Gå til hovedindhold

Effektinvesteringer

I Landsbyggefonden arbejder vi for at skabe stærke og inkluderende boligområder og løfte beboernes trivsel og livschancer. Ofte er der tale om sammensatte problemstillinger, som kræver langsigtede indsatser og mange parter omkring både finansiering og løsninger. Et værktøj er sociale effektinvesteringer.

En social effektinvestering kombinerer en social indsats og et finansielt afkast. Kort sagt investeres penge i en ekstra social indsats, der skal bidrage til at løse en konkret udfordring, hvor målet er at skabe en dokumenteret effekt – fx mindre frafald i skolen, bedre sundhed eller flere i beskæftigelse.

Der måles både på effekten for dem, der deltager i indsatsen, og den økonomiske gevinst, som fx en kommune eller en region evt. opnår.

Det kan fx være færre udgifter til ydelser, hvis ledige kommer i job. Dermed måler en effektinvestering altid både på en social og en økonomisk bundlinje. Investeringen i indsatsen kan komme fra fonde, private eller/og offentlige aktører. Hvis indsatsen virker, betaler kommune eller region en del af ’gevinsten’ tilbage til investor.

Sociale effektinvesteringer er en måde at finansiere sociale indsatser i boligområder med fokus på effekt, bæredygtig finansiering, forankring af indsatser og organisatorisk læring.

 Sociale effektinvesteringer har ofte et forebyggende sigte, og kommer mange forvaltninger/sektorer og hele samfundet til gode.  Det er fx ikke altid den organisation eller forvaltning, der igangsætter en indsats, som høster gevinsten i sidste ende.

Derfor kan en effektinvestering tilrettelægges, så flere forskellige parter forpligter sig til at tilbagebetale investeringen ved effekt. På den måde kan effektinvesteringer bidrage til udvikle helhedsorienteret velfærd og udfordre siloer og kortsigtede budgetlogikker.  En tredje bundlinje er dermed organisatorisk læring/systemudvikling.

I en social effektinvestering samarbejder tre parter:

  • Bestiller fx en boligorganisationog/eller kommune – som ønsker at løse konkrete sociale udfordringer.
  • Investor fx offentlige, private og filantropiske  fonde, ofte i en samfinansieringdet kan bl.a. være Landsbyggefonden som finansierer dele af indsatsen som et spor i den boligsociale indsats.
  • En leverandør – som gennemfører den konkrete indsats. Det kan fx være en kommune, en region, en privat leverandør eller en boligorganisation. Ofte i et tæt samarbejde.

Fordelene ved sociale effektinvesteringer

Landsbyggefonden kan supplere de boligsociale indsatser med sociale effektinvesteringer for at afprøve nye løsninger på tværs af sektorer i en samfinansiering med andre fonde og i forpligtende samarbejde med kommuner og regioner.

En boligsocial indsats foregår i et udsat boligområde, og de sociale effektinvesteringer tilføjer altså økonomiske midler til en igangværende eller udvidet indsats. Investeringerne skal bidrage til:

  • Større volumen i de boligsociale indsatser
  • Mere effekt for målgrupper med komplekse problemstillinger
  • Nytænkende afprøvninger og systemudvikling (investor tager risiko)
  • Mere bæredygtige lokale løsninger samt langsigtet finansiering

Landsbyggefondens rolle

Landsbyggefonden bidrager – udover konkrete investeringer - også med viden, data og facilitering af partnerskaber mellem boligorganisationer, kommuner og investorer. Vores mål er at sikre, at investeringerne både skaber reel social effekt og er praktisk gennemførlige i boligområderne. Samt kontinuerligt at undersøge og skærpe potentialerne i at investere i almene boligområder samt følge og synliggøre den samlede impact.

Sociale effektinvesteringer er en mulighed for at kombinere innovation og dokumentation i det boligsociale arbejde – med robuste boligområder samt beboernes trivsel og livschancer som centrum.

Investeringerne bygger dermed videre på og bliver koblet til de boligsociale indsatser, hvor de spiller ind i den organisatoriske infrastruktur der allerede eksisterer, og afprøver løsninger på tværs af sektorer og forvaltninger.

Eksempel på en social effektinvestering

Et eksempel på en social effektinvestering kunne være en indsats, der fokuserer på unges overgang fra skole til arbejde. En investor finansierer fx et mentorprogram, og når dokumenterede resultater viser, at flere unge kommer i job, modtager investoren en del af den besparelse, som kommunen har opnået.

Det kan også være en investering i en fremskudt sundhedsindsats, hvor fx hospital, læger, kommunale sundhedstilbud og boligorganisationer leverer en samlet indsats i boligområdet, og region og kommune betaler investeringen tilbage ved effekt. Hvorefter der kan igangsættes nye indsatser.

Kontakt os for mere viden

Vil du vide mere om sociale effektinvesteringer og hvordan man kommer i gang, så er du velkommen til at kontakte afdelingschef Aviaja Sigsgaard.

Læs også

Boligsociale indsatser

Boligsociale indsatser hjælper i udsatte boligområder med at finde løsninger på sociale problemer. Målet er at forebygge og afhjælpe, at udsatte almene boligområder udvikler sig i en negativ retning samt at styrke livschancer og trivsel for de mennesker, der bor i områderne.

Evalueringer

Her finder du en række udgivelser i forbindelse med evaluering af Landsbyggefondens midler med henblik at vidensdele, effektmåle og monitorere fondens indsatser.

Støttede projekter

Her finder du en række forsknings- og vidensprojekter, som Landsbyggefonden har støttet.