Beboerinvolveret renovering

Haderslev

Hjortebroparken i Haderslev

Hjortebroparken blev opført i 1954 af HAB Haderslev og ligger i Haderslevs Sydby. Chefkonsulent Stefan Vestergaard beskriver helhedsplanens omfang, der rummer renovering af både facader, køkkener og nye ventilationssystemer i de enkelte lejligheder.

Arkitekt Rikke Martinusen forklarer vigtigheden af beboernes nye altaner. Altanerne giver mulighed for at nyde vejret og solen i frisk luft – og ikke bag stuens vinduer som tidligere.

Rikke Martinusen beskriver yderligere udfordringen ved at inkorporere beboernes ønsker i den store byggeplan. Se hvordan kabalen gik op ved at trykke på videoen.

Følg med når Stefan Vestergaard viser rundt på den daværende byggeplads og viser processen, der involverede både håndværkere og beboere.

Udstillingsmodel og bygningshjørne

I byggeprocessen blev der sideløbende fremstillet en udstillingsmodel. Den gav beboerne konkret form til de abstrakte renoveringsprocesser. Efter påbegyndelsen af renoveringen blev udstillingsmodellen brugt af beboerne, når de skulle træffe valg om design.

Ikke kun beboerne havde en model at følge. Håndværkerne havde et såkaldt bygningshjørne, der hjalp dem til at lære projektet at kende.

Beboermøder

Hjortebroparkens beboere var involveret i renoveringsprojektet fra den spæde start. Der blev afholdt møder både til morgenmaden og aftenkaffen, for at give beboerne en aktuel status samtidigt med muligheden for debat.

Beboerinvolveringen var god, og mindet om larm og bøvl under renoveringen falmer i lyset af det gode resultat.

Hvis du vil læse mere om beboerinvolveret renovering