Gå til hovedindhold
22-04-2025LBF Orienterer

LBF Orienterer 1006: Indbetalinger til landsdispositionsfonden/årlig lånindberetning - boligorganisationer, kommuner, regioner og selvejende institutioner

Indledning

 

Landsbyggefonden har åbnet indberetningssystemet til brug for den årlige lånindberetning på  følgende link: https://laanselvbetjening.lbf.dk/

Indberetningen skal uden undtagelse være afsluttet senest den 15. juni 2025.

Denne orientering indeholder 

  1. Vigtige oplysninger om lånindberetningen for 2025
  2. Regler for indbetalingspligt
  3. Frist for indberetningen
  4. Vejledning
  5. Visse oplysningsfelter
  6. Hvilke data skal indberettes
  7. Kontrol af data
  8. Indbetaling til landsdispositionsfonden
  9. Undtagelser og særbestemmelser
  10. Afslutning
  11. Bilag  

1. Vigtige oplysninger om lånindberetningen for 2025 

Det kræver MitID med tildelte rettigheder for at kunne logge på lånindberetningen.

De tildelte rettigheder kan kontrolleres ved at tilgå følgende link: https://sso.bshus.dk/

Indberetningen anses først for færdiggjort, når både ledelsespåtegning og revisorerklæring er underskrevet digitalt med MitID.

2. Regler for indbetalingspligt

For bebyggelser opført uden offentlig støtte eller med tilsagnsdato før 1. januar 1999 (ekskl. overgangsordning jf. lov nr. 1001 af 23. december 1998) skal 2/3 af de midler, der fremkommer ved udamortisering af lån vedrørende den oprindelige finansiering, indbetales til landsdispositionsfonden.

For bebyggelser med tilsagnsdato i perioden 1. januar 1999 til 30. juni 2009 (inkl. overgangsordning jf. lov nr. 1001 af 23. december 1998) skal ”negativ ydelsesstøtte” til og med 35. år efter lånoptagelsen samt 2/3 af de midler, der fremkommer ved den lovbestemte og regulerede beboerbetaling fra og med det 36. år efter lånoptagelsen vedrørende den oprindelige finansiering, indbetales til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden (Lov om almene boliger m.v. og Landsbyggefondens regulativ om indbetaling til landsdispositionsfonden og nybyggerifonden af 2013).

Bebyggelser med tilsagnsdato efter 30. juni 2009 indbetaler efter regler i ændret nybyggerifinansieringsordning.

Reglerne om indbetaling gælder principielt for:

  • almene boligafdelinger
  • almene ældreboliger, der ejes af en kommune eller en region
  • selvejende almene ældreboliginstitutioner,
  • almene plejeboliger, der ejes af selvejende institution
  • selvejende almene ungdomsboliginstitutioner med tilsagn fra 1. juli 2005
  • samt bebyggelser, der er etableret som almene boligafdelinger ved omdannelse samt friplejeboliger med offentlig støtte

Lånindberetningen skal omfatte alle lån i afdelingen uanset udamortiseringstidspunkt, herunder dispositionsfondslån mv. (Landsbyggefondens regulativ af 11. september 2013 § 1 og 2).

Lån vedrørende erhvervs- og institutionsarealer i boligafdelinger er også omfattet af indbetalingspligten til landsdispositionsfonden. Selvstændige erhvervs- og institutionsafdelinger er ikke omfattet, men skal dog indbetale til boligorganisationens dispositionsfond.

3. Frist for indberetningen

Indberetningen skal være afsluttet senest den 15. juni 2025.

4. Vejledning

Tryk på ”Hjælp” øverst til højre via linket: https://laanselvbetjening.lbf.dk/   for at få adgang til en brugervejledning samt en FAQ.

5. Visse oplysningsfelter

Kolonnen ”Opkrævningsgrundlaget 2025” medtager ydelser på lån vedrørende den oprindelige finansiering, der har udløbstidspunkt til og med 3. kvartal 2026.

Der kan ses et eksempel på dette i brugervejledningen under punkt 4.4.

6. Hvilke data skal indberettes

På lån, hvor der ikke allerede fremgår en anvendelse, skal denne angives:

  • Oprindelig finansiering (tidligere kode 1)
  • Forbedringsarbejder, byggeskaderenovering m.v. (tidligere kode 2)
  • Driftsstøttelån (tidligere kode 3)

Lån vedrørende til- og ombygninger m.v. skal kun anføres som oprindelig finansiering, hvis arbejdet er blevet finansieret/har kunnet finansieres som nybyggeri.

Lånenes udløbstidspunkt bedes oplyst så præcist som muligt, idet indbetalingen til Landsbyggefonden pålignes det efterfølgende kvartal.

7. Kontrol af data

Landsbyggefonden har udfærdiget eksempler på en ledelsespåtegning og en revisorerklæring i lånindberetningssystemet. Eksemplerne kan redigeres inden de underskrives.

Den enkelte boligorganisation, selvejende institution eller kommune/region er ansvarlig for rigtigheden af indberetningen. Indberetningen afsluttes ved at ledelsespåtegningen og revisorerklæringen underskrives digitalt med MitID medarbejdersignatur.

Ledelsespåtegning og revisorerklæring fremgår af selvbetjeningsløsningen, når disse er underskrevet.

Er alle lån udamortiserede, udarbejder revisor en slutrevisorerklæring. Efterfølgende er en revisorerklæring ikke nødvendig.

8. Indbetaling til landsdispositionsfonden

På baggrund af de indsendte oplysninger udsender Landsbyggefonden inden den 15. december 2025 en oversigt over de registrerede udamortiseringer til og med det kommende år. Denne danner grundlag for kvartalsvise opkrævninger af indbetalingerne til Landsbyggefonden i 2026. 

9. Undtagelser og særbestemmelser

Hvis afdelingen tidligere har konverteret lån med halvårlig til kvartårlig ydelse, eller afdelingen er omfattet af driftsbekendtgørelsens § 73, stk. 2, kan lånet være knyttet til de særlige bestemmelser om 5. terminsydelse. Hvis det er tilfældet, skal det markeres i feltet ”5. Termin”. Opkrævninger foretages herefter for anden termin efter udamortisering. Feltet 5. termin findes under lånoplysninger.

Der kan ses et eksempel på dette i brugervejledningen under punkt 4.5.

Landsbyggefonden kan efter indstilling fra de respektive beliggenhedskommuner godkende fritagelser for indbetalinger fra afdelinger til de lokale dispositionsfonde, men der kan ikke gives fritagelse for den del af indbetalingerne, som skal gå til Landsbyggefonden (jf. dog særordning for tidligere meddelte fritagelser). For institutioner udskilt i selvstændige afdelinger er det kommunerne, som kan godkende fritagelse for betaling til lokale dispositionsfonde.

Hvis en boligafdeling har en lånefinansiering, som afviger væsentligt i forhold til andet byggeri opført på samme tidspunkt med hensyn til lånenes løbetid og forrentning m.v., kan Landsbyggefonden fastsætte en normalfinansiering for afdelingen på grundlag af den finansieringsordning, som var gældende for støttet byggeri på opførelsestidspunktet. Denne bestemmelse kan f.eks. have betydning for boligafdelinger i almene boligorganisationer, der er opført uden offentlig støtte.  

10. Afslutning

Vigtigheden af præcision i indberetningen understreges for at undgå efterfølgende reguleringer.

De modtagne oplysninger vil efter en stikprøvevis kontrol danne grundlag for opkrævning af udamortiserede ydelser for 2026.

Spørgsmål til indberetningen kan rettes til Steen Hau Mortensen tlf. 33 76 21 08.

Med venlig hilsen
LANDSBYGGEFONDEN

11. Bilag til Indbetalinger til landsdispositionsfonden ”LBF Orienterer” nr. 1.006.

Lånets anvendelse

  • Lån vedrørende den oprindelige finansiering omfatter realkreditlån (beregnet efter sidste lånekonvertering), banklån, pantebrevslån, statslån, grundkapitallån, A-lån fra Landsbyggefonden o. lign. Disse lån er i afdelingskontoplanen (almene boligorganisationer) posteret på konto 408, Oprindelig prioritetsgæld. 
  • Realkreditlån m.v. optaget til finansiering af forbedringsarbejder, byggeskaderenovering m.v. skal også indberettes. Det drejer sig om konto 413, Andre lån i afdelingskontoplanen (almene boligorganisationer). Der er ikke indbetalingspligt vedrørende disse lån, men de indberettes af hensyn til opbygning af låneregisteret og sammenligning med modtagne oplysninger fra Udbetaling Danmark og realkreditinstitutterne. 

Særligt om prioritetsydelser og beboerbetaling

Lån, hvor låneydelsen nedbringes med støtte (ydelsesstøtte mv.) inden opkrævning fra realkreditinstituttet, skal anføres som beboerbetaling, dvs. efter modregning af støtte. 

Lån efter 1994 omprioriteringsloven, som blev skyggeomprioriteret, skal anføres med ydelsen før modregning af ydelsessikring.