- Hjem
- LBF Orienterer 968: Ny ansøgningsrunde: Tilskud til tilpasning af eksisterende almene boliger til ældres behov
LBF Orienterer 968: Ny ansøgningsrunde: Tilskud til tilpasning af eksisterende almene boliger til ældres behov
Landsbyggefonden har nu åbnet for en ny ansøgningsrunde for tilskud til renovering og forsøg med tilpasning af boliger og boligområder til ældres behov.
Støtten ydes til forsøgsprojekter med ældrevenlige almene boliger og boligområder. Puljen kan bl.a. søges til tryghedsskabende tiltag i boligen og i nærområdet til boliger. Det kan handle om adgangsveje, beplantning, belysning mv. Tilskudsmidlerne kan også gives til fællesskabsorienterede løsninger eller til fleksibel indretning af boliger.
50 mio. kr. til tilpasning til ældres behov
Puljen er nedsat i forbindelse med Fonden for blandede byer. Puljen kan søges til forsøgsprojekter med at udvikle, afprøve og implementere nye løsninger, så ældres behov tilgodeses.
Puljens tilskudsmidler er på i alt 50 mio. kr. i perioden frem til 2026. I denne ansøgningsrunde er der 15 mio. kr.
Der er vejledende ansøgningsfrist: 15. januar 2024.
Læs mere om puljen og ansøgning her
Webinar om puljens muligheder
Landsbyggefonden inviterer til webinar for ansøgere til puljen. Webinaret bliver afholdt torsdag d. 16. november 2023 kl. 13 – 13.45.
Kontakt
For yderligere kontakt ang. tilskud til tilpasning af ældres behov:
Teamleder, Byggeteknisk Team, Bente Heltberg tlf. 33 76 21 43 eller bhe@lbf.dk
Med venlig hilsen
LANDSBYGGEFONDEN