Beboerdata er din vej til viden om kommunens almene borgere

Platformen 'Beboerdata' giver brugeren værdifuld indsigt i den sociale profil i almene boligområder og er et afgørende redskab i forhold til udlejningsaftaler og i forhold til forskellige sociale indsatser. Vi tager til Ishøj Kommune og ser nærmere på, hvordan tal og statistik veksles til menneskelig værdi.

Af Tore Daa Funder, kommunikationsrådgiver, Landsbyggefonden

”Vi bruger redskabet til i samarbejde med boligorganisationerne at monitorere de almene boligområder, vi har i kommunen. Tidligere var boligområdet Vejlåparken udpeget som et parallelsamfund – fra 1. december 2024 er det nu ændret til et forebyggelsesområde.”

Budskabet kommer fra Syeda Anbreen Safdar, der er leder for Byg & Bolig i Ishøj Kommune, hvor der føres tilsyn med kommunens almene boligområder.

Socioøkonomiske data kan vise vej gennem udfordringerne

Mange kommuner oplever udfordringer med at balancere behovet for boligsociale indsatser og effektiv udlejning i almene boligområder.

Det kan være vanskeligt at identificere de mest udsatte grupper, fordele ressourcer hensigtsmæssigt og samtidig sikre social balance i boligområderne.

Data fra Landsbyggefondens portal Beboerdata muliggør en datadrevet tilgang til kommunale udlejningsaftaler ved at levere detaljeret information om demografiske og socioøkonomiske forhold i boligområderne.

Hvad er beboerdata?

’Beboerdata’ er Landsbyggefondens omfattende database med oplysninger om eksempelvis demografiske, sociale og økonomiske forhold i de almene boligområder.

Analysechef i Landsbyggefonden Evy Ivarsson Nielsen fortæller om den store samling af data:

”Kommunerne får med Beboerdata en mulighed for at gå målrettet ind mod den enkelte afdeling og dens beboere. Disse dataindsigter kan være med til at udgøre et strategisk beslutningsgrundlag for målrettet prioritering af kommunale initiativer og aftaler.”

Socioøkonomiske data fra Beboerdata kan således indgå udformningen af kommunernes udlejningsaftaler for et givent alment område som er en form for temperaturmåling på et alment områdes potentialer i forhold til anvisningen.

Ved at skabe et fælles datagrundlag styrker 'Beboerdata dialogen mellem kommunale forvaltninger og boligorganisationer, så aftaler og indsatser kan baseres på dokumenterbare behov. Således styrker og effektiviserer Beboerdata samarbejdet:

”Styrken ved Beboerdata er, at både kommunen og boligorganisationen har de samme tal at tale ud fra. Så det, at man har en fælles platform og nogle valide data, der giver et godt og entydigt udgangspunkt for drøftelserne,” udtaler Evy Ivarsson Nielsen.

Samtidig understreger analysechefen, at redskabet er under konstant forbedring og forfining for bedst muligt at kunne leve op til brugernes behov:

”Beboerdata er et organisk redskab, som vi udvikler på hele tiden. Hvis man sidder med en mægtig god idé eller et konkret behov, hører vi meget gerne om det. Man kan skrive til os eller ringe på vores hovednummer, så sidder vores dygtige økonomer klar med svar, spørgsmål og vejledning.”

Evy Ivarsson Nielsen appellerer desuden landets kommuner til at tage platformen i brug og iværksætte dialog og erfaringsudveksling.

Beboerdata er et enkeltstående redskab, men indgår tillige som en del af Landsbyggefondens vældige ’Det Almene Datavarehus’, hvor redskabet socioøkonomiske data kan krydses med mange andre datakilder – eksempelvis om fraflytninger og ledige boliger.

Din adgang til Beboerdata

Medarbejdere i boligorganisationer eller kommuner får adgang til Beboerdata via Mit-ID, der administreres i den enkelte boligorganisation eller kommune. Således er det den enkelte medarbejder, der skal bede den lokale administrator af rettigheder om at få lagt ekstra rettigheder på sin Min-ID-adgang.

Brugerne kan efter log-in i Beboerdata hente tabeller for en enkelt udvalgt boligafdeling eller for summen af flere valgte boligafdelinger. Tabellerne kan downloades som Excel-filer til videre brug.

Adgang til ’Det Almene Datavarehus’ sker – som med Beboerdata – fra Landsbyggefondens hjemmeside via Mit-ID.

Spørgsmål, kommentarer og ønsker til Beboerdata kan rettes til Evy Ivarsson Nielsen på eni@lbf.dk eller via Landsbyggefondens hovednummer 3376 2000.

Data-brændstof til den kommunale kernedrift

Oplysningerne fra Beboerdata indgår i Ishøj Kommunes løbende monitorering af de almene boligområder – og er med til at danne fundament for kommunens udlejningsaftaler.

Således er redskabet centralt i kommunens værktøjskasse:

”Vi bruger data fra Beboerdata som et prioriteringsredskab, der kan være med til at komme tættere på nogle udfordrende sociale forhold i kommunens boligområder. Det så vi fx i Vejlåparken, hvor det opgjorte lave uddannelsesniveau bundede i, at en del af beboerne med anden etnisk baggrund end dansk blot ikke havde fået oversat og godkendt uddannelsesbeviser fra hjemlandet på korrekt vis. Så på den baggrund har vi og boligorganisationerne haft mulighed for at sætte målrettet ind.”

Boligområdet Vejlåparken optræder ikke længere på den statslige liste over parallelsamfund, men er nu kategoriseret som et forebyggelsesområde.

Forebyggelse frem for brandslukning

Syeda Anbreen Safdar betoner dog, at redskabet kan bruges til mere end brandslukning, når problemet er opstået - men har ikke mindst en styrke i det forebyggende arbejde:

”Vi arbejder målrettet med de områder, der allerede optræder på listerne – men redskabet gør det også muligt for os at holde øje med de områder, der potentielt kunne bevæge sig i den retning. Vi har i samarbejde med boligorganisationerne opsat nogle retningslinjer i samarbejdsaftalen for, hvad der skal ske, hvis en indikator i redskabet bon'er ud.”

Ud over de obligatoriske styringsdialog-møder har Ishøj Kommune skabt et forum for databaseret erfaringsudveksling:

“Vi holder sammen med borgmesteren også et årligt fællesmøde for alle boligorganisationer og deres administrationsselskaber med oplæg, hvor vi deler erfaringer og følger boligområdernes udvikling - blandt andet med afsæt i Beboerdata. Dertil har vi sammen med boligorganisationerne i det nye samarbejde lagt op til et administrativt samarbejdsforum i form af en embedsmandsgruppe, som mødes to gange årligt for at drøfte samarbejdet, afdelingernes udvikling og indsatser.”