Gå til hovedindhold

Formål

Hos Landsbyggefonden arbejder vi for at forbedre livet i den almene boligsektor. Vores arbejde har betydning for de næsten 1 million mennesker, der bor alment. Vores kerneopgave er at fremtidssikre bolig- og byområder, hvor mennesker kan leve og trives sammen.

Om Landsbyggefonden

Almene boliger er en central del af det danske velfærdssamfund. Målet er at tilbyde kvalitetsboliger til mennesker af alle slags – til en overkommelig pris – samtidig med, at beboerne får mulighed for at påvirke deres egne boligforhold gennem boligafdelingens beboerdemokrati. Den almene boligsektor drives efter et non-profit-princip, hvor fællesskabet står i centrum.

Landsbyggefonden er en selvejende institution, stiftet af de almene boligorganisationer

Vores formål er at fremme sektorens selvfinansiering og skabe de bedst mulige rammer for udvikling i hele den almene boligsektor.

Vi bidrager med økonomisk støtte, data og viden til udvikling. Vores kerneopgave er at fremtidssikre bolig- og byområder, hvor mennesker kan leve og trives sammen. Dette gør vi på flere måder:

·         Vi yder økonomisk støtte til større renoveringer, byomdannelser og boligsociale indsatser.

·         Vi stiller data og viden til rådighed for boligorganisationerne, så de kan planlægge og gennemføre indsatser og sikre den mest effektive drift.

·         Vi understøtter boligorganisationer i arbejdet med at fremtidssikre både boligområder og byer – socialt, økonomisk og miljømæssigt.

Landsbyggefonden spiller en central rolle i udviklingen af den almene boligsektor og vores velfærdssamfund.

Som en selvejende institution stiftet af de landets almene boligorganisationer arbejder vi hver dag for at sikre bæredygtige, attraktive og inkluderende boligområder, hvor mennesker kan trives – i dag og i fremtiden.

Landsbyggefonden - hvordan og hvorfor

Du skal for at se denne video

Tilmeld dig vores nyhedsbreve

Få seneste nyt fra Landsbyggefonden direkte i din indbakke.

Vælg nyhedsbreve

Læs også

Om vores arbejdsplads

Her kan du få et indblik i Landsbyggefonden som arbejdsplads, se ledige stillinger og ansættelsesprocessen, samt høre mere om fællesskabet i Boligselskabernes Hus (BS-HUS) hvor Landsbyggefonden har til huse sammen med BL - Danmarks Almene Boliger (BL) og Byggeskadefonden (BSF).

Organisation

Landsbyggefonden er en selvejende institution med hjemsted i København. Vi støtter og udvikler alment boligbyggeri gennem forskellige låne- og tilskudsmuligheder til landets boligorganisationer. Fonden udarbejder også analyser af den almene boligsektor og driver en række IT-platforme.

Ledige stillinger

Her kan du finde en oversigt over ledige stillinger i Landsbyggefonden eller søge uopfordret.