Gå til hovedindhold

De almene boligafdelingers udgifter til renovation 2014-2020

I 2020 er de almene boligafdelingers gennemsnitlige renovationsudgift 28,9 kr. pr. m2. Det svarer til en stigning på knap 12% siden 2014. Boligafdelingerne i Region Sjælland har de højeste renovationsudgifter, mens renovationsudgifterne er lavest i Region Midtjylland.

Der er store forskelle i udgiftsniveauet for renovation lokalt. De gennemsnitlige renovationsudgifter er lavere i boligafdelingerne i Region Midtjylland end i afdelingerne i de øvrige regioner. Der er ligeledes store variationer på kommuneniveau, fra 17,1 og 18,4 kr. pr. m2 i boligafdelinger i Morsø og Aarhus kommuner til 44,9 og 51,6 kr. pr. m2 i Halsnæs og Samsø kommuner.

Temastatistikken er baseret på udtræk fra Landsbyggefondens regnskabsdatabase og opgør de almene boligafdelingers udgifter til renovation (konto 109) i regnskabsårene 2014-2020. Kommunale forskelle på serviceniveau, sorteringskrav, takster m.v. indenfor affaldsområdet behandles ikke særskilt i temastatistikken. Det samme gælder eventuelle lokale beslutninger om f. eks. hyppigere tømningsinterval eller affaldsbeholderstørrelser, der også kan påvirke renovationsudgifterne.

Filer

Basistabeller til denne temastatistik