Opgraderet boligkvalitet

Sulsted

Toftegårdsvænget i Aalborg

Boligerne blev opført i 1969 med ringe isolering. Det har resulteret i at boligerne i 2013 blev vurderet som sundhedsskadelige. Renoveringens hovedmål var at forny de slidte facader, der var skyld i utætheder, der gav skimmelsvamp.

Hvordan kan fortidens ringe isolering og årernes slidtage udbedres? Se videoen og følg forandringen i Toftegårdsvænget B’s boliger, hvor der arbejdes på at gøre boligerne fugtfrie og moderne.

Se transformationen af Toftegårdsvængets nedslidte boliger og få indblik i renoveringen i følgeskab af projektleder Michael Thomsen.

Fra populære boliger til beordret fraflytninger

Da Asminderød Boligselskab opførte Toftegårdsvænget B tilbage i 1969, var der lange ventelister til de populære boliger. Dog var det i 2010 tydeligt, at tiden havde sat sine spor.

Skimmelsvamp drev beboerne væk, og i 2013 blev situationen vurderet sundhedsskadelig, og de sidste beboere måtte flytte.

Renoveringen blev påbegyndt i foråret 2015, et år senere kunne beboerne flytte ind i topmoderne og velisolerede boliger. Beboernes ventetid bar frugt, da der de nye hjem havde fået lysere stuer med panoramavinduer ud mod haverne.

 

Moderne og konkurrencedygtige boliger

Asminderød Boligselskabs mål med renoveringen var at sikre en sund og attraktiv bolig for både nuværende og kommende beboere.

De nye boliger er blevet konkurrencedygtige i huslejepriser, samtidig med at de er blevet moderniseret: De utætte vinduer er blevet skiftet til trelags lavenergivinduer, og der er sket en grundig efterisolering for at komme revner og kuldebroer til livs.

Du kan læse mere om forbedring af indeklima på skimmel.dk.

 

Hvis du vil se mere om boligkvalitet