Rammer for udvikling

Almene boligbebyggelser fortæller om en væsentlig udvikling af det danske velfærdssamfund. At have et godt sted at bo er en af de væsentligste forudsætninger for at skabe sig et godt liv. Derfor er det afgørende for et velfungerende samfund afgørende at have gode boliger til og for alle uanset indkomst.

Kortlægning af den almene kulturarv

Bogen bygger på en kortlægning af almene boligers bevarings-værdier, der blev udarbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen i 2015-16 i samarbejde med Landsbyggefonden. Formålet med kortlægningen var at udpege de bedste danske almene bebyggelser ud fra deres miljømæssige, kulturhistoriske og arkitektoniske værdier. Ud fra disse udvalgte bebyggelser har et udvalg udpeget de 30 bedste almene bebyggelser, der er beskrevet i bogen.

  • I: Bebyggelser, der er i besiddelse af væsentlige miljømæssige, arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der berettiger til fredning.
  • II: Bebyggelser, der har væsentlige miljømæssige, arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der skal bevares, men ikke fredes.
  • III: Bebyggelser, der har få miljømæssige, kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, som skal bevares.

I 2014 var der i Danmark 2.775.000 boliger, og ud af dem var 561.000 almene boliger. Boligerne bliver drevet af godt og vel 550 almene boligorganisationer med i alt 8.500 afdelinger. De almene boliger udgør i dag næsten en femtedel af den samlede danske boligbygningsmasse, og de huser godt og vel 1.000.000 danskere.

Bygningsfredningens ’blinde plet’

Lige fra begyndelsen af det 20. århundrede har der været et tæt samarbejde mellem boligforeningerne og danske arkitekter, og mange af de almene bebyggelser er derfor tegnet af de bedste danske arkitekter. I Danmark har vi en snart 100-årig tradition for at bevare den bedste arkitektur og bygningskultur ved bygningsfredning.

Vores syn på, hvilke bygninger der er fredningsegnede har ændret sig over tid, og i de seneste år er der kommet et stigende fokus på, at der mangler en væsentlig historie om udviklingen af det danske samfund i det 20. århundrede, nemlig den om de almene boliger, som stort set ikke er at finde på listen over fredede bygninger.

Kortlægning af den almene kulturarv

Bogen bygger på en kortlægning af almene boligers bevarings-værdier, der blev udarbejdet af Slots- og Kulturstyrelsen i 2015-16 i samarbejde med Landsbyggefonden. Formålet med kortlægningen var at udpege de bedste danske almene bebyggelser ud fra deres miljømæssige, kulturhistoriske og arkitektoniske værdier. Ud fra disse udvalgte bebyggelser har et udvalg udpeget de 30 bedste almene bebyggelser, der er beskrevet i bogen.

  • I: Bebyggelser, der er i besiddelse af væsentlige miljømæssige, arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der berettiger til fredning.
  • II: Bebyggelser, der har væsentlige miljømæssige, arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, der skal bevares, men ikke fredes.
  • III: Bebyggelser, der har få miljømæssige, kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, som skal bevares.

I 2014 var der i Danmark 2.775.000 boliger, og ud af dem var 561.000 almene boliger. Boligerne bliver drevet af godt og vel 550 almene boligorganisationer med i alt 8.500 afdelinger. De almene boliger udgør i dag næsten en femtedel af den samlede danske boligbygningsmasse, og de huser godt og vel 1.000.000 danskere.

Bygningsfredningens ’blinde plet’

Lige fra begyndelsen af det 20. århundrede har der været et tæt samarbejde mellem boligforeningerne og danske arkitekter, og mange af de almene bebyggelser er derfor tegnet af de bedste danske arkitekter. I Danmark har vi en snart 100-årig tradition for at bevare den bedste arkitektur og bygningskultur ved bygningsfredning.

Vores syn på, hvilke bygninger der er fredningsegnede har ændret sig over tid, og i de seneste år er der kommet et stigende fokus på, at der mangler en væsentlig historie om udviklingen af det danske samfund i det 20. århundrede, nemlig den om de almene boliger, som stort set ikke er at finde på listen over fredede bygninger.