Hvordan bygger vi fremtidens boligområder?

Af Tore Daa Funder

Lyden af dryp, regn og vand, der bevæger sig, bredte sig over terrassen ved Østersøen.

Foran publikum stod en skål med en smule vand i bunden. For hver fortælling fra scenen, blev der hældt et nyt glas vand i skålen. Det stigende vand blev et helt konkret billede på den fremtid, som mange boligområder allerede er på vej ind i.

Sådan begyndte Når vandet kommer – og vi giver det plads på Folkemødet. Ikke som en traditionel debat om klima, men som en livefortælling om klima, krise og håb.

For når vandet kommer, rammer det ikke kun bygninger, kældre og udearealer. Det rammer også det enkelte menneskers liv og hverdag.

Fra bekymring til handling

Arrangementet tog afsæt i en fortælling om en oversvømmet kælder. Om beboere, der hjælper hinanden. Om ting, der bliver reddet i sidste øjeblik. Og om den uro, der bliver tilbage, når man ikke længere tør bruge kælderen som før.

Skybrud, stormflod, stigende grundvand og vandløb, der går over deres bredder, er allerede en del af den virkelighed, som boligorganisationer og kommuner skal planlægge efter.

Derfor er der brug for viden, der kan omsættes til prioriteringer og løsninger.

Et fælles blik på risikoen

På scenen fortalte Anita Pedersen, der er bystrategisk chef, om den almene klimakortlægning Landsbyggefonden står bag.

Kortlægningen giver et landsdækkende overblik over oversvømmelsesrisici i den almene boligsektor og gør det muligt at se, hvor vandet kan blive en udfordring.

For boligorganisationer kan data være med til at pege på, hvor risikoen er størst, og hvor der er behov for yderligere analyser, dialog eller konkrete indsatser. For kommuner kan kortlægningen indgå i arbejdet med klimatilpasning, byudvikling og planlægning.

Her kan du se, hvordan jeres boligområde er udsat for vand. 

Da vandet fik plads

Et af arrangementets konkrete eksempler kom fra boligforeningen ØsterBO i Vejle.

Her har man arbejdet med en løsning, hvor vandet ikke alene skal holdes væk, men også gives plads. En 750 meter lang vandkorridor leder regnvand gennem området til fjorden. Projektet er skabt i samarbejde mellem boligorganisation, kommune og forsyning – og er samtidig blevet til et nyt byrum.

Eksemplet viste en af arrangementets centrale pointer: Klimatilpasning handler ikke kun om teknik. Det handler også om byrum og hverdagsliv.

Når klimatilpasning lykkes, kan den være mere end en nødvendig investering.

Håb som en fælles handling

Mod slutningen af arrangementet bevægede fortællingen sig væk fra klimatilpasningens konkrete løsninger og over mod det spørgsmål, der ofte melder sig, når man taler om klima: Hvordan bevarer vi håbet?

Præst Signe Danielsen satte ord på den udfordring. For i en tid præget af klimaforandringer, krig og usikkerhed kan det være fristende at vende sig væk fra problemerne. Men håb er ikke noget, der opstår af sig selv. Håb bliver til, når mennesker handler sammen.

Budskabet passede godt til dagens fortælling. For løsningerne på klimaforandringerne findes hverken hos boligorganisationer, kommuner eller beboere alene. De opstår i samarbejdet mellem dem.

Da Peter Sommer kort efter indtog scenen med havet som bagtæppe, blev ordene afløst af musik. Efter halvanden times fortælling om vand, klima og fremtid blev arrangementet rundet af med sang og omsorgsfuldt, klappende fællesskab.

Boliger er også samfundets infrastruktur

Landsbyggefondens andet arrangement på Folkemødet, Fra boliglås til boligløsning, satte en beslægtet dagsorden. Debatten var arrangeret sammen med Byens Netværk og BL – Danmarks almene boliger.

Her var fokus på et boligmarked, hvor mange oplever, at de ikke kan flytte eller bosætte sig dér, hvor deres liv, arbejde eller økonomi kalder. Unge har svært ved at finde betalbare boliger tæt på uddannelse. Børnefamilier presses af priser. Mange ældre bliver boende i boliger, der ikke længere passer til deres behov. Og samtidig står boliger tomme andre steder i landet.

Debatten pegede på, at boligspørgsmålet ikke kun handler om udbud og efterspørgsel. Det handler også om livsfaser, lokal udvikling, mobilitet og fællesskaber.

Sammen med Når vandet kommer tegnede debatten et billede af den almene sektors centrale rolle i en tid med store forandringer.

Klimaforandringer, demografi, økonomisk usikkerhed og sociale forskelle påvirker allerede boligområderne. Derfor er der brug for løsninger, der både er langsigtede og lokalt forankrede.

Ordene skal omsættes

Folkemødet er rigt på ord og samtaler. Men for boligorganisationer og kommuner begynder arbejdet for alvor, når samtalerne skal omsættes til praksis.

Både Når vandet kommer og Fra boliglås til boligløsning handlede om udfordringer, som allerede præger den almene sektor. Klimaforandringer, ændrede boligbehov og nye krav til boligområderne kalder på løsninger, der er både langsigtede og lokalt forankrede.

Det gælder i renoveringssager, i klimatilpasningsplaner og i udviklingen af boligområder, der skal fungere for mennesker i forskellige livsfaser.