Tryghed og trivsel i de udsatte boligområder

For første gang i Danmark er det i stor skala blevet undersøgt, hvordan beboerne i udsatte boligområder oplever tryghed og trivsel. 10.473 personer fra udsatte boligområder indgår i undersøgelsen, som VIVE har udarbejdet for Landsbyggefonden. Rapporten, der præsenterer resultaterne af den omfattende survey, bidrager med et aktuelt billede af tilstandene i de udsatte områder – og udgør dermed et solidt afsæt for kommende års indsatser og undersøgelser. Her kan du hente det temahæfte, der i kort form opsamler og formidler rapportens hovedkonklusioner. Du kan også hente selve rapporten.

Hæftet og den bagvedliggende undersøgelse zoomer ind på trygheds- og trivselsindsatsen i de udsatte områder. Undersøgelsen ser på tryghed og trivsel i seks dimensioner, der på forskellig vis rummer aspekter af tryghed og trivsel. Dimensionerne er:

  • Oplevet tryghed
  • Social sammenhængskraft
  • Kollektiv handlekraft
  • Tillid
  • Tilfredshed med boligområdet
  • Livskvalitet.

>>> Hent hele rapporten

Sådan er undersøgelsen lavet

I 2018 gennemførte VIVE en survey om tryghed i de ca. 400 boligafdelinger, der har modtaget midler fra Landsbyggefondens 2015-18-midler.

Surveyen blev sideløbende gennemført blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning. Der er en svarprocent på 38,4 pct. i de udsatte boligområder, hvor i alt 10.473 beboere har besvaret surveyen.
I 2021 gennemføres tryghedssurveyen for anden gang, hvor både de samme beboere som i den første runde og nye beboere indgår.

Udviklingen i tryghed og trivsel kan således analyseres i 2022, mens analyserne for nu udgør et statusbillede.

Baggrund for undersøgelsen

Undersøgelsen af tryghed og trivsel indgår i en større evaluering af Landsbyggefondens 2015-18-midler til boligsociale indsatser.

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd og Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, gennemfører undersøgelserne for Landsbyggefonden.

Evalueringen blev igangsat i efteråret 2017 og afsluttes i 2022.

Ordforklaringer

Boligafdelinger

Byggeri med boliger tilhørende almene boligorganisationer. En afdeling er økonomisk uafhængig af andre afdelinger og af boligorganisationen. En boligafdeling kan indeholde erhvervs- og institutionsarealer.