Boligsociale indsatsers bidrag til at forebygge kriminalitet i udsatte boligområder

Rapporten zoomer ind på udviklingen i kriminalitetsforebyggelse blandt børn og unge i udsatte boligområder. Man kan læse, at kriminaliteten blandt børn, der bor i udsatte boligområder, er for nedadgående. Tilbagefaldsprocenten for de 10-14-årige i perioden 2005-15 er reduceret, samtidig med at debutalderen for kriminel aktivitet i perioden 2011-17 er stigende i de udsatte boligområder. Faldet på 27 procent i de udsatte boligområder er markant og bemærkelsesværdigt. Det fremgår af rapporten, at der i de boligsociale indsatser hovedsageligt arbejdes i forhold til børn og unge, som er i risiko for at udvikle en kriminel adfærd, og som endnu ikke har den store erfaring med kriminalitet. I forhold til unge, der har erfaring med kriminalitet, adresserer de boligsociale indsatser denne målgruppe på det organisatoriske plan. Løsningerne koordineres mellem boligorganisationer, kommune og politi.

Baggrund

Denne evalueringsrapport er en af fem rapporter, der zoomer ind på støtten på 1,76 mia. kr., som Landsbyggefonden under 2011-14-midlerne har uddelt til boligsociale indsatser og huslejestøtte. I evalueringsprocessen sættes der fokus på aktiviteter, der er målrettet:

  • Kriminalitetsforebyggelse
  • Skolegang og uddannelse
  • Forældrekompetencer og børns trivsel
  • Beskæftigelse og aktiviteter, der flytter ledige beboere tættere på arbejdsmarkedet
  • Huslejenedsættelser

Der er givet midler til 89 helhedsplaner fordelt på 395 almene boligafdelinger, der er spredt over hele landet

Rapportens struktur

Evalueringsrapportens indhold er struktureret således:

  • Et indledende kapitel, hvor bl. a. formål og hovedkonklusioner tegnes op.
  • En beskrivelse af, hvordan evalueringen er tilrettelagt, og hvordan vi bruger forskellige datakilder til at belyse de forskellige forskningsmæssige spørgsmål.
  • Rapportens tredje kapitel udgør en teoretisk rammesætning for evalueringen.
  • Det følgende kapitel beskriver de boligsociale indsatser finansieret af 2011-14-midlerne, hvor fordelingen af midler til boligområderne beskrives, og de forskellige uddannelsesrettede aktiviteter, der finder sted i helhedsplanerne, kort beskrives.
  • I kapitel 5 analyseres børn og unges baggrund samt risiko-og beskyttelsesfaktorer i de boligområder, hvor der er foregået en boligsocial indsats.
  • I det følgende kapitel beskrives deltagerne i de oven for udvalgte aktiviteter.
  • Kapitel 7 rummer en beskrivelse af aktørers oplevede virkninger af de boligsociale indsatser.
  • Kapitel 8 beskriver organisering og samarbejde om den boligsociale indsats,
  • Kapitel 9 beskriver de udvalgte kriminalitetsforebyggende aktiviteter.

Rapporten er udarbejdet af VIVE, Rambøll og Naboskaber.

Ordforklaringer

Boligafdelinger

Byggeri med boliger tilhørende almene boligorganisationer. En afdeling er økonomisk uafhængig af andre afdelinger og af boligorganisationen. En boligafdeling kan indeholde erhvervs- og institutionsarealer.