Samtalen om universelt design fik bornholmsk energi

Universelt design blev vendt, drejet, debatteret og formidlet via en fyrig debat og en universelt designet koncert på årets Folkemøde på Bornholm. Begrebet og tankerne bag kan være som et stykke våd sæbe at få hold på, men denne fredag blev begge dele helt konkrete og sanselige – og samtalen om udformningen af vores omgivelser blev klar til at fortsætte på den anden side af mødet på Klippeøen.

Af Tore Daa Funder, foto: Liv M. Kastrup

Alle skal have et godt hjem i et nabolag med adgang til velfærdsydelser, transport og fællesskab. Men hvem har egentlig adgang - og på hvilken måde?

Den almene boligsektor huser mange forskellige mennesker og løfter en vigtig velfærdsopgave.

Samtidig er en stor del af den almene boligmasse bygget i en tid præget af smalle døre, snævre fordelingsgange og en masse trapper.

Vores samtale om universelt design er nødvendig

Behovet for en boligmasse, der er designet til at rumme flest mulige på tværs af alder og behov er stadigt voksende.

Derfor er samtalen om en universelt designet boligmasse – og fokus på de barrierer, der kan bremse den nødvendige nytænkning – af afgørende betydning.

På årets Folkemøde arrangerede Landsbyggefonden sammen med Bevica Fonden et debatevent og efterfølgende koncert, der udfordrede vores blinde vinkler, når det kommer til tilgængelighed.

Med debatten blev der sat på fokus, hvordan vi sikrer, at fremtidens boliger og byrum kan rumme alle uanset krop og sind.

På samme tid blev det synliggjort, hvordan universelt design kan hjælpe med at inkludere folk i bygningsmassen, byrum og til kulturelle events.

Med greb som headsets, livetolkning og et sansetræ var arrangementet en formidling af nogle af de centrale tanker i en universelt designet boligmasse.

Og kastede på samme tid lys over vigtigheden af botilbud, der er tilgængelige for flest mulige.

Skarpsindige pointer & kontante kampskrifter

Under overskriften ’Mangfoldigt byggeri – kampskrift for bedre boliger’ blev bolden givet op til en debat, der fra forskellige sider kastede lys over, hvordan universelt design forstås.

Og ikke mindst, hvordan tankegangen kan indarbejdes i aktuelle og fremtidige renoveringer.

Debattens byggefaglige bagtæppe blev hovedsageligt vævet af Camilla Ryhl (Forskningsdirektør, Bevica Fonden) og Steen Birkedal (Driftsdirektør, Landsbyggefonden).

De faglige indspark blev senere suppleret af tre stærke ’kampskrifter’, der på forskellig vis formidlede følelsen af ikke at være inkluderet i et bygget fællesskab.

Både Nadia Sander Strange (Projektleder, Byggeriets Samfundsansvar) og William Korte (Formand, SUMH) leverede personlige, essayistiske syn på problemstillingen.

Handicapforskeren Emil Falster (Post.doc, Bevica Fonden) havde derimod udformet sit kampskrift som en poetisk uppercut: et kampskrift udformet som et digt!

Emil Falster

Mens de tre ’kampskrifter’ (og refleksionerne over, hvordan vi ændrer vores samfund i en mere inkluderende retning) stadig rungede i hovedet, skiftede arrangementet gear.

Den følgende afdeling af arrangementet blev nemlig til måske landets første forsøg på en universelt designet koncert.

Carl Emil Petersen spillede op til universelt design ’in action’

Fællesskaber er vigtige, ikke mindst de steder vi bor og lever. Samtidig er der dog fortsat mange synlige og usynlige barrierer for adgangen til kulturelle oplevelser.

Carl Emil Petersen & Mia Maja Holst Manstrup

Koncerten var et forsøg på at udfordre sædvanen og inviterer til Carl Emil Petersens (Ulige Numres) lyriske lyduniverser.

Rejsen blev tilført alternative sanselag, som tog udgangspunkt i principperne for universelt design.

Supplerende sanselag

Headsets, der transmitterer koncertlyden – særligt rettet mod mennesker med social angst..
Tegnsprogstolkning af sangenes tekster – særligt rettet mod døve og stærkt hørehæmmede.
Sansetræ, der oversætter musik til vibrationer – særligt rettet mod døve og hørehæmmede.
Teleslynge – særligt rettet mod hørehæmmede.

Fælles for disse tiltag er, at mens de i første omgang er taget for at brede koncertoplevelsen ud til grupper, der helt eller delvis har været ekskluderet fra koncertoplevelsen, så er de fleste af disse tiltag i bund og grund med til at give værdi til alle – uanset behov.

Forsøget på at skabe en universelt designet koncert var netop et forsøg.

Dels på at konkretisere nogle af de designgreb, der ligger i den universelle værktøjskasse, dels på at skabe nogle koncertrammer, som publikum efterfølgende kunne vurdere, hvor godt var faldet ud.

Afgørende var imidlertid koncertens funktion som samtalestarter.

Gennem en række konkrete tiltag og greb kastede arrangementet et nyt og anderledes lys over udfordringer i at designe rammer og oplevelser, der kan inkludere flest muligt i fællesskabet.

Denne udfordring er grundlæggende i fremtidens by- og boligudvikling. Således er intentionen med at arrangere en universelt designet koncert at få tanker og dialog om en mere inkluderende byudvikling til at brede sig som ringe i vandet fra Klippeøen.

Carl Emil Petersen & Mia Maja Holst Manstrup