Gå til hovedindhold

Fleksible fællesskaber

Fleksible Fællesskaber er et forsknings- og formidlingsprojekt, udarbejdet i samarbejde mellem Arkitektskolen Aarhus og Nationalmuseets forskningscenter SUMO.

Projektets hovedpointer og modeller udstilles i Nationalmuseets lokaler i Brede ved projektets afslutning til
juni 2024.

Mere om projektet

Forskningsprojektet er et tværfagligt samarbejde på tværs af antropologi, arkitektur og historie, hvor forskerne undersøger sammenhængen mellem arkitekturen og de fællesskaber, der eksisterer og opstår beboerne imellem i danske almene boligområder.

Projektet arbejder ud fra hypotesen, at løsningerne på de sociale og miljømæssige udfordringer, vi oplever i dag, allerede findes derude. Ved at forstå fortiden og nutiden kan vi pege på løsningsmodeller og metoder til at udvikle fremtidens almene boligområder.

Til projektets undersøgelser er der udvalgt tre boligområder, som alle er typiske for den tid de er bygget i, og som alle har haft en formuleret vision om at bygge med fokus på fællesskaber. De tre områder er Grantoften i Ballerup fra 1967, Gadekæret i Ishøj fra 1975 og Generationernes Hus i Aarhus fra 2020.

Dyk ned i projektet