Gå til hovedindhold
06-05-2025LBF Orienterer

LBF Orienterer 1007: Opdaterede Retningslinjer for indberetning af regnskaber og vedligeholdelsesplaner m.v.

Der er udarbejdet opdaterede retningslinjer for obligatorisk digital indberetning af regnskaber og vedligeholdelsesplaner fra almene boligorganisationer m.v.

Retningslinjerne kan hentes på fondens hjemmeside www.lbf.dk/selvbetjeninger/regnskabsindberetning/

De opdaterede retningslinjer erstatter de hidtil gældende retningslinjer fra november 2010.

De væsentligste ændringer i de opdaterede retningslinjer er følgende:

  • Indberetning af investeringsstrategier fra boligorganisationerne, som følge af de nye regler om kapitalforvaltning.
  • Årlig indberetning af vedligeholdelses- og fornyelsesplaner (PPV-planer) bl.a. til brug for den eksterne granskningsopgave.
  • Indberetning af finansposteringer bl.a. til brug for styrkelse af kontrolmiljø og tværgående sammenligninger af regnskabsdata, herunder finansposteringer.
  • En lang række sproglige og indholdsmæssige tilretninger, ajourføringer og præciseringer, herunder fjernelse af uaktuelle bilag og afsnit.

Spørgsmål kan rettes til Landsbyggefondens Afdeling for Almen Analyse, Søren Puck Hansen på sph@lbf.dk eller 33762172 eller Rasmus Kofoed Pedersen på rkp@lbf.dk eller 3376 2121.

Med venlig hilsen
LANDSBYGGEFONDEN