Refusion stat (ydelsesstøtte)

Landsbyggefonden skal refundere en del af statens udgifter til ydelsesstøtte vedrørende nybyggeri.

Landsbyggefonden (landsdispositionsfonden) vil i de kommende år opsamle betydelige midler, som på nuværende tidspunkt kun delvist er disponeret eller bundet af lov, aftaler m.v. Midlerne stammer primært fra fortsatte lejeindbetalinger efter udamortiseringen af lån, og halvdelen heraf opsamles i de enkelte boligorganisationers dispositionsfonde, mens den anden halvdel indbetales centralt til Landsbyggefonden (landsdispositionsfonden). Det har helt fra begyndelsen af den almene sektors historie været hensigten, at disse midler (oprindeligt den såkaldte byggefondsforpligtelse) skulle anvendes til at øge selvfinansieringen af nybyggeri, renovering og andre foranstaltninger i sektoren.
Sektorens samlede årlige indtægter som følge af udamortiseringen af lån udgjorde i 2004 184 mio. kr. og vil stige til ca. 1,5 mia. kr. i 2010 og knap 3 mia. kr. i 2020 (faste 2005-priser), jf. regeringens oplysninger til Folketinget november 2005.

Refusion ydelsesstøtte nybyggeri

Efter vedtagelse i Folketinget har Landsbyggefonden (landsdispositionsfonden) i perioden 2002-2004 finansieret en del af nybyggeriet svarende til den statslige merudgift til det almene byggeri som følge af nedsættelsen af den kommunale grundkapital. Medfinansieringsordningen 2002-2004 blev tilrettelagt som en refusionsordning, hvor Landsbyggefondens bidrag er variabelt afhængig af prisudviklingen og byggeomfanget i det enkelte år. Landsbyggefondens bidrag udgjorde henholdsvis 68 pct., 55 pct. og 53 pct. af de samlede udgifter til ydelsesstøtte i årene 2002-04.

For årene 2005-2006 har Folketinget vedtaget en model, hvor Landsbyggefonden refunderer staten 50 pct. af den samlede ydelsesstøtte til nybyggeri, hvortil der meddeles tilsagn i 2005 og 2006. Der var dog et loft over statens andel af ydelsesstøtten, således at statens udgift til ydelsesstøtte højst kunne udgøre 1.300 mio. kr. i hvert af årene 2005 og 2006.

I tilsagnsgrundlaget indgår foruden tilsagn efter almenboliglovens § 115, tilsagn til selvejende ungdomsboliger efter § 117, tilsagn til selvejende ældreboliginstitutioner efter kapital 9a (ophævet i 2007) og senest tillige tilsagn til friplejeboliger efter § 10, stk. 2 i lov om friplejeboliger.

Landsbyggefondens refusion blev fastsat endeligt umiddelbart efter udgangen af det enkelte tilsagnsår på baggrund af nutidsværdien af ydelsesstøtten til de faktisk meddelte tilsagn i de enkelte år. Ved beregningen anvendtes de rente- og inflationsforudsætninger, som ligger til grund for budgetteringen af ydelsesstøtten på finansloven for året efter tilsagnsåret. Landsbyggefonden påbegynder betalingen af refusionen på det tidspunkt, hvor staten har betalt sin andel af nutidsværdien af den samlede ydelsesstøtte. Landsbyggefondens refusion udgjorde i 2005 1.009 mio. kr.

Ved boligaftalen af 5. november 2006 aftaltes, at Landsbyggefonden bidrager med 25 pct. af ydelsesstøtten til nye almene boliger med tilsagn i perioden 2007-2010. Landsbyggefondens medfinansiering af nybyggeriet har hidtil skulle opgøres endeligt umiddelbart efter afslutningen af tilsagnsåret og skulle ikke efterfølgende reguleres som følge af f.eks. bortfald af tilsagn, jf. ovenfor.

I slutningen af 2006 har der på baggrund af plejeboliggarantien og forhøjelsen af kommunernes grundkapitalindskud fra 7 pct. til 14 pct. pr. 1. januar 2007 været en meget betydelig tilsagnsgivning ligesom tilsagnsforløbet har været usædvanligt. Langt hovedparten er meddelt i november og december 2006. På baggrund af dette tilsagnsforløb må det forventes, at et større antal tilsagn vil bortfalde efterfølgende. Det medfører, at Landsbyggefonden vil komme til at betale den fulde ydelsesstøtte for et antal boliger, som ikke bliver opført. Det er derfor ved lov bestemt, at opgørelsen af Landsbyggefondens refusion og bidrag til nybyggeriet i perioden 2006-2010 ændres, således at det i det væsentlige søges sikret, at bortfaldne tilsagn ikke indregnes i Landsbyggefondens bidrag.

Mulighed for statslån til Landsbyggefonden

Refusion af statens udgifter til nybyggeri, midler til renovering og midler til en social og forebyggende indsats, herunder til huslejenedsættelse, i problemramte områder har økonomiske konsekvenser for Landsbyggefondens landsdispositionsfond.

Landsbyggefondens (landsdispositionsfondens) indtægter vil i en årrække ikke kunne dække fondens udgifter til renoveringsstøtte, til den sociale og forebyggende indsats, til driftsstøtte og til bidrag til nybyggeriet. Der er derfor ved lov skabt mulighed for, at fonden kan optage lån til dækning af forskellen. Der er endvidere adgang til, at der kan ydes statslån til fonden, svarende til hvad der gælder for fondens andre muligheder for at optage lån. Det forventes, at fonden med de nuværende indtægter og udgifter frem til 2014 vil have et lånebehov i størrelsesorden 5 mia. kr. Lånebehovet vil være afviklet i 2020.

Landsbyggefonden (landsdispositionsfonden) vil i de kommende år opsamle betydelige midler, som på nuværende tidspunkt kun delvist er disponeret eller bundet af lov, aftaler m.v. Midlerne stammer primært fra fortsatte lejeindbetalinger efter udamortiseringen af lån, og halvdelen heraf opsamles i de enkelte boligorganisationers dispositionsfonde, mens den anden halvdel indbetales centralt til Landsbyggefonden (landsdispositionsfonden). Det har helt fra begyndelsen af den almene sektors historie været hensigten, at disse midler (oprindeligt den såkaldte byggefondsforpligtelse) skulle anvendes til at øge selvfinansieringen af nybyggeri, renovering og andre foranstaltninger i sektoren.
Sektorens samlede årlige indtægter som følge af udamortiseringen af lån udgjorde i 2004 184 mio. kr. og vil stige til ca. 1,5 mia. kr. i 2010 og knap 3 mia. kr. i 2020 (faste 2005-priser), jf. regeringens oplysninger til Folketinget november 2005.

Refusion ydelsesstøtte nybyggeri

Efter vedtagelse i Folketinget har Landsbyggefonden (landsdispositionsfonden) i perioden 2002-2004 finansieret en del af nybyggeriet svarende til den statslige merudgift til det almene byggeri som følge af nedsættelsen af den kommunale grundkapital. Medfinansieringsordningen 2002-2004 blev tilrettelagt som en refusionsordning, hvor Landsbyggefondens bidrag er variabelt afhængig af prisudviklingen og byggeomfanget i det enkelte år. Landsbyggefondens bidrag udgjorde henholdsvis 68 pct., 55 pct. og 53 pct. af de samlede udgifter til ydelsesstøtte i årene 2002-04.

For årene 2005-2006 har Folketinget vedtaget en model, hvor Landsbyggefonden refunderer staten 50 pct. af den samlede ydelsesstøtte til nybyggeri, hvortil der meddeles tilsagn i 2005 og 2006. Der var dog et loft over statens andel af ydelsesstøtten, således at statens udgift til ydelsesstøtte højst kunne udgøre 1.300 mio. kr. i hvert af årene 2005 og 2006.

I tilsagnsgrundlaget indgår foruden tilsagn efter almenboliglovens § 115, tilsagn til selvejende ungdomsboliger efter § 117, tilsagn til selvejende ældreboliginstitutioner efter kapital 9a (ophævet i 2007) og senest tillige tilsagn til friplejeboliger efter § 10, stk. 2 i lov om friplejeboliger.

Landsbyggefondens refusion blev fastsat endeligt umiddelbart efter udgangen af det enkelte tilsagnsår på baggrund af nutidsværdien af ydelsesstøtten til de faktisk meddelte tilsagn i de enkelte år. Ved beregningen anvendtes de rente- og inflationsforudsætninger, som ligger til grund for budgetteringen af ydelsesstøtten på finansloven for året efter tilsagnsåret. Landsbyggefonden påbegynder betalingen af refusionen på det tidspunkt, hvor staten har betalt sin andel af nutidsværdien af den samlede ydelsesstøtte. Landsbyggefondens refusion udgjorde i 2005 1.009 mio. kr.

Ved boligaftalen af 5. november 2006 aftaltes, at Landsbyggefonden bidrager med 25 pct. af ydelsesstøtten til nye almene boliger med tilsagn i perioden 2007-2010. Landsbyggefondens medfinansiering af nybyggeriet har hidtil skulle opgøres endeligt umiddelbart efter afslutningen af tilsagnsåret og skulle ikke efterfølgende reguleres som følge af f.eks. bortfald af tilsagn, jf. ovenfor.

I slutningen af 2006 har der på baggrund af plejeboliggarantien og forhøjelsen af kommunernes grundkapitalindskud fra 7 pct. til 14 pct. pr. 1. januar 2007 været en meget betydelig tilsagnsgivning ligesom tilsagnsforløbet har været usædvanligt. Langt hovedparten er meddelt i november og december 2006. På baggrund af dette tilsagnsforløb må det forventes, at et større antal tilsagn vil bortfalde efterfølgende. Det medfører, at Landsbyggefonden vil komme til at betale den fulde ydelsesstøtte for et antal boliger, som ikke bliver opført. Det er derfor ved lov bestemt, at opgørelsen af Landsbyggefondens refusion og bidrag til nybyggeriet i perioden 2006-2010 ændres, således at det i det væsentlige søges sikret, at bortfaldne tilsagn ikke indregnes i Landsbyggefondens bidrag.

Mulighed for statslån til Landsbyggefonden

Refusion af statens udgifter til nybyggeri, midler til renovering og midler til en social og forebyggende indsats, herunder til huslejenedsættelse, i problemramte områder har økonomiske konsekvenser for Landsbyggefondens landsdispositionsfond.

Landsbyggefondens (landsdispositionsfondens) indtægter vil i en årrække ikke kunne dække fondens udgifter til renoveringsstøtte, til den sociale og forebyggende indsats, til driftsstøtte og til bidrag til nybyggeriet. Der er derfor ved lov skabt mulighed for, at fonden kan optage lån til dækning af forskellen. Der er endvidere adgang til, at der kan ydes statslån til fonden, svarende til hvad der gælder for fondens andre muligheder for at optage lån. Det forventes, at fonden med de nuværende indtægter og udgifter frem til 2014 vil have et lånebehov i størrelsesorden 5 mia. kr. Lånebehovet vil være afviklet i 2020.

Ordforklaringer

Grundkapital

Siden 1975 den yderste del af nybyggerifinansieringen (før beboerindskud). Grundkapitallån placeres i prioritetsordenen efter realkreditlån. Lånene finansieres siden 1982 fuldt ud af det offentlige, fra 1990 alene ved kommunale lån til Landsbyggefonden, som videreudlåner til de nye boligafdelinger. Størrelsen af grundkapitalens andel af nybyggerifinansieringen anvendes af Folketinget bl.a. til at påvirke omfanget af alment nybyggeri. Et grundkapitallån er rentefrit. Der er principielt afdragsfrihed i 50 år, hvis ikke huslejeudviklingen tillader afdrag før.

Landsdispositionsfonden

Lovbestemt konto i Landsbyggefondens regnskab. Fonden kan yde særlig driftsstøtte til problemramte boligafdelinger. Oprettet ved lovændring i 1987.