Omfattende renovering i Kolding

Kolding

Grønnevangens forvandling

På en skala fra 1-10 er boligerne i afdeling Grønnevangen nu en klar 10’er, mener beboer Dorte Lauridsen. Afdeling har været igennem en omfattende renovering efter fugtproblemer, utætheder og rådenskab havde plaget boligerne.

Afdeling Grønnevangen beliggende lidt udenfor Kolding havde en lang liste af problemer. Vand, vind og kulde sneg sig ind alle vegne, og rådne gerigter gjorde det umuligt at lukke døre og vinduer ordentligt.

Der var mildest talt ”intet der fungerede”, som Dorte Lauridsen udtrykker det.

Se Grønnevangens store forvandling i videoen ovenfor.

En renovering, der redder

I foråret 2018 blev renoveringen sat i gang. Nye køkkener, badeværelser og gulve kan beboerne nu nyde godt af. Der er også etableret nyt varmeanlæg og ventilationssystem.

Materialerne benyttet under renoveringen er af høj kvalitet, hvilket har sikret boligerne et stort 10-tal på skalaen hos Dorte Lauridsen.

Næsten alle beboere blev genhuset under projektet. Det medførte nogle udfordringer, men boligorganisationen stod klar til at hjælpe.

 

Hvis du vil se mere om indeklima og renovering