Gå til hovedindhold

IT sikkerhed for alle boligorganisationer

For bedre at kunne beskytte Landsbyggefonden og boligorganisationerne har Landsbyggefonden styrket IT-sikkerheden, og det rækker også ud til de almene boligorganisationer.

Vores samfund bliver stadigt mere afhængigt af IT-systemer. Og stadig mere udsat for ondsindede cyberangreb. Det gælder også i den almene sektor, hvor vi har mange integrerede IT-løsninger. Det er derfor afgørende at have en høj opmærksomhed på IT-sikkerheden i sektoren.

Et vellykket hacker-angreb på en boligorganisation kan potentielt sprede sig til Landsbyggefonden og i værste fald til flere i sektoren.

For bedre at kunne beskytte Landsbyggefonden og boligorganisationerne har Landsbyggefonden styrket IT-sikkerheden, og det rækker også ud til de almene boligorganisationer.

Den styrkede IT-sikkerhed for den almene boligsektor er finansieret af Landsbyggefonden og består af tre dele:

  1. Løbende overvågning og krisehåndtering
    Scanning af boligorganisationerne. En service, hvor et IT-sikkerhedsfirma scanner boligorganisationerne set udefra. Boligorganisationerne orienteres løbende om væsentlige observationer vedrørende deres IT-sikkerhed.

    Krisehåndtering. Hvis en boligorganisation bliver ramt af et hackerangreb, kan Landsbyggefonden stille eksperter til rådighed hurtigst muligt.
  2. Rådgivning om IT-sikkerhed
    Landsbyggefonden har oprettet en hotline til rådgivning om IT-sikkerhedsspørgsmål for boligorganisationerne, som kan kontaktes på cyberraadgivning@lbf.dk.
  3. Awareness og uddannelse
    Landsbyggefonden stiller en phishing-service til rådighed for boligorganisationerne. Vælger en boligorganisation at benytte denne service, vil der blive udsendt phishing-mails med efterfølgende feedback og statistik på boligorganisationsniveau. Du kan læse mere om tilmelding til servicen her

    Samtidig inviterer Landsbyggefonden løbende til uddannelse om IT-sikkerhed i samarbejde med BL og IT-eksperter. Der afholdes flere gange årligt webinarer.

Den styrkede indsats skal ses som et supplement til den enkelte boligorganisations eget IT-setup for at højne sikkerheden i hele sektoren.

Landsbyggefonden vil løbende orientere om tiltag og invitere til webinarer via nyhedsbrevet ’Nyt fra Landsbyggefonden’. Du kan tilmelde dig vores nyhedsbreve nedenfor.

Find alle afholdte webinarer

Vi har samlet alle vores webinarer i vores kalender her. Du kan finde alle vores IT sikkerheds webinarer, men du kan også finde Landsbyggefondens øvrige arrangementer. 

Kalender

Tilmeld dig vores nyhedsbreve

Få seneste nyt fra Landsbyggefonden direkte i din indbakke.

Vælg nyhedsbreve

Find øvrige information om IT sikkerhed

29-08-2025

Nu kan du tilmelde din boligorganisation til Landsbyggefondens phishing awareness service

Landsbyggefonden tilbyder nu en fælles phishing awareness service til alle almene boligorganisationer. Tilmeld jer og få adgang til simulerede phishing-angreb, ekspertstøtte og konkrete indsigter i jeres IT-sikkerhed. Landsbyggefonden dækker alle udgifter til aktiviteterne, der gennemføres i samarbejde med BL og The Tech Collective, som er eksperter i IT-sikkerhed.

IT-Sikkerhedsplatformen

IT-Sikkerhedsplatformen er de almene boligorganisationers digitale sikkerhedsløsning. Platformen præsenterer boligorganisationen for eksterne datakilder, der giver et overblik over, hvor stærkt og svagt sikkerheden er.