggrund, der udgør halvdelen af beboerne. De er i mange tilfælde socialt og kulturelt isolerede, arbejdsløse og har helbredsproblemer. Endelig arbejdes der i boligområdet med at skabe et bedre omdømme og med at skabe større tryghed.

“Da jeg startede i 2008 var der mange bilafbrændinger og afbrændinger af skure, maskiner og materiel, hærværk og masser af kriminalitet. Det er der ikke mere, fordi der er gjort en kæmpe indsats med eksempelvis ‘Nabohjælp’. Det har altså bare betydet rigtig meget for trygheden.”

LEDER AF HELHEDSPLANEN

De voksne beboere har også mange udfordringer. Mange står uden for arbejdsmarkedet og mangler kompetencer til at komme i job. Der er også udfordringer i forhold til beboere med etnisk minoritetsbaggrund, der udgør halvdelen af beboerne. De er i mange tilfælde socialt og kulturelt isolerede, arbejdsløse og har helbredsproblemer. Endelig arbejdes der i boligområdet med at skabe et bedre omdømme og med at skabe større tryghed.

Gennemførte renoveringer

Den første renovering i Vejleåparken blev gennemført i 1985-1992, hvor der blandt andet blev foretaget betonreparationer og istandsættelse af vindues- og dørpartier, og samtidig blev gaderum og friarealer fornyet. Derudover blev der i 1997 etableret et dagrenovationssystem, og i 1998 blev bebyggelsens altaner inddækket med glas.

Gennemførte renoveringer

Den første renovering i Vejleåparken blev gennemført i 1985-1992, hvor der blandt andet blev foretaget betonreparationer og istandsættelse af vindues- og dørpartier, og samtidig blev gaderum og friarealer fornyet. Derudover blev der i 1997 etableret et dagrenovationssystem, og i 1998 blev bebyggelsens altaner inddækket med glas.

Butiksliv. Her ses butikscenteret i midten af Vejleåparken. Flere funktioner som fx butikker i et boligområde er med til at skabe mere liv og gøre, at folk uden for området har en grund til at komme ind i området. Det kan være med til at ændre på omgivelsernes opfattelse af boligområdet.

Den helt store renovering blev foretaget i 2004-2007. Her blev bebyggelsen renoveret for cirka 1,5 mia. kroner, heraf cirka 1 mia. kr. fra renoveringsstøtteordningen. Det var en renovering, der dengang blev omtalt som ‘danmarkshistoriens største renovering’. Renoveringen byggede på én samlet plan, som de to boligorganisationer havde lavet for området, og den sigtede mod at tilføre bebyggelsen kvalitet, variation og overskuelighed. Bygningernes facader og gavle blev efterisoleret og fik nye skalmure, vinduer og døre blev udskiftet og altaner, trappetårne, ventilation, rørføringer og tage blev repareret. De enkelte lejligheder fik nye badeværelser og køkkener. Små lejligheder blev ombygget til større torums boliger, ældrevenlige tagboliger blev opført på en del af blokkene, og på parkeringsarealerne i udkanten af bebyggelsen blev nye ungdomsboliger og mindre familieboliger opført i lille skala. 

Der blev gjort mange anstrengelser for at nedbryde indtrykket af bebyggelsens store skala. Arkitekterne har eksempelvis forsøgt at dele bebyggelsen op i mindre afsnit ved at benytte forskellige mursten i skalmuringen af de enkelte afsnit, og forskellige kunstnere har udsmykket facaderne forskelligt. Langt mere afgørende er imidlertid landskabsarkitektens bearbejdning af gaderummene mellem boligblokkene. Som konsekvens af, at gågaderne aldrig havde været præget af det ønskede byliv, blev de beplantet, og dermed blev den oprindelige karrébebyggelse i realiteten omdannet til en parkbebyggelse. Det blødte boligområdet op og skabte naturlige brud i den visuelle oplevelse af bebyggelsen.  

Beboerne er generelt glade for den seneste renovering; ikke mindst efter de mange gener, som opstod under renoveringen, er kommet på afstand. De interviewede beboere fremhæver især de grønne områder og fællesfaciliteterne, den nye facadebeklædning, kunsten og de mange fysiske tiltag for børn og unge.

Boligsociale indsatser

Boligsocialt er der blevet arbejdet med to indsatsområder i Vejleåparken. Det ene handler om at løfte beboerne, mens det andet handler om at løfte boligområdet ved at regulere beboersammensætningen. 

Siden Regeringens Byudvalg har der været boligsociale indsatser med det formål at løfte beboerne i Vejleåparken, og de to boligorganisationer har over årene fundet sammen i et tæt samarbejde med Ishøj Kommune om at løse de sociale problemer i området. Det boligsociale arbejde er målrettet børn, unge, familier og udsatte grupper, og arbejdet skal blandt andet hjælpe målgruppen med at danne netværk og komme i gang med uddannelse eller beskæftigelse.

Boligsociale indsatser

Boligsocialt er der blevet arbejdet med to indsatsområder i Vejleåparken. Det ene handler om at løfte beboerne, mens det andet handler om at løfte boligområdet ved at regulere beboersammensætningen. 

Siden Regeringens Byudvalg har der været boligsociale indsatser med det formål at løfte beboerne i Vejleåparken, og de to boligorganisationer har over årene fundet sammen i et tæt samarbejde med Ishøj Kommune om at løse de sociale problemer i området. Det boligsociale arbejde er målrettet børn, unge, familier og udsatte grupper, og arbejdet skal blandt andet hjælpe målgruppen med at danne netværk og komme i gang med uddannelse eller beskæftigelse.

“Det er bare blevet så pænt, også for dem som kommer udefra. Det er godt vi slap af med betonen, den var en del af det dårlige ry.”

BEBOER I VEJLEÅPARKEN

Særligt aktiviteter for børn og unge vægtes højt for at bryde den negative sociale arv. Aktiviteterne spænder over musik, dans, gadeteater, lege og introduktion til fritids- og kulturliv. Formålet med disse aktiviteter er at skabe en mere sammenhængende hverdag for børnene og de unge og at styrke deres sociale adfærd og selvværd. De boligsociale medarbejdere bruger eksempelvis gadeteater, hiphopdans og rapmusik i aktiviteten ‘Urban’ til at lære børn og unge at være vedholdende, engagere sig, overholde aftaler og øve sig. Idéen er, at det skal være sjovt og underholdende at lære, og den erfaring kan børnene og de unge bruge, når de går i skole, tager en uddannelse og arbejder i et fritidsjob. Samtidigt bliver det at deltage i dans og teater en positiv måde at bruge sin energi på og dermed et godt alternativ til at lave hærværk og anden form for kriminalitet.


“Det er bare blevet så pænt, også for dem som kommer udefra. Det er godt vi slap af med betonen, den var en del af det dårlige ry.”

BEBOER I VEJLEÅPARKEN

Særligt aktiviteter for børn og unge vægtes højt for at bryde den negative sociale arv. Aktiviteterne spænder over musik, dans, gadeteater, lege og introduktion til fritids- og kulturliv. Formålet med disse aktiviteter er at skabe en mere sammenhængende hverdag for børnene og de unge og at styrke deres sociale adfærd og selvværd. De boligsociale medarbejdere bruger eksempelvis gadeteater, hiphopdans og rapmusik i aktiviteten ‘Urban’ til at lære børn og unge at være vedholdende, engagere sig, overholde aftaler og øve sig. Idéen er, at det skal være sjovt og underholdende at lære, og den erfaring kan børnene og de unge bruge, når de går i skole, tager en uddannelse og arbejder i et fritidsjob. Samtidigt bliver det at deltage i dans og teater en positiv måde at bruge sin energi på og dermed et godt alternativ til at lave hærværk og anden form for kriminalitet.


De unge, der er kriminelle eller er på vej til at blive det, har brug for en anden type indsats. Her er brandkadetuddannelsen en mulighed. Det er et kursusforløb, hvor de unge uddannes i førstehjælp, redning og brandslukning, og hvor de unge bliver tilknyttet en redder, der fungerer som kontaktperson og mentor. De unge bliver desuden ofte tilknyttet et vagthold og kommer herigennem til at lære den disciplin, som vagtholdet arbejder under. Uddannelsen giver specifikke kompetencer, øger de unges trivsel og reducerer uroskabende og kriminel adfærd. 

Boligområder kan løftes ved at regulere beboersammensætningen. Ønsket om at regulere beboersammensætningen i Vejleåparken har siden 2005 betydet, at Ishøj Kommune har anvendt 100 procent kommunal anvisning. Dette reguleringsredskab fungerer ved, at det kun er kommunen, der anviser borgere til boligområdet. De boliger, som kommunen ikke anvender til boligsocial anvisning, lejer kommunen ud efter fastlagte kriterier, der skal sikre, at det kun er ressourcestærke borgere, som kan få en bolig. Diagrammet ovenover viser resultatet af denne regulering af beboersammensætningen. Andelen af beboere, der står uden for arbejdsmarkedet er faldet med tre procentpoint fra 2010 til 2014. Reguleringen i beboersammensætningen har også betydet, at den gennemsnitlige indkomst er steget i Vejleåparken i perioden 2009-2013 (se diagram herunder). Den gennemsnitlige indkomst ligger dog stadig væsentligt under gennemsnittet i Ishøj og i hele landet.


De unge, der er kriminelle eller er på vej til at blive det, har brug for en anden type indsats. Her er brandkadetuddannelsen en mulighed. Det er et kursusforløb, hvor de unge uddannes i førstehjælp, redning og brandslukning, og hvor de unge bliver tilknyttet en redder, der fungerer som kontaktperson og mentor. De unge bliver desuden ofte tilknyttet et vagthold og kommer herigennem til at lære den disciplin, som vagtholdet arbejder under. Uddannelsen giver specifikke kompetencer, øger de unges trivsel og reducerer uroskabende og kriminel adfærd. 

Boligområder kan løftes ved at regulere beboersammensætningen. Ønsket om at regulere beboersammensætningen i Vejleåparken har siden 2005 betydet, at Ishøj Kommune har anvendt 100 procent kommunal anvisning. Dette reguleringsredskab fungerer ved, at det kun er kommunen, der anviser borgere til boligområdet. De boliger, som kommunen ikke anvender til boligsocial anvisning, lejer kommunen ud efter fastlagte kriterier, der skal sikre, at det kun er ressourcestærke borgere, som kan få en bolig. Diagrammet ovenover viser resultatet af denne regulering af beboersammensætningen. Andelen af beboere, der står uden for arbejdsmarkedet er faldet med tre procentpoint fra 2010 til 2014. Reguleringen i beboersammensætningen har også betydet, at den gennemsnitlige indkomst er steget i Vejleåparken i perioden 2009-2013 (se diagram herunder). Den gennemsnitlige indkomst ligger dog stadig væsentligt under gennemsnittet i Ishøj og i hele landet.


Erfaringen fra Vejleåparken

Den seneste renovering, der stod færdig i 2007, har vist sig langtidsholdbar - både byggeteknisk og æstetisk. Dermed er det lykkedes at skabe blivende kvaliteter i boligområdet, der stadig ser meget flot og velholdt ud. Medvirkende til det positive resultat er, at der både er skabt oplevelsesmæssige og brugsmæssige forbedringer, at der er gået grundigt til værks, og at de anvendte materialer er af god kvalitet og patinerer smukt. Den omfattende renovering vidner samtidig om den store betydning, som den landskabelige bearbejdning mellem bygningerne har for helhedsindtrykket.

Erfaringen fra Vejleåparken

Den seneste renovering, der stod færdig i 2007, har vist sig langtidsholdbar - både byggeteknisk og æstetisk. Dermed er det lykkedes at skabe blivende kvaliteter i boligområdet, der stadig ser meget flot og velholdt ud. Medvirkende til det positive resultat er, at der både er skabt oplevelsesmæssige og brugsmæssige forbedringer, at der er gået grundigt til værks, og at de anvendte materialer er af god kvalitet og patinerer smukt. Den omfattende renovering vidner samtidig om den store betydning, som den landskabelige bearbejdning mellem bygningerne har for helhedsindtrykket.

Fortætning. Der er opført ældreboliger og ungdomsboliger på parkeringsarealerne i udkanten af Vejleåparken. Med det lavere byggeri kædes Vejleåparken bedre sammen med de omgivende boligkvarterer.

Med de boligsociale indsatser er det lykkedes at løfte aktivitetsniveauet, der af beboerne opleves som et væsentligt bidrag til at gøre boligområdet attraktivt. Det tyder også på, at aktiviteterne for børn og unge er med til at nedbringe kriminalitet og hærværk i området, forbedre deres skolegang og få en større andel af dem ind i organiserede fritidstilbud. Endelig har reguleringen af tilflytningen øget andelen af ressourcestærke beboere i Vejleåparken en smule. Samlet set har de mange forskellige greb, der er anvendt i Vejleåparken, haft en god effekt på boligområdet og på beboerne. De boligsociale indsatser har bidraget til at løfte beboerne, mens renoveringen og reguleringen af beboersammensætningen har løftet boligområdet.