- Hjem
- Indberetning af lån
Indberetning af lån
Med denne portal kan du indberette lån og kontrollere allerede indberettede data vedrørende boligorganisationernes afdelinger.
Hvad er låneindberetning?
For bebyggelser med tilsagnsdato før 1. januar 1999 skal 2/3 af de midler, der fremkommer ved udamortisering af lån vedrørende den oprindelige finansiering indbetales til landsdispositionsfonden (Lov om almene boliger m.v. og Landsbyggefondens regulativ af 8. februar 2007).
Reglerne om indbetaling gælder principielt for almene boligafdelinger, almene ældreboliger, der ejes af en kommune eller en region, samt selvejende almene ældreboliginstitutioner og selvejende almene ungdomsboliginstitutioner med tilsagn fra 1. juli 2005.
Lån vedrørende erhvervs- og institutionsarealer i boligafdelinger er omfattet af indbetalingspligten. Selvstændige erhvervs- og institutionsafdelinger er ikke omfattet.