- Hjem
- Organisatoriske enheder i den almene boligsektor 2018-2024
Organisatoriske enheder i den almene boligsektor 2018-2024
Siden 2018 er den almene boligsektor vokset med 23.241 boliger og 53 boligafdelinger, og blevet koncentreret på færre, men større enheder. Fusioner mellem boligorganisationer har ført til, at antallet af boligorganisationer er faldet med 13 % i denne periode.
Den almene boligsektor består pr. 1. januar 2024 af 596.167 boliger fordelt på 7.137 boligafdelinger i 489 boligorganisationer.
Siden 2018 er sektoren vokset med 23.241 boliger og 53 boligafdelinger, men antallet af boligorganisationer er ikke steget tilsvarende. Fusioner har ført til nedlæggelser af boligorganisationer, mens nybyggeri har øget antallet af boligafdelinger og boliger. Der er kommet 449 nye boligafdelinger til, og 119 eksisterende afdelinger har fået tilføjet nye boliger gennem nybyggeri.
Temastatikken omhandler udviklingen fra 2018 til 2024 i antallet af almene boligorganisationer, boligafdelinger og boliger på landsplan, i de fem regioner og i kommunerne. Udviklingen sammenholdes også med ændringer i de almene boligers organisering og administrationsform.
I Landbyggefondens centrale datavarehus, Det Almene Datavarehus, kan man finde flere oplysninger om boligorganisationer, boligafdelinger og boliger og udviklingen i disse under Stamdata. Datavarehuset kan tilgås her: https://almendatavarehus.lbf.dk/.