Dyrkning af fællesskabet på Amager

København

Hjørnevænget på Amager

Beboerne i boligorganisationen VIBOs afdeling Hjørnevænget har et stærkt fællesskab. Men for fortsat at kunne dyrke fællesskabet, er det vigtigt, at der eksisterer et mødested. Derfor fik fællesarealerne en makeover.

Når man besøger Hjørnevænget, vil man med det samme få øje på moderne legeredskaber og en helt ny boldbane for børnene.

Om et stykke tid vil de nyplantede træer vokse sig store nok til at give beboerne skygge på en varm sommerdag.

Ny brolægning danner stier på kryds og tværs, og gør det let at komme fra den ene ende af gården til den anden.

Se i videoen nedenfor, hvordan Hjørnevænget skabte rammerne for samvær for store og små:

Store og små i nissehuer med skriften VIBO fejrer det nye gårdmiljø.

En kærlig hånd

Gården har alle dage været et populært samlingssted. Men området var nedslidt og trængte gevaldigt til en kærlig hånd.

Nu er rammerne om beboernes samvær blevet styrket endnu mere. Der er blevet lavet podier af egetræ, som hjælper med at binde det store uderum sammen.

Engagerede beboere og en aktiv afdelingsbestyrelse har været væsentlig drivkraft før, under og efter projektet.

Hvis du vil se mere om udearealer