Gå til hovedindhold

Ekstern granskning

Granskning er en påkrævet ekstern undersøgelse af vedligeholdelses- og fornyelsesplaner for alle almene boligafdelinger. En ekstern gransker skal hvert 5. år vurdere, om planerne er retvisende og omfatter de nødvendige aktiviteter.

Hvad er granskning?

Granskningen består af en ekstern undersøgelse af vedligeholdelses- og fornyelsesplanerne for alle afdelinger i boligorganisationen.

Granskningen skal styrke tilstandsvurderingen og planlægningen af den fremtidige vedligeholdelse for afdelingen.

Granskningen skal foretages af en ekstern og uvildig byggesagkyndig.

Granskningen medvirker til at fremtidssikre vedligeholdelsesstanden af den almene bygningsmasse.

Hvordan er processen for granskning?

Granskningen sker som en systematisk række af stikprøver, der gennemgår 20 udvalgte bygningsdele.

De første to runder granskning finansieres af Landsbyggefonden. Desuden udvikler Fonden et digitalt register, som vil være et vigtigt redskab under granskningsprocessen.

Det Centrale Almene Bygningsregister - DCAB

Landsbyggefonden har udviklet Det Centrale Almene Bygningsregister (DCAB) bl.a. til at understøtte igangsættelse og gennemførsel af arbejdet med den eksterne granskning af boligorganisationernes drifts- og vedligeholdelsesplaner samt udarbejdelse af energimærker og supplerende data om energiforbrug for boligorganisationerne.

Læs mere her

Film om ekstern granskning

Du skal for at se denne video

Den første proces om ekstern granskning

I 2020 iværksatte Landsbyggefonden en proces med en samlet ekstern granskning af den almene bygningsmasse, hvor der også samtidig skete en opdatering af den almene sektors energimærker.

Den lovgivningsmæssige baggrund er kravet om ekstern granskning, og aktiviteterne flugter med de seneste års generelt vellykkede arbejde i boligorganisationerne med at løfte henlæggelserne svarende til de fremtidige vedligeholdelsesbehov.

Oprindelig var det forventet, at granskningsresultaterne for hele den almene sektor ville være indhentet ved udgangen af 2021, hvorefter der i 2022 skulle gennemføres en evaluering og kvalitetssikring af resultaterne på tværs af den almene sektor, hvorefter granskningsrapporterne kunne frigives til anvendelse i boligorganisationer og kommuner med den viden, som evaluering og kvalitetssikring havde bibragt i forhold til rapporternes anvendelse.

Granskningen er efter EU-udbud blevet foretaget af eksterne rådgivere, og det store pres på byggemarkedet har medført kapacitetspres, så den eksterne granskning har måttet gennemføres i langsommere tempo end oprindeligt planlagt. Derfor forventes den eksterne granskning først et være tilendebragt i slutningen af 2023.

Landsbyggefonden foretager i 2023 en grundig evaluering og tværgående kvalitetsvurdering af de allerede gennemførte granskninger ved udgangen af 2022. Dette arbejde vil i 2. halvdel af 2023 munde ud i en rapport og en række anbefalinger omkring tolkningen af de eksterne granskningsresultater. Det skal i den sammenhæng erindres, at boligorganisationerne efter endt granskning og modtagelse af foreløbig granskningsrapport har 6 måneder til at kommentere på granskningsresultatet i forhold til gransker og Landsbyggefonden.

Tidsmæssigt betyder dette, at det sidste hold af granskningsrapporter udarbejdet i slutningen af 2023 først har endt kommenteringsproces medio 2024. Det kan således ikke udelukkes, at evalueringen og kvalitetssikringen udført af Landsbyggefonden på baggrund af de foreliggende rapporter ultimo 2022 bliver suppleret med yderligere oplysninger efterfølgende.

Alle granskningsrapporter betragtes som interne arbejdsdokumenter og har en foreløbig karakter frem til den endelige afrapportering i anden halvdel af 2023, og for de individuelle rapporter gælder, at de altid har en foreløbig og intern karakter indtil kommenteringsfasen er tilendebragt. Derfor vil det sidste hold af granskningsrapporter tidligst kunne frigives medio 2024. Der skal derfor anføres, at resultater af granskningsrapporter først bør anvendes internt i boligorganisationerne og i dialogen mellem boligorganisation og kommune, når Landsbyggefondens evaluering og tværgående kvalitetssikring er tilendebragt, og kommenteringsfristen for de individuelle rapporter er iagttaget.

Vejledning og inspiration

Vejledning til udnyttelse af granskningsdata

Inspiration til henlæggelsesstrategi for boligorganisationer (Bo-Vest)

PPV - Inspiration til handleplan for afdelinger (Bo-Vest)

Inspirationsnotat inkl. kommentering af granskningsrapporter

Præsentationer

Præsentation af status for ekstern granskning

Præsentation af interviewskema til ekstern granskning

Præsentation af granskning, bygningsregister, udbud etc.

Præsentation af ekstern granskning og energimærkning udbud etape ll

Tidligere werbinarer

Læs også

03-07-2020

LBF Orienterer 836: Vedligeholdelsestilstand, granskning m.v. af den almene bygningsmasse

18-12-2020

LBF Orienterer 848: Interviewskema del 2 til brug for ekstern granskning og indberetning af drifts- og vedligeholdelsesplaner

18-08-2025

Det Centrale Almene Bygningsregister - DCAB

Landsbyggefonden har udviklet Det Centrale Almene Bygningsregister (DCAB) bl.a. til at understøtte igangsættelse og gennemførsel af arbejdet med den eksterne granskning af boligorganisationernes drifts- og vedligeholdelsesplaner samt udarbejdelse af energimærker og supplerende data om energiforbrug for boligorganisationerne.