Unge hænder og nye fællesskaber skal forme fremtidens boligområder

Af Tore Daa Funder, Foto: Michael Levin

”Mandag morgen på den gamle fabrik/Drejer en rørtang, trækker et stik.
Jeg' magtfuld, flytter rundt på noget savsmuld/Stempler ind klokken halv syv – pragtfuldt.”

Gruppen Bikstok slog med nogle linjer fra hittet ’Fabrik’ en tone an, der omfavnede Landsbyggefondens tre events

Arrangementer satte strøm til byudviklingens udfordringer

Gennem et svendegilde, der spændte over flere generationer og en udforskning af nye bystrategiske greb i udviklingen af stærke nabolag, satte vi spot på, hvordan praktisk håndværk og kreative tilgange kan være med til at skabe bæredygtige, inkluderende boligområder.

Lærlinge er afgørende for fremtidens almene boligområder.

14 % af de beskæftigede i almene byggeprojekter støttet af Landsbyggefonden under 'Grøn Boligaftale 2020' skal være personer under oplæring. Det er et ambitiøst krav – og en investering i både boligområderne og de unge.

Det er afgørende at styrke både sammenhængen internt i de almene boligområder og relationen til den omkringliggende by.

Kunst og kvartershuse kunne være væsentlige, bystrategiske greb i skabelsen af mere sammenhængende og fællesskabsorienterede nabolag.

Hyldest til håndværket

Taler fra vidt forskellige hjørner – fra bl. a. BO-VEST, Divers, Lærlingeoprøreret, DI – udbragte hver især svendens skål.

Publikum havde også mulighed for kappes med en lærling i forskellige håndværksdiscipliner – og afslutningsvis satte gruppen Bikstok rytmer og rim til arbejdspladsen.

Manglen på erhvervsfagligt uddannede påvirker ikke kun samfundet, men også vores almene boligområder.

Uden tilstrækkelig faglært arbejdskraft vil det blive sværere at vedligeholde og udvikle vores boliger og infrastruktur i fremtiden.

Derfor har den almene sektor kastet sig ind i dagsordenen og stillet ambitiøse krav om lærlinge i almene byggeprojekter, og hylder fremtidens håndværkere.

Tidligere på dagen kunne store og små under kyndig vejledning fra dagens skuemester prøve kræfter med murerfaget.

Med murerkasket, mørtel og tegl kunne deltagerne i mini-murerworkshop blive klogere på, hvordan man murer en skorsten og hvis arbejdet var tilfredsstillende, fik man udleveret et svendebrev og en medalje.

Kunst og kvartershuse som redskaber i den bystrategiske værktøjskasse

Fredag eftermiddag foldede vi 100 års alment boligbyggeri ud – med historien som bagtæppe, kunsten og kvartershuse som værktøj og fællesskabet i de gode nabolag som pejlemærke.

Gennem tiden er der blevet brugt vidt forskellige greb med intentionen om at skabe de bedste rammer for det gode liv.

Men opfattelsen af, hvad der udgør den gode by med velfungerende almene boliger har ændret sig over årerne – ikke mindst i den seneste tid.

I dag ved vi fx, at det ikke nytter noget, at et kvarter lukker sig om sig selv – en bystrategisk recept er derimod stærke almene nabolag, der rækker ud og inviterer ind.

Her er skabelsen af egentlige kvartershuse afgørende. Mens de almene boligområder gennem hele den almene historie har været rige på fælleshuse med tilbud og faciliteter til de almene beboere, skal kvartershuse i fremtiden rumme tilbud om fællesskaber til alle nabolagets beboere – på tværs af ejerformer og aktører.

Det kan eksempelvis dreje sig om sundhedshuse med sundhedsfremmende tilbud. Det kan også være kvartershuse, der danner ramme om kulturelle aktiviteter. Eller et såkaldt læringskvartershus, hvor der er fokus på skolebørns udvikling.

Ved arrangementet på terrassescenen ved BL’s Dome kunne publikum ud over de talte ord fra scenen opleve kunstinstallationer, lydkunst og performance – skabt i og for de almene boligområder.

Forskellige former for kunstpraksis i de almene boligområder kan være med til at dreje den bystrategiske nøgle i retning af stærke fællesskaber og nabolag.