- Hjem
- Lancering: Nye værktøjer til udvikling af fremtidens kvartershuse

Lancering: Nye værktøjer til udvikling af fremtidens kvartershuse
Landsbyggefonden og Realdania inviterer - i samarbejde med AlmenNet - til lanceringen af to nye publikationer om udviklingen af kvartershuse i den almene sektor: håndbogen Kvarterets samlingspunkt og en juridisk vejledning.
Om arrangementet
Tilmelding kan ske via Almennet på linket til venstre eller direkte her: almennet.dk/arrangementer/fremtidens-kvartershuse-lancering/.
Der er mulighed for at deltage fysisk eller online, og deltager man fysisk kan man få et eksemplar af publikationerne med hjem.
Hvad er programmet for dagen?
Til lanceringen kan du blandt andet glæde dig til:
- Præsentation af håndbogen Kvarterets samlingspunkt og den juridiske vejledning
- Indblik i erfaringer fra to pilotprojekter
- Oplæg fra advokat Veronica Egeberg Petersen
Publikationerne skal inspirere og støtte almene boligorganisationer og deres samarbejdspartnere i at skabe kvartershuse, der fungerer som bæredygtige og inkluderende mødesteder.
Vi håber at se mange til lanceringen og til en fælles samtale om, hvordan vi sammen styrker udviklingen af fremtidens kvartershuse.
Hvem er arrangementet for?
Arrangementet henvender sig til boligorganisationer, kommuner, rådgivere og andre, der arbejder med fællesfaciliteter og byliv i almene boligområder.
Projektet Fremtidens Kvartershuse
De almene fællesfaciliteter har gennem årtier dannet rammen om fællesskab og aktiviteter for beboerne.
I de senere år er nye typer kvartershuse vokset frem. Det er steder, der både rummer beboeraktiviteter og åbner sig mod den omkringliggende by – med kommunale tilbud, foreningsliv og nye funktioner som caféer.
Kvartershusene fungerer som levende mødesteder for hele kvarteret og spiller en vigtig rolle i udviklingen af sammenhængende byområder.
Med flere aktører involveret i etablering og drift følger også nye organisatoriske og juridiske spørgsmål. Derfor har Realdania og Landsbyggefonden igangsat projektet ’Fremtidens Kvartershus’, som nu samler den nyeste viden og erfaring i de to publikationer.